{"id":389,"date":"2014-10-29T16:53:00","date_gmt":"2014-10-29T16:53:00","guid":{"rendered":"http:\/\/hrann.dk\/?page_id=389"},"modified":"2017-04-21T08:05:57","modified_gmt":"2017-04-21T08:05:57","slug":"slaegten-von-ginchel","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/hrann.dk\/?page_id=389","title":{"rendered":"SL\u00c6GTEN VON GINCHEL"},"content":{"rendered":"

Klik her og se <\/b>\u201cFam. von Ginchel<\/a>s\u201d stamtr\u00e6. \u00a0 \"download<\/a>\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0D<\/b><\/i>ette er uden \u00e5rstal og stednavne.\u00a0Se disse \u00f8vrige data under \u201cPerson Index<\/a>\u201d i menu linien. \u00a0Find \u00a0et navn og klik p\u00e5 index nummeret.<\/p>\n

 <\/p>\n

H<\/b><\/i><\/span><\/span>er p\u00e5 denne sl\u00e6gtsgren begynder vi nedefra med Magdalene von Ginchel<\/em> og hendes fars side. Bagefter forts\u00e6ttes med \u00a0hendes farmor Bente Frederiksen<\/em>‘s sl\u00e6gt; med borgmestrene \u00a0Frederik Christensen, Christen Mikkelsen og Mikkel Hansen.\u00a0<\/em><\/p>\n

Magdalene von Ginchel<\/b><\/span><\/span><\/h1>\n

Magdalene von Ginchel <\/a>er det punkt hvorfra en stor gren udspringer og forgrener sig vidt og bredt. Via hendes mor til skipper Clements<\/a>, og gennem dennes mor videre til Gorm den Gamle.<\/span><\/p>\n

Magdalene er datter af Christen van (von) Ginchel <\/a>og Sidsel J\u00f8rgensdatter<\/a>, der er s\u00f8ster til (hendes svigerfar) Christopher de Hemmer d.\u00e6’s <\/a>f\u00f8rste kone Johanne J\u00f8rgensdatter.<\/span><\/span><\/p>\n

Magdalene er f\u00f8dt i 1644 i Budolfi sogn i \u00c5lborg og d\u00f8r p\u00e5 hendes anden mands, Th\u00f8ger Lassen’<\/a>s, herreg\u00e5rd Klarupgaard<\/a> i Klarup. (se Pinterest<\/a> side.)<\/span><\/span><\/p>\n

Hendes f\u00f8rste mand den hovedrige k\u00f8bmand og godsejer Christopher de Hemmer<\/a>(1634 \u2013 1683) og deres b\u00f8rn, er beskrevet under \u201dSl\u00e6gten de Hemmer<\/a>\u201d.<\/span><\/span><\/p>\n

Hun bliver i forbindelse med arvesagen omtalt som\u00a0<\/span><\/span>\u201d <\/span>– den h\u00e6derlige, dyd\u00e6dle og meget gudselskende matrone Magdalene von Ginchel\u201d.<\/span><\/span><\/p>\n

De f\u00e5r f\u00f8lgendeb\u00f8rn;<\/p>\n

1# Christopher de Hemmer d.III (1662- 11.dec. 1704)<\/p>\n

2# Georg J\u00f8rgen de Hemmer (1664-29.jul. 1724)<\/p>\n

3# Bente Maria de Hemmer (1669-1697)<\/p>\n

4#Karen Christophersdatter de Hemmer<\/strong> <\/a>(23. apr. 1773 – 27.jul.1746) der f\u00f8rer stamtr\u00e6et videre ; (se under Sl\u00e6gten de Hemmer<\/a>).<\/p>\n

Da Christopher de Hemmer d\u00f8r gifter Magdalene sig efter 1\u00bd \u00e5rs tid og bliver hun Th\u00f8ger Lassens<\/a> 3. kone.\u00a0<\/span><\/span>Assessor Th\u00f8ger Lassen er besl\u00e6gtet med datteren Karen’s svigerfar Peder Rosen\u00f8rn.\u00a0De har samme tipoldefar; Las T\u00f8gersen<\/a>, der er f\u00f8dt i starten af 1500-tallet.<\/p>\n

Th\u00f8ger Lassen<\/a> (1623) er forhenv\u00e6rende k\u00f8bmand og ogs\u00e5 velhavende. Han er ejer af herreg\u00e5rden R\u00f8dslet, samt Vester Ladeg\u00e5rd. Desuden k\u00f8ber han i 1680’erne den smukke herreg\u00e5rd Klarupg\u00e5rd<\/a>. Ligeledes ejer han ogs\u00e5 Hj\u00f8rneg\u00e5rden ved \u00d8stergade og stranden i \u00c5lborg. Hvorfra man kender den ber\u00f8mte \u00c5lborgstue<\/a>\u201d.<\/span><\/span><\/p>\n

\"Ellen_Marsvin2\"<\/a><\/p>\n

Huset l\u00e6ngst til h\u00f8jre er kaldet\u00a0Niels Christensen g\u00e5rd, i og med denne opf\u00f8rte denne omkring 1600 tallet, og \u00a0skulle ligge p\u00e5 hj\u00f8rnet af \u00d8ster\u00e5gade og Ved Stranden, s\u00e5 jeg formoder at der er tale om det samme. L\u00e6ngere henne af gaden ligger hendes oldefar; J\u00f8rgen Olufsens smukke gavlhus (Ellen Marsvins hus)<\/a>.\u00a0<\/em><\/p>\n

Fra 1674 bliver han krigs kommiss\u00e6r og senere assessor i kommerceskollegiet, samt fungerende stiftamtmand.<\/p>\n

Han havde f\u00f8r v\u00e6ret gift, med Elisabeth Hansdatter, datter af borgmester Hans S\u00f8rensen d.y. \u00a0Derefter blev han gift anden gang med Magdalene Foss, datter af dr. med. Niels Foss i Lund. T\u00f8ger Lasson’s s\u00f8n; Peder Th\u00f8gersen Lasson; bliver adlet i 1731, og hans datter Maren bliver gift med hendes \u201dstedbror\u201d Christopher de Hemmer d. III.<\/p>\n

Magdalene og Th\u00f8ger f\u00e5r ingen b\u00f8rn sammen.<\/span><\/span><\/p>\n

Desuden d\u00f8r han efter kun 4 \u00e5rs \u00e6gteskab.<\/span><\/span><\/p>\n

Efter noget kiveri mellem arvingerne ender det dog med at Magdalene arver Klarupg\u00e5rd<\/a>, samt dele af Refsn\u00e6s<\/a> og en obligation p\u00e5 4000 rdl.<\/span><\/span><\/p>\n

P\u00e5 trods af Th\u00f8ger Lassons store besiddelser har hans \u00f8konomi det ikke for godt ved hans d\u00f8d. Nogle af hans ejendomme er i ikke alt for god stand, og Magdalene har problemer med at f\u00e5 solgt.<\/span><\/span><\/p>\n

Men hun bor i sin alderdom p\u00e5 Klarupg\u00e5rd som Th\u00f8gers arvinger dog stadig ejer store dele af. Men Refsn\u00e6s g\u00e5r til s\u00f8nnen Christopher de Hemmer d.3. der udk\u00f8ber broderen Christian de Hemmer.<\/span><\/span><\/p>\n

\"gitterport\"<\/a><\/p>\n

Gitterd\u00f8re i Klarup kirke. Foto:\u00a0Dorte Risager<\/em><\/p>\n

Magdalene von Ginchel sk\u00e6nker\u00a0gitterd\u00f8r<\/a>e\u00a0med initialer til Kirken i Klarup<\/a> (mellem skib og v\u00e5benhus). Der bliver ligeledes for\u00e6ret legater p\u00e5 100 rdl. til Vor Frue Kirke i \u00c5lborg, samt til fattighuset ved Vesterport, i hendes navn efter hendes d\u00f8d.<\/span><\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n

Magdalene er ud af en sl\u00e6gt med adskillige borgmestre. S\u00e5 til en start drejer vi ud p\u00e5 mandssiden hvor vi begynder med hendes far borgmester Christen van (von) Ginchel.<\/span><\/span><\/p>\n

Christen van (von) Ginchel,<\/span><\/span><\/b><\/i><\/span><\/span><\/h1>\n

Christen van (eller von) Ginchel<\/a> er f\u00f8dt ca. 1598 i \u00c5lborg. Han d\u00f8r i 1679.<\/span><\/span><\/p>\n

Han er k\u00f8bmand i \u00c5lborg, r\u00e5dmand og i 1643 bliver han borgmester.<\/span><\/span><\/p>\n

Han bliver gift med Sidsel J\u00f8rgensdatter<\/a>. Datter af den kendte \u00c5lborg borgmester<\/a>, J\u00f8rgen Olufsen (Bang) og borgmester Poul Pop’s datter Maren Poulsdatter Pop.<\/span><\/span><\/p>\n

Hans far d\u00f8r da han er en 7-8 \u00e5r gammel. Hans mor, borgmesterdatter Bente Frederiksdatter<\/a>, driver k\u00f8bmands forretningen videre. Boet opg\u00f8res og deles f\u00f8rst endeligt i 1613.<\/span><\/span><\/p>\n

En del af k\u00f8bmands forretningen foreg\u00e5r ved handel med salt, og sikkert i den forbindelse, m\u00f8der, eller kender, hun Baltzer Ruck (Rauch) fra Sch\u00f6nebeck ved Magdeburg <\/a>som hun gifter sig med i 1614. Han tager borgerskab og bliver medlem af Guds legemes lav (\u00c5lborgs k\u00f8bmands lav) i 1614 og bliver en af \u00c5lborg Saltkompagnis <\/a>6 direkt\u00f8rer. Der dog har visse problemer idet 2 ud af 3 af kompagniets skibe forliser. Baltzer Rauck overtager og videref\u00f8rer k\u00f8bmands-forretningen indtil hans d\u00f8d mellem 1626 og 31.<\/span><\/span><\/p>\n

Allerede som 20-\u00e5rig bliver Christen van Ginchel optaget i k\u00f8bmandsgildet \u201dGuds legemes lav\u201d el. “Gudz Ligoms Lagh” eller Papeg\u00f8jegildet, som det kaldtes efter dets \u00e5rlige fugleskydning<\/a>, som i 1431 blev stiftet af byens k\u00f8bm\u00e6nd og kr\u00e6mmere. Dette var s\u00e5 anset, at adelsm\u00e6nd, bisper og andre h\u00f8je gejstlige blev optaget i det.
\n” Papeg\u00f8jelauget” i \u00c5lborg, i hvis\u00a0skr\u00e5 (vedt\u00e6gter) papeg\u00f8jekongens pligter\u00a0og rettigheder omtales. Vinderen af den \u00e5rlige fugleskydning ;”Papeg\u00f8jekongen” var\u00a0s\u00e5ledes forpligtet at give lauget fire t\u00f8nder
\ntysk \u00f8l for hans nyvundne v\u00e6rdighed. T\u00f8ndernes st\u00f8rrelse kendes ikke, men\u00a0160 liter \u00f8l pr. t\u00f8nde er nok ikke er helt forkert, og der var sikkert ingen laugsmedlemmer,\u00a0der gik t\u00f8rstig hjem den dag. Til geng\u00e6ld\u00a0kunne papeg\u00f8jekongen s\u00e5 hele n\u00e6ste \u00e5r
\ngl\u00e6de sig til frit at kunne deltage i alle\u00a0andre fester, og sammen med riddere, pr\u00e6ster, borgmester, r\u00e5dm\u00e6nd, skriver, skaffere
\nog majgreven slap han for at bidrage i forbindelse\u00a0med laugets gilder. Heraf udtrykket: “-at have skudt papeg\u00f8jen.”<\/i><\/span><\/span><\/p>\n

\"Three_ships_in_a_rough_sea\"<\/a><\/p>\n

Som s\u00f8n af en rig hollandsk k\u00f8bmands familie og borgmester, rejser han i sin ungdom, p\u00e5 k\u00f8bmands rejse til Portugal.<\/h6>\n

Her skal han v\u00e6re blevet taget til fange af algeriske s\u00f8r\u00f8vere<\/a>. De holdt ham fanget fra 1622 og til 1624. (M\u00e5ske har han v\u00e6ret sammen med k\u00f8bmanden Henrik Kock, der ogs\u00e5 blev l\u00f8sk\u00f8bt i 1624. Han var svigers\u00f8n til Henrik de Hemmer<\/a>, gift med Anne de Hemmer ( faster til vores<\/em> Anne de Hemmer), der fik Kgl. bevilling til at m\u00e5tte indsamle penge; til l\u00f8sning af hendes mand fra tyrkisk fangenskab(?), hvor man havde taget ham til fanget p\u00e5 en rejse til Spanien.( tyrkisk\/algerisk og Spanien\/Portugal, det kom nok ud p\u00e5 et for datidens \u00e5lborgenser) Christen van Ginchel’s mor og stedfar m\u00e5tte betale hans l\u00f8sepenge. Det m\u00e5, p\u00e5 trods af, at man var vant til at geb\u00e6rde sig i udlandet, og man sikkert have gode handelsm\u00e6ssige kontakter, alligevel have v\u00e6ret noget af en bedrift, at f\u00e5 noget s\u00e5dant gennemf\u00f8rt dengang.<\/span><\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n

Da han kommer hjem, bliver han, formegentlig omkring 1626, gift med Sidsel J\u00f8rgensdatter <\/a>d.y.(f\u00f8dt efter 1600 i \u00c5lborg).<\/span><\/span><\/p>\n

Hun er datter af den navnkundige borgmester J\u00f8rgen Olufsen<\/a> og hans kone Maren Poulsdatter Pop.<\/a><\/span><\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n

\"tolderg\u00e5rden\"<\/a><\/p>\n

Tolderg\u00e5rden ved Gammeltorv i \u00c5lborg bygget i 1521<\/em><\/p>\n

Christen van Ginchel ejede og beboede den kendte \u201dTolderg\u00e5rden\u201d \u00a0p\u00e5 Gammeltorv.\u00a0<\/a><\/span><\/span><\/p>\n

Han overtog den statelige bygning efter hans kones fars svoger, borgmester, Diderik Grubbes<\/a> d\u00f8d i 1630. Bygningen havde tidligere tilh\u00f8rt hans kones morfar Poul Pop<\/a>( 1530-1597). Bygningen blev trods protester nedrevet i 1872.<\/span><\/span><\/p>\n

Han blev som rig og anset k\u00f8bmand udn\u00e6vnt til r\u00e5dmand i byen hvor han ogs\u00e5 den 20. dec. 1630 blev udn\u00e6vnt til borgmester. Dette var han vist on og off indtil 1660 hvor han endelig afgik.<\/span><\/span><\/p>\n

P\u00e5 \u00c5lborgs Historiske Museum h\u00e6nger et maleri af Christen van Ginchel og hans kone Sidsel J\u00f8rgensdatter. Han, med lovens bog og straffens sv\u00e6rd, og hende, med salmebogen og rosen.<\/span><\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n

\"Christoian<\/a><\/p>\n

Christen van Ginchel og hans kone Sidsel J\u00f8rgensdatter<\/em><\/p>\n

Han var i midt 1600-tallet en af de rigeste m\u00e6nd i \u00c5lborg og det p\u00e5 trods af krigen og senere bes\u00e6ttelsen af svenskerne, i 1657-59.<\/span><\/span><\/p>\n

I 1643-45 blev Jylland besat af den svenske General Torestenson <\/a>og han tropper. Regimentet, under oberst Helmuth Wrangel, indtog 17. jan 1644 Aalborghus<\/a>. Men oberst Wrangel selv indkvarterede sig ikke p\u00e5 slottet men hos borgmester Christen van Ginchel i Tolderg\u00e5rden. Christen bedyrede senere, at i det halve \u00e5r han havde boet der, var det kun hans tjenestefolk der havde haft omgang med, den vist ret kr\u00e6vende oberst, fra den dag han kom, og til han drog derfra.<\/span><\/span><\/p>\n

M\u00e5ske var det dette, hans datters svigermoder p\u00e5talte, da hun omtalte \u201den borgmester der fraterniserede med fjenden\u201d. Men det er ikke sikkert for Wangel havde beslaglagt borgernes skibe og skuder, bl.a. 3 forsvarsskibe, og et s\u00e5dant et havde ogs\u00e5 Christen van Ginchel. P\u00e5 hele 150 l\u00e6ster (en l\u00e6st var ca 2,83 m3), med 18 kanoner og en jagt med 40 l\u00e6ster og 9 kanoner.<\/span><\/span><\/p>\n

I sommeren 1644 var svenskerne p\u00e5 vej mod syd, men \u00c5lborg var stadig besat. Men sidst p\u00e5 sommeren lykkedes det for oberst Vogn Vognsen<\/a>, at jage dem ud af slottet ved, at beskyde dem fra et par \u201dsm\u00e5 krigsskibe fra den danske fl\u00e5de\u201d. Van Ginchels skibe n\u00e6vnes ikke, men sagnet fort\u00e6ller, at von Ginchels spaniensfarer skulle have anket op, og beskudt slottet fra Limfjorden, ud for hans egen g\u00e5rd ved Lauget. Disse, i slotsmuren, indskudte kugler blev senere forgyldte, som minde om slaget og skulle endnu have kunne beundres i starten af 1800 tallet.\u00a0<\/span>S\u00e5 han m\u00e5 s\u00e5ledes ogs\u00e5 have ejet k\u00f8bmandsg\u00e5rden ved fjorden mellem Jomfru Anegade, Stormgade <\/a>og Lauget. M\u00e5ske har han, og hans broder Arent, der i 1631 ejede en g\u00e5rd ved fjorden i Jomfru Anegade, arvet denne af deres far Herman van Ginchel. Denne store k\u00f8bmandsg\u00e5rd, senere kaldet “Spritgaarden<\/a>” (og hvis lagerbygning i dag er genopf\u00f8rt som br\u00e6ndevinsbr\u00e6nderiet i den gamle by i \u00c5rhus, blev senere overtaget af svigers\u00f8nnen Christopher de Hemmer.\u00a0<\/span><\/span><\/p>\n

N\u00e5r skibe dengang anl\u00f8b \u00c5lborg, sejlede de op af \u00d8ster\u00e5<\/a> hvor k\u00f8bm\u00e6ndenes lagerpladers l\u00e5. S\u00e5 Christen van Ginchel s\u00f8rgede for at erhverve sig grunde langs \u00e5ens \u00f8stside. Han havde desuden en barkm\u00f8lle til garveribrug, p\u00e5 hj\u00f8rnet af Nytorv<\/a> og Slotsgade.<\/a><\/span><\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n

For en rig k\u00f8bm\u00e6nd (og r\u00e5dmand) som Christen van Ginchel, var det ikke bare handel med salt og varer<\/a>, der gav indt\u00e6gter. Hans transaktioner minder temmelig meget om et spil Matador. Man k\u00f8bte ejendomme, l\u00e5nte penge ud til mindrebemidlede adelige, tog pant i eller solgte ejendomme og\/eller rettigheder. Man var faktisk langt hen af vejen den tids banker eller kredit foreninger.<\/span><\/span><\/p>\n

Desuden arver han en del efter rige sl\u00e6gtninge, s\u00e5 som f\u00e6stet af kirketiende i K\u00e6r Herred i Horsens<\/a> (et f\u00e6ste han vel havde arvet efter svigerfor\u00e6ldrene, J\u00f8rgen Olufsen og Maren Poulsdatter Pop). F\u00e6stet var den lejede ret til at indsamle kirketidende (datidens kirkeskat =10 %) mod at afholde udgifterne til kirken ( Se Pinterest side) .<\/a><\/span><\/span><\/p>\n

Han arver ogs\u00e5 2\/5 dele af J\u00f8rgen Olufsen’s store g\u00e5rd<\/a> (fejlagtigt kaldet Ellen Marsvins hus). Et hus ved Rold Bro, og et pantebrev p\u00e5 300 rigsdalere fra hans svigerfars svoger, borgmester Didrik Grubbe.<\/span><\/span><\/p>\n

Men han kommer ogs\u00e5 til at erhverve spredte besiddelser som f\u00f8lge af hans virksomhed.<\/span><\/span><\/p>\n

\"kjaers_moelle\"<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n

Gammel M\u00f8lle, malet af vinhandler Bock.<\/em><\/p>\n

Han ejer bl.a. en have ved Vester\u00e5<\/a>, Vesterg\u00e5rd i Salling<\/a>, 9 tdr. hk. af herreg\u00e5rden H\u00f8jris p\u00e5 Mors<\/a>, en stampem\u00f8lle<\/a> syd for \u00c5lborg, dele af Haffring M\u00f8lle (der tidligere havde tilh\u00f8rt Kai Lykke<\/a>), samt Gammel M\u00f8lle i Vor frue sogn (se Pinterest side<\/a>) og Kjers M\u00f8lle i Budolfi sogn. Han skal desuden i 1651 have erhvervet sig dele af J\u00f8rgen Olufsens halvbrors Jens Bangs store stenhus<\/a> ved \u00d8ster\u00e5 idet Jens Bang var d\u00f8d i 1644 under Torestenson-krigen. Han har dog solgte dette igen, for i 1660 opretter den nye ejer Friedenreich apotek <\/a>i bygningen. Jens Bang havde store armbev\u00e6gelser og ragede sig ofte uklar, ogs\u00e5 med familiemedlemmer. I flere sager n\u00e6vnes Christen van Ginchel sammen med andre familiemedlemmer i tvistigheder mod Jens Bang.<\/span><\/span><\/p>\n

Christen d\u00f8r midt i febuar 1673. Han er da 75 \u00e5r gammel og pr\u00e6get af \u201d den skade han udi fjenders tid og p\u00e5 s\u00f8en havde lidt\u201d..<\/span><\/span><\/p>\n

Hans arvinger sk\u00e6nker i den forbindelse Budolfi Kirke<\/a> 100 rdl til reparation. Byens katedralskole<\/a> f\u00e5r 66 rdl. 6 mk.\u00a0<\/span><\/span>Ikke prangende summer i betragtning af de bel\u00f8b man ellers m\u00e5tte mene han efterlod.<\/p>\n

Christen van Ginchel og Sidsel J\u00f8rgensdatter’s b\u00f8rn er;<\/span><\/span><\/p>\n

1# Herman\u00a0van Ginchel d. yngre. F\u00f8dt ca.1628 og d\u00f8d 1650.<\/p>\n

2#\u00a0Bente van Ginchel. F\u00f8dt 1629, d\u00f8d samme \u00e5r.<\/p>\n

3#\u00a0Poul van Ginchel. F\u00f8dt 1630, d\u00f8d samme \u00e5r.<\/p>\n

4#\u00a0Poul van Ginchel. F\u00f8dt 1630, d\u00f8d samme \u00e5r.<\/p>\n

5# \u00a0Frederik van Ginchel, 1634-1636.<\/p>\n

6#\u00a0Karen van Ginchel. F\u00f8dt 1638, d\u00f8d?<\/p>\n

7#\u00a0Magdalene (van) von Ginchel<\/b><\/a>, f\u00f8dt 1644.<\/p>\n

Christen van Ginchel’s far var<\/span><\/span><\/p>\n

Herman van Ginchel<\/b><\/span><\/span> ,\u00a0<\/span><\/span>d. \u00e6ldre<\/em><\/h1>\n

Herman van Ginchel<\/a>, der er f\u00f8dt i Holland f\u00f8r 1560 og d\u00f8r 1605 i \u00c5lborg, indvandrede til Danmark i den sidste halvdel af 1600-tallet. De urolige tider efter Utrecht- unionen hvor Prins Wilhelm af Oranje<\/a>\u00a0gjorde opr\u00f8r mod det spanske styre, har sikkert gjort det vanskeligt at drive handel til s\u00f8s, s\u00e5 Herman van Ginchel har ville pr\u00f8ve lykken andetsteds. Ogs\u00e5 den hollandske k\u00f8bmand i dette stamtr\u00e6; Henrik de Hemmer flytter her til byen p\u00e5 denne tid.<\/span><\/span><\/span><\/p>\n

M\u00e5ske har han kendt byen fra hans handel med salt fra Spanien. M\u00e5ske har han allerede kendt Bente Frederikdatter<\/a>\u00a0via hendes far. Han gifter sig i hvert fald med hende, omkring 1680. Hun er datter af borgmester Frederik Christensen<\/a> og hans kone Anne Munk<\/a>.<\/span><\/span><\/p>\n

Anne Munk er faster til den ber\u00f8mte s\u00f8farer Jens Munk<\/a>. (I dette link st\u00e5r der at Anne Munk er moderens s\u00f8ster, men hun er faderens s\u00f8ster.) Jens Munk tilbringer et par \u00e5r\u00a0i Frederik Christensen’s borgmesterhjem, idet hans far sidder i f\u00e6ngsel p\u00e5 Dragsholm.(L\u00e6s videre under sl\u00e6gten Munk).<\/span><\/span><\/p>\n

Herman van Ginchel ejer, endnu ved hans d\u00f8d, jordegods i Holland.<\/span><\/span><\/p>\n

Han sl\u00e5r sig ned i \u00c5lborg som k\u00f8bmand og bliver en bliver 24.maj 1582 optaget i Guds legemes lav i \u00c5lborg, og i 1585 bliver han borger, mod at betale 20 drl.<\/span><\/span><\/p>\n

I 1580 havde Herman van Ginchel, sammen med andre borgere i \u00c5lborg, i f\u00e6llesskab sendt en ladning malt til Emden<\/a> i Ostfriesland ved Ems’ munding. Men skibet blev kapret af s\u00f8r\u00f8vere fra Dunkerque<\/a> i Frankrig. \u00c5lborg borgerne s\u00f8gte forg\u00e6ves hj\u00e6lp hos prinsen af Parma for at f\u00e5 deres gods igen. S\u00e5 da der i 1587 kommer et skib fra Dunkerque til \u00c5lborg, s\u00f8ger man den danske konge om lov til at m\u00e5tte beslagl\u00e6gge dette skib. S\u00e5 i april 1587 sender kongen besked til lensmanden i \u00c5lborghus om \u201dat da venlige og gode midler ikke har hjulpet\u201d, skal han beslagl\u00e6gge skibet.<\/span><\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n

Herman van Ginchel ejede og beboede en g\u00e5rd ved F\u00e6rgebroen, ved Limfjorden. Desuden havde han 2 lagerk\u00e6ldre i Jomfru Ane gade, et hus ved \u00d8sterport samt en stor k\u00e5lg\u00e5rd.<\/span><\/span><\/p>\n

Hans handler<\/a> stammer fra mange steder langs Europas kystlinie. Han opk\u00f8ber landets produkter; sm\u00f8r og korn, samt alle mulige varer; \u00a0fra stof, papir, skibskompasser, salt, slibesten, m\u00f8llesten, til franske glas og vin, samt bygningst\u00f8mmer og s\u00e5 videre.<\/span><\/span><\/p>\n

Han er en rig mand og ejer b\u00e5de beholdninger af guld, s\u00f8lv og rede penge. Samtidig med hans eget jordegods i Holland, har hans kone ogs\u00e5 hendes del af arven efter hendes mor, Anne Munk<\/a>, til gode, af et gods i Halland , i det nuv\u00e6rende Sverige. Ved hans d\u00f8d har boet efter opg\u00f8relse af g\u00e6ld og skyld en formue p\u00e5 12000 drl. En anseelig formue.<\/span><\/span><\/p>\n

Hans kone Bente Frederiksdatter, deler efter hans d\u00f8d i 1605, arven ligeligt mellem b\u00f8rnene, b\u00e5de piger og drenge. Hun driver forretningen videre indtil 1614 hvor hun gifter sig igen med Baldtzer Rauch, der overtager k\u00f8bmands driften (se under Christen van Ginchel).<\/span><\/span><\/p>\n

Herman van Ginchel og Bente Frederiksdatter’s \u00a0havde f\u00f8lgende b\u00f8rn;\u00a0<\/span><\/span><\/p>\n

1#\u00a0Didrick van Ginchel. F\u00f8dt efter 1581 og d\u00f8d efter 1581. Ugift.<\/p>\n

2#\u00a0Niels van Ginchel . F\u00f8dt efter 1588. D\u00f8d efter 1618.<\/p>\n

3# \u00a0Marine van Ginchel. F\u00f8dt efter 1590. D\u00f8d efter1642.<\/p>\n

4#\u00a0Christen van Ginchel<\/b><\/a>. F\u00f8dt ca. 1598<\/p>\n

5# \u00a0Johanne (Karen?) van Ginchel. F\u00f8dt efter 1600, d\u00f8d 1636.<\/p>\n

6# \u00a0Hermand van Ginchel. F\u00f8dt ca. 1602 og d\u00f8d ca.1627. \u00c5lborg universitet, Universitetet i Rostock, K\u00f8benhavns Universitet. Ansat ved latinskolen i Vordingborg, magister og rektor ved latinskolen samme sted.<\/p>\n

7#\u00a0Arendt van Ginchel. F\u00f8dt ca. 1605. D\u00f8d efter 1635. Opholdt sig udenlands \u2013 sikkert i Hamburg, han bor i hvert fald her i 1635.<\/p>\n

Deres mor;<\/span><\/span><\/p>\n

Bente Frederiksdatter<\/b><\/span><\/span>, <\/span><\/span><\/h1>\n

Bente Frederikdatter<\/a> er en bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig kvinde. Hun er, udover, at hun i 8 \u00e5r efter hendes mands d\u00f8d, videref\u00f8rer hans k\u00f8bmandsforretning, og s\u00f8rger for deres 7 b\u00f8rn, ogs\u00e5 borgmester datter. Endda ud af en r\u00e6kke af borgmestre.<\/span><\/span><\/p>\n

Hendes far;<\/p>\n

Frederik Christensen<\/b><\/span><\/span>,<\/span><\/span><\/h1>\n

F\u00f8dt f\u00f8r 1545 og d\u00f8<\/span><\/span>d 1616.<\/p>\n

Frederik Christensen<\/a> er f\u00f8dt p\u00e5 et ukendt tidspunkt f\u00f8r 1540\/45. S\u00f8n af borgmester Christen Mikkelsen<\/a> og kendte Maren (Turis) Turisdatter.<\/a><\/span><\/span><\/p>\n

Han bliver optaget ( sammen med hans bror Peder) i Guds Legemes Lav 1567, hvor han sikkert samtidig gifter sig, men tager f\u00f8rst borgerskab i byen i 1570.<\/span><\/span><\/p>\n

Han gifter sig med Anne Munk<\/a>, der er s\u00f8ster til den hallandske adelsmand Erik Munk, og faster til den senere, s\u00e5 ber\u00f8mte, s\u00f8farer Jens Munk<\/a>, der i hvert fald bor i Frederik Christensen’s borgmesterhjem i et par \u00e5r, efter hans fars f\u00e6ngsling og selvmord i f\u00e6ngslet p\u00e5 Dragsholm. (L\u00e6s videre under sl\u00e6gten Munk<\/a>. og evt. Pinterest<\/a>). M\u00e5ske har det n\u00e6ret hans udl\u00e6ngsel at lytte til Frederik Christensens svigers\u00f8n, Herman van Ginchel<\/a> (som han helt sikkert har m\u00f8dt) fort\u00e6lle om hans tid som handelsrejsende langs Europas kyster, og han m\u00e5 bestemt have m\u00f8dt deres barnebarn\u00a0Christen van Ginchel<\/a>, da de stort set er j\u00e6vnaldrende. M\u00e5ske har det endda v\u00e6ret et af Herman van Ginchels handelsskibe han gik om bord p\u00e5, da han rejste til Portugal og gik i k\u00f8bmands l\u00e6re. Hvilket var startskuddet p\u00e5 hans fantastiske marine liv og karriere.<\/span><\/span><\/p>\n

P\u00e5 grund af Anne Munks adelige afstamning f\u00e5r hun kgl. bevilling til, at bos\u00e6tte sig i byen og \u201ddrive n\u00e6ring der og v\u00e6re fri for skat, hold og al borgerlig tyngde.\u201d<\/span><\/span><\/p>\n

Frederik Christensen og Anne Munk havde 2 b\u00f8rn sammen;<\/span><\/span><\/p>\n

1# Bente Frederiksdatter. F\u00f8dt senest 1565.<\/span><\/span><\/p>\n

2#\u00a0Turi (Thure) Frederiksen. F\u00f8dt efter 1570. D\u00f8d i \u00e5lborg i 1614. Gift med borgmesterdatter Ingeborg Hansdatter. Af hans 8 b\u00f8rn var den kendteste Frederik Thuresen, (1613-1675) statshauptmand i K\u00f8benhavn. En anden af hane s\u00f8nner Niels Thuresen Munk, (-1627) skulle i 1624 have v\u00e6ret k\u00f8bmand Jens Bangs skipper.<\/p>\n

Frederik Christensen bliver enkemand i 1602 da Anne d\u00f8r, m\u00e5ske af pest, der h\u00e6rgede det \u00e5r. Han gifter sig herefter med Margrethe J\u00f8rgensdatter. Hun d\u00f8r f\u00f8rst i 1644, s\u00e5 hun m\u00e5 have v\u00e6ret en del yngre end ham. Men de f\u00e5r kun datteren Anne Frederiksdatter(1604-1640).<\/span><\/span><\/p>\n

I 1572 k\u00f8ber han et ladehus med k\u00e5lhave uden for \u00d8sterport,( Vor Frue Sogn) p\u00e5 gadens sydside.<\/span><\/span><\/p>\n

Som en del af det bedre borgerskab, deltager Frederik Christensen i det sociale liv, blandt k\u00f8bm\u00e6ndene i Guds legemes Lav. Han deltager i \u201dpapeg\u00f8jegildet\u201d, og i fugleskydningen, hvor han i 1573 og 1575 bliver \u201dpapeg\u00f8jekonge<\/a>\u201d.<\/span><\/span><\/p>\n

Da hans far Christian Mikkelsen tr\u00e6kker sig tilbage fra borgmesterposten p.g.a. alderdom og skr\u00f8belighed, bliver Frederik Christensen borgmester.<\/span><\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n

Han er en fremtr\u00e6dende mand, med mange ansatte. Han erhverver sig yderligere en ejendom ved Hellig\u00e5rds Hoved, i Budolfi sogn, samt endnu 3 ejendomme uden for \u00d8sterport, der ligger op af hans f\u00f8rste ejendom. Han bliver med tiden yderst velhavende og da han d\u00f8r n\u00e6vner boet; flere ejendomme i \u00c5lborg, bl.a. et stenhus p\u00e5 Torvet til 1500 sletdalere<\/a> (lig med 2\/3 daler), et noget mindre til 450 sldlr, huset p\u00e5 hj\u00f8rnet af Strandstien, et par hus i Vor Frue Sogn, stenhuset ved rakkerens, et hus i Kattesund, abildhaven (\u00e6ble) og ladehuset uden for \u00d8sterport, lade og k\u00e5lg\u00e5rds jord uden for Vesterport, en vindm\u00f8lle ved Uttrup<\/a> samt flere mindre huse og boder. Et stort skib til 300 dlr. 118 lod guld, s\u00f8lv og l\u00f8s\u00f8re, samt kostbare b\u00f8ger.<\/span><\/span><\/p>\n

Han m\u00e5 have drevet sildefiskeri ved Nibe<\/a> og Klitg\u00e5rd<\/a>, hvor han ejede saltboder og redskaber.<\/span><\/span><\/p>\n

Da han gifter sig anden gang (omkring 1603) bliver han indberettet til kongen og tiltalt, idet man havde klaget over, at han overtr\u00e5dte det p\u00e5bud om m\u00e5dehold, som lensmanden p\u00e5 \u00c5lborghus havde forordnet og som forventes udvist af borgerfolk, i og med, at han i forbindelse med hans bryllup havde serveret mere end et m\u00e5ltid mad om dagen.<\/span><\/span><\/p>\n

Men da misundelse er en grim sygdom, havnede han allerede i 1605 igen i retten. Tiltalt sammen med den anden borgmester, Niels Iversen og 6 r\u00e5dm\u00e6nd. Idet deres navne er fundet p\u00e5 et \u201dmagisk\u201d stykke papir i Anders Jensen Guldsmeds besiddelse.<\/span><\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n

Ogs\u00e5 under den store nordjyske hekseforf\u00f8lgelse blev Frederik Christensen n\u00e6vnt ; idet nogle af heksene, havde sp\u00e6ndt snarer og garn ud i hans have, for at komme ham til livs.<\/span><\/span><\/p>\n

Han f\u00e5r desuden endnu flere problemer p\u00e5 halsen. I 1582\/83 bliver hans mor, Maren Thuris anklaget og f\u00e6ngslet for trolddom. Umiddelbart fors\u00f8ger Frederik forg\u00e6ves, at f\u00e5 moderen l\u00f8sladt mod kaution, men siden hun \u00f8jensynligt f\u00f8rst d\u00f8r i 1597, m\u00e5 sagen have l\u00f8st sig selv. Til geng\u00e6ld er en gade i \u00c5lborg blevet opkaldt efter hende ; Maren Thuris gade<\/a>. Her skulle hun have boet i det smukke r\u00f8dbindingsv\u00e6rk hus i nr.10<\/a>, hvor der i dag er restaurant<\/a>.\u00a0<\/span><\/span><\/p>\n

Frederik Christensen d\u00f8r i 1616, over 70 \u00e5r gammel.<\/span><\/span><\/p>\n

Frederiks Christensen’s far;<\/span><\/span><\/p>\n

Christen Mikkelsen<\/b><\/span><\/span>,<\/span><\/span><\/h1>\n

Christen Mikkelsen<\/a> blev f\u00f8dt senest 1515 og d\u00f8d mellem 1581 og 1596.<\/span><\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n

Han var s\u00f8n af borgmester Mikkel Hansen<\/a> i \u00c5lborg, men hans mor ved man ikke noget om.<\/span><\/span><\/p>\n

Til geng\u00e6ld ved man, at han var gift med Maren Thuresdatter<\/a>, ( Turis eller Thuris) . Nogle foresl\u00e5r at hun m\u00e5ske var s\u00f8ster til Jens Thuresen og de to s\u00e5 skulle v\u00e6re b\u00f8rneb\u00f8rn af r\u00e5dmand og i 1489, borgmester Mikkel Thuresen. Men det kan man jo mene om hvad man vil.<\/span><\/span><\/p>\n

Maren Turisdatter blev, sidst i 1500-tallet, anklaget for trolddomskunster. Sikkert f\u00f8rst som enke, idet s\u00f8nnen pr\u00f8ver at f\u00e5 hende fri, eller ogs\u00e5 er hendes mand for svagelig.<\/span><\/span><\/p>\n

En kvinde, ved navn Maren Badekvinde, var blevet grebet for trolddom og beskyldt derfor af en anden troldkvinde, inden denne var blevet br\u00e6ndt i \u00c5lborg. Udpint (under tortur?) skulle Maren Badekvinde have udlagt Maren Turis som troldkvinde og have bekendt, at de sammen med nogle andre havde forhekset og taget livet af lensmand Axel Viffert<\/a> p\u00e5 \u00c5lborghus, fordi han havde ladet bygge et hus p\u00e5 Filsted mark og s\u00e5ledes forringet deres f\u00e5rehold.<\/span><\/span><\/p>\n

Maren Turis ofte f\u00f8r var blevet anklaget for trolddom, men man nok p\u00e5 grund af hendes mand, havde valgt at ignorere det. Denne gang befaledes lensmanden strengt at lade hende anholde og at lade et kirken\u00e6vn afsige kendelse i sagen, da man ikke kunne lade denne sag g\u00e5 ustraffet hen.<\/span><\/span><\/p>\n

Den 27. dec. 1587 oplyses det, at s\u00f8nnen, Frederik Christensen forg\u00e6ves havde ans\u00f8gt om, at moderen m\u00e5tte slippes fri fra f\u00e6ngslet mod kaution indtil dommen. Men lensmanden blev p\u00e5lagt fortsat, at holde hende i s\u00e6rlig forvaring p\u00e5 slottet og s\u00f8rge for, at lov og ret uden forhaling gik sin gang….<\/p>\n

\u00c5ret efter, den 13. feb 1583, var man n\u00e5et s\u00e5 langt at kirken\u00e6vnet i n\u00e6rmeste fremtid skulle afsige deres dom i sagen. Men Maren Badekvinde stod for at skulle f\u00f8de, og kongen s\u00e5 gerne, at hun kom til at tale med Maren, f\u00f8r n\u00e6vningene skulle afsige deres dom. Samtidig skulle pr\u00e6ster og andet godtfolk i hendes f\u00f8dselsn\u00f8d pr\u00f8ve om hun fastholdt sin bekendelse og beskyldning, s\u00e5 derfor skulle lensmanden uds\u00e6tte sagen til maren Badekvinde havde f\u00f8dt og talt med Maren.<\/span><\/span><\/p>\n

Man kender ikke udfaldet af sagen. Men da hun begraves i Vor Frue Kirke sammen med hendes mand, ser det bestemt ikke ud til at hun blev br\u00e6ndt p\u00e5 b\u00e5let.<\/span><\/span><\/p>\n

Maren Turis har lagt navn til en gade i \u00c5lborg (se ovenfor under hendes s\u00f8n).<\/span><\/span><\/p>\n

Christen Mikkelsen blev Fastelavn 1538 optaget i Guds legemes Lav, hvor han blev borger i \u00c5lborg mod at betale 10 mk.<\/span><\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n

Da Slottet udvider sin bef\u00e6stning efter Klementsfejden<\/a> i 1536 bet\u00f8d det at Christen Mikkelsens g\u00e5rd blev revet ned og i 1547 f\u00e5r han udlagt jord nord for Skave Port. M\u00e5ske har han m\u00e5tte afgive dette igen eller han har fordret yderligere kompensation, for i 1552 f\u00e5r han brev p\u00e5 jord p\u00e5 jord p\u00e5 den gamle Bispeg\u00e5rds Plads som vederlag for en eksproprieret ejendom.<\/span><\/span><\/p>\n

I 1553 n\u00e6ves Christen Mikkelsen som r\u00e5dmand og i 1569 overtager han den ene af to borgmesterpladser. Som han beholder vist nok til 1580 hvor kongen bevilger at han \u201d formedelst alderdom og skr\u00f8belighed\u201d kan blive fritaget for borgmester v\u00e6rdigheden.<\/span><\/span><\/p>\n

S\u00f8nnen Frederik overtager posten samme \u00e5r.<\/span><\/span><\/p>\n

Christen Mikkelsen Havde mindst 3 b\u00f8rn;<\/p>\n

1# \u00a0Frederik Christensen, f\u00f8dt f\u00f8r 1545<\/a><\/p>\n

2# Peder Christensen, f\u00f8dt senest 1545 og d\u00f8d efter 1593, gildebroder i Guds legemes Lav og m\u00e5ske r\u00e5dmand 1591-93<\/p>\n

3# Hans Christensen, f\u00f8dt d\u00f8r 1555 d\u00f8d efter 1612 optaget i guds legemes lav 1574, fra 1591 til 1612 r\u00e5dmand og i 1599 hospitalsforstander. Lejede i 1579 halvdelen af g\u00e5rden \u00a0Gettrup i Ulsted af kongen. Gift med r\u00e5dmandsdatter Mette Christensdatter.<\/p>\n

Christen Mikkelsen’s Far;<\/p>\n

Mikkel Hansen<\/b><\/span><\/span>, <\/span><\/span><\/h1>\n

Mikkel Hansen<\/a> m\u00e5 v\u00e6re f\u00f8dt f\u00f8r 1490 og v\u00e6re d\u00f8d efter 1562.<\/span><\/span><\/p>\n

Hans kones navn og herkomst er ukendt, og man kender intet til hverken hans eller hendes for\u00e6ldre.<\/span><\/span>\u00a0<\/span><\/p>\n

Fra 1510 var han k\u00f8bmand i \u00c5lborg.<\/span><\/span><\/p>\n

Fra 1539 var han r\u00e5dmand og han blev borgmester <\/a>nok\u00a0allerede f\u00f8r 1528, men ellers fra et tidspunkt mellem 1549 og 51.<\/span><\/span><\/p>\n

I 42 og 49 n\u00e6vnes han dog kun som r\u00e5dmand, men han kan m\u00e5ske, som f\u00f8lge af Klements-fejden<\/a> v\u00e6re blevet afsat i en periode.<\/span><\/span><\/p>\n

I 1511 k\u00f8ber borgeren, Mikkel Hansen, ejendom i \u00c5lborg.\u00a0<\/span><\/span><\/p>\n

Mikkel Hansen og hans kone havde formegentlig to b\u00f8rn;<\/span><\/span><\/p>\n

1# Christen Mikkelsen, f\u00f8dt f\u00f8r 1515<\/span><\/span><\/a><\/p>\n

2# \u00a0Peder Mikkelsen f\u00f8dt(?)<\/span><\/span><\/p>\n

\"mikkel-hansen\"<\/a><\/p>\n

Mikkel Hansens bom\u00e6rke<\/em><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Klik her og se \u201cFam. von Ginchels\u201d stamtr\u00e6. \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0Dette er uden \u00e5rstal og stednavne.\u00a0Se disse \u00f8vrige data under \u201cPerson Index\u201d i menu linien. \u00a0Find \u00a0et navn og klik p\u00e5 index nummeret.   Her p\u00e5 denne sl\u00e6gtsgren begynder vi nedefra med Magdalene von Ginchel og hendes fars side. Bagefter forts\u00e6ttes med … L\u00e6s videre SL\u00c6GTEN VON GINCHEL<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":375,"menu_order":2,"comment_status":"closed","ping_status":"open","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-389","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/389","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=389"}],"version-history":[{"count":41,"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/389\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5683,"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/389\/revisions\/5683"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/375"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=389"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}