{"id":5830,"date":"2024-06-15T16:04:25","date_gmt":"2024-06-15T16:04:25","guid":{"rendered":"https:\/\/hrann.dk\/?page_id=5830"},"modified":"2024-06-15T16:22:39","modified_gmt":"2024-06-15T16:22:39","slug":"linjeskibet-holsten-1772-1814","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/hrann.dk\/?page_id=5830","title":{"rendered":"Linjeskibet Holsten 1772-1814"},"content":{"rendered":"\n

Uddrag af \u201dLinjeskibet Holsten 1772-1814<\/em><\/strong> ( Et kulturhistorisk studie af et dansk orlogsskib.)<\/p>\n\n\n\n

 fra Marinhistorisk Selskab Kbh.1988\u201d<\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Red. Ole L Frandsen\u00a0\u00a0\u00a0<\/em><\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/a><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

\u201dOrlogsskibet Holstens togt 1779-80.<\/strong><\/em><\/p>\n\n\n\n

Om dette kan man finde oplysninger i skibsjournalen og kommandoprotokollen.<\/em><\/p>\n\n\n\n

-Da Holsten havde v\u00e6ret under kommando i nogle m\u00e5neder, modtog chefen, kommand\u00f8rkaptajn Ulrich Christian Kaas, midt i juli en ordre om at lade skibet klarg\u00f8re til en lang ekspedition og s\u00f8ge assistance hertil hos Holmens chef. Kaas var en meget erfaren s\u00f8officer, der blandt andet havde v\u00e6ret chef for orlogsskibet Mars p\u00e5 et togt mod Algerisk s\u00f8r\u00f8veri.<\/p>\n\n\n\n

If\u00f8lge bemandings reglementet bestod bes\u00e6tningen af 350 s\u00f8m\u00e6nd og 120 soldater. Foruden overskibskirurg Wandel, medf\u00f8rte skibet en skibskirurg og en underkirurg.<\/p>\n\n\n\n

Holsten afsejlede fra Danmark den 6. august 1779 og kom snart ud i storm og regn, s\u00e5 der opstod flere havarier, og desuden tr\u00e6ngte der vand ned i skibet, s\u00e5 en del proviant blev \u00f8delagt. Mange af folkene blev v\u00e5de og fork\u00f8lede. Man besluttede derfor at g\u00e5 ind til Lissabon, hvortil man n\u00e5ede den 4. september. Her fik man repareret skaderne p\u00e5 skibet og samtidig erstattet den \u00f8delagte proviant, ligesom der blev taget friskt vand og \u00f8l samt vin ombord.<\/p>\n\n\n\n

Den 19, september fortsatte rejsen, men to bes\u00e6tningsmed lemmer var allerede d\u00f8de, og nu opstod flere tilf\u00e6lde af \u201dforr\u00e5dnelsesfeber, bug l\u00f8b og blodgang\u201d. Den 23. passerede skibet Madeira, og nu blev vejret varmere, med voldsomme uvejr, s\u00e5 man f\u00f8rst n\u00e5ede Guineakysten ud for Christiansborg den 12. november.<\/p>\n\n\n\n

Her kom man imidlertid ud for en alvorlig skuffelse, for man havde regnet med at f\u00e5 supplerende proviant fra fortet, men de manglede selv forsyninger og kunne ikke hj\u00e6lpe. Der var ogs\u00e5 besv\u00e6r med at skaffe vand, som m\u00e5tte hentes en halv mil inde i landet, hvorp\u00e5 t\u00f8nderne skulle sejles ud gennem br\u00e6ndingen, Og man kunne kun f\u00e5 hj\u00e6lp af de lokale hvis de blev betalt med rigelig br\u00e6ndevin. Det svandt dog st\u00e6rkt i Holstens sparsomme beholdninger.<\/p>\n\n\n\n

Det ses af skibsjournalen, at man nogle gange fik frisk proviant, mest bl\u00f8dt br\u00f8d og enkelte gange k\u00f8d, men nu begyndte der at vise sig sk\u00f8rbug, men Wandel var dog i stand at kurere patienterne med k\u00f8dsuppe, citroner, st\u00e6rkt \u00f8l og bukkeblads-the. Derimod mistede man 7 mand af \u201dblodgang og forr\u00e5dnelses feber\u201d. Da der n\u00e6ppe var proviant nok til at n\u00e5 Cap, hvor fra Holsten skulle konvojere danske handelsskibe fra \u00d8sten og hjem, s\u00e5 Kaas ingen anden udvej end hurtigst muligt at forlade Christiansborg, hvilket skete den 9, december. Nu tog sygdommen dog f\u00f8rst rigtig fart, og der var ingen friske f\u00f8devarer. \u00c6rterne var ford\u00e6rvede og vandet r\u00e5ddent, br\u00e6ndevinen n\u00e6sten sluppet op. I december var 60 syge, og sk\u00f8rbugstilf\u00e6ldene var nu s\u00e5 sv\u00e6re, at Wandel ikke havde nogen virkning af the af bukkeblade og grankogler Mange havde \u201dblodgang\u201d, og skibsjournalen melder daglig om en eller to d\u00f8de, P\u00e5 et enkelt d\u00f8gn d\u00f8de syv. De, der ikke var sengeliggende, var s\u00e5 svage, at man n\u00e6ppe kunne man\u00f8vrere skibet, s\u00e5 da Holsten endelig den 17. februar n\u00e5ede Taffelbay, m\u00e5tte folk fra en fransk eskadre hj\u00e6lpe med at f\u00e5 skibet fort\u00f8jet.<\/p>\n\n\n\n

Den 4. marts rapporterede Kaas hjem, om sine vanskeligheder, hvordan Christiansborg havde v\u00e6ret ude af stand til at hj\u00e6lpe med proviant og br\u00e6ndevin, og om sygdommens rasen, p\u00e5 turen mellem Guinea og Cap. Med rapporten fulgte en liste over de 72 d\u00f8de, 43 af bes\u00e6tningen og 29 soldater. Han meddelte videre, at 123 syge straks var indlagt p\u00e5 et hospital i land, og at der til de \u00f8vrige var skaffet den bedst mulige forplejning med gr\u00f8nne urter, druer, pomeranser og vin, s\u00e5 de fleste hurtigt var blevet raske. Det bekymrer dog Kaas, at han skal betale 5 hollandske skilling om dagen for hver mand p\u00e5 hospitalet.<\/p>\n\n\n\n

I marts m\u00e5tte endnu 10 syge sendes i land, hvoraf tre d\u00f8de, men ellers var n\u00e6sten alle friske, og efter at have taget proviant ombord, afsejlede Holsten med sin konvoj fra Cap den 22. april 1780. Turen hjem forl\u00f8b uden st\u00f8rre begivenheder og f\u00f8rst i juni n\u00e5ede skibet nordlige, milde himmelstr\u00f8g. Den 16. juli anl\u00f8b man K\u00f8benhavn, hvor 15 syge blev sat i land. Ved rejsens slutning var antallet af d\u00f8de dog n\u00e5et op p\u00e5 84, hvoraf en var officer fra Sj\u00e6llandske Regiment, samt en s\u00f8l\u00f8jtnant.<\/p>\n\n\n\n

Efter skibets hjemkomst lod Admiralitetet foretage en unders\u00f8gelse af \u00e5rsagerne til de mange d\u00f8dsfald p\u00e5 rejsen, og sagen viser, med hvilken grundighed unders\u00f8gelsen blev gennemf\u00f8rt, men man ikke fandt grund til fors\u00f8mmelse, og tabet af det store antal bes\u00e6tningsmedlemmer trods alt l\u00e5 under det sammenlignelige og forventelige i forhold til rejsens karakter, p\u00e5 det tidspunkt.<\/p>\n\n\n\n

 Livet ombord<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Af Ole Ventegodt<\/em><\/p>\n\n\n\n

Orlogsskibet Holsten l\u00e5, som den overvejende del af fl\u00e5dens skibe, sin meste tid i aftaklet stand mellem p\u00e6lene i Fladens Leje, det ind bommede vandomr\u00e5de vest for Nyholm. Her 1a skibene solidt fort\u00f8jet side om side og ganske livl\u00f8se,<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r bortses fra den daglige inspektion. De 1\u00e5 h\u00f8jt p\u00e5 vandet, for de var t\u00f8mt for det meste inventar og udrustning, kun undermasterne stod stadig. De mange folk, der skulle bemande skibene, var der ogs\u00e5, i det store og hele, men de var knapt s\u00e5 nemme at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5. Den faste kerne af officerer, \u00f8vrige befalingsm\u00e6nd og stam personel var til stede, men de mange gemene, som skulle til i tusindvis, hvis st\u00f8rre dele af fl\u00e5den skulle udrustes, var spredt, ikke bare ud over kongens riger og lande, men for manges vedkommende ud over havene. Adskillige af fl\u00e5dens skibe kom s\u00e5 at sige aldrig ud at sejle, men Holsten var et af de skibe, der \u2013 ganske vist med \u00e5rs mellemrum \u2013 blev udrustet, og det var et af de meget f\u00e5 skibe, der kom ud p\u00e5 et af de virkelig lange togter, nemlig da det i 1779 blev sendt til Kap det Gode H\u00e5b for at konvojere skibe fra Asiatisk Kompagni og \u201dpartikul\u00e6re\u201d skibe, dvs. privatejede skibe, hjem.<\/p>\n\n\n\n

Var et oplagte skib d\u00f8dt, s\u00e5 var til geng\u00e6ld det udrustede skib en myretue af liv. 60-kanonersskibet Holsten kunne, som fl\u00e5dens \u00f8vrige skibe, bemandes efter tre planer, fuldt krigsudrustet med over 500 mand, en reduceret plan for ekspeditioner i fredstid og endelig en laveste bemanding, der var g\u00e6ldende for vagtskibene i Sundet og Storeb\u00e6lt.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 togtet til Kap var skibet (-ud over diverse standspersoner, samt \u00f8vrigt personel og h\u00e5ndv\u00e6rkere) s\u00e5ledes bemandet med 470 mand, heraf 120 soldater, hvortil kom 39 soldater, der skulle g\u00e5 fra borde ved Christiansborg p\u00e5 Guinea kysten. Disse 509 mand skulle m\u00e5ned ud og m\u00e5ned ind bo og leve i et skib, hvis hovedd\u00e6k m\u00e5lte 49,61 m over st\u00e6vnene, og hvis st\u00f8rste bredde var 13,34 m.<\/p>\n\n\n\n

Selve rummet p\u00e5 de to d\u00e6k, hvor bes\u00e6tningen opholdt sig, var endda v\u00e6sentligt mindre, da de anf\u00f8rte m\u00e5l indbefatter skibssiderne, spanterne og det \u00f8vrige sv\u00e6re t\u00f8mmer, der indgik i konstruktionen. Og s\u00e5 skal det yderligere reduceres med den plads, som 24 sv\u00e6re kanoner p\u00e5 hvert d\u00e6k kr\u00e6vede. Der har ikke v\u00e6ret rum for meget privatliv.<\/p>\n\n\n\n

Tilv\u00e6relsen om bord foregik her i slutningen af 1700-tallet, efter en anerkendt tradition og vel indarbejdede rutiner.<\/p>\n\n\n\n

Menigmand, og dem var der naturligvis flest af, – var delt i to hovedgrupper, s\u00f8folket og soldaterne. P\u00e5 Kaptogtet var der s\u00e5ledes af f\u00f8rstn\u00e6vnte 27 konstabler, dvs. artillerister, 257 matroser, opdelt 1 helbefarne, halvbefarne, s\u00f8vante og drenge, alt 284 mand, og af sidstn\u00e6vnte 111 menige soldater.<\/p>\n\n\n\n

Man fornemmer, at der har v\u00e6ret rivaliseren mellem de to grupper. S\u00f8folkene har naturligvis f\u00f8lt sg p\u00e5 hjemmebane og h\u00f8jt h\u00e6vet over disse landkrabber, der vel ofte har v\u00e6ret mere i vejen end til nytte. Mens soldaterne med deres fine uniformer, tyske kommandosprog og vel-ind-eksercerede manerer (samt n\u00e6vnte ret til fri begravelse) har vel opfattet s\u00f8folkene som en udisciplineret bande lazaroner, der end ikke forstod andet end almindeligt dansk. Vi aner denne opfattelse i artiklernes formanende ord om, at \u201dis\u00e6r maae mellem Matroser og Soldater ingen Forskjel gi\u00f8res, men de skulle alle ansees som et Folk. At de nyder samme f\u00f8de, og at de dag for dag skal skiftes.\u201d Folkene var fordelt p\u00e5 \u201dbakker\u201d (egentligt det tr\u00e6fad de fik udleveret mad i og var f\u00e6lles om) p\u00e5 otte mand og en dreng (-eller et ungt menneske, en s\u00e5kaldt opl\u00f8ber). De enkelte \u201dbakke\u201d fik anvist et fast sted til ophold p\u00e5 hvor de skulle rigge deres k\u00f8jer op. Bekvemmeligheder var der ingen af, s\u00e5ledes m\u00e5tte folkene forrette deres n\u00f8dt\u00f8rft ude 1 galionen, hvilket ikke har v\u00e6ret forn\u00f8jeligt med blot en smule h\u00f8j s\u00f8 \u2013 i uvejr var det vel direkte livsfarligt\u201d. \u201dBakkens\u201d folk gik vagt sammen og de udgjorde i det hele sm\u00e5 arbejdshold, der s\u00e5 vidt muligt blev sat samlet i arbeide.<\/p>\n\n\n\n

Mandskabskosten var fastsat i den s\u00e5kaldte \u201dS\u00f8e-Spise-Taxt\u201d, der skulle s\u00e6ttes op om bord og dels foreskrev ugerationerne pr. mand, dels meddelte menuen for dagenes tre hovedm\u00e5ltider gennem en uge. Rationen tildelte hver mand 4 \u00bd pund fl\u00e6sk og oksek\u00f8d, 1 \u00bc pund sm\u00f8r, 6 pund br\u00f8d (besk\u00f8jter), gryn og \u00e6rter, salt og eddike samt endelig 8 \u00bd pot \u00f8l og \u00be p\u00e6gl br\u00e6ndevin, til at det til, at glide ned med. Man kan n\u00e6ppe h\u00e6vde, at det var knapt tilm\u00e5lte rationer, men rent kalorie m\u00e6ssigt har der nok v\u00e6ret, hvad en voksen mand med h\u00e5rdt fysisk arbejde beh\u00f8vede.  Men det var en ensidig kost, der ganske manglede et tilskud af urter og gr\u00f8ntsager, og var folk henvist alene til den gennem l\u00e6ngere tid, stak sk\u00f8rbugens sp\u00f8gelse uv\u00e6gerligt hovedet frem f\u00f8r eller senere.<\/p>\n\n\n\n

R\u00e5varerne var, som det er fremg\u00e5et, f\u00e5 og enkle, og i skibe p\u00e5 togt var det naturligvis kun konserverede varer, der kunne komme p\u00e5 tale. K\u00f8d, fl\u00e6sk og sm\u00f8r var ramsaltet, og gryn, \u00e6rter og br\u00f8d var t\u00f8rret, s\u00e5 kostplanen m\u00e5tte naturligvis blive, og blev, ensformig: Til frokost (hvad vi ville kalde morgenmad) br\u00e6ndevin og br\u00f8d. Til middag \u00e6rter med k\u00f8d eller fl\u00e6sk, eller bare gr\u00f8d. Hertil br\u00f8d og \u00f8l, og fast hver aftengr\u00f8d, \u00f8l og br\u00f8d. Og dertil s\u00e5 en daglig ration af sm\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n

Det skal dog ogs\u00e5 siges, at man, n\u00e5r skibet p\u00e5 under land, i hvert fald i et vist omfang, supplerede med fersk k\u00f8d, gr\u00f8nt og bl\u00f8dt br\u00f8d. Selv p\u00e5 Guineakysten kom \u201dtvende Kanoer til Borde fra Fortet Fredensborg med 4 Tyrer, til Forfriskning for Mandskabet\u201d og senere samme dag en \u201dKanoe til Borde med bl\u00f8dt br\u00f8d, til Mandskabet\u201d, \u00e5benbart leveret fra fortets bageri!<\/p>\n\n\n\n

Den ganske store \u00f8l ration var en simpel n\u00f8dvendighed, for det var umuligt at holde vand friskt i tr\u00e6fade. Tager man yderligere i betragtning, at vandet ofte lod meget tilbage at \u00f8nske allerede ved ombord-tagningen, er det ikke sv\u00e6rt at se, at det efter kort tid blev et slimet og ildelugtende fluidum, der h\u00f8jest kunne bruges i madlavningen, hvor det dog i det mindste blev kogt. \u00d8llet holdt sig, om ikke godt, s\u00e5 dog bedre.<\/p>\n\n\n\n

Man ans\u00e5 desuden br\u00e6ndevinen for sund. Ja, ligefrem livsn\u00f8dvendig, S\u00e5ledes skriver kommand\u00f8rkaptajn Kaas fra Kapstaden til Holmens chef i sin rapport: \u201d- da br\u00e6ndevin og vin manglede til mandskabet i de sidste uger, tog sk\u00f8rbugen alt mere overh\u00e5nd\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Mandskabets personlige udrustning var begr\u00e6nset. Soldaterne i \u201dKongens kl\u00e6der\u201d var ganske godt forsynet med mundering, men s\u00f8folkene havde ofte ikke stort andet, end det de gik og stod i.<\/p>\n\n\n\n

En egentlig uniformering af alle var der p\u00e5 dette tidspunkt endnu ikke tale. Der var ganske vist medgivet skibet mundering til \u201dmandskabets konservering\u201d, men det fremg\u00e5r ogs\u00e5, at den ikke blev uddelt utide. S\u00e5ledes blev den medgivne beholdning af \u201dgods\u201d til mandskabet \u2013 sko og str\u00f8mper \u2013 taget op og luftet, medens man befandt sig et sted ud for Afrikas vestkyst, hvorp\u00e5 det omhyggeligt blev stuvet ned igen.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/a><\/figure>\n<\/div>\n\n
\n
\"\"<\/a><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Togtet 1779<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Den 16. juli 1779. f\u00e5r kommand\u00f8rkaptajn Kaas ordre til at Detacheres fra eskadren og at bringe sit skib i sejlklar stand inden m\u00e5nedens udgang for \u201dat gaae til Sejls p\u00e5 en Lang Expidition\u201d. Holsten l\u00e6gger derfor ind ved Kastelpynten, og man g\u00e5r gang med alle de yderligere arbejder, der er forn\u00f8dne inden skibet kan sendes til Kapstaden. Der sker ogs\u00e5, en betydelig udskiftning af personel, b\u00e5de officerer og andre. Ikke mindst fordi der er en del sygdom om bord allerede, og selv om man skiftede ud, hvad man kunne, kan det vist ikke udelukkes, at kimen til den megen sygdom og elendighed, der siden skulle h\u00f8ste s\u00e5 h\u00e5rdt af bes\u00e6tningen, m\u00e5ske allerede var om bord ved afgangen.<\/p>\n\n\n\n

Den 5 august afgik Holsten\u2026<\/p>\n\n\n\n

De almindeligt forekommende sejlrutiner omfattede for det f\u00f8rste sejls\u00e6tning og -bj\u00e6rgning. Det var undtagelsen, at man kunne f\u00f8re samtlige sejl, og det skete vel stort set kun under \u201ddamesejlads\u201d i passaten. Normalt m\u00e5tte sejlf\u00f8ringen afpasses efter vindretning og -styrke samt den eventuelle udsigt til snarlig man\u00f8vrering, Med tiltagende vind m\u00e5tte sejlf\u00f8ringen successivt reduceres. Allerf\u00f8rst bj\u00e6rgedes l\u00e6sejlene, dern\u00e6st bramsejl, s\u00e5 de store undersejl og de fleste stagsejl for til sidst at ende med en sejlf\u00f8ring p\u00e5 et eller mindst to klodsrebede m\u00e6rssejl.<\/p>\n\n\n\n

Det kr\u00e6ver n\u00e6ppe den store indlevelsesevne for at forst\u00e5, hvad det n\u00e6sten overmenneskelige arbejdet til vejrs, kunne kr\u00e6ve af anstrengelser, og dertil var det yderst risikabelt. Under arbejdet med at bj\u00e6rge eller rebe et r\u00e5sejl l\u00e5 mandskabet p\u00e5 maven over r\u00e5en st\u00e5ende i en \u201dfodpert\u201d, et tov, oph\u00e6ngt et par fod under r\u00e5en, og man m\u00e5tte bruge begge h\u00e6nder og alle kr\u00e6fter for at f\u00e5 hold p\u00e5 det genstridige og stive sejl. Dette arbejde fandt sted i 20-30-40 meters h\u00f8jde, sommetider i m\u00f8rke, regn og slud og ofte under sv\u00e6r slingren. Her kr\u00e6vedes ikke bare rutine, men ogs\u00e5 et perfekt samarbejde med de folk p\u00e5 d\u00e6kket, der stod for fald, sk\u00f8der, braser, givtove og g\u00e5rdinger, og vel at m\u00e6rke, ofte under omst\u00e6ndigheder, hvor man hverken kunne se hinanden eller r\u00e5be hinanden op. Under s\u00e6dvanligt forekommende man\u00f8vrer h\u00f8rte vendinger med skibet, hvor man enten vendte igennem vind\u00f8jet, en stagvending, eller \u201dfaldt af for vinden\u201d for til sidst at \u201dsk\u00e6rpe op\u201d p\u00e5 den modsatte bov, en \u201dkovending\u201d, Is\u00e6r stagvendingen kr\u00e6vede, at skibets sejlf\u00f8ring l\u00f8bende blev stillet under man\u00f8vren, s\u00e5 vinden hjalp med til at f\u00e5 st\u00e6vnen op mod og igennem vinden, og skulle vendingen lykkes, kr\u00e6vede pr\u00e6cise kommandoer i rette \u00f8jeblik.<\/p>\n\n\n\n

Ve den arme dj\u00e6vel, der havde foden i en kinke, n\u00e5r braserne l\u00f8b ud, s\u00e5 der n\u00e6sten stod r\u00f8g fra skivgat og blokke. Sejlenes reageren var, eller blev i hvert fald hurtigt, daglig rutine, for der gik n\u00e6ppe en vagt, hvor man i det mindste ikke justerede p\u00e5 sejlf\u00f8ringen, s\u00e5 vinden hele tiden kunne udnyttes optimalt. Anderledes var det med artilleri betjeningen, der jo ikke umiddelbart indgik i det n\u00f8dvendige, daglige arbejde. Da Holsten sejlede til Sydafrika var det to menneskealdre siden at Danmark sidst havde v\u00e6ret i krig, og ingen i den danske fl\u00e5de, bortset nogle f\u00e5 officerer, der havde v\u00e6ret i udenlandsk tjeneste, vidste mere p\u00e5 deres egen krop, hvordan det virkelig var at v\u00e6re ombord i et skib i kamp.<\/p>\n\n\n\n

Det var jo imidlertid med den hensigt, at Holsten og fl\u00e5dens \u00f8vrige skibe var bygget, s\u00e5 der blev naturligvis lagt den st\u00f8rste v\u00e6gt p\u00e5, at mandskabet var vel tr\u00e6net i kanon betjening, Det foregik under daglige \u00f8velser, hvortil man s\u00e6dvanligvis brugte kanonerne i kulen, dvs. det \u00e5bne stykke af \u00f8verste batterid\u00e6k. Her blev de enkelte pjecebes\u00e6tninger, hver p\u00e5 8-15 mand afh\u00e6ngigt af piecens st\u00f8rrelse og den aktuelle bemandingsgrad, eksercerede efter det g\u00e6ldende betjeningsreglement, s\u00e5 hver mand n\u00f8je kendte sin plads og de p\u00e5hvilende opgaver.<\/p>\n\n\n\n

Ved siden af det egentlige arbejde med at sejle skibet og \u00f8ve mandskabet i v\u00e5benbrug var der naturligvis en r\u00e6kke daglige rutinearbejder for bes\u00e6tningen. Der var den daglig reng\u00f8ring, der normalt faldt p\u00e5 morgenvagten, og som hovedsageligt bestod i, at d\u00e6kkene blev spulet og skrubbet. N\u00e5r de yderligere tr\u00e6ngte til at friskes op, blev de skrubbet med sand. Man lagde absolut v\u00e6gt p\u00e5, at skibet var rent og p\u00e6nt, hvad der givetvis har knebet mere for de ombordv\u00e6rende selv, da der af skibets yderst begr\u00e6nsede beholdninger ikke kunne blive ferskvand til vask af hverken m\u00e6nd eller t\u00f8j. Da t\u00f8jvask i saltvand giver udslet og bylder og ikke duer i det lange l\u00f8b, har det  givet vis kun v\u00e6ret vaskedag, n\u00e5r det regnede.<\/p>\n\n\n\n

Ellers var der det n\u00f8dvendige og omfattende l\u00f8bende arbejde, med at vedligeholde den store og komplicerede rigning. Der var konstant noget at g\u00f8re.<\/p>\n\n\n\n

Pa Sydafrika rejsen skulle Holsten nu snart blive revet ud af rutinen, for p\u00e5 h\u00f8jde med Biscayen, l\u00f8b skibet natten mellem den 25. og 26. august ind i en forrygende storm, hvorunder f\u00f8rst forem\u00e6rsestang br\u00e6kkede, et stykke over \u00e6selhovedet. Man kappede nu storebramstangs barduner for at lade denne g\u00e5 over bord og derved aflaste m\u00e6rsestangen, men forg\u00e6ves. For om formiddagen br\u00e6kkede storem\u00e6rsestangen i tre stykker, hvoraf et faldt s\u00e5 uheldigt, at det kn\u00e6kkede storr\u00e5en. Ved siden af det besv\u00e6rlige og livsfarlige arbejde med at redde, hvad reddes kunne af den s\u00f8nderslagne og sammenfiltrede rigning havde overkanonererne og deres folk travlt med at s\u00e6tte nodtaljer p\u00e5 kanonerne, s\u00e5 de tonstunge stykker ikke rev sig l\u00f8se med uoverskuelig ravage til f\u00f8lge.<\/p>\n\n\n\n

De f\u00f8lgende dage gik med opklaring, forel\u00f8big udbedring af de mange skader og ops\u00e6tning af n\u00f8drigning. Men allerede den 26. august besluttede man at Lissabon burde anl\u00f8bes, s\u00e5 skibet kunne blive istandsat. I l\u00f8bet af en m\u00e5neds tid blev sat i stand, hvorefter rejsen fortsattes.<\/p>\n\n\n\n

Var vejret herefter fredeligt, s\u00e5 begyndte sygdommen nu at h\u00e6rge om bord. Et par mand var d\u00f8de allerede inden ankomsten til Lissabon, men nu tog d\u00f8den for alvor fat. Meget snart gik der n\u00e6sten ikke en dag uden d\u00f8dsfald og i den sidste tid inden Kap skulle man opleve ikke mindre end syv d\u00f8dsfald i streg. Men selv d\u00f8den syntes at blive rutine. Standardindf\u00f8ringen i journalen var, at klokken det og den d\u00f8de matros eller soldat s\u00e5dan og s\u00e5dan, og samme dag eller dagen efter kan man l\u00e6se, at den d\u00f8de blev \u201dover Bord kastet, Flaget hejst p\u00e5 \u00bd Stang og Pr\u00e6sten giorde en Tale\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Den 10. februar havde pr\u00e6sten tre bis\u00e6ttelser p\u00e5 samme dag, og Herregud, hvad skal man efterh\u00e5nden finde p\u00e5 at sige? Man forst\u00e5r godt, at han indimellem sprang talen over og n\u00f8jedes med en b\u00f8n. Men ogs\u00e5 for journalf\u00f8reren blev det rutine. Under den samme 10. februar l\u00e6ser vi \u201d-Kl. 3 \u00bd d\u00f8de matros af Aggershuus Stift No. 147 Hartvig Wielborn, pa 34 grader 28 sydlig bredde.” – \u201dKl.7 satte Bramseilene, og Stagseilene. P\u00e5 samme Tid fangedes en Fugl, som var af s\u00e6lsom Art, den var stor som en And. Spidst N\u00e6b, gr\u00e5 oven p\u00e5, og hvid under Bugen, der var tegnet med sm\u00e5 fejr og dun, mens de mindste fjer p\u00e5 vingerne, var n\u00e6sten som H\u00e5r. Vingerne var ikke til at flyve med i luften, men under Vandet, dens gang var Perpendicular som n\u00e5r et firebenet dyr g\u00e5r p\u00e5 Bagbenene, Kl. 7 \u00bd besloeg Bramseilene\u201d. Det var nok f\u00f8rste gang, nogen af de ombordv\u00e6rende s\u00e5 en pingvin.<\/p>\n\n\n\n

Man kunne have h\u00e5bet for de arme dj\u00e6vle, at rejsens monotoni i det mindste blev brudt under ophold ved land, men det synes ikke i st\u00f8rre grad at have v\u00e6ret tilf\u00e6ldet. Om landlov var der overhovedet ikke tale; den s\u00e5 at sige eneste anledning til at betr\u00e6de terra firma var i skibets tjeneste, som f.eks. under vandp\u00e5fyldning p\u00e5 Guineakysten. Her var der kun vand at f\u00e5 i tilstr\u00e6kkelig m\u00e6ngde, en halv mil inde i land, s\u00e5 folkene, der blev sendt ind, m\u00e5tte bakse de tunge vandfade igennem uvejsomt terr\u00e6n og derefter igennem br\u00e6ndingen ud til barkassen, for s\u00e5 at ro det dyrebare og besv\u00e6rligt erhvervede vand om bord. Og der skulle mange vandfade til, s\u00e5 det har sikkert v\u00e6ret en inderligt afskyet tjans at v\u00e6re p\u00e5 vandholdet.<\/p>\n\n\n\n

Et halvt hundrede mand kommer dog i land \u201dfor deres egen skyld\u201d, nemlig de mest syge ved ankomsten til Kapstaden. Syv-otte af dem er p\u00e5 dette tidspunkt hinsides alt h\u00e5b om helbredelse og d\u00f8r, mens resten restitueres ret hurtigt og vender tilbage til skibet igen efterh\u00e5nden.<\/p>\n\n\n\n

Disciplinen i hans majest\u00e6ts skibe var h\u00e5rd, som den n\u00f8dvendigvis m\u00e5tte v\u00e6re det, n\u00e5r man ikke bare skulle holde styr p\u00e5 en bes\u00e6tning p\u00e5 4-500 eller endnu flere, men ogs\u00e5 skulle have skib og bes\u00e6tning til at kunne fungere som en enhed under de mest kritisk t\u00e6nkelige omst\u00e6ndigheder. Og folkene har n\u00e6ppe heller v\u00e6ret Guds bedste b\u00f8rn alle sammen. S\u00f8krigsartiklerne foreskriver da ogs\u00e5 drakoniske straffe for et utal af forseelser og misgerninger, og alene indholdsfortegnelsens opremsning af strafv\u00e6rdige handlinger fylder syv sider!<\/p>\n\n\n\n

Strafsortimentet var omfattende og gik fra nogle dages indeslutning i b\u00f8jen over katning, tamp og spring fra r\u00e5en til livsstraf, der kunne eksekveres i en st\u00f8rre variation af mere eller mindre van\u00e6rende former, der endda ofte skulle indledes med piskning eller katning foran hele fl\u00e5den. Dette foregik ved, at den arme delinkvent blev bundet til masten i et fart\u00f8j, roet rundt til alle fl\u00e5dens skibe og pisket i overv\u00e6relse af bes\u00e6tningerne, disse til eftert\u00e6nksomhed og opbyggelse. Men \u00e9t er lovens strenge ord, noget andet virkeligheden. Ud fra artiklerne og almindelige forestillinger om tidens strenge mandstugt m\u00e5tte man vente, at Holstens justitsprotokol var fyldt med fuldbyrdede straffe, men det er absolut ikke tilf\u00e6ldet. Kun i \u00e9t tilf\u00e6lde p\u00e5 hele Kaptogtet er afstraffelse f\u00f8rt til bogs, nemlig tampning for kanonen af to soldater fra Sj\u00e6llandske Regiment, der havde gjort sig skyldige i fors\u00f8mmelse og ops\u00e6tsighed. Hvormed selvf\u00f8lgelig ikke er sagt, at der ikke j\u00e6vnligt er faldet dr\u00f8je hug under mere umiddelbare og uformelle former.<\/p>\n\n\n\n

Det skinner igennem, at i hvert fald nogle af folkene p\u00e5 denne tid har v\u00e6ret utilfredse med forholdene og is\u00e6r soldaterne har m\u00e5ske f\u00f8lt, at en s\u00e5dan rejse var mere, end de i sin tid havde ladet sig hverve til. Samme dag, som de to uheldige kammerater blev tampet, deserterede en soldat, og en m\u00e5neds tid senere, stadig til ankers ud for Kapstaden, deserterede yderligere to soldater, b\u00f8ssesmeden og tre matroser. Hvad der blev af disse syv m\u00e6nd, ved vi ikke, men deres udsigter har vel v\u00e6ret mere end tvivlsomme. I selve byen m\u00e5tte de sikkert regne med at blive hurtigt p\u00e5grebet, og hvad skulle de stille op ude i den afrikanske bush? Men m\u00e5ske fandt de et andet skib hjemad, der manglede folk.<\/p>\n\n\n\n

Men sygdom, d\u00e5rlig kost og h\u00e5rd disciplin var ikke de eneste plager. Man m\u00e5tte ogs\u00e5 regne med, og regnede faktisk med, arbejdsulykker. I 1789-instruksen p\u00e5l\u00e6gges det ligefrem oberskibs-chirurgus (kirurg) -at v\u00e6re om bord under skibets udl\u00e6gning af bommen, \u201dfor at v\u00e6re tilst\u00e6de, om nogen, som ved slige Lejligheder ofte tildrager sig, (kommer til skade), og da at v\u00e6re belavet paa strax at komme ham til Hj\u00e6lp\u201d. Der sker da ogs\u00e5 ulykker p\u00e5 Holsten. I oktober faldt en soldat over bord fra Kobryggen, og i februar, stadig p\u00e5 nedrejsen, faldt en matros ned fra forem\u00e6rs r\u00e5en og slog i faldet en anden matros over bord. Selv d\u00f8de han et par dage efter af sine kv\u00e6stelser. P\u00e5 hjemrejsen faldt endnu en matros over bord fra riggen. I alle tilf\u00e6lde, hvor folk faldt over bord, konstateres det lakonisk i journalen, at \u201dde blev borte\u201d. Det fremg\u00e5r ikke, at der blev braset bak, vendt eller gjort fors\u00f8g p\u00e5 at bj\u00e6rge dem igen. Det har man \u00e5benbart anset for omsonst, da de n\u00e6ppe har kunnet sv\u00f8mme, og det i bedste fald ville have taget mindst et kvarters tid at f\u00e5 et fart\u00f8j i vandet.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/a><\/figure>\n<\/div>\n\n
\n
\"\"<\/a><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Hjemrejsen fra Kap, der begyndte den 21. april 1780 og blev taget i \u00e9t str\u00e6k, gik bedre end udrejsen. Navigationen var et imponerende stykke bestiksejlads. Bredden havde man kendskab til gennem daglige middagsobservationer, men l\u00e6ngden m\u00e5tte man g\u00e6tte sig til udelukkende p\u00e5 grundlag af sejlet kurs og distance. Den 5. maj pejlede man Skt. Helena der ligger p\u00e5 15 grader sydlig bredde, og s\u00e5 havde man ikke landkending f\u00f8r man den 7 juli pejlede den \u201dsydligste Huuk af F\u00e6r\u00f8e\u201d p\u00e5 61 grader nordlig bredde. Ganske flot. Den 15. juli, klokken halv to om eftermiddagen kunne man lade ankeret falde p\u00e5 K\u00f8benhavns red.- Og nok s\u00e5 flot: Det var lykkedes for Holsten at holde sin konvoj, p\u00e5 fem koffardiskibe, samlet hos sig under hele rejsen.<\/p>\n\n\n\n

Ikke uden besv\u00e6r, for farten m\u00e5tte naturligvis afpasses efter den langsomeste, og journalen giver da ogs\u00e5 vidnesbyrd om, at der ideligt m\u00e5tte regeres med sejlene for at afpasse farten, og at der til stadighed m\u00e5tte signaleres for at holde konvojen bedre samlet.<\/p>\n\n\n\n

Ved hjemkomsten var i alt 84 mand d\u00f8de p\u00e5 rejsen, hvilket gav Admiralitets- og Kommissariatskollegiet anledning til at foranstalte en unders\u00f8\u00e9gelse. Man kunne dog ikke konstatere. At uorden eller d\u00e5rlig proviant havde v\u00e6ret grunden hertil. S\u00e5 der blev ikke placeret noget ansvar for det passerede under togtet. Sagen dog anledning til, at man indsk\u00e6rpede v\u00e6rdien af \u201d-renlighed, god Proviant og vedligeholdelsen af et muntert og let Sind hos Folkene\u201d, og det blev ogs\u00e5 bestemt, at der skulle uddeles vinrationer p\u00e5 lange rejser\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Skal man fors\u00f8ge at sammenfatte dette kalejdoskopiske billede af livet om bord i et af fl\u00e5dens skibe her i slutningen af 1700-talet, m\u00e5 konklusionen vel blive, at det var en h\u00e5rd og ensformig tjeneste. Disciplinen var streng, men de meget f\u00e5 straffe antyder, at det var en alment accepteret tilstand. Kosten var ensformig og ensidig, men p\u00e5 den anden side vel omtrent s\u00e5 god, som slette opbevaringsmuligheder og manglende viden tillod. Det b\u00f8r nok heller ikke glemmes, at ogs\u00e5 menigmand i land gennem en stor del af \u00e5ret var henvist til gr\u00f8d, \u00e6rter og saltmad, s\u00e5 de gemene har m\u00e5ske i virkeligheden fundet bespisningen rimelig. Under almindelige forhold har arbejdsbyrden p\u00e5 s\u00f8en n\u00e6ppe v\u00e6ret h\u00e5rd. Der var mange h\u00e6nder om arbejdet, hvad de s\u00f8folk, der sammenlignede med forholdene i kofardifl\u00e5dens skibe, der af \u00f8konomiske grunde naturligvis blev sejlet med s\u00e5 f\u00e5 folk som overhovedet forsvarligt, nok har erkendt.<\/p>\n\n\n\n

 Bag det hele aner man i Admiralitets- og Kommissariats kollegiet, en omsorg for folkene og deres ve og vel, som man helst vil tro ikke bare udsprang af k\u00f8lige refleksioner over fl\u00e5dens kampv\u00e6rdi, men nok s\u00e5 meget af oplysningstidens v\u00e5gnende forst\u00e5else for medmennesket og dets element\u00e6re tarv.<\/p>\n\n\n\n

(Teksten er kun et uddrag af diverse afsnit i bogen, og er visse steder gjort nutidig i sprogbruget og ligeledes er der er justeret lidt, for at skabe sammenh\u00e6ng Det anbefales klart at l\u00e5ne bogen til n\u00e6rstudiet af linieskibene.) <\/em><\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Uddrag af \u201dLinjeskibet Holsten 1772-1814 ( Et kulturhistorisk studie af et dansk orlogsskib.)  fra Marinhistorisk Selskab Kbh.1988\u201d Red. Ole L Frandsen\u00a0\u00a0\u00a0 \u201dOrlogsskibet Holstens togt 1779-80. Om dette kan man finde oplysninger i skibsjournalen og kommandoprotokollen. -Da Holsten havde v\u00e6ret under kommando i nogle m\u00e5neder, modtog chefen, kommand\u00f8rkaptajn Ulrich Christian Kaas, midt i juli en ordre … L\u00e6s videre Linjeskibet Holsten 1772-1814<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":5806,"menu_order":1,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-5830","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/5830","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=5830"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/5830\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5838,"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/5830\/revisions\/5838"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/5806"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/hrann.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=5830"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}