{"id":383,"date":"2014-10-29T16:50:58","date_gmt":"2014-10-29T16:50:58","guid":{"rendered":"http:\/\/hrann.dk\/?page_id=383"},"modified":"2017-04-20T10:41:18","modified_gmt":"2017-04-20T10:41:18","slug":"slaegten-rosenoern","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/hrann.dk\/?page_id=383","title":{"rendered":"SL\u00c6GTEN ROSEN\u00d8RN"},"content":{"rendered":"

\"rosenoern\"<\/a><\/p>\n

Klik her og se <\/b>“Fam. Rosenoern <\/a>‘s” stamtr\u00e6. \u00a0 \"download<\/a>\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 D<\/b><\/i>ette er uden \u00e5rstal og stednavne.\u00a0Se disse \u00f8vrige data under \u201cperson Index<\/a>\u201d i menu linien. \u00a0Find \u00a0et navn og klik p\u00e5 index nummeret.<\/p>\n

Denne sl\u00e6gt blev f\u00f8rst adlet da Peder Madsen f\u00e5r v\u00e5benbrev p\u00e5 navnet Rosen\u00f8rn<\/a> i 1679. Men her starter vi med hans oldefar;<\/strong><\/p>\n

Niels Poulsen<\/b><\/i>,<\/span><\/span><\/h1>\n

Niels Poulsen<\/a><\/strong> blev f\u00f8dt 1514 i Kvorning<\/a> mellem Randers og Viborg. Han var \u201dsandemand<\/a>\u201d og en af byens \u201doldinge\u201d… (visse (i reglen 12) g\u00e5rdm\u00e6nd af de \u00e6ldste<\/span> ell. mest ansete i et herred, som var udn\u00e6vnt til at vidne<\/span><\/i> i sager ang. markskel<\/span> og lign.<\/i>\u00a0)<\/p>\n

Gift med Mette Pedersdatter<\/a>.<\/b> Han d\u00f8de 18 Jun. 1559 i Randers. Formegentlig begravet i familiegraven i Skt. Mortens kirke<\/a>. Hans s\u00f8n;<\/span><\/span><\/p>\n

Poul Nielsen<\/b><\/i><\/span><\/span>,<\/span><\/span><\/h1>\n

Poul Nielsen<\/a><\/strong> blev f\u00f8dt mellem 1551 og 53.\u00a0Gift med Kirsten Madsdatter,<\/b> der er f\u00f8dt midt i 1500- tallet som datter af Mads Andersen og Karen Bajsdatter. En kendt sl\u00e6gt fra Randers. Karen d\u00f8de i Sep. 1626.<\/p>\n

Poul Nielsen menes at have bygget og v\u00e6ret ejer af det smukke gamle, to-stokv\u00e6rks hus med \u201dAndreaskors<\/a>\u201d bindingsv\u00e6rk, p\u00e5 hj\u00f8rnet af R\u00e5dhustorvet og gaden \u201dHoumeden<\/a>\u201d i Randers.<\/p>\n

Han er fra 1578 n\u00e6vnt som k\u00f8bmand og fra 1616 ( hvorfra ogs\u00e5 byens f\u00f8rste r\u00e5dhus<\/a> er omtalt) som\u00a0borgmester. Han d\u00f8r dog allerede i 1618, efter kun to \u00e5r som borgmester.<\/p>\n

Poul Nielsen og Kirsten Madsdatter f\u00e5r 11 b\u00f8rn, men kun 4 af dem overlever. Sjovt nok hedder to af de afd\u00f8de d\u00f8tre fra 1590’erne ; Anne og Hofman<\/a> til mellemnavn, mens navnet Hofmand ellers f\u00f8rst kommer ind i familien i starten af 1600-tallet da deres svigerdatter Anne Nielsdatter kommer ind i familien. Hendes f\u00f8rste mand hed Hofman. S\u00e5 hvad den forbindelse er, kendes ikke, andet end at rige mennesker jo omg\u00e5s andre rige mennesker, og man sommetider ser b\u00f8rn opkaldt efter personer familien s\u00e6tter specielt pris p\u00e5.<\/p>\n

Men de overlevende b\u00f8rn kommer i al fald godt af vej. Den eneste af de overlevende d\u00f8tre, man kender; Anne Poulsdatter, bliver gift med provsten i St\u00f8vring herred<\/a> og sognepr\u00e6st i Skt. Mortens kirke i Randers, magister Peder Th\u00f8gersen<\/a>, 1582-1634, der i en periode var lektor i Latinskolen i Randers, og som forfatter nogle af de f\u00e5 kendte komedier fra tiden f\u00f8r Holberg<\/a>. <\/span>Han er s\u00f8n af af Th\u00f8ger Lassen, der igen var s\u00f8n af borgmester i Randers; Peder Lassen, og svoger til borgmester i Randers, Niels Jacobsen<\/a>). Begge Poul Nielsens s\u00f8nner bliver ogs\u00e5 borgmestre; stork\u00f8bmanden i Randers, Thomas Poulsen og broderen\u00a0Mads Poulsen<\/strong><\/a> der videref\u00f8rer dette stamtr\u00e6.<\/p>\n

I Trap Danmark 3 udgave<\/a> st\u00e5r der f\u00f8lgende om perioden;<\/p>\n

\u201d Men alligevel har anden halvdel af 1600 og f\u00f8rste halvdel af 1700 \u00e5rhundrede v\u00e6ret en storhedstid for byen, da den under landets alm. fremv\u00e6kst tog et stort opsving, is\u00e6r ved handel og s\u00f8fart. Driftige k\u00f8bm\u00e6nd skabte store formuer og bragte glans over deres by. (<\/span>\u201eDet liden Kiil, fordi mange rentenerer boede der, og der var mange rede penge\u201c<\/i><\/span>). Alt i slutningen af middelalderen havde br\u00f8drene Niels, Peder og Anders Paaske<\/a> \u201eforbygged alle borge\u201c, dvs.: bygget huse st\u00f8rre end borge, i den nyere tid n\u00e6vnes bl. a. Peder Anchersen (\u2020 1655), tillige raadmand og borgmester, der \u201el<\/span>od bygge og til s\u00f8en udrede, herfra stranden 30 skibberumme<\/i><\/span>\u201c, <\/span>Niels Jacobsen<\/b><\/span>, Niels Mogensen (\u2020 1666) (<\/span>se sl\u00e6gten Jacobsen<\/b><\/i><\/span>), tillige borgmester br\u00f8drene <\/span>Mads Poulsen<\/b><\/span> og <\/span>Thomas Poulsen<\/b><\/span> (\u2020 1669), Michel Thygesen Hviid (\u2020 1672), tillige borgmester Mads Hansen Bentzen (\u2020 1673), Familien Bay osv.”<\/span><\/p>\n

Dr. Chr. Skj\u00f8nning skrev i sit klagevers ved Mads Poulsens bror; Thomas Poulsen’s begravelse ( <\/span>i 1666<\/b><\/i><\/span>):<\/span><\/p>\n

\u201eDu fede Laksestad, ber\u00f8mte Rigdomskiste,<\/b><\/i><\/span><\/p>\n

Du som af Borgerslajgt i danske Land fremviste<\/b><\/i><\/span><\/p>\n

Det allerbedste Blod, din Poulsen, Hemmer, Hviid,<\/b><\/i><\/span><\/p>\n

Din Hofmann, Bentzen og din Lasson fordum Tid\u201c.<\/b><\/i><\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n

Af verset ses, at fiskeriet, s\u00e6rlig af laks, endnu dengang havde stor betydning for byen. Af andre kendte varer fra Randers<\/a>, n\u00e6vnes foruden handsker ogs\u00e5 bryggeri af Bur\u00f8l<\/a>, hvis ry vistnok holdt sig til langt op i 18. \u00e5rhundrede.\u00a0<\/span><\/p>\n

I 1609 var Poul Nielsen, (sammen med noget familie til hans datter Anne; r\u00e5dmand og senere borgmester Niels Jacobsen, og dennes svigerfar, Peder Lassen) \u00a0kong Christian d. 4 g\u00e6st, hos lensmanden Ekse Brok<\/a>, der var Poul Nielsen’s foresatte, og med hvem han havde t\u00e6t samarbejde. Dette gilde involverede if\u00f8lge Niels Jacobsen’s erindringer, en mindev\u00e6rdig brandert.<\/span><\/p>\n

Ligesom hans far, var den h\u00f8jt respekterede Poul Nielsen ogs\u00e5 r\u00e5dmand, og en af Randers by’s 24 \u201doldinge\u201d. Fra 1584 var han byens \u201dK\u00e6mner\u201d, hvad der svarer til kommunaldirekt\u00f8r i dag. Fra 1616, som f\u00f8r omtalt, var han borgmester.<\/span><\/p>\n

\"mads<\/a><\/h1>\n

Mads Poulsen<\/b><\/i><\/span><\/span><\/span>,<\/span><\/h1>\n

Mads Poulsen<\/strong><\/a> blev f\u00f8dt 1600 og d\u00f8d 1678.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Han gifter sig i 1621, med den velhavende borgmester i Randers, Niels Jacobsen’s datter, Anne Nielsdatter<\/a>.<\/b> (1601 \u2013 ca. 1663), der<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\u201d Var udi sin tid meget bekendt af hendes forstand.<\/i>\u201d<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

S\u00f8nnen n\u00e6vner hende med tilnavnet Vestenie, p\u00e5 hans gravminde, (og her kalder han ogs\u00e5 faderen Mads Poulsen for Rosen\u00f8rn, selvom det er en tilsnigelse), men det var angiveligt Niels Jacobsens f\u00f8rste kones Margrethe\u00a0Christophersdatter der ogs\u00e5 hed Vestenie Udsen\u00a0\u00a0(og med hvem han havde d\u00f8trene;
\nKatrine Nielsdatter, d\u00f8d 3. juli 1594, \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 <\/span><\/span><\/span>Margrethe\u00a0Nielsdatter, d\u00f8d 17. dec. 1595 og \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 Dorethe Nielsdatter,d\u00f8d l. apr. 1596). \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 Vestenie-sl\u00e6gten var oprindeligt en pommersk adelssl\u00e6gt, der i starten af 1400-tallet flyttede til Danmark.<\/p>\n

P\u00e5 dette tidspunkt, i 1621, boede han formegentlig i hj\u00f8rnebygningen, Hovmeden<\/i> og R\u00e5dhustorve<\/a>t, som hans fader byggede og som han nok har arvet efter faderen, da han d\u00f8r i 1618. Mads Poulsens egen s\u00f8n, Peder Rosen\u00f8rn, skal ogs\u00e5 have ejet dette smukke hus der stadig er delvis bevaret, om end den indg\u00e5r i det moderne forretnings kvarter.<\/span><\/span><\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n

Mads Poulsen var stork\u00f8bmand, fra 1638 r\u00e5dmand og fra ca. 1655 var han borgmester i Randers. Dette var han \u00f8jensynligt indtil 1664. Men han n\u00e6vnes som tolder i 1668 og som godsejer p\u00e5 godset Tvilumg\u00e5rd <\/i><\/a>ved Faarvang fra 1661.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"tvil\"<\/a>Tvillumg\u00e5rd<\/em><\/p>\n

Han var yderst velhavende. Mange af hans foretagender drejer sig om l\u00e5n, k\u00f8b og salg.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Han skal endda have udl\u00e5nt penge til kongen, p\u00e5 et tidspunkt, inden og\/eller under, Svenske-krigene i 1657-59<\/a>, og det endda, en betragtelig sum, idet han 6. Juli 1661,\u00a0<\/span>for 35034 rdlr<\/a>. og 43\u00bd sk. f\u00e5r udlagt det middelalderlige Tvilum Kloster<\/a> med tilh\u00f8rende birk<\/a> i Tvilum sogn ved Faarvang, mellem Viborg og \u00c5rhus.<\/i><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Selve hovedg\u00e5rden, Tvilum Ladeg\u00e5rd<\/i> el. Tvilumgaard<\/i>, havde et tilh\u00f8rende p\u00e5 50 hartkorn<\/a>, desuden store skovstr\u00e6kninger, flere \u00e5leg\u00e5rde og 50 tdr. hartkorn b\u00f8ndergods (Holmgaard<\/i> i Serup sogn var blandt de st\u00f8rste af disse b\u00f8nderg\u00e5rde.) Samt \u201dJus patronus<\/a>\u201d og tidende til Tvillum Kirke.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

I l\u00f8bet af Christian den 4<\/a>. regeringstid gav en s\u00e5dan patronsret (Jus patronus) ret til kirkens renter, indkomst og tidener, som oftest ogs\u00e5 kongetidende. Disse blev ligefrem solgt som krongods for en fast takst. Til geng\u00e6ld skulle kirkeejeren s\u00e5 vedligeholde kirken tilb\u00f8rligt og afholde alle udgifter, pr\u00e6stel\u00f8n osv.<\/span><\/span><\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n

Mads Poulsen og hustru ses derfor i 1667 som giver af et d\u00e5bsfad og en alterkalk til Tvilum sognekirke<\/a>. Disse befinder sig nu om dage i Skorups<\/a> kirke. Se mere p\u00e5 Pinterest<\/a> ( om Mads Poulsen).<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

F\u00f8rst efter enev\u00e6ldets indf\u00f8relse i 1660 -1661<\/a>, blev det (for at rette op p\u00e5 landets skrantende \u00f8konomi) muligt for borgerlige at eje jordegods. Dette var absolut \u00f8nskv\u00e6rdigt for mange rige borgere, der havde v\u00e6ret afsk\u00e5ret herfra, idet dette ellers kun var forbeholdt adelen. Ikke mindre end tre borgmestre i Randers anbragte hele deres formue i jordegods. Mads Poulsen s\u00f8gte og fik ved den lejlighed sin afsked fra embedet, og trak sig herefter tilbage som godsejer. ( Se Pinterest side vedr. enev\u00e6ldet<\/a>)<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Mads Poulsen og Anne Nielsdatter fik 6 b\u00f8rn;<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

1# Poul Madsen <\/i><\/span>ca. 1623 \u2013 1659.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Blev student i 1642, Viborg katedralskole. Studerede 1652 i Padua<\/a> i Italien. Var deltagende i krigen udenlands i 12 \u00e5r og endte med at blive skudt under et angreb i 1659, kun 39 \u00e5r gammel.<\/span><\/span><\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n

2# Peder Madsen Lassen<\/i><\/span>, 1624 -1676.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Land- og krigskommis\u00e6r i Jylland. Gift med Marie Worm.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

3# Kirsten Madsdatter, adlet Rosen\u00f8rn<\/i><\/span> i 1679. F.1628, d. 1694<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Gift 1. gang med Clement Clemensen, -1672, amtsforvalter over Skanderborg og Aakj\u00e6r amter. Gift 2. gang med Peder Lerche 1642 \u2013 1699, landsdommer og ejer af godset Lerkenfeld<\/a>.<\/i><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

4# Karen Madsdatter<\/i><\/span>, 1630 – 1710,<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Gift med Niels Mogensen, 1610 \u2013 1666, Borgmester i Randers i 1664.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

5#<\/b> Peder Madsen ( Mathiesen), adlet Rosen\u00f8rn <\/a><\/b><\/i><\/span>i 1679. F\u00f8dt 1635, d\u00f8d 1706. Se nedenfor.<\/span><\/span><\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n

6# Maren Madsdatter<\/i><\/span>, 1643 \u2013 1723, Gift med Jens Poulsen, amtsforvalter over M\u00f8ns Land, Havreballegaard amt, assessor i Kommercekollegiet, land- og krigskommis\u00e6r, ejer af <\/span>S\u00f8byg\u00e5rd ved Hammel<\/a>. Deres 3 s\u00f8nner blev adlet i 1718.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Under den 2 \u00e5r lange tyske bes\u00e6ttelse af Jylland<\/a>, flygter Mads Poulsens kone sammen med sin mor til Marstrand<\/a>. Her f\u00f8der hun i Januar 1628 datteren Kirsten. Mange af de velhavende borgere fra de Jyske K\u00f8bst\u00e6der flygtede under denne bes\u00e6ttelse til Halland<\/a> og Sk\u00e5ne<\/a>. Deres s\u00f8n;<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"peder_mathiesen\"<\/a>\u00a0 \u00a0PEDER MATHIESEN ROSEN\u00d8RN
\n<\/i><\/b><\/p>\n

\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 ANNE DE HEMMER\u00a0\"anne_de_hemmer\"<\/a><\/em><\/strong><\/p>\n

P<\/span><\/span><\/span>eder Madsen (Mathiesen) Rosen\u00f8rn.<\/b><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Peder Madsen Rosen\u00f8rn<\/a> blev f\u00f8dt 1635 og d\u00f8r i 1706 og bliver begravet i Tvilum kirke, hvor der endnu er gravminder over familien.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Peter Mathiesen fik privatundervisning, og blev indskrevet ved K\u00f8benhavns Universitet i 1656, under sit latinske navn Petrus<\/em> Matthi\u00e6 Rhandrusius<\/em> (Peder Mathiesen fra Randers). Han studerede fra 1660 til 1662 i henholdsvis Heidelberg<\/a>, T\u00fcbingen<\/a> og Strassburg<\/a>.<\/span><\/span><\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n

I 1664 bliver han gift med Anne de Hemmer<\/a>, (1537- 1703) datter af stork\u00f8bmand og borgmester i \u00c5lborg, Christopher(d.\u00e6.) de Hemmer<\/a>, uden forudg\u00e5ende trolovelse og lysning<\/a>.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

H\u00f8jl\u00e6rde Peder Mathiesen bliver i 1676, \u201d hans kgl. majest\u00e6ts\u201d assessor, i Kommercekollegiet<\/a> (hvilket er er et centralforvaltnings organ vedr\u00f8rende handels-, s\u00f8farts- og industri forhold).<\/span><\/span><\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n

Efter hans faders d\u00f8d i 1677\/78 overtager Peder Mathiesen faderens gods Tvilumgaard <\/i><\/a>ved Faarvang og bliver omkring samme tidspunkt, 20. Marts 1679 (sammen med s\u00f8steren Kirsten, der er gift med landsdommeren Peder Lerche<\/a>) \u201dbe\u00e5ndet\u201d af Christian d 5<\/a>. med et v\u00e5benbrev med navnet Rosen\u00f8rn<\/a>. Sl\u00e6gtsv\u00e5bnet er firdelt med rose og kronede guld \u00f8rne. Toppet med en hjelm med hvide hejrefjer, samt sorte og r\u00f8de strudsefjer. (se \u00f8verst p\u00e5 siden.)<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Ligesom faderen tjener han p\u00e5 at l\u00e5ne penge ud til fattige adelsm\u00e6nd med pant i deres gods, og k\u00f8ber ogs\u00e5 ejendomme (sikkert under favorable vilk\u00e5r.). Han interesserer sig for kirkerne omkring Tvilumgaard<\/i> (hvilket jo nok ogs\u00e5 var en udm\u00e6rket indkomstkilde… Jus Patronatus<\/i>). Han tilegner sig i hvert tilf\u00e6lde ogs\u00e5 kirker patronater i Gr\u00f8nb\u00e6k<\/i><\/a>, Svostrup<\/i><\/a>, Hinge<\/i> kirke<\/a>r, samt Gassum kirke<\/i> i Randers<\/i><\/a>, og sk\u00e6nker dertil diverse kirkelige genstande (se Pinterest side.)<\/span><\/span><\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n

Til Tvilumgaard<\/i> var knyttet Tvilum Klosters<\/i> gamle birk der i 1650 blev lagt sammen med Vejerslev <\/i>gamle birk, so to birker kunne betjenes samme ugedag, med f\u00e6lles tingsted. Senere, i 1687, blev Gjern<\/i> og Framlev<\/i><\/a> herreder og yderligere to sogne fra Sabro<\/i> herred <\/a>lagt til.<\/span><\/span><\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n

Landbirkene, eller birketinget var den dav\u00e6rende domstol. Med de adelige lensgodser fulgte \u201dbirkeret\u201d. D.v.s. At lensherren fik juridisk myndighed p\u00e5 omr\u00e5det der h\u00f8rte under godset. Dog m\u00e5tte han ikke selv v\u00e6re dommer, men det var ham der der ansatte og afl\u00f8nnede b\u00e5de birkedommer og birkeskriver. Dette har nok kunne p\u00e5virke afg\u00f8relserne i fordelagtig retning for lensherren og dennes interesser.<\/i><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Dommeren, eller Birkefogeden der blev udvalgt af lensherren, havde s\u00e6rlige rettigheder til at modtage visse b\u00f8der. I 1680’erne blev antallet underkredse reduceret fra 600 til 300, mest for at forbedre dommernes indt\u00e6gter. S\u00e5 man sammenlagde herreder og nedlagde birker, som blev lagt ind under andre herreder eller omdannet til adelige birker i forbindelse med salg af krongods.( se Pinterest)<\/i><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Peder Mathiesen Rosen\u00f8rn var, selv efter tyve \u00e5r, ikke den eneste ejer af Tvilumgaard<\/i>. I 1701 s\u00e6lger nev\u00f8en, Oluf Lassen sin arvede del af Tvilumg\u00e5rd<\/i> til Peder Rosen\u00f8rn. Efter krigen i 1658-60<\/a> var Tvilumgaard’<\/i>s huse i en temmelig forfalden stand. Hverken Peder Rosen\u00f8rn eller hans far lader til at have gjort ret meget ud af at fremtidssikre og bygge nyt. M\u00e5ske p\u00e5 grund af de usikre tider. Men de har n\u00f8jes med lapperier for i 1720 da kronen igen havde overtaget g\u00e5rden og den var blevet udlagt til rytterh\u00e6rens underholdning, \u201dvar anl\u00e6gget s\u00e5 br\u00f8stf\u00e6ldigt at man opgav at indrette barakker i bygningerne, som efter endnu nogle \u00e5r bl\u00e6ste omkuld.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Men da Peder Rosen\u00f8rn via sit arbejde, og sine mange pengeforretninger ved landstinget, har m\u00e5tte tilbringe megen tid i Viborg, havde han ogs\u00e5 en bolig her. Et hj\u00f8rnehus i Skt. Hansgade<\/i><\/a>, der tidligere havde tilh\u00f8rt borgmester Henrik Jensen.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Peder Mathiesen Rosen\u00f8rn og Anne de Hemmer f\u00e5r 7 b\u00f8rn;<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

1# Christopher Pedersen<\/i><\/span>, 1665 \u2013 1671<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

2# Anne Pedersdatter Rosen\u00f8rn<\/i><\/span>,1667 \u2013 1714, ugift.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

3# Poul Rosen\u00f8rn<\/a><\/i><\/span>, 1670 \u2013 1737, officer, oberst, generalmajor. Ejer af <\/span>Tvilumgaard<\/i><\/span> fra 1706 til 1720. Derefter ejer af\u00a0Mejlg\u00e5rd<\/a><\/span>\u00a0fra 1720 og til sidst af\u00a0Katholm\u00a0<\/a><\/span>p\u00e5 <\/span>Djursland<\/span> fra 1724 og til hans d\u00f8d. Gift med hans grandkusine Mette Benzon. Vedr\u00f8rende deres s\u00f8n; Peder Rosen\u00f8rn se her<\/a>. Hans datter Anne Rosen\u00f8rn bliver gift med den ber\u00f8mte arkitekt Laurids de Thurah<\/a> der bla. har st\u00e5et bag det snoede spir p\u00e5 Vor Frelser Kirke<\/a> p\u00e5 Christianshavn og Eremitageslottet<\/a> i Dyrehaven.\u00a0<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

4# <\/b>Christopher Rosen\u00f8rn<\/b><\/i><\/span>. Se neden for.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

5# Niels Pedersen<\/i><\/span>, F\u00f8dt mellem 1673 og 75, d\u00f8d 1676.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

6# Mathias Rosen\u00f8rn,<\/i><\/span> 1676 \u2013 1725, officer, oberst og oberstl\u00f8jtnant hos den tysk-romerske kejser 1700-09. Oberst i dansk tjeneste 1710-15, ejer af <\/span>Damsgaard p\u00e5 Mors<\/a>(1709) og <\/span>\u00c5kj\u00e6r Gods\u00a0<\/a>Odder (1718) og til hans d\u00f8d. Gift 1.gang med Antoinette Lisbeth Friis og anden gang med Hedvig Margarethe Bornemann.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

——————————————————————<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

S\u00f8nnen, Poul Rosen\u00f8rns, gren udd\u00f8r efter nogle generationer. Men Mathias Rosen\u00f8rn bliver stamfar til sl\u00e6gtens endnu levende adelige hovedlinie, idet s\u00f8nnes\u00f8nnen Henrik Christian Rosen\u00f8rn<\/a>, i 1820 arver det tilgiftede baroni\u00a0Guldborgland<\/i><\/a>\u00a0efter hans\u00a0Christiane Henriette von Barner<\/a> f\u00e5r friherrepatent p\u00e5 navnet Rosen\u00f8rn \u2013 Lehn. Denne sl\u00e6gt ejer i dag godserne Oreby<\/i><\/a> og Berritzgaard<\/i><\/a> p\u00e5 Lolland.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

\"orebygaard\"<\/a>\u00a0\"berritsgaard\"<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n

Orebyg\u00e5rd og Berritsg\u00e5rd<\/em><\/p>\n

Men stamtr\u00e6 her, videref\u00f8res af s\u00f8nnen Christopher Rosen\u00f8rn og hans kone, kusinen Karen de Hemmer og deres datter Anne Christophersdatter Rosen\u00f8rn. ( Se under sl\u00e6gten Busch.<\/a>)<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

Christopher Rosen\u00f8rn<\/b><\/i><\/span><\/span><\/span>,<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Christopher Rosen\u00f8rn<\/a><\/strong> blev f\u00f8dt 1672, d\u00f8d 1745.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Som ung tjente Chrisopher Rosen\u00f8rn i Hans Schacks gevorbne Infanteriregiment ( gevorben= hvervet= lejesoldat).<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Hans storebror Poul, var sekondl\u00f8jtnant samme sted, og blev i 1698 kaptajn. Christopher blev selv sekondl\u00f8jtnant i 1698 da broderen bliver forfremmet.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Herefter bliver han adjudant i Det norske gevorbne Regiment. Men dette varede kun kort, da han allerede samme \u00e5r (1698) blev \u201dafskediget\u201d. Ved ikke om det betegner en fyreseddel, eller om han selv har opsagt sin stilling.<\/i><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Hvis \u201dNorske\u201d har betydet at han tjente i eller fra Norge, har det m\u00e5ske ikke v\u00e6ret foreneligt med \u00f8nsket om at gifte sig med kusinen, Karen, idet han allerede \u00e5ret f\u00f8r, i 1697 har s\u00f8gt om dispensation, hvilket han har f\u00e5et mod at betale 200 rdl. til Vor Frelsers Kirke i K\u00f8benhavn.<\/i><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Da han senere lader datteren Anne<\/a>, gifte sig med den 15 \u00e5r \u00e6ldre, ikke adelige, Frierich Busch<\/a>, der (uagtet, at han er en dygtig soldat (senere oberst) og kommer fra gudsfrygtige k\u00e5r), ikke er det mindste formuende, kunne det tyde p\u00e5 at han har haft forst\u00e5else for k\u00e6rlighed under umulige vilk\u00e5r. Selvom Friderich Busch er i samme regiment som Anne’s bror, Christopher, der d\u00f8r kun 27 \u00e5r gammel, s\u00e5 kan det v\u00e6re grunden til, at de overhovedet har m\u00f8dtes, men n\u00e6ppe tilstr\u00e6kkelig grund til, at de har f\u00e5et lov til at gifte sig<\/i><\/span><\/span><\/span>.<\/i><\/p>\n

N\u00e5… hvorom alting er, s\u00e5 gifter Christopher \u00a0Rosen\u00f8rn sig med kusinen Karen de Hemmer<\/a> i 1699, p\u00e5 den smukke Klarupgaard <\/i><\/a>i Karup sogn, i 1699 . Klarupgaard<\/i> tilh\u00f8rer Magdalene von Ginchel<\/a>, der er Karens bedstemor.( se billeder af Klarupg\u00e5rd p\u00e5 Pinterest<\/a>)<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"hersomgaard\"<\/a><\/p>\n

\u00a0Hersomgaard<\/em><\/p>\n

Christopher k\u00f8ber herefter hovedg\u00e5rden Hersomgaard<\/i><\/a> som han ejer til sin d\u00f8d. Den br\u00e6ndte imidlertid i 1731 og blev ikke genopf\u00f8rt i samme stil. Men Christopher Rosen\u00f8rn ejede ogs\u00e5 andre besiddelser. Han k\u00f8bte ogs\u00e5 den adelige s\u00e6deg\u00e5rd Neder Hvolris, hvortil der h\u00f8rte \u201d\u00f8deg\u00e5rden\u201d (ikke udlejet) Havegaard.<\/i><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

\"korsoegaard\"<\/a><\/p>\n

Kors\u00f8gaard<\/em><\/p>\n

I 1721 k\u00f8ber han Kors\u00f8g\u00e5rd<\/a> a<\/i>f hans grandf\u00e6tter, ritmester Hans Benzon, og ejer dermed hele to herreg\u00e5rde. Hver p\u00e5 mere end 200 tdr. hartkorn b\u00f8ndergods. ( se forklaring p\u00e5 \u201dtdr. hartkorn\u201d p\u00e5 Pinterest side, vedr. Rosen\u00f8rn) Dette godskompleks ; Hersom- Kors\u00f8gaarde<\/i>, arver hans s\u00f8n Peder Rosen\u00f8rn.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Karen de Hemmer og Christopher Rosen\u00f8rn fik i alt 7 b\u00f8rn;<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Christopher Rosen\u00f8rn<\/i>. F\u00f8dt i 1700 og d\u00f8r allerede i 1727, ugift officer.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Anne (Christophersdatter) Rosen\u00f8rn<\/a>, <\/b><\/i>f\u00f8dt 1701 (se under Sl\u00e6gten Busch<\/a>)<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Helene Rosen\u00f8rn,<\/i> 1703 \u2013 1748, ugift.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Sidsel Cathrine Rosen\u00f8rn<\/i>, 1704 \u2013 1742, ugift. Tvilling med;<\/i><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Anne Elisabeth Rosen\u00f8rn<\/i>, 1704 \u2013 1767, ugift. Tvilling med Sidsel.<\/i><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Peder Rosen\u00f8rn<\/i>, 1706 \u2013 1708<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Peder Rosen\u00f8rn<\/i>, Officer, major og sidst oberstl\u00f8jtnant. Arver Hersom- og Kors\u00f8gaarde<\/i>, og ejer disse til hans d\u00f8d.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Gift med Gertrud Marie de Juulson, 1735-1756.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Af disse b\u00f8rn er det kun Anne (Christophersdatter) Rosen\u00f8rn, der via hendes datter; Sidsel (Cecilie) Busch<\/a>, gift med Christen Bertelsen<\/a>, der har nulevende efterkommere. S\u00e5 Sidsel Busch er en slags knudepunkt i dette stamtr\u00e6. I og med, at adel f\u00f8lger mandssiden, (uagtet at man i det mindste altid med sikkerhed ved hvem moderen er, men ikke altid faderen), s\u00e5 er sl\u00e6gten herfra ikke mere at betragte som adelige og man ved derfor heller ikke s\u00e5 meget om dem. Se yderligere om Anne (Christophersdatter) Rosen\u00f8rn, gift med Friderich Busch, under \u201dSl\u00e6gten Busch<\/a>\u201d.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Klik her og se “Fam. Rosenoern ‘s” stamtr\u00e6. \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 Dette er uden \u00e5rstal og stednavne.\u00a0Se disse \u00f8vrige data under \u201cperson Index\u201d i menu linien. \u00a0Find \u00a0et navn og klik p\u00e5 index nummeret. Denne sl\u00e6gt blev f\u00f8rst adlet da Peder Madsen f\u00e5r v\u00e5benbrev p\u00e5 navnet Rosen\u00f8rn i … L\u00e6s videre SL\u00c6GTEN ROSEN\u00d8RN<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":373,"menu_order":3,"comment_status":"closed","ping_status":"open","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-383","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/383","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=383"}],"version-history":[{"count":47,"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/383\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5657,"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/383\/revisions\/5657"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/373"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=383"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}