Hun skulle efter sigende (Mary kirstines søster Clara) have boet i et meget lille hus i nærheden af Bjørnsholm, og hvis hendes hvidskurede træsko stod udenfor var hun hjemme. Ellers gik hun land og rige rundt og tiggede. Det var vist hvad hun levede af. Mest på de store gårde ,når de lige havde slagtet.( Mary Kirstines bror Egon) fortæller om hende at når hun havde fået samlet penge nok, lejede hun en lade og holdt fest. Hun boede ikke sammen med manden og under en fest kom en karl ridende og fortalte at hendes mand var fundet død ( vist i en grøft eller i en lade). Musikken stoppede og kort efter siger Ann Martin: "Fanden ta'' ikke noget at gøre ved - lad musikkenspille" ( må have været sagt på himmerlandsk) Festen fortsatte.

Famillien fortæller at man engang, til et kom-sammen mødte en meget gammel mand der fortalte om Ann Martin; " Hun var en gammel kone da han var dreng, hun boede i et hus der var bygget ind i en skrænt, så taget og skrænten gik i eet. På den tid var det tradition at lave nytårsløjer og drive gæk medfolk nytårsdag. Da Ann Martins skorsten stak op gennem taget/skrænten fandt de på at rende op på taget og proppe en hegnspæl ned i skorstenen. De ville løbe væk, men Ann Martin kom ud og ( som skik var) bød dem indenfor. Hun ville da gerne lige vise dem hvad hun skulle have at spise nytårsaften. På ildstedet stod en gryde med kogtroe og en hegnspæl i. Med sod og skidt fra skorstenen ud over det hele. Manden fortalte at han aldrig havde glemt den fattige kone, for det var måske det eneste måltid hun havde fået den dag/ nytårsaften. Han aldrig havde skammet sig så meget som dengang."