Skipper Clement

Clement Andersen Munk, kaldet ”Skipper Clement”. Han blev født 1484 på Vedstedgård i Åby sogn. Han døde den 9. sep. 1536 i Viborg, ved henrettelse, 52 år gammel. Hans mor var Anne Andersdatter Kjærulf, født i 1450. Hans far var Anders Clementsøn Munk, født i 1450. Clement Andersen Munk var gift med Marine Sørensdatter Munk, født 1484 og død i 1513. Skipper Clemens var købmand i Ålborg med blev senere oprørsleder. Han var tilhænger af Christian d.2. og førte for ham krig mod kongens fjender. Under ”Grevens Fejde” blev han i 1534, med 2 skibe sendt til Ålborg. Han indtog den denne på få uger. Han fik rejst bønder og borgere i det nordlige og vestlige Jylland. Overalt blev de katolske gejstelige og herremændenes gårde plyndret og brændt. Den 16 oktober slog han med bondehæren den jyske adels rytteri ved Svestrup, men han led dog nederlag foran Randers. Efter stormen på Ålborg blev han taget til fange. Feltherren Johan Rantzau fik ham fængslet. Han blev efter et halvt års fængsel på Flensborg slot, indtil han i september 1536 bliver halshugget på Viborg landsting. (Se mere på Pinterest.) Der kendes kun 3 af skipper Clements børn ;

# Christenze Clementsdatter, født 1514, gift men Pavel P. Popp (Poul, Pouel, Poulsen, Poppe).

# Christiern Kappelgård, født 1519, gift med Anne pop, og død 1578 i Sønderborg.

# Anne Clementsdatter, Født 1521, gift med Jens Suur (Sur). Hun døde i Ålborg i 1610.

Christian d.II

—————————————————————————-

Clements far;

Anders Clementsøn Munk.

Født omkring 1450. Han ejer gården Vedstedgård i Åby sogn. Hans forældre er Clement Andersen Munk og hans hustru Anne Nielsdatter Kirt.

Han blev gift med skipper Clements mor Anne Andersdatter Kjærulf, der blev født i 1450.

Hans far igen (altså skipper Clements farfar) var Klement Andersen til Saltum og Aaby. Han skulle have deltaget i et bondeoprør i Vensyssel i 1441. Altså 74 år før Clementsfejden. Så med mindre bondeoprør var en lokalsport i Vensyssel dengang, må man formode at fælles idealisme bringer disse to sammen i en familierelation.

—————Ulf’erne—————

”Slægten skulle stamme fra Holsten, Hvor flere af dem allerede fra 1300 skal have beklædt de højeste embeder såvel i gejstelig som i verslig stand. I tiden ved 1400 spredtes de til Jylland, hvor Anders Ulff i Kjær Herred udmærkede sig og Erik af Pommeren skænked ham adelskab og navnet Kjærulf samt våben med en grå gående ulv.”

 

” De mistede Skjold og våben da de holdt med Christian d.2.”

” Wlffernes var en stor slægt i middelalderen”

—————————————————————–

Skipper Clements mor,

Anne Andersdatter Kjærulf,

Formegentligt født omkring 1450 på Fogedegården i Vadum sogn.

Hun er datter af ;

Anders Andersen Kjærulf.

Født omkring 1410 . (Et par år før Margrethe den 1. døde)

Han deltog i 1441 i slaget på Skt. Jørgensbjerg.

I 1448 boede han på Fogedegården. Han nævnes i 1450 til 1454, som herredsfoged i Vadum sogn. Kjærulf’erne var herredsfogeder i Kjær i ca. 250 år, fra 1440 – 1684.

Formegentlig gift omkring 1451, med Mette Grib. De havde mindst 4 børn; Anne, Peder, Jens og Anders. Han dør sikkert før 1458, idet en Thord Nielsen både dette år og 1460 nævnes som herredsfoged i Kjær Herred. Måske er Anders død, inden hans sønner er myndige, idet det foged embedet i Kjær herred ellers har har været knyttet til familien Kjærulf fra Middelalderen og til det 1700 århundrede. Lige undtagen den periode Thord Nielsen havde hvervet.

Hans far;

Anders Andersen Ulf.

Han må have været født i sidste halvdel af 1300’tallet. Han levede i hvert fald i 1430. Han var, som hans søn efter ham, herredsfoged i Kjær. Han ejede og døde på Aslundgård i Vadum sogn, hele 70 år gammel og blev begravet på Vadum Kirkegård i 1454. Desuden ejede han en hel del gods i Kjær, Hvetbo og Hann herred.

Anders Andersen Ulf, og hans slægt skulle stamme fra Holsten. Han levede under Margrethe d 1.’s regeringstid. Ligeledes i Erik af Pommeren, Christoffer af Bayern og Christian d.1.’s tid.

Efter at have haft foretrædende for kongen, vedr. en (mærkelig?) sag, som faldt ud til hans fordel spurgte kong Erik af Pommeren hvorfra  Anders Ulf kom, og da han svarede; (fra) Kjær, slog Kong Erik af Pommern(1397-1439) ham til ridder, med navnet Kjærulf.

I Kjær herred ligger det velhavende Vadum sogn. Navnet Kjær hentyder til et lavtliggende, fugtigt stykke jord, el. eng, mark osv. idet Kjær herred i ældre tid overvejende bestod af vandrige områder og mosestrækninger.

Der er usikkerhed om hvem der er hans kone, idet dette, dengang, åbenbart var en mindre detalje. Men man mener at Anne Madsdatter Orning er et bud. Hun skulle være søster til rådmanden Svend Madsen Orning i Ålborg.

( der er lidt informations mæssigt roderi om det var ham eller hans far der blev adlet. Men på det tidspunkt hvor Erik af Pommeren der var konge, må det have været denne Ulf der menes.

Erik af Pommeren kommer først på banen som konge efter 1396 og Anders far skulle være død i 1360.

Hans far;

Anders Ulfsen (Wlffsen Litle)

Født på et ukendt tidspunkt i første halvdel af 1300’tallet. Han skulle være død ca. 1360. Han var gift med Gertrud Falk.

Han var væbner ( og kunne som så tilføje ”a Wapn” efter sit navn. Han skulle angiveligt have deltaget i et slag mod kong Valdemar Atterdag i 1351.

Anders Ulfsen skulle have haft en ”brydegård” hvilket på det tidspunkt kunne klassificeres som en større fæstegård. Til en sådan brydegård hørte ofte en række husmandsbrug, der ydede hoveri til brydegårdens drift.

Fra omkring midten af 1200-tallet ændredes strukturen på de store godser. Typisk var det at relativt store såkaldte brydegårde havde mindre landbogårde og små gårdsæde stavne tilknyttet. Gårdsæde stavnene var det, som senere kaldtes for huse med og uden jord. Beboerne af disse – gårdsæderne – var formentlig trællenes efterkommere, idet at da slaveriet efterhånden forsvandt, fik disse mulighed for at gifte sig og bosætte sig for sig selv. Brydegårdene var for store til at kunne drives af èn familie. Til gengæld var landbogårdene for små. Så meningen var, at landboer og gårdsæder skulle levere arbejdskraft til brydegårdene, der herved blev i stand til at yde meget store afgifter til godsejerne.

 

De danske konger Erik Menved og Christoffer d.2.’s (der til sidst kun var konge af et hus i Sakskøbing), udenrigspolitik havde været en dyr affære, og de havde lidt efter lidt udpantet hele landet til især holstenske grever; Gert ,”Den Kullede Greve”, og Johan. Landet styres håndfast af Grevernes riddere som de har ladet slå sig ned på kronens ejendomme. Så landet er i realiteten kongeløst, og ejet af fremmede. Da det begyndte at ulme kraftigt i krogene, ville greverne gerne finde en hurtig løsning for at få reddet deres aktiver, uden at få fingrene i klemme. Så Gert drog op i Jylland for at få styr på urolighederne og kradse nogle fa sine penge ind igen. Dette var voldsomt upopulært hos danskerne. Så han bliver i stedet myrdet af Niels Ebbesen, d. 1. april 1340. En freds-kommission foreslår at Christoffer d.2.’s søn Valdemar Atterdag (far til Magrethe d.1.) bliver gift med Gerts datter Hedvig. Herved får han det nordlige Jylland i medgift og så skal han indløse det øvrige rige hen af vejen, efterhånden som han får kradse skatter ind. Så har landet en konge og dette skulle desuden sikre Gerts arvinger deres penge. De slipper for at betale Hedvig hendes arv efter hendes far, samt hendes medgift, og det kan dulme gemytterne og holde ufred nede. Det går stort set også efter planen. Det går så godt at Valdemar har tid til at hjælpe sin svoger, Markgreven af Brandenburg, i et slag i Nordtyskland, hvor modparten var støttet af den tyske kejser, og som han vinder. En række jyske stormænd og nogle holstenske grever, der stadig befinder sig i landet, finder sammen. Sikkert ud fra forskellige bevæggrunde. De erklærede Valdemar Atterdag krig. I 1353, indgår man dog et forlig, og greverne får lov til at beholde deres pantslotte. 

Under disse uroligheder har vores adelsmand Anders Ulfsen, altså været væbner, sikkert for en af disse rige holstenske grever.

Hans far;

Ulf Andersen (Ulef Andree Gamli)

Født i slutningen af 1200’tallet.

Han var ligeledes væbner og som hans søn har han levet i urolige og politisk indviklede tider. Her i tiden under Erik Menved efter mordet på hans far Erik Klipping i Finderup lade.

Han ”skrev sig til (?)” Ulvholm i Hvetbo Herred. Han skulle have været med ved slaget ved Haderslev. Død efter 1335.

Hans kone Anne Jepsdatter Grøn, skulle være ud af en gammel jysk uradels slægt, der omkring 1600 tallet fadede ud til bondestand. (Knaber)

Hans far;

Anders Ulfssøn.

Formegentlig født i den sidste halvdel af 1200’tallet. Han skulle være død i 1308

Man ved faktisk intet om ham. Som flere af Ulf’erne er han hovedsagelig et element i rækken af mere eller mindre ukendte Ulf’er. Hvis liv var underlagt de på en gang fremgangsrige og urolige tider på det tidspunkt. Oftest er de kun beskrevet som X,søn af X o.s.v.(Se Pinterest side, vedr. Ulf’erne’s tid. Under slægten Rosenørn og de Hemmer)

Hans far;

Ulf Andersen

Fødsels tidspunktet og stedet er ukendt. Men han skulle i hvert fald være gift med Karine Skammelsdatter Griis. Hun må havde været i familie med Erik Skammelsen, hvis slægt havde hjemme på Nordentoft (Norringtoft) syd for Thisted. Ligeledes har slægten Griis hjemme på Slettegård i Hjortdal nord for Thisted.

Han må være død omkring 1280 . Han levede i og efter Valdemar Sejrs tid. Om denne konge, Valdemar (d.2) Sejr’s død i 1241, sagdes:” Med hans død faldt i sandhed kronen af de danskes hoved“.

Hans far;

Anders Ulfsøn

Født før eller omkring århundredskiftet, 1200. Død ca. 1246.

Han blev gift med Johanne Kieldsdatter Urne. Urne slægten er en af de ældste kendte danske adels slægter. Den ældste omtale af Urne slægten er på Bjolderupstenen, (ved Bjolderup kirke) fra omkring år 1200. Denne runesten er rejst over Ketil Urne. Denne Ulfsøn har levet samtidig med Valdemar Sejr.  Danne brog falder ned fra himlen i slaget i Estland, i år 1219 .

Han far;

Ulf Aggesøn

Denne Ulf er der ikke megen information om. På det her tidspunkt tynder det ud i informationerne.

I slutningen af 1100’tallet, her regerer Knud d. 6.  Stærkt flankeret af periodens anden kendte mand, ærkebispen Absalon. Denne har æren for at København blev en vigtig og stor handelsby. Han har ry for at have grundlagt byen med den var der vist i forvejen. Men han byggede en borg, der ligger der hvor Christiansborg ligger i dag.

Ulf Aggesøn’s far hed;

Agge Tygesøn

Det vides intet om ham, ud over hans navn Han levede midt i Valdemar den Stores regeringsperiode. Valdemar d. Store sikrede rigsenheden i året 1157, hvor han blev enekonge, og Roskilde blev landets hovedstad. Dette markerer således både afslutningen på den lange urolige periode i tiden efter 1131 og indledningen til det, som i Danmarkshistorien kaldes Valdemarernes storhedstid.

Agge Tygesøns far hed;

Tyge (Ture) Aggesøn

Heller ingen anden information om denne Aggesøn, andet end at han skulle være ud af den berømte Trud – slægt og forfader til Ulf’erne. Trud er en kort-form for Thrugot.

 

Hans far hed;

Agge (Aghi) Svendsøn

Jysk Høvding, ejede gods i Vendsyssel, Thy, Salling og ved Hobro. Da hans far er død ca, 1086 må han selv have levet omkring år 1100. Dette defineres som vikingetiden (900-1100). Så Agge (Aghi) må have været viking, eller i hvert fald levet i den tidlige middelander.

Hans far;

Svend Thrugotsøn

Fødsels tidspunktet er ukendt men han er angiveligt død ca. 1086.

Han var gift med Inga Hvide, som man ikke ved noget om, andet end at det er et faktum at Hvide slægten var denmægtigste og mest ansete stormandsslægt i dansk middelalder.

Svend og broderen Astrad var ifølge ”Knytliga Saga”, Knud den Helliges hirdmænd. De ledsagede ham, da et oprør i Jyllandbrød ud og forsvarede ham under kampen i Skt. Albani Kirke i Odense. Senere blev Svend gennem sin søster Bodilsvoger til kong Erik Ejegod.

Han var far til ærkebiskop Asser, Svend, biskop i Viborg, Christiern og Agge og stamfar til slægten Thrugotsønnerne, inklusiv ærkebiskop Eskil (Svends sønnesøn) og historikeren Svend Aggesen (Svends oldebarn og Eskilds nevø).

Hans far;

Thrugot Ulfsøn Fagerskinna

Han fødselsdag kender man ikke men han skulle være død omkring 1070.

Ha var dansk jarl og jysk stormand. Han var kong Svend Estridsens hirdstyrer og var med ham i slaget d. 9 august i slaget udenfor Halmstad. Han tog senere, som hans sønner, Knud den Helliges parti. Thrugot’s tilnavn ”Fagerskinna” betyder smukt læder/hud. Om han har haft specielt smuk hud vides ikke. Det kan også betyde “pergament”. Måske henviser det til noget helt andet.

Han var gift med Thorgunna Vagnsdatter (1036-).

Ulf Svendsøn Galiciensfarer

Født i Norge i år 999 og død 1062.

Han var gift med Bodil Håkonsdatter. Desuden var han Jarl og høvding i Jylland. Han er mest kendt for sine dristige vesterhavs togter. Han sejlede helt til Galicien i det nordlige Spanien. Under det 9. og 10. århundrede blev galiciske byer blev med jævne mellemrum overfaldet af normannere og vikinger. Tårnene i Catoria blev bygget som et forsvarsværk mod vikingernes overfald på Santiago de Compostela. Ulf Svendssøn, gik under navnet Galiciensfarer, fordi han havde været på pilgrimsrejse til Sct. Jacobsland( Galicien). Så med mindre ”pilgrimsfærd” var et påskud, har befolkningen måske ikke haft noget, at frygte for, med ham.

Adam af Bremen omtaler Ulf i anledning af et togt han skulle have gjort, helt op til de nordlige have. Han døde omk. år 1062.

Her drejer vi over på spinde siden og fortsætter med hans kone;

Bodil Håkonsdatter,

Blev født i Venden i Tyskland, født omkring 999 og død i Danmark efter 1062,

Hendes mor, Gundhild Burislawsdatter af Venden. Hun levede endnu i 1062, og var datter af Kong Knud den Stores søster, der var gift med den vendiske konge Burislaw.

Hendes far var;

Håkon Erik Ladejarl

Født omkring 998 i Norge og død ca. 1030 også i Norge. Han han druknede kun 37 år gammel.

Håkon var statholder i Norge fra 1028-30. Da faderen drog til England i 1015, for at hjælpe Knud den Store, blev han indsat til at styre faderens del af Norge. Han blev dog hurtigt overrasket af Olav den Hellige, der dog sparede hans liv og lod ham drage til England. Han blev dog igen indsat i 1028 som Jarl.
Kong Knud den Store regerede både over England og Danmark. Han var søn af Svend Tveskæg, hans slægt havde i lange tider regeret over Danmark. Hans far Harald Blåtand, havde regeret Norge og havde sat Håkons far Eirik Håkonson Ladejarl til at styre landet. Han og broderen Svend Håkonson regerede derefter landet indtil Eirik Håkonson Ladejarl drog til England, i og med at Knud den Store sendte bud efter ham. Eirik satte da sønnen Håkon jarl til at styre Norge. Håkon var søstersøn (nevø) til Knud den Store, idet han var søn af Gyda Svendsdatter.
Da Olav kom tilbage til Norge, tog han Håkon Erikson Ladejarl til fange og afsatte ham. Han tog da til hans morbror Knud (d. Store) i England og giftede sig med Gunhild Burislawdatter, en søsterdatter til Knud, hendes far var en vendisk konge. Men da Håkon sent på efteråret, som sendesendebud for kong Knud rejste til Orknyøerne, forliste han i Pentlandsfjorden og omkom.
Hans enke blev senere gift med den danske høvding Harald, søn af Torkel den Høje.

 

Hans far;

Eirik Håkonson Ladejarl

Født i år 964 i Norge og dør også i Norge i 1024. Han gifter sig med Gyda Svendsdatter.

I år 975 fik Eirik lenet ”Raumarike Vingulsmark” af Harald Blåtand eller måske af sin svigerfar Svend Tveskæg.

Han skulle være jarl for Trøndelag og Hålogaland i årene omk. 995. Senere var Eirik jarl og konge af Norge fra år 999-1015.

Eirik var uægte søn af af den navnkundige Håkon Sigurdson Ladejarl. Han var gift med Tora Skagasdatter

Håkon Ladejarl

I kongesagaerne berettes det: At en vinter rejste Håkon Ladejarl (hans far) til Opplandene i et gæstebud. Der havde han samkvem med en kvinde, der var af lav æt. Efter nogen tid opdagede kvinden at hun var med barn. Da barnet blev født, viste det sig, at det var en dreng. De døbte ham og kaldte ham Eirik. Da moderen så tog drengen med til Håkon Ladejarl, kunne denne godt se at han var faderen. Jarlen lod drengen vokse op hos hans gode ven Torleif Spake. Han var en mægtig og rig mand og drengen voksede sig stor og stærk.

I 1015 drog han med sin svoger Knud den Store til England, hvor han døde i 1023 eller 1024.
Han blev jarl af Northumbria i England (år 1016 – 1023).

Eirik deltog i hvert fald i 2 store slag, som var afgørende for Norges historie og gik sejrende ud af begge: Slaget ved Hjørungavåg (år 986) og slaget ved Svolder (år 1000).

Hans mor er;

Gyda Svendsdatter

Igen tages der et skridt ud på spinde siden. Gyda Svendsdatter er født i 980 i Roskilde. Hun dør i 1024 i Lade i Norge. Hun skulle efter sigende være datter af Gunhild Swietolava, så tilhører hun en ældgammel slægt der kan føres tilbage til år 600. Dog passer Gyda’s alder ikke til Gunhild’s. Så hun kan måske være datter af en frille (elskerinde). Men om hendes fader skulle der ikke være tvivl.

Hendes far er;

Svend Haraldssøn Tveskæg

Født i år 955 i Jelling i Jylland og død i 1014 i Gainsrough i England. Han reagerede fra omkring 960 til 1014. Hans tilnavn skulle efter sigende skyldes, at han bar sit skæg delt i to, hvilket var højeste mode i England dengang.

Dog skal nævnes at Svend var gift 2 gange. Først med den polske fyrstedatter Gunhild Swietolava. Med hende fik han datteren Gyda, men de ”blev skilt” og hun blev sendt i landflygtighed. Herefter gifter han sig med svenske Sigrid Storråde. Hende får han sønnerne Knud og Harald. Sigrid var enke efter den svenske kong Erik Sejrssæl. Så Svend havde helt klart en udenrigspolitisk fordel af dette ægteskab.

Det meste af sin regeringstid bruger Svend Tveskæg på at udplyndre England, og han ender med at erobre hele England. De første togter til England foregår i samarbejde med den norske høvding Olav Tryggveson. Siden bliver de uvenner, og danskerne og svenskerne indgår i en alliance mod Norge, og i år 1000, i slaget ved Svold falder Olav, og Svend Tveskæg bliver overherre i Norge.

Kong Svend foretog mange vikingetogter mod England, hvor han krævede “danegæld” af de slagne englændere. I 1002 forsøgte kong Æthelred af England et etnisk udrensning af danskere i England, hvor mange blev dræbt, bl.a. Svends søster Gunhild.
Det kaldte hævnlysten til live i Danmark, og de følgende år hærgedes Englands kyster.

I 1013 gik Svend Tveskæg over til regulær erobringskrig, da han selv sammen med sønnen Knud krydsede Nordsøen med en stor flåde. London forskansede sig og ødelagde broen over Themsen, for at standse vikingernes fremrykning.
Svends hær trak sig tilbage fra London med tab, men Svend Tveskæg var en dygtig strateg, og i stedet for at bruge kræfter på London, lod han sig hylde, næsten uden modstand, rundt omkring i landet, og i områderne op mod London.
Til sidst var London alene tilbage, omgivet af et land der helt og aldeles havde overgivet sig.

Kong Æthelred gav op og flygtede til Normandiet, hvor hans familie opholdt sig, og sidst på året i 1013 valgte det engelske rigsråd klogeligt Svend Tveskæg til konge af England.
Svend Tveskæg døde to måneder senere.
Død 3 februar 1014 i Gainsborough i England.
Kong Svend Tveskæg blev bisat i York og senere overflyttet til Roskilde Domkirke.

Hans far;

 

Harald Gormssøn Blåtand

Han regerede fra ca. år 940 til år 986.

Harald den Gode blev født år 920 i Jelling og døde 1. nov år 978.

Hans tilnavn skyldtes, at en af hans fortænder var blå el. sort.

Harald skulle have haft mindst 2, måske 3 koner. Gunhild Olavsdatter og/el. Gytith (der måske er den samme), mor til 5, bl.a. Svend Tveskæg,Erik, Hakon, Tyre og gunhild . Den næste kone Tove Mistivoj skulle være mor til de sidste to Thorgny og Mo.

Harald var konge over Danmark og Sverige. Først regerede han sammen med sin far Gorm i 15 år og så var han enekonge i 50 år så han har været en af de længst regerende konger. Harald var i starten hedning ligesom faderen, men forandringens vinde blæste og han lod sig døbe og byggede Roskilde domkirke. Forældrenes og hans egen gravhøje som han ellers havde bygget videre på, blev opgivet og han byggede en trækirke i Jelling hvor forlædrene blev flyttet til.

Haralds nye religion faldt ikke i sønnen Svends smag. Denne var tilhænger af de gamle guder, og blev uvenner med faderen herom. Saxo beretter om at Harald og Svend mødtes med følge på Helgenæs. Harald mente at det var kommet til forlig mellem ham og sønnen. Men da han senere på aftenen gik ud for at forrette sin nødtørft bag en busk, skød en af Svends krigere,Palnetoke, en pil i enden på Harald. Denne blev så alvorligt såret at han senere døde på Jomsborg hvor hans mænd bragte ham til. Året var 978, men han blev senere endeligt begravet i 986, i Roskilde Domkirkes om han selv havde ladet bygge. Jomsvikingerne tog senere Svend Tveskæg til fange, og man måtte løskøbe ham for en stor mængde guld.

Hans far;

 

Gorm Knudssøn d. Gamle

Gorm blev født omkring 893 i Jelling og døde år 961 også i Jelling. Han var Konge af Jylland.

Gift med Thyra Haraldsdatter (898-950)

De to runestene der nu står ved Jelling kirke er de ældste vidnesbyrd om Gorm den Gamle. Den mindste af dem bærer indskriften: “Kong Gorm gjorde disse kumler (runer) efter Thyre sin kone, Danmarks bod.” Den store sten er rejst af sønnen Harald til minde om “…Gorm sin fader og efter Thyre sin moder”. Disse kongers er omtalt i Adam af Bremens ærkebisp’s krønike fra ca. 1075 hvor Gorm, (Wurm), nævnes som værende konge over danerne. Han er på grund af sit hedenskab en højst uvillig vært for ærkebiskop Unni da han forsøgte at genoptage missionen i Danmark 935. Samme hjemmelsmand hævder at Gorm den Gamle og Harald Blåtand en tid lang regerede sammen.

Hvordan Gorm opnåede kongemagten i Danmark, og hvor stor en del af riget hans herredømme omfattede er der kun spinkle oplysninger om. Ærkebiskop Unnis ovenfor nævnte besøg i Danmark har sandsynligvis fundet sted i tilknytning til en af tidens få kirker, Ribe eller Slesvig/Hedeby, og det tyder på at Gorm i hvert fald herskede over den sydlige del af Jylland.