{"id":426,"date":"2014-10-29T18:56:52","date_gmt":"2014-10-29T18:56:52","guid":{"rendered":"http:\/\/hrann.dk\/?page_id=426"},"modified":"2017-03-19T19:37:51","modified_gmt":"2017-03-19T19:37:51","slug":"fra-skipper-clements-til-gorm","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/hrann.dk\/?page_id=426","title":{"rendered":"FRA SKIPPER CLEMENTS TIL GORM"},"content":{"rendered":"

\"download\"<\/a><\/p>\n

Skipper Clement<\/b><\/h1>\n

Clement Andersen Munk, kaldet \u201dSkipper Clement\u201d. Han blev f\u00f8dt 1484 p\u00e5 Vedstedg\u00e5rd i \u00c5by sogn. Han d\u00f8de den 9. sep. 1536 i Viborg, ved henrettelse, 52 \u00e5r gammel. Hans mor var Anne Andersdatter Kj\u00e6rulf, f\u00f8dt i 1450. Hans far var Anders Clements\u00f8n Munk, f\u00f8dt i 1450. Clement Andersen Munk var gift med Marine S\u00f8rensdatter Munk, f\u00f8dt 1484 og d\u00f8d i 1513. Skipper Clemens var k\u00f8bmand i \u00c5lborg med blev senere opr\u00f8rsleder. Han var tilh\u00e6nger af Christian d.2. og f\u00f8rte for ham krig mod kongens fjender. Under \u201dGrevens Fejde\u201d blev han i 1534, med 2 skibe sendt til \u00c5lborg. Han indtog den denne p\u00e5 f\u00e5 uger. Han fik rejst b\u00f8nder og borgere i det nordlige og vestlige Jylland. Overalt blev de katolske gejstelige og herrem\u00e6ndenes g\u00e5rde plyndret og br\u00e6ndt. Den 16 oktober slog han med bondeh\u00e6ren den jyske adels rytteri ved Svestrup, men han led dog nederlag foran Randers. Efter stormen p\u00e5 \u00c5lborg blev han taget til fange. Feltherren Johan Rantzau fik ham f\u00e6ngslet. Han blev efter et halvt \u00e5rs f\u00e6ngsel p\u00e5 Flensborg slot, indtil han i september 1536 bliver halshugget p\u00e5 Viborg landsting. (Se mere p\u00e5 Pinterest.) Der kendes kun 3 af skipper Clements b\u00f8rn ;<\/p>\n

# Christenze Clementsdatter, f\u00f8dt 1514, gift men Pavel P. Popp (Poul, Pouel, Poulsen, Poppe).<\/p>\n

# Christiern Kappelg\u00e5rd, f\u00f8dt 1519, gift med Anne pop, og d\u00f8d 1578 i S\u00f8nderborg.<\/p>\n

# Anne Clementsdatter, F\u00f8dt 1521, gift med Jens Suur (Sur). Hun d\u00f8de i \u00c5lborg i 1610.<\/p>\n

\"christian2\"<\/a><\/p>\n

Christian d.II<\/em><\/p>\n

—————————————————————————-<\/p>\n

Clements far;<\/h5>\n

Anders Clements\u00f8n Munk.<\/b><\/i><\/span><\/span><\/p>\n

F\u00f8dt omkring 1450. Han ejer g\u00e5rden Vedstedg\u00e5rd i \u00c5by sogn. Hans for\u00e6ldre er Clement Andersen Munk og hans hustru Anne Nielsdatter Kirt.<\/p>\n

Han blev gift med skipper Clements mor Anne Andersdatter Kj\u00e6rulf, der blev f\u00f8dt i 1450.<\/p>\n

Hans far igen (alts\u00e5 skipper Clements farfar) var Klement Andersen til Saltum og Aaby. Han skulle have deltaget i et bondeopr\u00f8r i Vensyssel i 1441. Alts\u00e5 74 \u00e5r f\u00f8r Clementsfejden. S\u00e5 med mindre bondeopr\u00f8r var en lokalsport i Vensyssel dengang, m\u00e5 man formode at f\u00e6lles idealisme bringer disse to sammen i en familierelation.<\/p>\n

\"vedstedgaard\"<\/a><\/p>\n

—————Ulf’erne—————<\/span><\/span><\/p>\n

\u201dSl\u00e6gten skulle stamme fra Holsten, Hvor flere af dem allerede fra 1300 skal have bekl\u00e6dt de h\u00f8jeste embeder s\u00e5vel i gejstelig som i verslig stand. I tiden ved 1400 spredtes de til Jylland, hvor Anders Ulff i Kj\u00e6r Herred udm\u00e6rkede sig og Erik af Pommeren sk\u00e6nked ham adelskab og navnet Kj\u00e6rulf samt v\u00e5ben med en gr\u00e5 g\u00e5ende ulv.\u201d<\/strong><\/em><\/p>\n

 <\/p>\n

\u201d De mistede Skjold og v\u00e5ben da de holdt med Christian d.2.\u201d<\/strong><\/em><\/p>\n

\u201d Wlffernes var en stor sl\u00e6gt i middelalderen\u201d<\/strong><\/em><\/p>\n

—————————————————————–<\/p>\n

Skipper Clements mor,<\/p>\n

Anne Andersdatter Kj\u00e6rulf<\/b><\/span><\/span>,<\/p>\n

Formegentligt f\u00f8dt omkring 1450 p\u00e5 Fogedeg\u00e5rden i Vadum sogn.<\/p>\n

Hun er datter af ;<\/p>\n

Anders Andersen Kj\u00e6rulf.<\/b><\/i><\/span><\/span><\/p>\n

F\u00f8dt omkring 1410 . (Et par \u00e5r f\u00f8r\u00a0Margrethe den 1. d\u00f8de)<\/p>\n

Han deltog i 1441 i slaget p\u00e5 Skt. J\u00f8rgensbjerg.<\/p>\n

I 1448 boede han p\u00e5 Fogedeg\u00e5rden. Han n\u00e6vnes i 1450 til 1454, som herredsfoged i Vadum sogn. Kj\u00e6rulf’erne var herredsfogeder i Kj\u00e6r i ca. 250 \u00e5r, fra 1440 – 1684.<\/p>\n

Formegentlig gift omkring 1451, med Mette Grib. De havde mindst 4 b\u00f8rn; Anne, Peder, Jens og Anders. Han d\u00f8r sikkert f\u00f8r 1458, idet en Thord Nielsen b\u00e5de dette \u00e5r og 1460 n\u00e6vnes som herredsfoged i Kj\u00e6r Herred. M\u00e5ske er Anders d\u00f8d, inden hans s\u00f8nner er myndige, idet det foged embedet i Kj\u00e6r herred ellers har har v\u00e6ret knyttet til familien Kj\u00e6rulf fra Middelalderen og til det 1700 \u00e5rhundrede. Lige undtagen den periode Thord Nielsen havde hvervet.<\/p>\n

\"fogedgaard\"<\/a><\/p>\n

Hans far;<\/p>\n

Anders Andersen Ulf.<\/b><\/i><\/span><\/span><\/p>\n

Han m\u00e5 have v\u00e6ret f\u00f8dt i sidste halvdel af 1300’tallet. Han levede i hvert fald i 1430. Han var, som hans s\u00f8n efter ham, herredsfoged i Kj\u00e6r. Han ejede og d\u00f8de p\u00e5 Aslundg\u00e5rd i Vadum sogn, hele 70 \u00e5r gammel og blev begravet p\u00e5 Vadum Kirkeg\u00e5rd i 1454. Desuden ejede han en hel del gods i Kj\u00e6r, Hvetbo og Hann herred.<\/p>\n

Anders Andersen Ulf, og hans sl\u00e6gt skulle stamme fra Holsten. Han levede under Margrethe d 1.’s regeringstid. Ligeledes i Erik af Pommeren, Christoffer af Bayern og Christian d.1.’s tid.<\/p>\n

Efter at have haft foretr\u00e6dende for kongen, vedr. en (m\u00e6rkelig?) sag, som faldt ud til hans fordel spurgte kong Erik af Pommeren hvorfra \u00a0Anders Ulf kom, og da han svarede; (fra) Kj\u00e6r, slog Kong Erik af Pommern(1397-1439) ham til ridder, med navnet Kj\u00e6rulf.<\/p>\n

I Kj\u00e6r herred ligger det velhavende Vadum sogn. Navnet Kj\u00e6r hentyder til et lavtliggende, fugtigt stykke jord, el. eng, mark osv. idet Kj\u00e6r herred i \u00e6ldre tid overvejende bestod af vandrige omr\u00e5der og mosestr\u00e6kninger.<\/p>\n

Der er usikkerhed om hvem der er hans kone, idet dette, dengang, \u00e5benbart var en mindre detalje. Men man mener at Anne Madsdatter Orning er et bud. Hun skulle v\u00e6re s\u00f8ster til r\u00e5dmanden Svend Madsen Orning i \u00c5lborg.<\/p>\n

( der er lidt informations m\u00e6ssigt roderi om det var ham eller hans far der blev adlet. Men p\u00e5 det tidspunkt hvor Erik af Pommeren der var konge, m\u00e5 det have v\u00e6ret denne Ulf der menes.<\/p>\n

Erik af Pommeren kommer f\u00f8rst p\u00e5 banen som konge efter 1396 og Anders far skulle v\u00e6re d\u00f8d i 1360.<\/p>\n

Hans far;<\/p>\n

Anders Ulfsen (Wlffsen Litle)<\/b><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

F\u00f8dt p\u00e5 et ukendt tidspunkt i f\u00f8rste halvdel af 1300’tallet. Han skulle v\u00e6re d\u00f8d ca. 1360. Han var gift med Gertrud Falk.<\/p>\n

Han var v\u00e6bner ( og kunne som s\u00e5 tilf\u00f8je \u201da Wapn\u201d efter sit navn. Han skulle angiveligt have deltaget i et slag mod kong Valdemar Atterdag i 1351.<\/p>\n

Anders Ulfsen skulle have haft en \u201dbrydeg\u00e5rd\u201d hvilket p\u00e5 det tidspunkt kunne klassificeres som en st\u00f8rre f\u00e6steg\u00e5rd. Til en s\u00e5dan brydeg\u00e5rd h\u00f8rte ofte en r\u00e6kke husmandsbrug, der ydede hoveri til brydeg\u00e5rdens drift.<\/p>\n

Fra omkring midten af 1200-tallet \u00e6ndredes strukturen p\u00e5 de store godser. Typisk var det at relativt store s\u00e5kaldte brydeg\u00e5rde havde mindre landbog\u00e5rde og sm\u00e5 g\u00e5rds\u00e6de stavne tilknyttet. G\u00e5rds\u00e6de stavnene var det, som senere kaldtes for huse med og uden jord. Beboerne af disse \u2013 g\u00e5rds\u00e6derne \u2013 var formentlig tr\u00e6llenes efterkommere, idet at da slaveriet efterh\u00e5nden forsvandt, fik disse mulighed for at gifte sig og bos\u00e6tte sig for sig selv. Brydeg\u00e5rdene var for store til at kunne drives af \u00e8n familie. Til geng\u00e6ld var landbog\u00e5rdene for sm\u00e5. S\u00e5 meningen var, at landboer og g\u00e5rds\u00e6der skulle levere arbejdskraft til brydeg\u00e5rdene, der herved blev i stand til at yde meget store afgifter til godsejerne.<\/p>\n

 <\/p>\n

De danske konger Erik Menved og Christoffer d.2.’s (der til sidst kun var konge af et hus i Saksk\u00f8bing), udenrigspolitik havde v\u00e6ret en dyr aff\u00e6re, og de havde lidt efter lidt udpantet hele landet til is\u00e6r holstenske grever; Gert ,\u201dDen Kullede Greve\u201d, og Johan. Landet styres h\u00e5ndfast af Grevernes riddere som de har ladet sl\u00e5 sig ned p\u00e5 kronens ejendomme. S\u00e5 landet er i realiteten kongel\u00f8st, og ejet af fremmede. Da det begyndte at ulme<\/em> kraftigt i krogene, ville greverne gerne finde en hurtig l\u00f8sning for at f\u00e5 reddet deres aktiver, uden at f\u00e5 fingrene i klemme. S\u00e5 Gert drog op i Jylland for at f\u00e5 styr p\u00e5 urolighederne og kradse nogle fa sine penge ind igen. Dette var voldsomt upopul\u00e6rt hos danskerne. S\u00e5 han bliver i stedet myrdet af Niels Ebbesen, d. 1. april 1340. En freds-kommission foresl\u00e5r at Christoffer d.2.’s s\u00f8n Valdemar Atterdag (far til Magrethe d.1.) bliver gift med Gerts datter Hedvig. Herved f\u00e5r han det nordlige Jylland i medgift og s\u00e5 skal han indl\u00f8se det \u00f8vrige rige hen af vejen, efterh\u00e5nden som han f\u00e5r kradse skatter ind. S\u00e5 har landet en konge og dette skulle desuden sikre Gerts arvinger deres penge. De slipper for at betale Hedvig hendes arv efter hendes far, samt hendes medgift, og det kan dulme gemytterne og holde ufred nede. Det g\u00e5r stort set ogs\u00e5 efter planen. Det g\u00e5r s\u00e5 godt at Valdemar har tid til at hj\u00e6lpe sin svoger, Markgreven af Brandenburg, i et slag i Nordtyskland, hvor modparten var st\u00f8ttet af den tyske kejser, og som han vinder. En r\u00e6kke jyske storm\u00e6nd og nogle holstenske grever, der stadig befinder sig i landet, finder sammen. Sikkert ud fra forskellige bev\u00e6ggrunde. De erkl\u00e6rede Valdemar Atterdag krig. I 1353, indg\u00e5r man dog et forlig, og greverne f\u00e5r lov til at beholde deres pantslotte.<\/em>\u00a0<\/span><\/p>\n

Under disse uroligheder har vores adelsmand Anders Ulfsen, alts\u00e5 v\u00e6ret v\u00e6bner, sikkert for en af disse rige holstenske grever.<\/p>\n

Hans far;<\/p>\n

Ulf Andersen (Ulef Andree Gamli)<\/b><\/i><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

F\u00f8dt i slutningen af 1200’tallet.<\/p>\n

Han var ligeledes v\u00e6bner og som hans s\u00f8n har han levet i urolige og politisk indviklede tider. Her i tiden under Erik Menved efter mordet p\u00e5 hans far Erik Klipping i Finderup lade.<\/p>\n

Han \u201dskrev sig til (?)\u201d Ulvholm i Hvetbo Herred. Han skulle have v\u00e6ret med ved slaget ved Haderslev. D\u00f8d efter 1335.<\/p>\n

Hans kone Anne Jepsdatter Gr\u00f8n<\/strong>, skulle v\u00e6re ud af en gammel jysk uradels sl\u00e6gt, der omkring 1600 tallet fadede ud til bondestand. (Knaber)<\/p>\n

Hans far;<\/p>\n

Anders Ulfss\u00f8n.<\/b><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Formegentlig f\u00f8dt i den sidste halvdel af 1200’tallet. Han skulle v\u00e6re d\u00f8d i 1308<\/p>\n

Man ved faktisk intet om ham. Som flere af Ulf’erne er han hovedsagelig et element i r\u00e6kken af mere eller mindre ukendte Ulf’er. Hvis liv var underlagt de p\u00e5 en gang fremgangsrige og urolige tider p\u00e5 det tidspunkt. Oftest er de kun beskrevet som X,s\u00f8n af X o.s.v.(Se Pinterest side, vedr. Ulf’erne’s tid. Under sl\u00e6gten Rosen\u00f8rn og de Hemmer)<\/p>\n

Hans far;<\/p>\n

Ulf Andersen<\/b><\/span><\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

F\u00f8dsels tidspunktet og stedet er ukendt. Men han skulle i hvert fald v\u00e6re gift med Karine Skammelsdatter Griis. Hun m\u00e5 havde v\u00e6ret i familie med Erik Skammelsen, hvis sl\u00e6gt havde hjemme p\u00e5 Nordentoft (Norringtoft) syd for Thisted. Ligeledes har sl\u00e6gten Griis hjemme p\u00e5 Sletteg\u00e5rd i Hjortdal nord for Thisted.<\/p>\n

Han m\u00e5 v\u00e6re d\u00f8d omkring 1280 . Han levede i og efter Valdemar Sejrs tid. Om denne konge, Valdemar (d.2) Sejr’s d\u00f8d i 1241, sagdes:\u201d Med hans d\u00f8d faldt i sandhed kronen af de danskes hoved<\/em>“<\/em>.<\/p>\n

Hans far;<\/p>\n

Anders Ulfs\u00f8n<\/b><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

F\u00f8dt f\u00f8r eller omkring \u00e5rhundredskiftet, 1200. D\u00f8d ca. 1246.<\/p>\n

Han blev gift med Johanne Kieldsdatter Urne. Urne sl\u00e6gten er en af de \u00e6ldste kendte danske adels sl\u00e6gter. Den \u00e6ldste omtale af Urne sl\u00e6gten er p\u00e5 Bjolderupstenen, (ved Bjolderup kirke) fra omkring \u00e5r 1200. Denne runesten er rejst over Ketil Urne. Denne Ulfs\u00f8n har levet samtidig med Valdemar Sejr. \u00a0Danne brog falder ned fra himlen i slaget i Estland, i \u00e5r 1219 .<\/p>\n

Han far;<\/p>\n

Ulf Agges\u00f8n<\/b><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Denne Ulf er der ikke megen information om. P\u00e5 det her tidspunkt tynder det ud i informationerne.<\/p>\n

I slutningen af 1100’tallet, her regerer Knud d. 6. \u00a0St\u00e6rkt flankeret af periodens anden kendte mand, \u00e6rkebispen Absalon. Denne har \u00e6ren for at K\u00f8benhavn blev en vigtig og stor handelsby. Han har ry for at have grundlagt byen med den var der vist i forvejen. Men han byggede en borg, der ligger der hvor Christiansborg ligger i dag.<\/p>\n

Ulf Agges\u00f8n’s far hed;<\/p>\n

Agge Tyges\u00f8n<\/b><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Det vides intet om ham, ud over hans navn Han levede midt i Valdemar den Stores regeringsperiode. Valdemar d. Store sikrede rigsenheden i \u00e5ret 1157, hvor han blev enekonge, og Roskilde blev landets hovedstad. Dette markerer s\u00e5ledes b\u00e5de afslutningen p\u00e5 den lange urolige periode i tiden efter 1131 og indledningen til det, som i Danmarkshistorien kaldes Valdemarernes storhedstid.<\/p>\n

Agge Tyges\u00f8ns far hed;<\/p>\n

Tyge (Ture) Agges\u00f8n<\/b><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Heller ingen anden information om denne Agges\u00f8n, andet end at han skulle v\u00e6re ud af den ber\u00f8mte Trud – sl\u00e6gt og forfader til Ulf’erne. Trud er en kort-form for Thrugot.<\/p>\n

 <\/p>\n

Hans far hed;<\/p>\n

Agge (Aghi) Svends\u00f8n<\/b><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Jysk H\u00f8vding, ejede gods i Vendsyssel, Thy, Salling og ved Hobro. Da hans far er d\u00f8d ca, 1086 m\u00e5 han selv have levet omkring \u00e5r 1100. Dette defineres som vikingetiden (900-1100). S\u00e5 Agge (Aghi) m\u00e5 have v\u00e6ret viking, eller i hvert fald levet i den tidlige middelander.<\/p>\n

Hans far;<\/p>\n

\"skjold\"<\/a><\/p>\n

Svend Thrugots\u00f8n<\/b><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

F\u00f8dsels tidspunktet er ukendt men han er angiveligt d\u00f8d ca. 1086.<\/p>\n

Han var gift med Inga Hvide, som man ikke ved noget om, andet end at det er et faktum at Hvide sl\u00e6gten var denm\u00e6gtigste og mest ansete stormandssl\u00e6gt i dansk middelalder.<\/p>\n

Svend og broderen Astrad var if\u00f8lge \u201dKnytliga Saga\u201d, Knud den Helliges hirdm\u00e6nd. De ledsagede ham, da et opr\u00f8r i Jyllandbr\u00f8d ud og forsvarede ham under kampen i Skt. Albani Kirke i Odense. Senere blev Svend gennem sin s\u00f8ster Bodilsvoger til kong Erik Ejegod<\/a>.<\/p>\n

Han var far til \u00e6rkebiskop Asser, Svend, biskop i Viborg, Christiern og Agge og stamfar til sl\u00e6gten Thrugots\u00f8nnerne, inklusiv \u00e6rkebiskop Eskil (Svends s\u00f8nnes\u00f8n) og historikeren Svend Aggesen (Svends oldebarn og Eskilds nev\u00f8).<\/p>\n

Hans far;<\/p>\n

Thrugot Ulfs\u00f8n Fagerskinna<\/b><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Han f\u00f8dselsdag kender man ikke men han skulle v\u00e6re d\u00f8d omkring 1070.<\/p>\n

Ha var dansk jarl og jysk stormand. Han var kong Svend Estridsens hirdstyrer og var med ham i slaget d. 9 august i slaget udenfor Halmstad. Han tog senere, som hans s\u00f8nner, Knud den Helliges parti. Thrugot’s tilnavn \u201dFagerskinna\u201d betyder smukt l\u00e6der\/hud. Om han har haft specielt smuk hud vides ikke. Det kan ogs\u00e5 betyde “pergament”. M\u00e5ske henviser det til noget helt andet.<\/p>\n

Han var gift med Thorgunna Vagnsdatter (1036-).<\/p>\n

Ulf Svends\u00f8n Galiciensfarer<\/b><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

F\u00f8dt i Norge i \u00e5r 999 og d\u00f8d 1062.<\/p>\n

Han var gift med Bodil H\u00e5konsdatter. Desuden var han Jarl og h\u00f8vding i Jylland. Han er mest kendt for sine dristige vesterhavs togter. Han sejlede helt til Galicien i det nordlige Spanien. Under det 9. og 10. \u00e5rhundrede blev galiciske byer blev med j\u00e6vne mellemrum overfaldet af normannere og vikinger. T\u00e5rnene i Catoria blev bygget som et forsvarsv\u00e6rk mod vikingernes overfald p\u00e5 Santiago de Compostela. Ulf Svendss\u00f8n, gik under navnet Galiciensfarer, fordi han havde v\u00e6ret p\u00e5 pilgrimsrejse til Sct. Jacobsland( Galicien). S\u00e5 med mindre \u201dpilgrimsf\u00e6rd\u201d var et p\u00e5skud, har befolkningen m\u00e5ske ikke haft noget, at frygte for, med ham.<\/p>\n

Adam af Bremen omtaler Ulf i anledning af et togt han skulle have gjort, helt op til de nordlige have. Han d\u00f8de omk. \u00e5r 1062.<\/p>\n

Her drejer vi over p\u00e5 spinde siden og forts\u00e6tter med hans kone;<\/p>\n

Bodil H\u00e5konsdatter,<\/b><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Blev f\u00f8dt i Venden i Tyskland, f\u00f8dt omkring 999 og d\u00f8d i Danmark efter 1062,<\/p>\n

Hendes mor, Gundhild Burislawsdatter af Venden. Hun levede endnu i 1062, og var datter af Kong Knud den Stores s\u00f8ster, der var gift med den vendiske konge Burislaw.<\/p>\n

Hendes far var;<\/p>\n

H\u00e5kon Erik Ladejarl<\/b><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

F\u00f8dt omkring 998 i Norge og d\u00f8d ca. 1030 ogs\u00e5 i Norge. Han han druknede kun 37 \u00e5r gammel.<\/p>\n

H\u00e5kon var statholder i Norge fra 1028-30. Da faderen drog til England i 1015, for at hj\u00e6lpe Knud den Store, blev han indsat til at styre faderens del af Norge. Han blev dog hurtigt overrasket af Olav den Hellige, der dog sparede hans liv og lod ham drage til England. Han blev dog igen indsat i 1028 som Jarl.
\nKong Knud den Store regerede b\u00e5de over England og Danmark. Han var s\u00f8n af Svend Tvesk\u00e6g, hans sl\u00e6gt havde i lange tider regeret over Danmark. Hans far Harald Bl\u00e5tand, havde regeret Norge og havde sat H\u00e5kons far Eirik H\u00e5konson Ladejarl til at styre landet. Han og broderen Svend H\u00e5konson regerede derefter landet indtil Eirik H\u00e5konson Ladejarl drog til England, i og med at Knud den Store sendte bud efter ham. Eirik satte da s\u00f8nnen H\u00e5kon jarl til at styre Norge. H\u00e5kon var s\u00f8sters\u00f8n (nev\u00f8) til Knud den Store, idet han var s\u00f8n af Gyda Svendsdatter.
\nDa Olav kom tilbage til Norge, tog han H\u00e5kon Erikson Ladejarl til fange og afsatte ham. Han tog da til hans morbror Knud (d. Store) i England og giftede sig med Gunhild Burislawdatter, en s\u00f8sterdatter til Knud, hendes far var en vendisk konge. Men da H\u00e5kon sent p\u00e5 efter\u00e5ret, som sendesendebud for kong Knud rejste til Orkny\u00f8erne, forliste han i Pentlandsfjorden og omkom.
\nHans enke blev senere gift med den danske h\u00f8vding Harald, s\u00f8n af Torkel den H\u00f8je.<\/p>\n

 <\/p>\n

Hans far;<\/p>\n

Eirik H\u00e5konson Ladejarl<\/b><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

F\u00f8dt i \u00e5r 964 i Norge og d\u00f8r ogs\u00e5 i Norge i 1024. Han gifter sig med Gyda Svendsdatter.<\/p>\n

I \u00e5r 975 fik Eirik lenet \u201dRaumarike Vingulsmark\u201d af Harald Bl\u00e5tand eller m\u00e5ske af sin svigerfar Svend Tvesk\u00e6g.<\/p>\n

Han skulle v\u00e6re jarl for Tr\u00f8ndelag og H\u00e5logaland i \u00e5rene omk. 995. Senere var Eirik jarl og konge af Norge fra \u00e5r 999-1015.<\/p>\n

Eirik var u\u00e6gte s\u00f8n af af den navnkundige H\u00e5kon Sigurdson Ladejarl. Han var gift med Tora Skagasdatter<\/p>\n

\"H\u00e5kon_jarl\"<\/a>H\u00e5kon Ladejarl<\/em><\/p>\n

I kongesagaerne berettes det: At en vinter rejste H\u00e5kon Ladejarl (hans far) til Opplandene i et g\u00e6stebud. Der havde han samkvem med en kvinde, der var af lav \u00e6t. Efter nogen tid opdagede kvinden at hun var med barn. Da barnet blev f\u00f8dt, viste det sig, at det var en dreng. De d\u00f8bte ham og kaldte ham Eirik. Da moderen s\u00e5 tog drengen med til H\u00e5kon Ladejarl, kunne denne godt se at han var faderen. Jarlen lod drengen vokse op hos hans gode ven Torleif Spake. Han var en m\u00e6gtig og rig mand og drengen voksede sig stor og st\u00e6rk.<\/p>\n

I 1015 drog han med sin svoger Knud den Store til England, hvor han d\u00f8de i 1023 eller 1024.
\nHan blev jarl af Northumbria i England (\u00e5r 1016 – 1023).<\/p>\n

Eirik deltog i hvert fald i 2 store slag, som var afg\u00f8rende for Norges historie og gik sejrende ud af begge: Slaget ved Hj\u00f8rungav\u00e5g (\u00e5r 986) og slaget ved Svolder (\u00e5r 1000).<\/p>\n

Hans mor er;<\/p>\n

Gyda Svendsdatter<\/b><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Igen tages der et skridt ud p\u00e5 spinde siden. Gyda Svendsdatter er f\u00f8dt i 980 i Roskilde. Hun d\u00f8r i 1024 i Lade i Norge. Hun skulle efter sigende v\u00e6re datter af Gunhild Swietolava, s\u00e5 tilh\u00f8rer hun en \u00e6ldgammel sl\u00e6gt der kan f\u00f8res tilbage til \u00e5r 600. Dog passer Gyda’s alder ikke til Gunhild’s. S\u00e5 hun kan m\u00e5ske v\u00e6re datter af en frille (elskerinde). Men om hendes fader skulle der ikke v\u00e6re tvivl.<\/p>\n

Hendes far er;<\/p>\n

\"svend_tveskaeg\"<\/a><\/p>\n

Svend Haraldss\u00f8n Tvesk\u00e6g<\/b><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

F\u00f8dt i \u00e5r 955 i Jelling i Jylland og d\u00f8d i 1014 i Gainsrough i England. Han reagerede fra omkring 960 til 1014. Hans tilnavn skulle efter sigende skyldes, at han bar sit sk\u00e6g delt i to, hvilket var h\u00f8jeste mode i England dengang.<\/p>\n

Dog skal n\u00e6vnes at Svend var gift 2 gange. F\u00f8rst med den polske fyrstedatter Gunhild Swietolava. Med hende fik han datteren Gyda, men de \u201dblev skilt\u201d og hun blev sendt i landflygtighed. Herefter gifter han sig med svenske Sigrid Storr\u00e5de. Hende f\u00e5r han s\u00f8nnerne Knud og Harald. Sigrid var enke efter den svenske kong Erik Sejrss\u00e6l. S\u00e5 Svend havde helt klart en udenrigspolitisk fordel af dette \u00e6gteskab.<\/p>\n

Det meste af sin regeringstid bruger Svend Tvesk\u00e6g p\u00e5 at udplyndre England, og han ender med at erobre hele England. De f\u00f8rste togter til England foreg\u00e5r i samarbejde med den norske h\u00f8vding Olav Tryggveson. Siden bliver de uvenner, og danskerne og svenskerne indg\u00e5r i en alliance mod Norge, og i \u00e5r 1000, i slaget ved Svold falder Olav, og Svend Tvesk\u00e6g bliver overherre i Norge.<\/p>\n

Kong Svend foretog mange vikingetogter mod England, hvor han kr\u00e6vede “daneg\u00e6ld” af de slagne engl\u00e6ndere. I 1002 fors\u00f8gte kong \u00c6thelred af England et etnisk udrensning af danskere i England, hvor mange blev dr\u00e6bt, bl.a. Svends s\u00f8ster Gunhild.
\nDet kaldte h\u00e6vnlysten til live i Danmark, og de f\u00f8lgende \u00e5r h\u00e6rgedes Englands kyster.<\/p>\n

I 1013 gik Svend Tvesk\u00e6g over til regul\u00e6r erobringskrig, da han selv sammen med s\u00f8nnen Knud krydsede Nords\u00f8en med en stor fl\u00e5de. London forskansede sig og \u00f8delagde broen over Themsen, for at standse vikingernes fremrykning.
\nSvends h\u00e6r trak sig tilbage fra London med tab, men Svend Tvesk\u00e6g var en dygtig strateg, og i stedet for at bruge kr\u00e6fter p\u00e5 London, lod han sig hylde, n\u00e6sten uden modstand, rundt omkring i landet, og i omr\u00e5derne op mod London.
\nTil sidst var London alene tilbage, omgivet af et land der helt og aldeles havde overgivet sig.<\/p>\n

Kong \u00c6thelred gav op og flygtede til Normandiet, hvor hans familie opholdt sig, og sidst p\u00e5 \u00e5ret i 1013 valgte det engelske rigsr\u00e5d klogeligt Svend Tvesk\u00e6g til konge af England.
\nSvend Tvesk\u00e6g d\u00f8de to m\u00e5neder senere.
\nD\u00f8d 3 februar 1014 i Gainsborough i England.
\nKong Svend Tvesk\u00e6g blev bisat i York og senere overflyttet til Roskilde Domkirke.<\/p>\n

Hans far;<\/p>\n

 <\/p>\n

\"aggersborg\"<\/a><\/p>\n

Harald Gormss\u00f8n Bl\u00e5tand<\/b><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Han regerede fra ca. \u00e5r 940 til \u00e5r 986.<\/p>\n

Harald den Gode blev f\u00f8dt \u00e5r 920 i Jelling og d\u00f8de 1. nov \u00e5r 978.<\/p>\n

Hans tilnavn skyldtes, at en af hans fort\u00e6nder var bl\u00e5 el. sort.<\/p>\n

Harald skulle have haft mindst 2, m\u00e5ske 3 koner. Gunhild Olavsdatter og\/el. Gytith (der m\u00e5ske er den samme), mor til 5, bl.a. Svend Tvesk\u00e6g,Erik, Hakon, Tyre og gunhild . Den n\u00e6ste kone Tove Mistivoj skulle v\u00e6re mor til de sidste to Thorgny og Mo.<\/p>\n

Harald var konge over Danmark og Sverige. F\u00f8rst regerede han sammen med sin far Gorm i 15 \u00e5r og s\u00e5 var han enekonge i 50 \u00e5r s\u00e5 han har v\u00e6ret en af de l\u00e6ngst regerende konger. Harald var i starten hedning ligesom faderen, men forandringens vinde bl\u00e6ste og han lod sig d\u00f8be og byggede Roskilde domkirke. For\u00e6ldrenes og hans egen gravh\u00f8je som han ellers havde bygget videre p\u00e5, blev opgivet og han byggede en tr\u00e6kirke i Jelling hvor forl\u00e6drene blev flyttet til.<\/p>\n

Haralds nye religion faldt ikke i s\u00f8nnen Svends smag. Denne var tilh\u00e6nger af de gamle guder, og blev uvenner med faderen herom. Saxo beretter om at Harald og Svend m\u00f8dtes med f\u00f8lge p\u00e5 Helgen\u00e6s. Harald mente at det var kommet til forlig mellem ham og s\u00f8nnen. Men da han senere p\u00e5 aftenen gik ud for at forrette sin n\u00f8dt\u00f8rft bag en busk, sk\u00f8d en af Svends krigere,Palnetoke, en pil i enden p\u00e5 Harald. Denne blev s\u00e5 alvorligt s\u00e5ret at han senere d\u00f8de p\u00e5 Jomsborg hvor hans m\u00e6nd bragte ham til. \u00c5ret var 978, men han blev senere endeligt begravet i 986, i Roskilde Domkirkes om han selv havde ladet bygge. Jomsvikingerne tog senere Svend Tvesk\u00e6g til fange, og man m\u00e5tte l\u00f8sk\u00f8be ham for en stor m\u00e6ngde guld.<\/p>\n

Hans far;<\/p>\n

 <\/p>\n

\"gorm\"<\/a><\/p>\n

Gorm Knudss\u00f8n d. Gamle<\/b><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

Gorm blev f\u00f8dt omkring 893 i Jelling og d\u00f8de \u00e5r 961 ogs\u00e5 i Jelling. Han var Konge af Jylland.<\/p>\n

Gift med Thyra Haraldsdatter (898-950)<\/p>\n

De to runestene der nu st\u00e5r ved Jelling kirke er de \u00e6ldste vidnesbyrd om Gorm den Gamle. Den mindste af dem b\u00e6rer indskriften: “Kong Gorm gjorde disse kumler (runer) efter Thyre sin kone, Danmarks bod.” Den store sten er rejst af s\u00f8nnen Harald til minde om “…Gorm sin fader og efter Thyre sin moder”. Disse kongers er omtalt i Adam af Bremens \u00e6rkebisp’s kr\u00f8nike fra ca. 1075 hvor Gorm, (Wurm), n\u00e6vnes som v\u00e6rende konge over danerne. Han er p\u00e5 grund af sit hedenskab en h\u00f8jst uvillig v\u00e6rt for \u00e6rkebiskop Unni da han fors\u00f8gte at genoptage missionen i Danmark 935. Samme hjemmelsmand h\u00e6vder at Gorm den Gamle og Harald Bl\u00e5tand en tid lang regerede sammen.<\/p>\n

Hvordan Gorm opn\u00e5ede kongemagten i Danmark, og hvor stor en del af riget hans herred\u00f8mme omfattede er der kun spinkle oplysninger om. \u00c6rkebiskop Unnis ovenfor n\u00e6vnte bes\u00f8g i Danmark har sandsynligvis fundet sted i tilknytning til en af tidens f\u00e5 kirker, Ribe eller Slesvig\/Hedeby, og det tyder p\u00e5 at Gorm i hvert fald herskede over den sydlige del af Jylland.<\/p>\n

\"Jellingsten_stor_1\"<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Skipper Clement Clement Andersen Munk, kaldet \u201dSkipper Clement\u201d. Han blev f\u00f8dt 1484 p\u00e5 Vedstedg\u00e5rd i \u00c5by sogn. Han d\u00f8de den 9. sep. 1536 i Viborg, ved henrettelse, 52 \u00e5r gammel. Hans mor var Anne Andersdatter Kj\u00e6rulf, f\u00f8dt i 1450. Hans far var Anders Clements\u00f8n Munk, f\u00f8dt i 1450. Clement Andersen Munk var gift med Marine … L\u00e6s videre FRA SKIPPER CLEMENTS TIL GORM<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":367,"menu_order":1,"comment_status":"closed","ping_status":"open","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-426","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/426","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=426"}],"version-history":[{"count":17,"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/426\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2667,"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/426\/revisions\/2667"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/367"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=426"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}