Klik her og se “Fam. Munk‘s” placering i stamtræet.      Dette er uden årstal og stednavne. Se disse øvrige data under “person Index” i menu linien.  Find  et navn og klik på index nummeret.

Denne side tager et lille side step, idet der gøres en undtagelse fra den lige linie, og Annes nevø bringes ind i billedet. Kun på grund af, at han, den kendte søfarer Jens Munk ,er en interessant personlighed og derfor vil få en kort omtale længere nede. (Ellers se mere om Jens Munk på Pinterest siden)

Anne Munk

Anne Munk blev født før 1545 og gift med borgmester i Ålborg i 1580, Frederik Christensen. Hendes far;

Niels Munk

Niels Munk blev født omkring år 1500 og døde 1565.

Han var søn af adelsmanden Jens Munk (d.æ.) f. ca. 1475.

Niels Munk bliver i 1530’erne gift, men man kender intet til hans kones herkomst. Men man ved, at hun ikke var adelig, og at Niels mistede sit adelskab for sig og sine børn ved at indgå dette ægteskab.

Fra omkring 1540 var han ejer af gården Hjørne eller Hørne, ved elven Viskan ca 10 km nord for Varberg i Halland, det nuværende Sverige. Han fik kgl. brev på hans og hustruens bøndergods, da ridderen Trud Ulfstand havde vidnet for ham, at han (i modsætning til hans far) ikke havde ” været i flok eller følge, i råd eller dåd med de oprørske bønder (mod Christian d. 2. )

Han får også livsbrev på færgestedet nær Aas Kloster, i Halland.

Han skulle (måske i samråd med hans far, idet faderen var i landflygtighed i Tyskland) omkring 1529, have solgt faderens 3 gårde i Skovløse, 3 i Vinløf og 2 i Ulstorp til abbeden i Bäckaskog.

Selvom denne slægt bor i Skåne og Halland har de åbenbart gods i det vestlige Jylland, så det er måske her slægten stammer fra. Han, Niels Munk i Hjørne klager i 1548 til kancellier over at præsten, hr. Christen i Dybe, havde taget nogle enebærtræer fra en af hans bøndergårde.

Dog har han ikke selv været bedre end, at borgerne i Varberg i 1557 (ifølge Kancelliets Brevbøger) havde klaget over at der ved ”Asserbroe”, (nær Niels Munks færgested ved Als Kloster og i nærheden af Hjørne ved Viskan ) var èn ved navn Niels Munk og andre Knaber (folk fra Nordjylland ?) der byggede store skibe der, drev købmandshandel der og udførte egetømmer til Tyskland imod kongens lov.

Han befinder sig dog på mellem grænsen mellem adel og bønder, så selv om han vise steder bliver omtalt som ” denne brevviser”, der henviser til en formular for ufri bønder, så bliver han i 1559 pålagt, sammen med andre, at dømme i en sag, mellem Mads Steen, landsdommer i Halland og Erik Rosenkrantz, lensmand på Varberg, på kongens vegne, angående ejendomme i Svinfos.

Ud over datteren Anne Munk har han også sønnen Erik Munk der er omtalt nedenfor.

Hans far;

Jens Munk (d.æ.),

Jens Munk var Skånsk – Hallandsk adelsmand, sikkert født omkring 1475 og må være død efter 1525. Selvom slægten benævnes ”- af Halland”, synes den dog oprindeligt at stamme fra det magre V. Gynge herred i Skåne, hvor Jens Munk hørte til i Skovløse. Han nævnes i mandstallet over ridderskab i Skåne i 1506. Men rig er han dog ikke, da han kun skal stille med 4 mand i tilfælde af krig, hvorimod de rigeste skal stille med hele 11 mand.

I 1508 er Jens Munk lensmand for Kong Hans på det stærke stenhus i byen Lyckå ved Lyckeby Å, i det østlige Blekinge nær den daværende grænse til Sverige, hvorfra han i 1509 til 1510 sender breve til kong Hans vedr. de lokale forhold under Danmarks krig mod Sverige og Lybeck.

Han meddeler bl.a. kongen, at han havde stillet 4 karle med heste og rustning til rådighed, samt at han havde sendt en hel del proviant til Kalmar Slot. Han oplyser også om hvad Lübeck’erne og den svenske hr. Svante Nilsson’s foretager sig, samt deres planer. Han meddeler at den danske fæstning Borgholm på Øland, er stærkt belejret og byen Avaskar i Blekinge er afbrændt, og beklagede at han ikke selv havde været tilstede. Men videregav også at Blekinge-boerne på Hjortespring Landting havde lovet at støtte kongen. Senere ( i 1510) meddeler han at have slået nogle Kalmar-borgere og købmænd ihjel og frataget dem en del røvet gods. Desuden har en af de tilfangetagne, røbet svenskernes og lybækkernes planer, samt givet informationer om belejringen af Kalmar slot og Borgholm.

1510 beretter han at at Lübeck’erne var sejlet fra Blekinge og nogle af svenskerne var taget med dem. Han fortæller i detaljer om Borgholm’s belejring, og svære tilstand. Han fortæller desuden at beboerne i Blekinge har vedtaget at de ikke vil betale skat før der er en varig fred. Samme år mister han sin udstationering på det stenhuset i Lyckeå i Halland.

Tidligere på året havde Jens Munk, ”lensmand i Lyckeå len”, i April fået kongens skøde på 4 gårde i Skovløse i Ønested sogn, i V. Gynge herred en gård i Vinsløf Kirkeby i samme herred. Disse gårde må have været blandt dem sønnen Niels (og/eller hans far Jens) solgte til abbeden i Bäckaskog i 1529.

Jens Munk hører til de halvfattige lavadelige, der 1525 holdt på den forkerte hest og sluttede sig til den fordrevne Christian d.2 imod Frederik d.1.

Således skal Jens Munk af Skovløse i slaget ved Bunktofte ved Landskrona, 28. april 1525, have holdt med Søren Norby og de skånske bønder mod Frederik d.1’s feltherre Johan Rantzau. Før 9. juni samme år blev det åbenbart for hedt, så han, Jens Munk af Gynge Herred, Danmark ( Halland) flygtede sammen med den højadelige Niels Brahe til Vanås (Vandås), til Mecklenburg. Om han døde her i landflygtighed vides ikke.

Anne Munk’s bror og Jens Munk (d.æ.)’s barnebarn;

Erik Munk,

Erik Munk blev født omkring år 1530, og han døde i 1594, ved hængning i fængslet på Dragsholm.

Han nævnes i 1562 som slotsfoged på Vardøhus i det nordlige Norge. Han deltog i Den nordiske Syvårskrig og var bagefter fra 1570 til1585 lensmand i Nedernæs len i syd Norge med bopæl på gården Barbo ved Arendal. Her skulle hans søn, søfareren Jens Munk være blevet født.

Hans fader Niels Munk har jo mistet sit adelskab i og med, at han har giftet sig med en ikke adelig kvinde. Men sønnen Erik bliver i 1580 adlet igen, mens han er lensherre på Barbo, på grund af hans deltagelse i krigen.

Han får her det gamle slægtsvåben, som hans far og farfar havde brugt, men i en forbedret udgave. Den vinklede guldsparre er der stadig, men er blevet garneret med røde haner og ridderhjelm.

Han har åbenbart ikke tænkt sig at gøre faderens fejl om, og risikere at miste sit nyerhvervede adelsskab, for gifter han sig med Jens’s mor, Anne Bartholomæidatter(d. 1623) vil han både miste titel og ejendom. Hun er datter af en simpel bartskærer fra Helsingør. Denne disposition giver imidlertid bagslag.

Han var en krævende lensherre og hans efter sigende ”hensynsløse udsugning af befolkningen, og hor” som han så også var anklaget for, resulterede i, at han i 1585 bliver sendt til København. Han bliver fundet skyldig i disse anklager og al hans ejendom inddraget. Han havner i landets værste fængsel, i det berygtede hovedtårn, på Dragsholm, Sjælland.

Efter, uden held, at have skrevet flere ansøgninger om benådning, gav han op og hængte sig selv.

Han blev i 1594 begravet under galgen på Dragsholm. Da sønnerne Niels d.y. og Jens Munk d.y. er ”uægte”, idet forældrene ikke er gift, og da deres mor ikke er adelig, så er der ikke noget at komme efter.

Søfareren Jens Munk d.y.

Han blev født 3 juni 1579 på godset Barbo ved Arendal i det sydlige Norge. Som sagt søn af Erik Munk og bartskærerdatteren Anne Bartholomæidatter. Efter faderens fængsling vil Anne åbenbart så langt væk som muligt og flytter over til Frederiksstad på den anden side af Oslofjorden med sine to drenge Niels og den syv årige Jens.

Han genser desværre aldrig sin mor, Anne, der dør i 1623. Se mere om Jens Munk på Pinterest siden.( Anne Munk er faderens søster og ikke moderens som der står i  “Jens Munk” linket)