{"id":5781,"date":"2024-06-14T18:33:51","date_gmt":"2024-06-14T18:33:51","guid":{"rendered":"https:\/\/hrann.dk\/?page_id=5781"},"modified":"2024-06-23T12:53:48","modified_gmt":"2024-06-23T12:53:48","slug":"rakker","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/hrann.dk\/?page_id=5781","title":{"rendered":"Glarmester sl\u00e6gten. 1800-tallet"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/a><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Maleri af Hans Smidth, ” Glarmesteren, p\u00e5 heden.” Ca. 1890<\/p>\n\n\n\n

(Kilder; bla. Hans J\u00f8rgen M\u00f8ller, Familien fra Carolinevej\u00b4s hjemmeside samt Inger Rasmussen\u00b4s do. M.fl.)<\/em><\/p>\n\n\n\n

Helle Nielsen (Danske sl\u00e6gtsforskere) informerer om Niels Peter Andreassen;<\/strong><\/em><\/p>\n\n\n\n

“Drengen Niels Peders historie er barsk:
-Han blev i en alder af kun 12 3\/4 \u00e5r indsat fra Hammerum herreds arrest den 26. marts 1845 i Viborg tugt- og forbedringshus som nr. 5006 i 8 m\u00e5neder for gentagen tyveri med dom fra Hammerum herreds ekstraret. Niels Peder boede i Snejberg sogn i Ringk\u00f8bing amt, Hammerum herred, hvor han ogs\u00e5 var fors\u00f8rgelsesberettiget (Idet det ligeledes var hans mors, Sidsel Marie Christensdatter (f.1808)  fors\u00f8rgelsessogn).
\u2013 Under retssagen ved Hammerum herreds politiret, hvor han var anklaget for at have stj\u00e5let et t\u00f8rkl\u00e6de og et forkl\u00e6de, fortalte Niels Peder, at hans mor var d\u00f8d. Han var 4 gange tidligere blevet arresteret p\u00e5 forskellige steder. De 2 f\u00f8rste gange var han blevet hjemsendt til Skivum sogn uden straf. De efterf\u00f8lgende gange var han blevet straffet med ris. Efter den sidste dom var blevet udf\u00f8rt, blev han sendt direkte til Snejbjerg sogn.
\u2013 Han blev senere indsat i Viborg tugthus som nr. 5275. Han var da 14 \u00e5r, boede i Arnborg sogn og kom til tugthuset den 5 maj 1847 fra Hammerum Herreds arrest med en dom fra landsoverretten p\u00e5 1 \u00e5r for gentaget tyveri. Han var stadig fors\u00f8rgelsesberettiget i Snejbjerg sogn. Niels Peder blev konfirmeret i straffeanstalten den 19 marts 1848.
Nr. 5535: 17 \u00e5r, boede i Klarup sogn, \u00c5lborg amt, indsat 2 juni 1850 fra \u00c5lborg arrest i 2 \u00e5r for 5`te gang tyveri, bedrageri, ulovlig omgang med hittegods samt l\u00f8sg\u00e6ngeri. Han var blevet d\u00f8mt med Fleskum herreds ekstraret. Han var nu fors\u00f8rgelsesberettiget i f\u00f8desognet; Dronninglund.-<\/p>\n\n\n\n

\u2013 Niels Peder blev gift i 1868, Torslev sogn, Dronninglund herred, med Else Marie Stephensen (f, 1842, datter af Stephen Christian Jensen f. 1813 og Maren Pedersdatter f. 14 feb 1812. Han er vist i en tid m\u00f8llersvend under Dronningg\u00e5rd, der l\u00e5 ved Dronninglund i Hj\u00f8rring amt. Han d\u00f8r samme sted d.29. dec. 1913 (81 \u00e5r ).”<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/a><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Om Niels Peter Andreasens<\/strong> for\u00e6ldre st\u00e5r der ved hans lillebrors f\u00f8dsel i 1835 flg.;<\/p>\n\n\n\n

28 oktober, d\u00f8bt 11 november: Christian Andreasen<\/strong><\/em><\/p>\n\n\n\n

For\u00e6ldre: Andreas Pedersen<\/strong>, en omrejsende glarmester, Sidsel Marie Christensdatter<\/strong> en pige, som rejser omkring med karlen. Faddere: Hele den tilstede v\u00e6rende menighed blev vidner ved d\u00e5bs-akten.<\/em><\/p>\n\n\n\n

\u201dOmtalte Andreas Pedersen<\/strong>, som angav at v\u00e6re bosiddende i Buderup Sogn, hvor han har et hus i f\u00e6ste, kom til Dokkedal p\u00e5 en rejse, hvor pigen, der er fra Visborg sogn, nedkom med en S\u00f8n.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n

Lillebroren d\u00f8de \u00e5ret efter af sm\u00e5kopper. Her forsvinder samtidig Sidsel Marie Christensdatter<\/strong>\u2026\u2026 M\u00e5ske er hun ogs\u00e5 d\u00f8d af kopper? Under retssagen i Hammerum herred i1845 fortalte Niels Peter<\/strong> i hvert fald at hans mor var d\u00f8d. Andreas Pedersen<\/strong> (af Sj\u00f8rup, Buderup Sogn) gifter sig dog igen i \u00c5lborg i 1837. Denne gang med Maren Kirstine Wilhelmdatter fra Barmer.<\/p>\n\n\n\n

Ved folket\u00e6llingen i 1840 boede den 8-\u00e5rige Niels Peder Andreasen hjemme hos hans far og stedmor i Skivum sogn, \u00c5lborg amt.<\/p>\n\n\n\n

F\u00f8rst om Niels Peter<\/strong>s fader Andreas Pedersen<\/strong>;<\/p>\n\n\n\n

Andreas Pedersen<\/strong>
F\u00f8dt ca. 1792 i Giver Sogn.<\/p>\n\n\n\n

De omvandrende folk begik sig oftest mest i egne kredse, da det omgivende samfund oftest undgik og udst\u00f8dte dem.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 derfor blev familieforholdene ofte noget uoverskuelige. (-Og det bliver ikke bedre af at man opkalder b\u00f8rnene efter tidligere generationer og relationer. Men jeg pr\u00f8ver);<\/p>\n\n\n\n

Selvom Andreas beskrives som \u201dvanf\u00f8r i h\u00f8jre arm og ben pga. sm\u00e5kopper\u201d har han alligevel held hos kvinderne. Han n\u00e5r fra 1821 til 1851 at danne par (ikke n\u00f8dvendigvis \u00e6gteskab) med flere kvinder.<\/p>\n\n\n\n

Flg. er (nogen af?) hans kvinder og b\u00f8rn;<\/p>\n\n\n\n

Juliane Rolandsdatter<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Med b\u00f8rnene:<\/p>\n\n\n\n

Christine Andreasdatter<\/em><\/p>\n\n\n\n

Roland Peter Andreasen<\/em><\/p>\n\n\n\n

Christen Andreasen<\/em><\/p>\n\n\n\n

Christine Andreasdatter<\/em><\/p>\n\n\n\n

Sidsel Marie Christensdatter<\/u><\/strong> (Se mere nederst p\u00e5 siden)<\/p>\n\n\n\n

Med b\u00f8rnene:<\/p>\n\n\n\n

Niels Peter Andreasen<\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Christen Andreasen<\/em><\/p>\n\n\n\n

Maren Kirstine Wilhelmsdatter<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

!?<\/p>\n\n\n\n

Maren Marie Nielsdatter<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Med s\u00f8nnen:<\/p>\n\n\n\n

Peter Andreasen<\/em><\/p>\n\n\n\n

Andreas Pedersens (-k\u00e6reste, Juliane Rolandsdatter, er (ogs\u00e5) datter af Roland Christensen, og Johanne Isacsdatter (Som er s\u00f8ster til den navnkundige og senere omtalte Sidsel Rolandsdatter og halvs\u00f8ster til s\u00f8nnen, Niels Peter Andreasens, mormor ; Gjertrud Christiane Rolandsdatter)<\/em><\/p>\n\n\n\n

Juliane Rolandsdatter f\u00f8der 15 marts 1821 en pige, Christine Andreasdatter, i Hvorslev, beliggende ved Houlbjerg, Viborg og \u00e5ret efter i 1824, d 4 juni f\u00e5r hun s\u00f8nnen Rolland Peter i Vokslev ved Hornum, \u00c5lborg. (Denne s\u00f8n, Roland Peter, blev 19 marts 1846 indsat i Viborg tugthus som nr. 5130 i 1 \u00e5r for bedrageri og 2den gang tyveri.) Den 9 april 1824 f\u00f8des s\u00f8nnen Christian i M\u00f8rke ved \u00d8ster Lisbjerg, ved Randers. I 1826 f\u00e5r de datteren Christine i Kvorning, S\u00f8nderlyng ved Viborg. De 3 af b\u00f8rnene bliver sat i pleje. Det m\u00e5 dog v\u00e6re sket efter Andreas Pedersens konfirmation, idet Juliane og 2 af hendes b\u00f8rn if\u00f8lge politiprotokollen fra Djurs S\u00f8nder-Mols herreder med sikkerhed befandt sig p\u00e5 Djursland i december m\u00e5ned 1826).<\/em><\/em><\/p>\n\n\n\n

I 1826 Bliver Andreas s\u00e5 endelig konfirmere; \u201dAndreas Pedersen, omreisende Glarmester, hjemsendt af Amtet til hans f\u00f8dested, Giver, og pr\u00e6sten blev p\u00e5lagt at f\u00e5 ham konfirmeret. For\u00e6ldre: Afgange Peder Lauridsen og Kirstine Hansdatter, boende f\u00f8rhen i D\u00f8strup. Alder: 34 \u00e5r. Bed\u00f8mmelse: M\u00e5delige kundskaber. Vacc: Har haft de naturlige Kopper.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Umiddelbart slipper han dog uden om retsv\u00e6snet. Inger Rasmussen skriver dog et sted p\u00e5 nettet;\u201d Andreas Pedersen har tilsyneladende aldrig v\u00e6ret indsat i Viborg tugthus.
Der er usikkerhed p\u00e5 om han muligvis kan have f\u00e5et en kortere slaveridom omkring 1842. Under “Domsakter” ved Djurs S\u00f8nder-Mols herredsfoged, som er tilg\u00e6ngelig p\u00e5 nettet, har jeg set en del dokumenter fra den tid, som om omhandler en eller flere sager mod en glarmester ved navn Andreas Pedersen. Men de indeholder hverken noget, der kan identificere ham eller en domsafsigelse. – En slaveridom ville kunne forklare, hvorfor det gik s\u00e5 galt for s\u00f8nnen; Niels Peder).

<\/em><\/p>\n\n\n\n

Andreas Pedersen og Julianes veje skiltes og fra 1828 til 1845 f\u00e5r Juliane 8 b\u00f8rn med Axel Eliassen<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I 1831 danner han par med hans kones (halv) niece; Sidsel Marie Christensdatter og f\u00e5r s\u00f8nnen Niels Peter Andreasen.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

– Den omrejsende glarmester Andreas Pedersen skal v\u00e6re f\u00f8dt i Giver sogn, \u00c5lborg amt, ca. 1792, men hans d\u00e5b findes ikke i sognets kirkebog.
Til geng\u00e6ld st\u00e5r der ved hans meget sene konfirmation i 1826 i samme sogn, at hans for\u00e6ldre var<\/p>\n\n\n\n

 \u201d-Afgangne Peder Lauridsen <\/strong>(f.ca.1749-d. 4 april 1825)<\/em> (- hestesk\u00e6rer, glarmester og blikkenslager) og Kirstine Hansdatter <\/strong>(f.1761- d. 5. maj 1825)<\/em>, boende forhen i D\u00f8strup\u201d (Mariager fjord kommune?) \u201d
Der n\u00e6vnes i de tidligste tekster, om Andreas ( i 1818 og 1821), at han var fra \u00c5lborg.
Hans bror – Peder Pedersen H\u00f8jslev, (-se l\u00e6ngere nede) ligeledes var omrejsende glarmester, skal v\u00e6re blevet f\u00f8dt 1798 i H\u00f8jslev sogn, Viborg Amt. – Men heller ikke hans d\u00e5b er blevet indskrevet i kirkebogen.
Han blev ogs\u00e5 kaldt Peder Pedersen \u00c5lborg, bl.a. fordi han blev konfirmeret i Vor Frue Kirke i \u00c5lborg. I kirkebogen st\u00e5r der, at han var: “Kirstine Hansdatters u\u00e6gte s\u00f8n.”
Br\u00f8drene har ogs\u00e5 s\u00f8steren Kiestine Magrethe.<\/p>\n\n\n\n

I Mors\u00f8 N\u00f8rre-Mors\u00f8 S\u00f8nder herredsfoged, 1799-1810, opslag 151 1808 berettes flg.:<\/em><\/p>\n\n\n\n

\u201d \u00c5r 1808, den 13de juli blev p\u00e5 Herredernes Tingstue sat en Politie- ret, Retsm\u00f8de med forh\u00f8r af kvinden Kirstine Hansdatter, som medbragte 2 b\u00f8rn.  Genstanden herfor, var et Politie-Forh\u00f8rs optagelse over en, i g\u00e5r aftes, ved Sognefogeden for Vejrslev Sogn, S\u00f8ren Bros, indbragte betlerfamilie, som han der havde anholdt. Best\u00e5ende af en moder med et blindt pigebarn, og en halvvoksen dreng, der tidligere var kommet herover til Mors fra Salling. Bemeldte familie var i Tinghuset indsat, og blev nu for retten fremstillet, hvorefter moderen afgav f\u00f8lgende forklaring: Hendes navn er Kirstine Hansdatter, barnef\u00f8dt i Holsten af en omvandrende kvinde, men fra hun var 2 \u00bd \u00e5r til hendes 14. \u00e5r opdraget i en by kaldet Winge, p\u00e5 Ulstrup Gods under grevskabet her i Jylland – er nu 47 \u00e5r gl.<\/em><\/p>\n\n\n\n

 – For omtrent 16 eller 18 \u00e5r siden blev hun i Sommersted Kirke imellem Haderslev og Kolding viet til Peder Laursen, glarmester, med hvem hun har avlet 3 B\u00f8rn, -1 Kirstine Margrethe Pedersdatter, som skal v\u00e6re 16, m\u00e5ske, 17 \u00e5r gl. og f\u00f8dt i Vindum, 2 mile fra Viborg. Hun har pga. sm\u00e5kopper, da hun var 2 \u00e5r gammel mistet sit syn, -2 Andreas Pedersen, (tipoldefar)som er 13 \u00e5r gammel, f\u00f8dt i Giver, Skyvum Sogn ved Nibe. Han er vanf\u00f8r i h\u00f8jre arm og ben og er blevet det af sm\u00e5kopper – disse 2 B\u00f8rn er med hende. – 3, Peder Pedersen (H\u00f8jslev) f\u00f8dt 1798 i Hogslef by og sogn, Fiends Herred, Viborg Amt, tjenende hos Jens Koues Enke i Hiords Sogn. 2 mile \u00f8st for Viborg. – Hun forklarede videre, at hun med f\u00f8rn\u00e6vnte mand har boet omtrent 8 \u00e5r i Skive til leje hos v\u00e6rtshusmand Jens M\u00f8ller og til sidst hos vognmand Peder N\u00f8rregaard – Da hendes mand ikke l\u00e6ngere vilde blive i Skive drog de derfra, hvorp\u00e5 hendes mand kort efter forlod hende i Hvammen p\u00e5 Thiele Gods. Efter den Tid skal han igen have giftet sig med en enke i Andrup, Skiellerup Sogn ved Hobroe, med hvilken kone han nu vist ogs\u00e5 vandrer om – Siden de forlod Skive har deponentinden med hendes b\u00f8rn f\u00f8rt, nu omtrent i 11 \u00e5r, et omvandrende liv uden at have haft noget fast opholdssted. Efter forevist attest har hun d: 16. marts, i \u00e5r v\u00e6ret til Herrens Bord i Frue Kirke i Aalborg. Hun har selv haft et st\u00e6rkt slag (tilf\u00e6lde), hvorfor hun aldrig er \u201dsikker p\u00e5 benene?\u201d. – I mandags morges blev hun fra Nye-M\u00f8lle i Salling sat over her til Mors og l\u00e5 natten over i Storup, og blev s\u00e5 i g\u00e5r anholdt i Vejrslef. – P\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om hvorvidt hun i de 11 \u00e5r, siden hun forlod Skive, slet intet fast Opholdssted har haft, tilstod hun, at hun i 1 1\/2 \u00e5r havde haft lejet en stue i Andrup ved Hobroe, f\u00f8rend hendes mand kom dertil, og siden havde hun i et 1\/2 \u00e5r lejet en stue i L\u00e5strup p\u00e5 Lynderup Gaard Gods, men da Reglementet for Fattigv\u00e6senet kom ud, blev hun forment at v\u00e6re der og siden den tid har hun slet intet opholdssted haft. Pr\u00e6sten p\u00e5 sidst anf\u00f8rte sted, Hr Wors\u00f8e, havde v\u00e6ret af den formodning, at hun burde h\u00f8re hjemme i Skive og har derfor adskillige gange skrevet til Amtmanden i Viborg Amt, men uden at f\u00e5 svar, dog var hun m\u00f8dt op p\u00e5 Viborg R\u00e5dstue, hvor Provsterne var samlet, og der var det blevet sagt til hende, at hun skulle m\u00f8de for Herreds fogeden, men ikke hvilken, og hvorom hun glemte at sp\u00f8rge, og da hun havde h\u00f8rt, at hun og hendes blinde datter skulle i arbejdshus havde de frygtet, at man ville s\u00e6tte dem i tugthuset, hvorfor de begav sig bort – det er nu i denne sommer 3 \u00e5r siden – Da de intet videre kunde forklare blev Politiretten igen h\u00e6vet\u201d. \u2013 Schumacher.<\/em><\/p>\n\n\n\n

 I en politi protokol fra L\u00f8gst\u00f8r birkedommer, L\u00f8gst\u00f8r byfoged samt \u00c5rs-Slet herredsfoged, 1820-1825 st\u00e5r der endvidere;<\/em><\/p>\n\n\n\n

 <\/em>\u201dDerefter fremstod Kirsten Hansdatter, som forklarede at hun er f\u00f8dt i Holsten, men hvad by vidste hun ikke, og opdraget p\u00e5 Ulstrup Gods, ved Randers indtil hun var 14 \u00e5r gammel, og konfirmeret i Sommersted Kirke i Holsten i hendes 15\u00e5r, og derefter gik hun omkring i landet, og solgte knappen\u00e5le og syn\u00e5le, samt betlede tillige, indtil hun blev gift i hendes 28 \u00e5r, Hun og hendes mand forn\u00e6vnte Peder Laursen, blev \u00e6gteviede i Nimtoft Kirke, \u00f8st for Randers, men straks derefter rejste de til Skive, hvor de boede i 8 \u00e5r og ern\u00e6rede sig af mandens h\u00e5ndtering, med at sk\u00e6re heste (kastrere). Men, da de ikke l\u00e6ngere kunde forenes sammen, separeredes de, og hendes mand tog til D\u00f8strup, og hun gik om i landet at betlede, med hendes b\u00f8rn, indtil hun bosatte sig i Aalborg hvor hun boede i 14 \u00e5r, hvor hun ern\u00e6rede sig ved hendes h\u00e6nders gerninger og hvad godtfolk ville give hende. Derefter flyttede hun i til \u00d8ster \u00d8rb\u00e6k i Kornum Sogn, hvor hendes datter Kirstine Margrethe Pedersdatter har haft k\u00f8bt et lille hus den 11. december 1821, og hvor de siden der opholdt sig. Hun forklarede end videre, efter at udskriften af Aalborg Politi protokol var l\u00e6st h\u00f8jt for hende, at hun som forklaret havde boet i Aalborg i 14 \u00e5r, men drog ud og gik omkring i landet med hendes blinde datter for at betle, og kom hjem igen til \u00c5lborg om Vinteren, med Peder Laursen, nu boende i D\u00f8strup By, ved Hobro.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n

Peder Lauersen d\u00f8de den 4. august 1825 i D\u00f8strup, Hindsted sogn ved \u00c5lborg og Kirstine Hansdatter d\u00f8de den 5 maj, samme \u00e5r, i Kornum, Slet sogn, ved \u00c5lborg.<\/p>\n\n\n\n

Lidt om Andreas broder Peder Pedersen fremtr\u00e6den, da han m\u00e5ske har mindet om Andreas og lidt for at beskrive tidens vilk\u00e5r<\/em><\/strong>;

<\/p>\n\n\n\n

Peder Pedersen H\u00f8jslevs signalement lyder det: 64-65″, blondt h\u00e5r, lyst sk\u00e6g, gulbl\u00e5 \u00f8jne, langagtigt ansigt, st\u00e6rk legemsbygning, bleg ansigtsfarve. P\u00e5kl\u00e6dning: gr\u00e5 kort pjaltet vadmels-tr\u00f8je med fl\u00f8jlskrave, do. lange bukser, stribet vest med blanke knapper, r\u00f8dt bomulds-halskl\u00e6de, sort hat, hvide str\u00f8mper og tr\u00e6sko. Om Peder Pedersen H\u00f8jslev fort\u00e6ller Dyrlund (s. 201-202), at denne selv havde erkl\u00e6ret, at han h\u00f8rte til natmandsklassen. Den 30. april 1840 blev han ved Lindenborg birks politiret id\u00f8mt 18 m\u00e5neders tugthusophold i Viborg for gentaget l\u00f8sg\u00e6ngeri. Han havde tidligere s\u00f8gt amtet om tilladelse til at m\u00e5tte ern\u00e6re sig som glarmester p\u00e5 landet. Andragenet var imidlertid blevet afsl\u00e5et, fordi H\u00f8jslev ikke l\u00e5 halvanden mil fra en k\u00f8bstad. – Tugthusfangen gruede for sin fremtid, da han ikke egnede sig til bondearbejde, og han indsendte derfor en ans\u00f8gning til selve cancelliet om tilladelse til at drive glarmesterprofession i Fjends og N\u00f8rlyng herreder (7. maj. 1841). Uagtet at ingen anbefalede ans\u00f8gningen, men tv\u00e6rtimod ytrede deres bet\u00e6nkelighed ved at lade en person, der to gange var straffet for tyveri etc. f\u00e5 s\u00e5 let adgang til folks huse, fik Peder Pedersen H\u00f8jslev dog bevilling til at drive Glarmester og blikkenslager h\u00e5ndtering p\u00e5 landet i Viborg amt.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Andreas Pedersen d\u00f8r af \u201dalderdom\u201d som 68-\u00e5rig, som fattiglem i <\/em>Skivum fattighus, \u00c5rs sogn ved \u00c5lborg, den 13 marts <\/strong>1866.<\/p>\n\n\n\n

——————————————————————————————————————-<\/p>\n\n\n\n

Om Niels Peters moder ved vi flg.:<\/p>\n\n\n\n

“FRA HIMMERLAND<\/strong> OG KJ\u00c6R HERRED<\/strong>“<\/p>\n\n\n\n

UDGIVET AF HISTORISK SAMFUND FOR HIMMERLAND OG KJ\u00c6R HERRED<\/em><\/p>\n\n\n\n

Side 27-28<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Natmandsjagten<\/strong><\/p>\n\n\n\n

-den 11. februar 1835 Af Hans J\u00f8rgen M\u00f8ller<\/strong><\/p>\n\n\n\n

“Sidsel Marie Christensdatter, der blev anholdt af sognefogeden i Skivum fordi hun ikke havde pas p\u00e5 sig (tilladelse til at vandre rundt).<\/p>\n\n\n\n

Hun angav at v\u00e6re 26 \u00e5r og f\u00f8dt i Snejbjerg by i Ringk\u00f8bing amt. Hendes far Christen Heilesen<\/strong> var d\u00f8d, men hendes moder Gjertrud Rolandsdatter<\/strong> levede og formodedes at opholde sig i Visborg i Hindsted herred.<\/p>\n\n\n\n

Sidsel havde lige fra ganske lille vandret om med sin moder og betlet. Hun havde haft sporadiske tjenester hos forskellige personer, bl.a. var hun i Nibe i tjeneste hos Jacob Kjeldsen i 12 \u00e5r, i Visborg hos Germann i l \u00e5r (var p\u00e5 dette tidspunkt ca. 17 \u00e5r gammel) og hos Christen Kuclsk i l \u00e5r samme sted, hvorefter hun igen kom til Nibe,hvor hun tjente hos rebslager N\u00f8rager i 1\/2 \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

Herefter havde hun v\u00e6ret hos flere forskellige personer uden at have haft fast tjeneste. 4 \u00e5r tidligere gjorde hun bekendtskab med Andreas Pedersen, der med Stiftamtets bevilling var glarmester. Med ham havde hun avlet en s\u00f8n, Niels Peter Andreasen som nu var omtrent 3 \u00e5r gammel, og som hun havde hos sig.<\/p>\n\n\n\n

Sidsel var tidligere ved Hellum Hindsted herreders ret id\u00f8mt 15 dags f\u00e6ngsel p\u00e5 vand og br\u00f8d for betleri og l\u00f8sg\u00e6ngeri. P\u00e5 grund af hendes dav\u00e6rende svangerskab blev dommen senere \u00e6ndret til 60 dages f\u00e6ngsel p\u00e5 simpel fangekost. Denne straf udstod hun i Nibe arrest. Sidsel findes atter at have gjort sig skyldig i l\u00f8sg\u00e6ngeri og betleri og id\u00f8mmes for denne forseelse 6 gange 5 eller 30 dages f\u00e6ngsel p\u00e5 vand og br\u00f8d.”<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Da Christen Heilesen f\u00f8rst d\u00f8r som (nyligt ben\u00e5det) 80-\u00e5rig d. 11 maj 1860, Viborg Tugthus Sogn, efter han f\u00e5r en dom den 31 august 1851 p\u00e5 16 \u00e5r for betleri. Dette er 8. gang. Han er da han f\u00e5r dommen 71 \u00e5r. S\u00e5 han kan ikke v\u00e6re d\u00f8d i 1835 som datteren Sidsel Marie p\u00e5st\u00e5r. <\/p>\n\n\n\n

Sidsel Marie Christensdatter <\/strong>blev f\u00f8dt i 1808 i Snejbjerg sogn, Ringk\u00f8bing amt. Hendes far var som sagt den omrejsende Christen Hejlesen (m\u00e5ske Heinesen\u2026 if\u00f8lge kirkebogen, i Klim. Det er den eneste d\u00e5b af en Christian, der vil kunne passe og er registreret p\u00e5 hans f\u00f8dselstidspunkt i Klim, og som er med en fader under lejerm\u00e5l (utugt) der er angivet til at v\u00e6re en Heine Larsen, tjenende p\u00e5 gods i Terp. Men dog p\u00e5 d\u00e5bstidspunktet rejst til Lundbye.) Dette er hans moders, Marie Christensdatter Smed\u00b4s, 3 u\u00e6gte barn. Men det kan lige vel t\u00e6nkes, at hans f\u00f8dsel slet ikke er registreret.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n

Christen Heilesen<\/strong> er f\u00f8dt 1780 i Klim sogn i Thisted, Vester Hanherred, var jo \u00f8jensynligt Marie Christensdatter Smed<\/strong>\u00b4s tredje u\u00e6gte barn. Der er betalt lejerm\u00e5l (b\u00f8de for horeri) p\u00e5 uprivilegeret gods i Terp den 26 april, hvilket s\u00e5 nok var omkring Christens f\u00f8dsel.<\/p>\n\n\n\n

Hun angav som fader, Heine Larsen, \u201dsom har tjent p\u00e5 et gods (der godt bare kunne v\u00e6re en st\u00f8rre g\u00e5rd) i Klim, men som siges at v\u00e6re i Sundby ved \u00c5lborg\u201d. Dette er den eneste f\u00f8dsel af en Christian i Klim der passer med alder og stand. S\u00e5 f\u00f8lger man den antagelse, kan man finde en Heile Larsen<\/strong> (Ikke Heine) der i oktober (alts\u00e5 ca. et par m\u00e5neder efter at Marie Christensdatter er blevet gravid) skynder sig at blive gift<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n

med Maren Jensdatter fra (m\u00e5ske Bj\u00f8rum (i Vadum, K\u00e6r)) i Sundby ved \u00c5lborg den 15. oktober 1779. Der er en Marie Christensdatter der kan findes som husholderske p\u00e5 et par godser\/storg\u00e5rde i omr\u00e5det i den periode. Marie (uden navnekombination) Christensen er m\u00e6rkeligt nok ret ualmindeligt i det omr\u00e5de\u2026i den periode.<\/p>\n\n\n\n

Kunne det t\u00e6nkes, at nogen har betalt Heile for at p\u00e5tage sig skylden?, siden han pludselig f\u00e5r r\u00e5d til at tage hjem og gifte sig? Heile og Maren Jensdatter har i hvert fald ikke det store held med at f\u00e5 levedygtige b\u00f8rn. De f\u00e5r mindst 4 pigeb\u00f8rn (det f\u00f8rste er et tvillingepar; Maren og Kirsten, der f\u00f8des kun 3 mdr. efter Christen), der alle d\u00f8r under, eller lige efter f\u00f8dslen.<\/p>\n\n\n\n

I 1783 drukner Heile i Limfjorden kun 38 \u00e5r gammel.<\/p>\n\n\n\n

En Heyle\/Heijle Larsen, er registreret som f\u00f8dt 22 Juli 1753 og d\u00f8bt 2 september. (For\u00e6ldre Laurs Jens Faaborg og Kirsten Heyle-\/Heijlesdatter) i Vennebjerg, Sct Hans sogn, Hj\u00f8rring Amt.<\/p>\n\n\n\n

Heile som bliver gift med Maren i Sundby, kalder jo ogs\u00e5 sine d\u00f8tre Kirsten og Karen, s\u00e5 ovenst\u00e5ende kunne v\u00e6re ham.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n

Vedr. Marie Christensdatter Smed<\/strong>. (m\u00e5ske f\u00f8dt i 1759)<\/p>\n\n\n\n

Marie Christensdatter Smed<\/strong> f\u00e5r i 1776 i Klim en u\u00e6gte s\u00f8n, Jacob, der dog d\u00f8r. Og senere i 1780 den ligeledes u\u00e6gte s\u00f8n Christen (Heilesen). Ved denne f\u00f8dsel st\u00e5r der at det er \u201dhendes 3die u\u00e6gte barn\u201d. Hun beskrives i kirkebogen som \u201daf Peder Toftes gods\u201d Hvilket m\u00e5 betyde at hun arbejder der. Faderen angives at v\u00e6re Poul Christensen T\u00f6rk, Kilbyg\u00e5rds gods i \u00d8sl\u00f8s. Der betales lejerm\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n

Hvis hun har f\u00e5et et tredje barn er det nok f\u00f8dt et andet sted end Klim. Jeg kan i hvert ikke finde det. Det vides ikke hvor hun har v\u00e6ret f\u00f8r ans\u00e6ttelsen hos Peder Tofte. Men m\u00e5ske er det hendes egen fader der findes i kirkebogen ved hans d\u00f8d; \u201dChristen\u2026\u2026..Smed, som var blind, d\u00f8d 12 juli 1784\u2026. 73 \u00e5r (og  alts\u00e5 f\u00f8dt 1711)\u201d.<\/p>\n\n\n\n

I folket\u00e6llingen fra 1787. linie 11- ses hun under Kokkedahl Hoved gaard i Torslev hos Laurits Johan Jelstrup. Som Huus holderske. Her st\u00e5r der, at hun er f\u00f8dt i 1759. Men hverken f\u00f8dsel eller konfirmation er fundet i hverken Torslev, Klim eller \u00d8sl\u00f8s eller de omkringliggende sogne.<\/p>\n\n\n\n


Barnebarnet, Sidsel Marie Christensdatter moder\u2026.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Giertrud Christiane Rolandsdatter<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Blev f\u00f8dt i 1778 i Visborg Sogn, Aalborg Amt,<\/p>\n\n\n\n

D\u00f8d 22 marts 1837, Enodden, Voer Sogn, Hj\u00f8rring Amt,<\/p>\n\n\n\n

Om Giertrud;<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Fra Vorgod-N\u00f8rre Vium Kirkebog<\/em><\/p>\n\n\n\n

Mors\u00f8 N\u00f8rre \u2013 S\u00f8ndre Herredsfoged<\/em><\/p>\n\n\n\n

\u201dZidsel Henrichsdatter, moder til Giertrud Christiane Rolandsdatter, kom som betlerske til S\u00f8ndergaarden der ligger ved Mariager Fiord i Wisborg Sogn, og hvor hun, efter et kort
ophold f\u00f8dte sin datter og angav glarmester Roland Christian
fra L\u00f8gst\u00f8r som fader. Dog var han da rejst til Lolland, og hun \u00f8nskede
barnet d\u00f8bt, hvilket ogs\u00e5 skete, i Wisborg Kirke, den 24. Maj 1778 \u2013
hvorp\u00e5 moderen straks forlod Wisborg Kirke sammen med barnet.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n



Ligesom Gjertrud Christiane selv vandrede rundt med datteren Sidsel Marie, havde hun ogs\u00e5 selv fra barnsben vandret omkring i landet med sin egen moder Zidsel (og mormoren Mette Hansdatter) og betlet. Gjertrud blev d\u00f8bt i Visborg Kirke, men aldrig konfirmeret og havde aldrig haft noget blivende sted lige siden sin barndom.
Hendes moder d\u00f8r i 1797.<\/p>\n\n\n\n

Nu er Giertrud 19 \u00e5r og f\u00e5r to s\u00f8nner i 1798 og 1800 med den omvandrende glarmester Niels S\u00f8rensen (f.1773). Begge s\u00f8nner, S\u00f8ren og Niels, d\u00f8r dog inden for det f\u00f8rste \u00e5r. Den sidstf\u00f8dte af disse s\u00f8nner er f\u00f8dt i Viborg Tugthus, og d\u00f8r ogs\u00e5 her 4 md gammel. Niels S\u00f8rensen d\u00f8r i Stokhuset i K\u00f8benhavn. Han har i sit liv mindst 4 domme, hvoraf han bla. sidder i Viborg tugthus i 1801.(Her m\u00f8der han angiveligt kvinden Karen Friderichsdatter, i og med at hun \u00e5ret efter nedkommer med det f\u00f8rste af deres tilsammen 5 b\u00f8rn.)<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n

Mors\u00f8 N\u00f8rre-S\u00f8nder herredsfoged<\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Sager til justitsprotekoller<\/em><\/p>\n\n\n\n

1803-1804<\/em><\/p>\n\n\n\n

Foresp\u00f8rges der Provst Carstensen i Thisted;<\/em><\/p>\n\n\n\n

\u201dHr Provst Karstensen i Thisted Arrestantinden Gjertrud Kirstine Roandsdatter der af mig p\u00e5 Justitiens vegne er tiltalt for l\u00f8sg\u00e6ngeri og tyveri har ved pr\u00e6liminair forh\u00f8r i sagen forklaret, at hun for 9 a 10 \u00e5r siden skal have haft tjeneste i Thisted for bager Mathias Blok en sommer, hvorefter hun om vinteren fortsatte sin forhen brugte n\u00e6ringsvej at strejfe landet rundt p\u00e5 betleri med sin moder. Samme kvinde skal sommeren f\u00f8r have tjent Hr. Fuglsang i Hjardemaal.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n

Provst Carstensen svarer;<\/em><\/p>\n\n\n\n

\u201dVed en unders\u00f8gelse har jeg befundet det rigtigt at Gjertrud Kirst: Rolandsdatter for 10 \u00e5r siden har tjent hos Blok en sommer for at vogte f\u00e5r. Hun angav den gang at v\u00e6re 13 \u00e0 14 \u00e5r, og Blok og hans kone siger at de ingen \u00e5rsag havde til at tvivle om den angivelses rigtighed. Hun var alts\u00e5 ikke confirmeret og som f\u00f8lge deraf er hun kommet og g\u00e5et uden skudsm\u00e5l.<\/em><\/p>\n\n\n\n

At hun var hos Blok, erindrer jeg ikke- jeg kendte hende ikke- Blok fort\u00e6ller, at hun med stadighed og troskab tjente sin tjeneste ud, men tillige at hun mod slutningen l\u00e6ngtes efter deres ende, for \u201d igen at gribe til bettelstaven,, hvilket ej var s\u00e5 s\u00e6rt, da hun deri, i selskab med sin moder hidtil havde tilbragt sin hele barndom \u2013 moderen siges ellers at v\u00e6re en overm\u00e5de renligt  og troende kvinde-menneske som blev forf\u00f8rt af en vis vagabond, en glarmester Roland og af ham besvangret i hans kones sygdom- hvorefter hun f\u00f8dte arrestantinden.   At hun sommeren f\u00f8r hun kom her har tjent Pr\u00e6sten i Hjardemaal er efter Blok og konens udsagn ogs\u00e5 sandhed.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n

Thisted pr\u00e6steg\u00e5rd,<\/em><\/p>\n\n\n\n

 8 juli 1803.<\/em><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n

Giertrud forts\u00e6tter sin vandring, og f\u00e5r i 1808 datteren Sidsel Marie Christensdatter med Christen Heilesen Klim (m\u00e5ske Heinesen), (f. 1780) og senere i 1811 f\u00e5r hun s\u00f8nnen Christen Rasmussen, (der dog d\u00f8r 9 dage senere) med Rasmus Christensen.  I Vorgod-N\u00f8rre Vium Kirkebog 1709-1817 st\u00e5r der i opslag 269:
Barnet indskrevet d. 12 Juni 1811, blev d\u00f8bt Christen – Moderen, et oml\u00f8bende fruentimmer, lod sig kalde Giertrud Christiane Rolandsdatter, og foregav at v\u00e6re fra Louens Sogn Gislum Herred, samt gift med en matros kaldet Rasmus Christensen, som er udkommanderet til Fladstrand \u2013 (barnet blev) f\u00f8dt i \u00d8ster Herborg aftenen f\u00f8r. (F\u00f8dt 11 Juni 1811 i Vorgod sogn, d\u00f8d 20 juni 1811 i Arnborg sogn)<\/em><\/p>\n\n\n\n

I 1813 f\u00e5r hun s\u00f8nnen S\u00f8ren Christian Nielsen med Niels Nielsen Lund, der er omvandrende sadelmager. Derefter datteren Maren Cathrine Nielsen og derefter endnu en s\u00f8n der hedder S\u00f8ren Christian Lund. Minimum den sidste d\u00f8r som sp\u00e6d.
I Brovst kirkebog st\u00e5r endvidere at Gertrud Rolandsdatter f\u00f8der et barn p\u00e5 en g\u00e5rd i R\u00f8gild.<\/p>\n\n\n\n

Hvordan det lige forholder sig, er usikkert, da der vedr. et forh\u00f8r i 1830 beskrives flg;<\/p>\n\n\n\n

I juli m\u00e5ned 1830 var Gjertrud Rolandsdatter sammen med nogle andre natmandsfolk g\u00e5et p\u00e5 N\u00f8rlund for at betle. Her blev de antruffen af politimesteren fra Aars-Slet Herred, der var p\u00e5 embedsrejse i Haverslev Sogn. Den 20. juli 1830 blev der afholdt politiforh\u00f8r over de indfangne, herunder bl.a. Gjertrud Rolandsdatter, der anf\u00f8res her:
\u201dPigen blev, \u201dl\u00f8s og ledig\u201d, fremstillet i retten. Gjertrud Christiane Rolandsdatter, som forklarede at v\u00e6re 52 \u00e5r gammel. F\u00f8dt i Visborg Sogn i \u00e5r 1778, uden for \u00e6gteskab, af faderen Roland (Christiansen) M\u00f8ller (M\u00fcller) som var soldat og moderen, Sidsel Henriksdatter (Heinrichsdatter), f\u00f8dt ca. 1755…<\/em><\/p>\n\n\n\n

Hun havde under dette omstrejfende liv levet i \u201dnaturligt \u00e6gteskab\u201d i 18 ud af 19 \u00e5r med en person der hed Niels Nielsen Lund, der vandrede omkring og tilb\u00f8d sig som sadelmager og de har ern\u00e6rede sig dels ved hans fortjeneste, og dels ved betleri. Med omtalte Niels Lund fik hun 2 piger. Hvoraf hun ved forh\u00f8ret i 1830 ikke vidste hvor den ene opholder sig, mens den anden tjente i Skelund Sogn. Hun havde aldrig f\u00f8r v\u00e6ret tiltalt og straffet for nogen forbrydelse (-andet end betleri og l\u00f8sg\u00e6ngeri…!) og har stundom haft noget anfald af \u201dslagtilf\u00e6lde\u201d men er derudover arbeids duelig. Hun havde ikke v\u00e6ret i f\u00f8lgeskab med de \u00f8vrige, i denne sag, arresterede personer mere end i en otte dages tid og vidste ikke hvor Niels Lund opholdt sig, andet end at han for liges\u00e5 lang tid siden, forlod hende ved Skjelling Bro, for at arbeide i Rakker By i Skj\u00f8rping Sogn.
<\/em>
Dommen l\u00f8d som f\u00f8lger;
Anna Maria Christensdatter (m\u00e5ske halvs\u00f8steren Sidsel Rolandsdatter\u00b4s datter?) og Gjertrud Rolandsdatter b\u00f8r hver for sig hens\u00e6ttes i f\u00e6ngsel p\u00e5 vand og br\u00f8d i tre gange fem dage hvorefter den f\u00f8rste, med sit medhavende barn blive  hjemsendt til fattig distriktet B\u00e6lum og Solbjerg og den sidste( Gjertrud )  til Visborg Sogn.<\/em><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a><\/figure>\n\n\n\n

Gjertrud d\u00f8r som fattiglem p\u00e5 Enodden i Voer sogn i 1837. 59 \u00e5r gammel.<\/em><\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/a><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

—————————————————————————————————————<\/em><\/p>\n\n\n\n

Anton Gaardboe, skriver i HIMMERLANDS RAKKERE: \u201d-Enkelte Hun rakkere kunde ogsaa v\u00e6re sv\u00e6rt paatr\u00e6ngende og n\u00e6svise mod enlige Kvinder og B\u00f8rn. Blandt disse omtaler Befolkningen Eva fra N\u00f8rager som en af de mest n\u00e6rgaaende, naar Konerne ikke gav hende den Almisse, hun \u00f8nskede. Gertrud Rolands (eller Rolandsdatters) Trusler imod en frugtsommelig Kone kendes fra et Forh\u00f8r 1825 og vil blive n\u00e6rmere omtalt i et andet Afsnit.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n

(Det har s\u00e5 desv\u00e6rre ikke v\u00e6ret muligt for mig at finde dette \u201dandet afsnit!\u201d)<\/p>\n\n\n\n

———————————————————————————————————–<\/em><\/p>\n\n\n\n

Giertrud C. Rolandsdatter er halvs\u00f8ster til den navnkundige Sidsel Rolandsdatter \u201dJyllands v\u00e6rste heks\u201d, der forgjorde naive og troende b\u00f8nder, og derved franarrede dem anselige summer. Hun var faderens datter med Johanne Isaksdatter. Sidsel Rolandsdatter beskrives i et signalement (da hun er 28 \u00e5r) som; 60 tommer h\u00f8j, med bl\u00e5 \u00f8jne, lyst h\u00e5r og \u201df\u00f8er\u201d af skuldre og ben. Og i et som 52 \u00e5rig; \u201dTemmelig h\u00f8j og sv\u00e6r af bygning, lyst h\u00e5r, bl\u00e5 \u00f8jne og i \u00f8vrigt intet s\u00e6rkende\u2026.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n

———————————————————————————————————–

<\/p>\n\n\n\n

Giertruds for\u00e6ldre :<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Roland Christiansen<\/strong> M\u00fcller<\/strong>( Glarmester og Soldat) og Zidsel Marie Heinricsdatter<\/strong> (Henriksdatter).<\/p>\n\n\n\n

Om Gertrud Christiane<\/strong>s mor er der ikke meget andet at skrive, end det ovenfor beskrevne;<\/p>\n\n\n\n

\u201d moderen (Zidsel Marie Henriksdatter<\/strong>) siges ellers at v\u00e6re en overm\u00e5de renligt og troende kvinde-menneske som blev forf\u00f8rt af en vis vagabond, en glarmester Roland og af ham besvangret i hans kones sygdom- hvorefter hun f\u00f8dte arrestantinden.  <\/em><\/p>\n\n\n\n

Zidsel Marie Henriksdatter <\/strong>m\u00e5 v\u00e6re blevet f\u00f8dt ca. 1755 og d\u00f8de i 1797 og blev begravet den 26. februar p\u00e5 Nors Kirkeg\u00e5rd i Thisted Amt.<\/p>\n\n\n\n

Hendes fader Roland Christiansen<\/strong> er der dog en hel del at skrive om \u2026\u2026Se hans egen sid<\/strong><\/a>e<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

LInk til deres stamtr\u00e6<\/a>….<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Maleri af Hans Smidth, ” Glarmesteren, p\u00e5 heden.” Ca. 1890 (Kilder; bla. Hans J\u00f8rgen M\u00f8ller, Familien fra Carolinevej\u00b4s hjemmeside samt Inger Rasmussen\u00b4s do. M.fl.) Helle Nielsen (Danske sl\u00e6gtsforskere) informerer om Niels Peter Andreassen; “Drengen Niels Peders historie er barsk:-Han blev i en alder af kun 12 3\/4 \u00e5r indsat fra Hammerum herreds arrest den 26. … L\u00e6s videre Glarmester sl\u00e6gten. 1800-tallet<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":420,"menu_order":1,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-5781","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/5781","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=5781"}],"version-history":[{"count":13,"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/5781\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5887,"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/5781\/revisions\/5887"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/420"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=5781"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}