{"id":5806,"date":"2024-06-14T19:49:53","date_gmt":"2024-06-14T19:49:53","guid":{"rendered":"https:\/\/hrann.dk\/?page_id=5806"},"modified":"2025-05-18T09:31:25","modified_gmt":"2025-05-18T09:31:25","slug":"garmester-slaegten-1700-tallet","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/hrann.dk\/?page_id=5806","title":{"rendered":"Garmester sl\u00e6gten, 1700 tallet, ROLAND CHRISTIANSEN"},"content":{"rendered":"\n

Roland Christiansen<\/strong>
F\u00f8dt i 1761 i Lejrskov, Lejrskov Sogn, Ribe Amt.
D\u00f8d den 9. august 1807 i Aalborg Arrest, Aalborg.
Roland Christiansen<\/strong> (Soldat ved infanteriet og fl\u00e5den, natmand, lommetyv, glarmester, og hesteslagter)
For\u00e6ldre: Christian S\u00f8rensen (hesteslagter) og Zizel Laursdatter M\u00fcller (M\u00f8ller).
De er formegentligt f\u00f8dt s\u00e5dan ca. 1730. Begge familier er ukendte. De kunne m\u00e5ske ogs\u00e5 komme sydfra.
Roland blev f\u00f8dt i 1761 i Lejrskov by, Lejrskov Sogn, Ribe Amt, og d\u00f8bt den 7. juni 1761 i Lejrskov Kirke. \u201dDom 3. p Trinitatis blev en fattig mand, Christen S\u00f8rensens barn<\/strong>, hvis kone f\u00f8dte i Leriskov by, d\u00f8bt og kaldt Roland<\/strong>. Faddere: John Nielsen, Tulle Andersen, Else Jensdatter, Mette Nielsdatter, Niels S\u00f8rensen.\u201d<\/strong> Pr\u00e6sten satte tre kors i margenen i
kirkebogen. Det bet\u00f8d muligvis, at familien var meget u\u00f8nsket i sognet.
Roland fik en del b\u00f8rn ud over Giertrud Christiane<\/strong>, som han fik som kun lige godt 17-\u00e5rig.
Han skulle dog vist, ud over aff\u00e6ren med Zidsel Marie Heinricsdatter (Henriksdatter)<\/strong>, allerede her have v\u00e6re gift med Anne Marie Hansdatte<\/strong>r, da hun ogs\u00e5 f\u00f8der en datter \u00e5ret efter, i 1779. Der omtales i sagen: \u201d -moderen (Zidsel) siges ellers at v\u00e6re et overm\u00e5de renligt og troende kvinde-menneske, som blev forf\u00f8rt af en vis vagabond,
en glarmester Roland og af ham besvangret i hans kones sygdom.
Fra Mors\u00f8 N\u00f8rre \u2013 S\u00f8ndre Herredsfoged.<\/em>
\u201dZidsel Henrichsdatter<\/strong>, moder til Giertrud Christiane Rolandsdatter<\/strong>, kom som betlerske til S\u00f8ndergaarden, der ligger ved Mariager Fiord i Wisborg Sogn, og hvor hun, efter et kort ophold f\u00f8dte sin datter og angav glarmester Roland Christian fra L\u00f8gst\u00f8r som fader. Dog var han da rejst til Lolland, og hun \u00f8nskede barnet d\u00f8bt, hvilket ogs\u00e5 skete, i Wisborg Kirke, den Maj 1778 \u2013hvorp\u00e5 moderen straks forlod Wisborg Kirke sammen med barnet. \u201d
Gjertruds stedmoder, Anne Marie Hansdatter<\/strong>, udtalte ved et retsm\u00f8de den 9. juli 1792, p\u00e5 Hierm Gindig Herredsret; \u201d-at hun var gift med en Gevorben Soldat, Roland Christian M\u00f8ller<\/strong>, som var R\u00f8mt fra hende for 7 a 8 Aar siden. Ved ham havde hun aulet 3de Pige B\u00f8rn
Naunlig Juliana 17 Aar, Birgithe Catarina 14 Aar og Cidsel i 6te Aar<\/strong>\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n


Roland havde en \u00e6ldre s\u00f8ster, Juliane<\/strong>, samt mindst \u00e9n \u00e6ldre bror.
Roland fulgtes med sine for\u00e6ldre, indtil han var 14 \u00e5r, og i den tid l\u00e6rte han glarmesterarbejdet af sin far Christen, (-der ogs\u00e5 var hesteslagter, hvilket Roland ogs\u00e5 senere ern\u00e6rer sig som, og som han m\u00e5ske ogs\u00e5 har h\u00f8stet erfaring fra hos faderen.)<\/p>\n\n\n\n

Herefter gik han rundt i landet, men en tid opholdt han sig hos sin s\u00f8ster og svoger, Juliane Christiansdatter<\/strong> og S\u00f8ren Albertsen<\/strong>, der i en kort periode boede i Bystrup i Gedsted Sogn, Viborg Amt. S\u00f8ren Albertsen var glarmester, og det var af ham, Roland fik sine f\u00f8rste redskaber til glarmesterarbejdet.
Dette og meget andet fortalte Roland ved et forh\u00f8r i Viborg den 25. oktober 1802. Flere af de ting, han fortalte dengang, har dog ikke kunnet bevises, eller har v\u00e6ret direkte usandheder, men der var ogs\u00e5 noget sandt i hans udsagn.
I 1778 m\u00f8dte Roland i Viborg sin \u00e6ldre bror, der var gevorben soldat. Roland blev ogs\u00e5 antaget som gevorben soldat med en tjenestetid p\u00e5 6 til 8 \u00e5r. Han blev i Viborg i cirka 4 uger for at l\u00e6re at eksercere, hvorefter han rejste med regimentet til Thisted. Han tjente
ved “Det Sj\u00e6llandske Infanteriregiment”. Roland fik tilnavnet M\u00f8ller\/M\u00fcller<\/strong>.
Roland fortalte ogs\u00e5, at han kort tid efter ankomsten til Thisted blev gift med sin f\u00f8rste kone i Flade Kirke p\u00e5 Mors. I et senere forh\u00f8r i Aalborg den 11. juni 1807 fortalte han, at han var blevet gift med sin f\u00f8rste kone, Anne Marie Hansdatter<\/strong>, i S\u00f8nder Dr\u00e5by Kirke, der
var et anneks af Flade Kirke p\u00e5 Mors. I kirkebogen for S\u00f8nder Dr\u00e5by Sogn p\u00e5 Mors kan man l\u00e6se, at \u201d-Efter foreg\u00e5ende trolovelse blev Roland Christensen natmand, og Anne Marie Olufsdatter blev viet den 6. november. Forloverne var Christen Jensen og Mads Pedersen,
begge natm\u00e6nd.\u201d S\u00e5 om der er tale om det samme par og der s\u00e5 er skrevet forkert, eller om det er et helt andet par, vides ikke.
Rolands kone, Anne Marie Hansdatter, var en halvs\u00f8ster til glarmester S\u00f8ren Albertsen, der var gift med Rolands s\u00f8ster, Juliane. Roland var da 17 \u00e5r og 5 m\u00e5neder – Anne Marie var cirka 29 \u00e5r.
Roland og Anne Marie Hansdatter fik deres f\u00f8rste barn, Birthe Cathrine Rolandsdatter, omkring 1778-1779. Birthe Cathrines f\u00f8dsel er ikke fundet i kirkebogen.
<\/p>\n\n\n\n

Hans familie med Zidsel Henrichsdatter.
<\/strong>Giertrud Christiane Rolandsdatter, f\u00f8dt 1778 i Visborg, Visborg Sogn, Aalborg Amt.<\/em>
Familie med Anne Marie Hansdatter.<\/strong>
Birthe Cathrine Rolandsdatter, f\u00f8dt ca. 1779.
Zidsel Rolandsdatter, f\u00f8dt 1782.
Sidsel Rolandsdatter, f\u00f8dt 1786 i Vorring, Nors Sogn, Thisted Amt.
Familie med Johanne Isaksdatter.<\/strong>
Sidsel Rolandsdatter, f\u00f8dt 1784.
Sidsel Katrine Rolandsdatter, f\u00f8dt den 22. august 1785 i Sennels, Sennels Sogn, Thisted
Maren Christiansdatter, f\u00f8dt 1788 i Hvidbjerg, Hvidbjerg Sogn, Thisted Amt.
Christian Peter Rolandsen, f\u00f8dt 1790 i Br\u00f8ndbjerg, Rostrup Sogn, Aalborg Amt.
Poul Rolandsen, f\u00f8dt den 8. februar 1793 i Hollandsbjerg, \u00d8rsted Sogn, Randers Amt.
Isac Peter Rolandsen, f\u00f8dt 1795 i B\u00e6lum, B\u00e6lum Sogn, Aalborg Amt.
Maren Rolandsdatter, f\u00f8dt den 18. januar 1800 i Ebdrup, Ebdrup Sogn, Randers Amt. Juliane Rolandsdatter, f\u00f8dt den 18. januar 1800 i Ebdrup, Ebdrup Sogn, Randers Amt.<\/p>\n\n\n\n

    \n
  1. <\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n

    Roland<\/strong> fortalte videre i forh\u00f8ret i Viborg den 25. oktober 1802: “Efter at han i nogen kort tid havde v\u00e6ret i Thisted, blev han med flere udkommanderet til at rejse til K\u00f8benhavn, hvor de rejste afsted med skibet Holsteen for at rejse til Amerika. <\/p>\n\n\n\n

    (Dette har i s\u00e5 fald ikke v\u00e6ret med Holsten alene da det ikke sejlede dertil. Dog iland sattes 39 soldater, der skulle g\u00e5 fra borde ved Christiansborg p\u00e5 Guinea kysten<\/em>;<\/p>\n\n\n\n

    Citeret fra De danske i Ny Guinera af Kay Larsen Af Nordiske forfatteres forlag, K\u00f8benhavn;<\/strong><\/em><\/p>\n\n\n

    \n
    \"\"<\/a><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

    ” Den danske regering tog sig endeligt i 1779 alvorligt af de Guineiske besiddelser. I begyndelsen af august sendtes linieskibet “Holsteen” til Christiansborg med forst\u00e6rkninger til de to forter 1 Ljnt., 5 Artillerikonstabler og 33 soldater, 2 houblitzer, 2 stk 12 pd.s og 4 stk 6 pd.s kanoner med tilh\u00f8rende ammunition. Chefen skulle kraftigt st\u00f8tte guvern\u00f8ren overfor det Hollandske Kompani, men s\u00f8ge at undg\u00e5 fjendtligheder. Skibet skulle fra Guinera g\u00e5 til Kap og derfra konvojere dansk-norske skibe hjem.<\/strong><\/em><\/p>\n\n\n\n

    Linieskibets tilsynekomst lagde en d\u00e6mper p\u00e5 Holl\u00e6nderne og p\u00e5 de lokale der stod i forbindelse med dem.-<\/strong><\/em><\/p>\n\n\n\n

    Udf\u00f8rdslen af slaver var i denne tid;<\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n

    1778……………………1197 stk slaver i 3 skibe. <\/strong><\/em> <\/p>\n\n\n\n

    1779 ……………………1021 stk slaver i 2 skibe<\/strong><\/em><\/p>\n\n\n\n

    1780……………………..475 slaver i 1 skib<\/strong><\/em>“<\/p>\n\n\n\n

    citat slut.<\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n

    —————————————————————————————–<\/p>\n\n\n\n

    –Hvis Roland som soldat er blevet landsat her, er det vel ikke usandsynligt at han er blevet hvervet til at videresejle med et slave skib med kurs mod Amerika, i og med at det er den tid en typisk trekantsfart fra k\u00f8benhavn til Guldkysten og videre til Amerika og og retur til K\u00f8benhavn oftest tog.)<\/em><\/p>\n\n\n\n

    <\/p>\n\n\n\n

    Roland fortalte endvidere at “- Denne rejse og tilbagerejse til K\u00f8benhavn
    tog halvandet \u00e5r, og han rejste fra K\u00f8benhavn tilbage til regimentet i Thisted. – Der forblev han ikke l\u00e6ngere end til han havde f\u00e5et de penge, han havde til gode ved regimentet, da han s\u00e5 deserterede.”
    <\/p>\n\n\n\n

    Skibet Holsteen forlod K\u00f8benhavn den 25. maj 1779 og sejlede til Guinea og derefter til Kapstaden. Det vendte hjem til K\u00f8benhavn den 16. juli 1780. Opslag 129, ny. Den 25. maj 1779.
    Viborg Byfoged, Justitsprotokol 1800 – 1805. <\/p>\n\n\n\n

    I 1778 blev Ulrik Christian Kaas ekvipagemester p\u00e5 Nyholm og var 1779\u201380 chef for orlogsskibet Holsten til Guinea i anledning af en strid mellem den danske og den hollandske koloni, og derfra til Kapstaden for at konvojere hjemg\u00e5ende ostindiefarere til K\u00f8benhavn. P\u00e5 grund af d\u00e5rlig proviant og vand udbr\u00f8d sk\u00f8rbug og blodgang (dysenteri) i
    bes\u00e6tningen, af hvilken ca. 80 mand d\u00f8de, og 120 syge m\u00e5tte indl\u00e6gges i land ved ankomsten til Kapstaden. Ved hjemkomsten blev der foretaget en unders\u00f8gelse for at udrede \u00e5rsagerne til sygdommen og om der ombord var gjort, hvad der kunne g\u00f8res, for at bevare bes\u00e6tningens sundhed. Ved unders\u00f8gelsen viste det sig at der intet kunne
    l\u00e6gges chefen til last. Selvom Rolands egen opfattelse af hvor lang tid Holstens rejse tog og hvor han havde v\u00e6ret, ikke stemmer overens med registrede fakta, s\u00e5 er der alligevel 22 \u00e5r mellem hans rejse og forh\u00f8ret hvor han fort\u00e6ller derom. Hukommelsen kan jo skride.<\/p>\n\n\n\n

    (L\u00e6s mere om dette togt under fanen om Linjeskibet Holsten<\/a>. Som beskrivelsen af hvordan dette togt er forl\u00f8bet er det ikke sv\u00e6rt af forestille sig, at man kan blive agterudsejlet af den ene eller anden grund og derved ende med at f\u00e5 hyre p\u00e5 et skib med kurs mod K\u00f8benhavn via Vestindien. I s\u00e5 fald har det nok v\u00e6ret med et skib med slaver som handelsvare ombord. Og det virker heller ikke som om at det er noget han har lyst til at ville have flere lignende oplevelser af….)<\/em><\/p>\n\n\n\n


    Roland deserterede i hvert fald s\u00e5ledes kort tid efter han kom tilbage til Thisted.
    \u00c5ret efter, den 13. juli 1782 f\u00f8dte en oml\u00f8bende kvinde, Anne Marie Hansdatter, en datter i Vesterb\u00f8lle i Viborg Amt. Hun kaldte datteren Zidsel, og angav, at hun var gift med en mand fra det Sj\u00e6llandske Infanteriregiment, der deserterede fra regimentet forrige \u00e5r.
    Kirkebogen er desv\u00e6rre s\u00e5 beskadiget, at man ikke kan se faderens navn).
    Omkring samme tid m\u00f8dte Roland Johanne Isacksdatter, og han m\u00e5 v\u00e6re antaget igen som gevorben soldat ved regimentet i Thisted, for den 31. oktober 1784 fik Johanne Isacksdatter begravet en datter Sidsel, p\u00e5 Gunderup Kirkeg\u00e5rd i Aalborg Amt. Hun angav,
    at hendes mand var “geworben Soldat Roland Xtian M\u00fcller, ved Major Sandbergs Compagnie i Thisted, barnet var 1\/2 Aar”.
    Endnu engang deserterede Roland. Han kom til Viborg, hvor han den 10. juni 1785 lod sig engagere til Det Jydske Regiment, der havde garnison i Fredericia. Han var ikke kendt af nogen i Fredericia, og regnede derfor med, at kunne v\u00e6re der uden at blive opdaget. Han
    fik udbetalt h\u00e5ndpenge og skulle de f\u00f8rste 14 dage atter l\u00e6re at eksercere. Herefter fik han orlov med p\u00e5bud om at m\u00f8de til n\u00e6ste \u00e5rs eksercits.
    Den 22. August 1785 fik Johanne Isacksdatter endnu en datter d\u00f8bt. Datteren fik navnet Sidsel Katrine og blev d\u00f8bt i Sennels Kirke i Thisted Amt.
    Roland skulle m\u00f8de ved regimentet i Fredericia i for\u00e5ret 1786, men da tiden n\u00e6rmede sig, m\u00f8dte han en tidligere soldaterkammerat fra Thisted, der fortalte, at der var kommet soldater til Fredericia, der kendte ham. Derfor udeblev Roland endnu engang.
    Roland fortsatte med at g\u00e5 rundt i \u00d8ster og Vester Han Herred og levede af glarmesterarbejde og natmandsarbejde – blandt andet fl\u00e5ede han heste.
    Den 2. april 1786 fik han d\u00f8bt en datter i Nors kirke, Thisted Amt. Datteren blev kaldt Sidsel Rolandsdatter. Sidsels mor blev ikke n\u00e6vnt i kirkebogen, men i senere retssager oplyses, at Sidsels mor var Anne Marie Hansdatter. Denne Sidsel bliver senere kendt som
    \u201dJyllands v\u00e6rste heks\u201d efter adskillige sager hvor hun sn\u00f8d naive og overtroiske b\u00f8nder s\u00e5 vandet drev. Hun pr\u00e6sterede ud over en st\u00f8rre b\u00f8rneflok ogs\u00e5 at blive ansat som den f\u00f8rste kvindelige natmand i \u00c5rhus og hvor hun tillige drev lyssky handel med de af hende eller af andre rakkere stj\u00e5lne effekter.
    Cirka 2 uger efter Sidsels f\u00f8dsel, gik han rundt i Thy og Han-Herrederne sammen med et “kvindemenneske”, men om det var Anne Marie Hansdatter eller Johanne Isacsdatter vides ikke. Her m\u00f8dte de 4 andre oml\u00f8bere, som de slog f\u00f8lge med. Sammen planlagde de at lave indbrud i Morten Christensens hus i Ki\u00e6rup i Vester Han herred. Roland kom dog ikke til at deltage i tyveriet, da han blev uenig med de andre efter k\u00f8bet af noget m\u00e6lk, hvorefter han og hans ledsager gik fra dem.
    De 4 andre oml\u00f8bere begik indbruddet natten mellem den 20. og 21. april 1786, og de blev senere anholdt og anklaget for tyveriet. Der blev udsendt en efterlysning af Roland i Jydske Efterretninger den 18. august samme \u00e5r.
    Den fulde tekst af efterlysningen lyder s\u00e5ledes: \u201dUnder en mig anbefalet aktion over en tyvebande af 4 personer, som har bestj\u00e5let Morten Christensen i Ki\u00e6rup i Vester Hanherred natten mellem den 20. og 21. april sidste \u00e5r, har maleficanterne iblandt andet forklaret, at en
    person navnlig Roland, som f\u00f8rte et kvindemenneske med sig, skal have v\u00e6ret i deres komplot og givet anslag p\u00e5 tyveriet, fordi han forinden havde v\u00e6ret i Morten Christensens hus og set, at der ikke var senge, og slutteligt ingen folk, i den stue om natten, hvor indbruddet skete. Efter aftale skulle Roland have v\u00e6ret medgierningsmand og nydt fordel af
    tyveriet, men p\u00e5 grund af en uenighed om noget m\u00e6lk, blev han fraskilt fra de nu p\u00e5grebne tyve dagen f\u00f8r gerningen skete, og fik ikke del direkte i samme. Roland skulle ellers have foregivet at have tjent under det Sj\u00e6llandske Regiment i Thisted og derfra v\u00e6re deserteret,
    samt siden frivilligt indgivet sig under Regimentet i Fredericia, hvorfra han var permitteret indtil m\u00f8nstringen. Imidlertid forrettede han natmandsarbejde og havde fl\u00e5et en hest for Peder Larsen i Langvad i T\u00f8mmerbye Sogn, samt aftaget en kat for Mads Wabisgaard i
    Ki\u00e6rup, s\u00e5 vidt forh\u00f8ret. Men da hans excellence (S.T.) hr. Geheimeraad Stifts Befalingsmand og Amtmand von Lavezau, har siden corresponderet med chefen for det Jydske Infanteriregiment (S.T.) hr. General Major du Wahl i Fredericia, og bragt i erfaring, at
    f\u00f8rn\u00e6vnte person, som hedder Roland Christian, er afg\u00e5et for\u00e5r engageret ved velbemeldte regiment, og derefter demitteret som frimand, men udebleven fra dette \u00e5rs m\u00f8nstring, og des\u00e5rsag udgjort som desert\u00f8r. S\u00e5 skulle jeg efter h\u00f8ibemeldte hans excellences ordre
    bekendtg\u00f8re dette til publicii efterretning, til den ende at mere f\u00f8rn\u00e6vnte Roland Christian, som et menneske, der kan v\u00e6re liges\u00e5 skadelig i staten, som de andre tyve, kunne vorde p\u00e5greben, forh\u00f8rt og forfaret med efter lovene og hans gerningers beskaffenhed\u201d
    <\/p>\n\n\n\n

    Aalborg den 16. august 1786. J. Jepsen.
    Efterlysningen af Roland gav ikke noget resultat, og Roland fortsatte med at v\u00e6re omvandrende glarmester. Han gik hovedsageligt i Thy, p\u00e5 Mors og i Himmerland. Han fik f\u00f8lgeskab af Johanne Isacksdatter, og sammen fik de yderligere 6 b\u00f8rn:
    I Rolands skudsm\u00e5lsbog, der blev taget fra ham, da han blev anholdt i Viborg i 1802.
    (Skudsm\u00e5let befinder sig p\u00e5 Rigsarkivet i Viborg) kan man l\u00e6se, at han og Johanne i perioden fra 1796 til 1802 har v\u00e6ret til alters flere steder: Lovns Kirke i Aalborg Amt, Feldballe Kirke i Randers Amt, Jerslev Kirke i Hj\u00f8rring Amt, Svenstrup Kirke i Aalborg Amt, Flade Kirke p\u00e5 Mors, Ebdrup Kirke i Randers Amt, Hvilsom Kirke i Viborg Amt og M\u00f8rke
    Kirke i Randers Amt. Roland og Johanne havde ikke nogen fast bop\u00e6l, men om vinteren kunne de leje et v\u00e6relse for en kortere tid.
    Fredag den 22. oktober 1802 blev det \u00e5rlige Toftemarked holdt i Viborg. I tiden inden markedet i Viborg havde Roland arbejdet forskellige steder i Thy og p\u00e5 Mors. To dage f\u00f8r
    markedet kom Roland og Johanne sammen med deres to\u00e5rige datter Juliane til Overlund, hvor de overnattede. Torsdag aften den 21. gik Roland til Viborg for at s\u00e6lge noget kobber. Han sagde senere, at han havde mellem 10 og 20 rigsdaler med sig, som han opbevarede i sin tegnebog, hvor han ogs\u00e5 havde sit skudsm\u00e5l. Han blev sejlet over s\u00f8erne
    ved Asmildkloster F\u00e6rgehus og gik til Kristen Gi\u00f8rtler p\u00e5 Hjultorvet, hvor han bl.a. solgte stumperne af en kobberh\u00e5ndkedel og en te kedel. Han overnattede hos Kristen Kold, der var “Avls- og v\u00e6rthusmand” og boede i St. Matiasgade 24 i Viborg.
    Den n\u00e6ste dag tog Roland p\u00e5 markedet. Det samme gjorde Peder Dam fra Flye. Peder Dam tog hen til Kristian P\u00f8ns, hvor han skulle betale 3 rigsdaler til David Kristensen fra Jegstrup for noget rug. Peder Dam tog sin tegnebog frem, tog pengene og sv\u00f8bte derefter tegnebogen ind i et lommet\u00f8rkl\u00e6de og lagde den tilbage i sin sidelomme. I det samme
    kom Roland ind og gav Peder Dam en venskabelig og famili\u00e6r omfavnelse, idet han lagde sin h\u00f8jre arm om ryggen og den venstre om brystet p\u00e5 Peder Dam og trykkede ham ind til sig og spurgte, om han ikke kunne genkende ham, for de havde da drukket mange dramme sammen. Peder Dam n\u00e6gtede at have kendskab til Roland, men Roland vedblev
    og sagde, han ville lave en hestehandel med ham, og begyndte at rykke Peder Dam med udenfor for at handle om hesten. Peder Dam ville g\u00e5 med ud, men opdagede s\u00e5, at hans tr\u00f8je stod \u00e5ben, og hans tegnebog var v\u00e6k. Roland var forsvundet, men Peder Dam ops\u00f8gte ham senere sammen med 3 andre hos Kristen Kold. Her sad Roland sammen med 4-5 andre personer.
    Peder Dam kaldte Roland ud i k\u00f8kkenet og spurgte ham, om han nu kendte ham. Roland ben\u00e6gtede det, og han kendte heller ikke noget til Peder Dams tegnebog. De gik tilbage til stuen, hvor Peder Dam sagde, at de ville g\u00e5 til justitsr\u00e5d Wissing. Roland stod med ryggen til bordet og smed en tegnebog ind under bordet, som Johanne Isaksdatter, der
    sad ved bordet, fors\u00f8gte at samle op samtidig med, at Peder Dams bror Jens gjorde det samme.
    Herefter fulgtes Peder Dam sammen med Roland og 3 andre til justitsr\u00e5d Wissing, hvor de forklarede det skete, og tegnebogen blev \u00e5bnet. Tegnebogen indeholdt 25 rigsdaler i nummererede sedler, Rolands skudsm\u00e5l og en kn\u00e6kket kam med initialerne R.C.S. Alt blev
    registreret. Peder Dam og Roland kunne g\u00e5, men skulle m\u00f8de n\u00e6ste dag til et forh\u00f8r i Viborg Bytingstue for at afklare sagen.
    N\u00e6ste dag blev Peder Dams tegnebog fundet bag et plankev\u00e6rk i bager H\u00f8yers have sammen med et sk\u00f8de, som Peder Dam havde i tegnebogen. Roland forklarede, at han ikke kendte det mindste til Peder Dam og ikke havde set ham, f\u00f8r han kom hen til Kristen Kold. Roland forklarede, at “han var godt besk\u00e6nket” og ville r\u00e6kke tegnebogen til sin
    kone, der sad ved bordet. Han ville ikke have tegnebogen med penge og skudsm\u00e5l med til justitsr\u00e5den. Pengene i tegnebogen havde han tjent ved glarmesterarbejde i Thy og p\u00e5 Mors. Johanne Isaksdatter blev ogs\u00e5 afh\u00f8rt om, hvor mange penge Roland havde, og hvor han havde tjent dem. Peder Dam fastholdt, at Roland havde taget hans tegnebog under den st\u00e6rke omfavnelse, som Roland gav ham i Kristen P\u00f8nses hus.
    Roland blev herefter arresteret – tegnebogen, pengene, skudsm\u00e5let og kammen blev beslaglagt, og forh\u00f8ret blev udsat til mandag eftermiddag den 25. oktober.
    P\u00e5 et tidspunkt havde Roland p\u00e5 markedsdagen m\u00f8dt en gammel bekendt glarmester, Johan Henrik Johansen, der var i Viborg sammen med sin bror, Axel Johansen. Roland havde fortalt i retten, at han havde givet Johan Henrik en eller fem rigsdaler. Johan Henrik blev derfor anholdt og sigtet for h\u00e6leri. Johan Henrik n\u00e6gtede f\u00f8rst, men fortalte til sidst, at han havde f\u00e5et \u00e9n rigsdaler i markedsgave af Roland. Han skulle dele rigsdaleren med sin bror, Axel. Johan Henrik blev d\u00f8mt for h\u00e6leri den 29. januar 1803 og fik en dom p\u00e5 1\/2 \u00e5r i Viborg Tugthus.
    Under forh\u00f8ret fremkom Roland med udtalelser om sit liv, som han senere m\u00e5tte \u00e6ndre.
    Han fortalte, at han var blevet gift med Johanne Isaksdatter, efter at hans f\u00f8rste kone var d\u00f8d hos hestesk\u00e6rer Willads i Andrup. De var blevet gift for ca. 20 \u00e5r siden i Sindal Kirke i Thy. De havde 3 levende b\u00f8rn: to s\u00f8nner, Christian og Poul, der boede hos Johannes
    datter, samt Juliane p\u00e5 2-3 \u00e5r. Retten unders\u00f8gte disse udtalelser, og det kom frem, at Roland og Johanne ikke var gift, men de havde f\u00e5et 8 b\u00f8rn sammen.
    Det kom ogs\u00e5 frem, at han var deserteret fra det Sj\u00e6llandske Regiment i Thisted og dern\u00e6st fra Det Jyske Regiment i Fredericia. Derved blev retssagen forl\u00e6nget, da Retten var i tvivl, om Roland skulle d\u00f8mmes ved en milit\u00e6rret eller om han kunne d\u00f8mmes ved civilretten.
    Sagen blev forelagt kongen, og den kongelige resolution lyder s\u00e5ledes: Den 17. december 1802 “I betragtning af de omst\u00e6ndigheder som indtr\u00e6ffen med den i Viborg for tyveri anholdte, og under action satte desert\u00f8r Roland Christiansen, har Hr. Kongl. Majest\u00e6t under
    Gaars Datum allern\u00e5digst forundt ham pardon for hans begangne desertioner fra det forrige Sj\u00e6llandske og det Fynske Infanterieregimenter, og kan alts\u00e5 nu dette menneske
    overgives den civile jurisdiction til den der begyndte sags videre fremme.”
    Dommen faldt den 17. februar 1803 og l\u00f8d p\u00e5 et \u00e5rs arbejde i Viborg Tugthus. Roland erkl\u00e6rede sig “forn\u00f8jet” med dommen og var villig til at udst\u00e5 den id\u00f8mte tugthusstraf.
    Roland blev indsat i Viborg Tugthus den 21. februar 1803.
    Frederik Jensen var mist\u00e6nkt for at have beg\u00e5et et tyveri sammen med Sidsel Rolandsdatter og blev i den anledning afh\u00f8rt den 1. maj 1806 i Viborg. Frederik Jensen udtalte, at han havde v\u00e6ret i Viborg Tugthus p\u00e5 samme tid som Roland. Mens Roland sad i Tugthuset, kom Johanne Isacksdatter en gang om m\u00e5neden med mad til ham, og der var
    s\u00e5 meget, at Roland kunne s\u00e6lge det.
    Rolands anden datter Gertrud Christiane f\u00e5r ogs\u00e5 en dom for gentaget l\u00f8sg\u00e6ngeri og betleri i november 1803 sidder s\u00e5ledes ogs\u00e5 i Viborg samtidig.
    Roland blev l\u00f8sladt fra tugthuset den 21. februar 1804 med pas.
    Efter sin l\u00f8sladelse gik Roland igen sammen med Johanne Isacksdatter rundt i landet og lavede glarmesterarbejde. De begik ogs\u00e5 en del lommetyverier.
    Tirsdag den 9. juni 1807 kom Roland og Johanne sammen med deres 3 b\u00f8rn, til Aalborg, hvor der blev holdt krammarked p\u00e5 Nytorv. Johanne og b\u00f8rnene indlogerede sig i Hasseris, mens Roland begav sig til Morten Natmands hus uden for byens \u00d8sterport. Her opholdt sig ogs\u00e5 en matros, Christen Kier, der var k\u00e6reste med pigen i huset. Roland
    havde f\u00f8r bes\u00f8gt natmandshuset, mens den forrige natmandskone, Anne Kirstine J\u00f8rgensdatter, levede. Han plejede da at s\u00e6tte sin glarkiste i natmandshuset, mens han gik ind til Aalborg for at k\u00f8be glas.
    Omkring kl. halv tolv om aftenen ville begge forlade Natmandshuset og g\u00e5 til Aalborg og Hasseris. De kom dog tilbage en halv time senere – for byens port var lukket – og de bad om nattelogi i huset. Roland var temmelig beruset. Roland og Christen Kier fordrev nu tiden med kortspil indtil klokken var henimod 2, hvorefter de sad og sov p\u00e5 b\u00e6nken.
    Tidligt n\u00e6ste morgen kom Johanne og b\u00f8rnene til Natmandens hus. Johanne var meget misforn\u00f8jet over, at Roland ikke var kommet tilbage til Hasseris aftenen f\u00f8r. Hun havde
    Rolands hvide vadmelstr\u00f8je med til ham. Da hun havde afleveret den, gik hun og b\u00f8rnene ind mod Aalborg igen.
    Roland gik til markedet p\u00e5 Nytorv i Aalborg ikl\u00e6dt sin hvide tr\u00f8je.
    Christen Pedersen, der var tjenestekarl hos justitsr\u00e5d Hornsyld i Aalborg, var ogs\u00e5 p\u00e5 markedet og havde i sin h\u00f8jre lomme en merskumspibe med s\u00f8lvbeslag af en v\u00e6rdi p\u00e5 6-7 rigsdaler.
    Roland stjal piben og skjulte sig derefter bagved nogle boder – her gav han piben til Johanne. Med p\u00e5 markedet og delagtig i tyveriet var ogs\u00e5 glarmester Johan Friderich fra Nibe.
    Selve tyveriet blev set af to j\u00f8der, der ikke selv \u00f8nskede at kontakte den bestj\u00e5lne, men fik en g\u00f8rtler til at g\u00f8re Christen Pedersen opm\u00e6rksom p\u00e5, at han var blevet bestj\u00e5let.
    Christen fulgte efter Roland og Johan Friedrich. Johan Friedrich slap fra ham ved at g\u00e5 forbi P\u00f8lsegyden (daglig betegnelse for Hr. Oves Gyde) og mod \u00f8st, men Christen Pedersen indhentede Roland og spurgte om han havde taget piben. Det ben\u00e6gtede Roland og sagde, at han ikke havde taget nogen pibe, og han vidste ikke, hvor den var blevet af. Den ene j\u00f8de, Philip Hechsiher fra Aarhus, kom hen til Roland og r\u00e5dede ham til at aflevere merskumspiben, hvortil Roland svarede p\u00e5 tysk, at han havde skilt sig af med piben.
    Philip Hechsiher fandt Roland og Johan Friderich mist\u00e6nkelige, da de hele dagen havde opholdt sig p\u00e5 markedet p\u00e5 de steder, hvor der var mest tr\u00e6ngsel af folk. Johan Friderich
    var sluppet v\u00e6k, men Roland blev arresteret og afh\u00f8rt den 11. og 12. juni – han ben\u00e6gtede at have beg\u00e5et lommetyveriet af merskumspiben og sagde, at han ikke havde beg\u00e5et noget ulovligt siden han blev l\u00f8sladt fra Viborg Tugthus. Roland havde heller ikke noget pas p\u00e5 sig.
    Den 20. juni, efter at have siddet i arresten i 10 dage, \u00f8nskede Roland selv at g\u00e5 til bekendelse og fortalte, at han i forening med Johan Friderich stjal merskumspiben og afleverede den til Johanne. Siden dette skete, havde han ikke set Johanne, og han vidste ikke, hvor hun eller Johan Friderich opholdt sig.
    Derudover fortalte Roland, at han og Johan Friderich samme formiddag havde stj\u00e5let en sort l\u00e6dertegnebog med nogle rigsdalere i samt en gul skindpung med sm\u00e5penge, og at de dagen f\u00f8r havde stj\u00e5let et lille merskumspibehoved. Pengene havde de delt mellem sig
    selv og hans to drenge, mens han havde solgt det lille pibehoved til Anne Kirstine J\u00f8rgensdatter. Et par dage f\u00f8r dette skete, havde han solgt endnu et pibehoved til Anne Kirstine J\u00f8rgensdatter. Anne Kirstine havde betalt ham med to brystduge (veste) og 3 mark.
    Anne Kirstine J\u00f8rgensdatter ben\u00e6gtede, at hun havde k\u00f8bt noget af Roland, og slet ikke noget, som hun vidste var stj\u00e5let. Roland fastholdt, at han havde solgt tingene til hende, og han havde den ene brystdug p\u00e5 i retten. Roland fortalte videre, at en korporal Johannes Kielerner havde v\u00e6ret vidne til handlen, hvilket Anne Kirstine J\u00f8rgensdatter fortsat ben\u00e6gtede.
    Til sidst i forh\u00f8ret blev Roland spurgt, hvorfor han i det f\u00f8rste forh\u00f8r havde ben\u00e6gtet at have udf\u00f8rt lommetyveriet. Hertil svarede han, at han regnede med, at han ved at ben\u00e6gte kunne l\u00e6gge skjul p\u00e5 sin forseelse, men da han havde siddet i arresten i nogle dage, kom
    han p\u00e5 andre tanker, da han foruds\u00e5, at de to j\u00f8der ville r\u00f8be ham. Han kunne derfor lige s\u00e5 godt g\u00e5 til bekendelse.
    Retten kunne ikke f\u00e5 fat p\u00e5 vidnet Korporal Johannes Kielerner, der var kommanderet til Holsten. Derfor blev sagen sendt videre til den h\u00f8je \u00d8vrighed.
    Men Roland tog sagen i egen h\u00e5nd – natten mellem den 8. og 9. august samme \u00e5r h\u00e6ngte Roland sig i sin celle i arresten i Aalborg. Arrestforvareren Jacob Pedersen Lom fandt ham
    h\u00e6ngt i et jerngitter p\u00e5 arrestd\u00f8ren. Roland havde revet et langt stykke af sin madras af og bundet det i gitteret, selv om gitteret kun var 2 1\/2 alen (ca. 157 cm) over gulvet. Han h\u00e6ngte sig i stykket – med kn\u00e6ene p\u00e5 gulvet.
    Arrestforvareren forklarede: \u201dat han i de sidste 3 uger hos ben\u00e6vnte Afd\u00f8de, har sporet en Vildelse eller Hjerne Forrykkelse, der snart i mindre snart i st\u00f8rre Grad har vist sig, og som han stedse har yttret s\u00e5ledes: at han dels om Natten havde h\u00f8rt Folk blive dr\u00e6bt udenfor p\u00e5
    Gaden, og at man dels har villet fors\u00f8ge p\u00e5 ogs\u00e5 at dr\u00e6be ham selv, med andet mere, som tilfulde har givet til Kende, at han ikke har haft Forstandens fulde Brug.\u201d
    Anno 1807 den 9. august blev i Aalborg Byes civile Arrest optaget et forh\u00f8r af Byefogeden Cancl: Raad B\u00f8ggild med konstitueret fuldm\u00e6gtig C. S. M\u00f8ller i overv\u00e6relse af de 2 vitterlighedsvidner Henrik Baggesen og Jesper Wille, begge af Aalborg, \u201d I anledning af den
    i bemeldte Arrest for tyveri i sidste Aalborg Pinsemarked anholdte Roland Christian M\u00f8ller\u2019s d\u00f8d, hvilken af Arrestforvareren samme dags morgen blev anmeldt at v\u00e6re for\u00e5rsaget derved, at han i et jerngitter p\u00e5 Arrestd\u00f8ren havde h\u00e6ngt sig. C. S. M\u00f8ller med de tilkaldte vtterlighedsvidner indfandt sig straks i Arresten, og fandt Arrestforvarerens angivelse at forholde sig rigtigt. Ved at tage den d\u00f8de i \u00f8jesyn, fandt man, at han af madrassen, som var ham givet til natteleje, havde revet et s\u00e5 langt stykke som n\u00f8dvendig gjordes til opn\u00e5elsen af hans hensigt, og at han havde bundet samme i det i d\u00f8ren v\u00e6rende jerngitter, hvorfra til jorden dog ikke var over 2 1\/2 alen, og som havde for\u00e5rsaget at den d\u00f8de hang for det meste med kn\u00e6ene mod jorden. Districts kirurg hr Gerqius var ved forh\u00f8ret til stede og tog den d\u00f8de i \u00f8jesyn, men han fandt ingen udvortes tegn p\u00e5, at han af andre var tilf\u00f8jet nogen vold eller overlast, hvorimod alle omst\u00e6ndighederne tydeligt viste, at han selv p\u00e5 for omtalte m\u00e5de havde for\u00e5rsaget sin d\u00f8d. Den d\u00f8de blev alts\u00e5 i f\u00f8rste omgang nedsk\u00e5ret og henlagt i hans arrest indtil videre, og indtil de h\u00f8je \u00f8vrighedsresolutioner kan beslutte m\u00e5den p\u00e5 hvilken hans begravelse skal foranstaltes, hvorfor dette forh\u00f8r sluttes, for i s\u00e5dan henseende beskrevet, at oversendes velbemeldte h\u00f8je \u00f8vrighed.\u201d
    C. M\u00f8ller.<\/p>\n\n\n\n


    Begravelse den 11. august 1807 p\u00e5 Almenkirkeg\u00e5rden, Aalborg, Aalborg Amt, Kirkebog for Budolfi Sogn, Aalborg Amt 1803 – 1814. Roland Christiansen M\u00f8ller, en oml\u00f8bende glarmester f\u00f8dt i Leirskov ved Kolding, ombragte sig selv i Arresten, hvor han var indsat for tyveri, efter stiftamtmandens ordre i stilhed udf\u00f8rt om morgenen kl. 2 og nedsat i fri jord p\u00e5 Almen Kirkeg\u00e5rd. Roland Christiansen blev f\u00f8dt i 1761 i Leirskov i Ribe Amt. Hans for\u00e6ldre var glarmester Christian S\u00f8rensen og Zizel Laursdatter M\u00f8ller.<\/strong><\/em><\/p>\n\n\n

    \n
    \"\"<\/a><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

    Link til hans stamtr\u00e6…<\/a><\/p>\n\n\n\n

    <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    Roland ChristiansenF\u00f8dt i 1761 i Lejrskov, Lejrskov Sogn, Ribe Amt.D\u00f8d den 9. august 1807 i Aalborg Arrest, Aalborg.Roland Christiansen (Soldat ved infanteriet og fl\u00e5den, natmand, lommetyv, glarmester, og hesteslagter)For\u00e6ldre: Christian S\u00f8rensen (hesteslagter) og Zizel Laursdatter M\u00fcller (M\u00f8ller).De er formegentligt f\u00f8dt s\u00e5dan ca. 1730. Begge familier er ukendte. De kunne m\u00e5ske ogs\u00e5 komme sydfra.Roland blev f\u00f8dt … L\u00e6s videre Garmester sl\u00e6gten, 1700 tallet, ROLAND CHRISTIANSEN<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":420,"menu_order":2,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-5806","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/5806","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=5806"}],"version-history":[{"count":13,"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/5806\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5896,"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/5806\/revisions\/5896"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/420"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=5806"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}