DE HEMMER…. Den danske slægtsgren fra Ålborg.

Klik her og

se “Fam. de Hemmer‘s”  placering i stamtræet.            Dette er uden årstal og stednavne. Se disse øvrige data under “person Index” i menu linien.  Find  et navn og klik på index nummeret.

En  gren af  de Hemmers  Hollandske adels familie indvandrede til Danmark, men det blev aldrig annekteret som dansk adels-stand. Ifølge Peder Dyrskjøt,  er der god begrundelse for, at de Hemmer stammer fra den hollandske slægt, van Hemert.;

“Hemmerts Feste ved Heusdan mellem Maas og Waal Flod, hvor Floris, Greve i Holland, blev dræbt, er blevet opført af en fordreven Konge fra England; hans Afkom har siden floreret der og er kaldet de Hemmer og var en stor Slægt. Derfra er Hemmer i Aalborg kommen hid i Købmandshandel.”

Det med den engelske konge passer efter al sansynlighed ikke, men slægten skulle dog have haft sine rødder i den franske adel. Den danske slægts våbenskjold, er dybest set et spejlbillede af de hollandske van Hemet slægts våbenskjold. Slægten van Hemert stammer fra byen Nederhemert. Slægten refererer her til borgen/slottet, Kasteele Nederhemert, der ligger lidt nogle kilometer nord for byen. Slottet (se  nedenfor) er bygget på en ø i Maas nær Heusden, i starten af 1300 tallet, vist nok af en Willem de Couq van Hemert, men åbenbart ikke den Willem der er omtalt her nedenfor.

Cock slægtens stamfader Raoul II de Châtillon, ( el. Rudolf I de Cock)  (der levede omkring 1210-1283)  tilhørte en gammel fransk adelsslægt fra Maison de Châtillon sur Marne. Han er fader til Rudolf d.I de Cock  van Weedenburg (1242-1316) og hans  brødre Hendric de Cock (1244-1312), Willem de Cock(1249-) og Cijsbrecht d. I de Cocq Herr van Hemert, der allerede er omtalt som sådan før opførelsen af Kasteele Nederhermet (ca.1230-<1280) og dermed skulle være de Hemmer slægtens stamfar.

Raoul II de Châtillon gør sammen med andre adelige oprør mod den franske konge. Da han en tidlig morgen besejrede dennes tropper, var kongens  kommentar til dette; Le Cocq à chantè de bon matin – Hanen galer tidligt. Dette giver Raoul tilnavnet de Couq (hanen). Efter dette oprør var Raoul ikke mere sikker i Frankrig hvorfor man flygtede til familiens arvegods ved Weerdenberg i Holland.

Den første kendte medlem i Danmark , er Henrik de Hemmer,  som nævnes i 1586. Der findes en Hendrik van Hemert i 1550, men om det er “vores” de Hemmer er uvist. Denne 1550-tals Hendrik’s slægt kan spores ca. 10 generationer længere ud, men så opstår der nogen usikkerhed om hvem der egentlig er søn af hvem, da hver anden søn/fætter hedder enten Johan, Rudolf, eller Cijsbrecht, og årstallene kun er omtrentlige. Dog havner man til sidst hos føromtalte Raoul d. II de Câstillion.

Slægten fra Châtillion er det også lidt svært at holde styr på (da årstal ofte er skønnede), og jo tættere på nutiden man kommer, desto værre bliver det.  Flere medlemmer af slægten var riddere, ikke mindst den navnkundige, Renauld I de Câstillion,  som man mener hører til dette hus; Câstilion sur Marne. (Det er i hvert fald hvad man får at vide på Wikipedia hvis man søger på bynavnet, mens der står noget andet hvis man søger på hans navn, så måske stammede han fra det første sted og ejedede det andet sted)  Han var i hvert fald en kendt og karismatisk figur. Han deltog i det 2. store korstog (1145-1149), han giftede sig til titlen som fyrst af Antiokia, (kendt som “kristendommens vugge” i datidens Syrien og nutidens Tyrkiet) og senere også via ægteskab til titlen som fyrst af Transjordanien. Han ragede  bla. uklar med kejser Manuel d.1 over pengesager, og ville hævne sig på denne ved, at angribe Cypren, og  han forsøgte derfor, at tvinge patriarken Aimery Limoges, til at finansiere denne ekspedition. Da denne nægtede, fik Raynald patriarken fanget, klædt nøgen, slået og smurt ind i honning, og efterladt i den brændende sol på toppen af citadellet. Da patriarken blev løsladt, kollapsede  han i udmattelse og accepterede at finansiere Raynalds ekspedition mod Cypern. Raynald styrker angreb Cypern, hærgerede øen og plyndrede dens kristne indbyggere.

Han blev dog også af datidens skribenter, kaldt;”- den største fjende af islam” og  blev til sidst fanget og halshugget af den muslimske Saladin (kendt fra Arn af  Jan Guillou). Beskrivelser af Reynald indgår i bøger og film. Han blev portrætteret i Ridley Scotts film “Kingdom of Heaven”. ( Se Pinterest om Châtillion sur Marne, og de Hemmer-slægten og Renaud de Châtillion).

De Hemmer slægtens borg Kasteele Nederhemert  brændte under anden verdenskrig men blevet genopført og ny-restureret i 2005.

Hvordan Henrik de Hemmer kan være indplaceret i slægten diskuteres stadig, men navnet Henric ( i forskellige varianter) figurerer i stamtræet her og der.

 

Henrik de Hemmer

Henrik de Hemmer var gift med en ukendt kvinde (måske N.N. Van Tuijll, f. ca. 1550) og havde børnene Christopher de Hemmer d.æ. (ca. -1585 – død 22 maj 1658). Anne de Hemmer, født senest 1592 og død 1644 ( gift med købmanden Henrik Kock) samt måske også Knud de Hemmer (død 1622). Henrik de Hemmer dør 24. november  1591 og ligger begravet i Budolfi kirke. Hans søn;

Christopher de Hemmer d. æ.

Christoper de Hemmer en købmand og borger i Aalborg 1610, rådmand i 1630 og blev borgmester i samme år. Han var først gift Johanne Jørgensdatter ( datter af  købmand og borgmester i Ålborg, Jørgen (Bang) Olufsen og Maren Poulsdatter Pop,) ( hans søn, Chrstopher.d.y. bliver senere gift med hans første kones niece, Magdalene) og anden gang blev han, Christopher d.æ., gift med med Karen Suhr Lauersdatter. Han var allerede i 1620  en meget velhavende mand. I 1630 overtager han den ene af byens to borgmesterpladser. Endnu i 1651 er han nævnt som borgmester.

Hans børn med Karen Suhr Lauersdatter;

1# Karen (Catharina) de Hemmer, f. 1627, d. 1694 

2# Laurits de Hemmer, f. 1632, d. 1668 

3# Christopher de Hemmer d.y., f. 16 nov. 1634, Aalborg Købstad , d. mar. 1684, Aalborg Købstad 

4# Anne Christophersdatter de Hemmer, f. 23 feb. 1637, Aalborg Købstad , d. 5 apr. 1703, Tvilum (Gjern H., Skanderborg) 

5# Hans de Hemmer, f. 1638, d. 1677 

6# Margrethe Ingeborg Christophersdatter de Hemmer, f. 22 sep. 1643, Aalborg Købstad , d. 10 dec. 1723, Ribe Købstad 

7# Didrik de Hemmer, f. 1643 

8# N.N. Christophersdatter de Hemmer, d. 1659 

 To af hans børn med Karen Suhr Lauersdatter;  Anne (Christophersdatter) de Hemmer 1537-1703 og  hendes bror, den hovedrige, senere godsejer af Refsness, Christopher den yngre 1634-1683, bliver, via deres egen slægt og deres ægteskaber del af nogle højest interessante slægter, der rummer både søfareren Jens Munk, Skipper Clements, adskillige borgmestre, godsejere, jyske rigmænd og storkøbmænd.

Christopher de Hemmer d.æ.’s  segl, Værnfeld tegning.

Christopher de Hemmer d. y.

Christopher de Hemmer d.y. blev født i 1634 og ægtede i 1661 Magdalene von Ginchel, der ligesom han selv nedstammede fra en, til Aalborg indvandret, hollandsk slægt, og var datter af en borgmester; Christen van Ginchel.

Han var købmand og ejede Ålborg’s største købmandsgård , Spritgården” ned mod fjorden i Jomfru Anegade. (det indsatte (grønne) link er næppe af det omtalte hus men giver lidt af stemningen.)

I 1679 købte han hovedgården Refsness.  Han vedblev, også som godsejer, at bo i Aalborg, men holdt en forvalter på Refsnæs. Han prøvede gennem sit liv, at samle godsets tidligere besiddelser, der var solgt fra under tidligere ejere og han ejede til sidst næsten alt i 2 mils afstand rundt om godset, inden hans død i 1683. Han er så rig at han også driver udlånings virksomhed, og låner penge ud til omegnens dårligere bemidlede adelige. I 1682 ejer han ikke mindre end 30 huse og gårde, samt 52 lejligheder i Ålborg by. Desuden er der blandt husene hele 3 vandmøller, samt et par skibe. Inklusiv altså også Ålborgs største købmandsgård “Spritgaarden” hvor en enkelt to-stokværks lagerbygning er genopført i Den gamle by i Århus, som museets brændevins brænderi. Desuden ejer han den store gård som hans svigerfar Jørgen Olufsen byggede ved Østerå, i 1616 , der nu kaldes Ellen Marsvins hus. Østergade 23-25. (Se Pinterest side.)

Da han dør efterlader han sig foruden en anseelig mængde jordegods, smykker med guld og diamanter, sølv og forgyldte pokaler og kander, kobber køkkengrej, dyre klæder, fint linned, kostbare våben, værdifulde bøger, og udsøgte møbler, samt en større besætning af diverse  husdyr, og desuden mængder af lagervarer fra hans købmandsgård .  Opgørelsen af boet tog et halvt år og fyldte to tykke bind med hundredvis af sider.

Refsness

Den 100 meter lange ladebygning på Refsness fra 1600 tallet.

Da Christopher de Hemmer d.y.  døde 1684, giftede  Magdalene von Ginchel sig anden gang med assessor Thøger Lassen til Rødslet og Klarupgård, som imidlertid døde allerede 1689. (Læs mere om Magdalene von Ginchel under “Slægten von Ginchel“).

Hendes børn:

1#hristopher de Hemmer d.III (1662 –  1704 på Refsnæs)

2# Georg Jørgen de Hemmer (ca. 1664 i Aalborg – 1724 i Aalborg)

3# Christian von Ginchel de Hemmer

4#Bente Maria de Hemmer (1669-1697)

5# Karen Christophersdatter de Hemmer (1673 i Aalborg – 1746 på Hersomgård)

Georg Jørgen de Hemmer var kancellisekretær og skrives i 1718 “til Refsnæs”.   I 1724 døede han og testamenterede sin formue til de to nevøer Christopher de Hemmer og Chistopher Rosenørn til Hersomgård og Korsøgård.

Anne de Hemmer og Peder Mathiesen Rosenørn’s søn, Christopher Rosenørn 1672-1745 gifter sig med kusinen; Cristopher d. yngre og Magdalenes datter, Karen de Hemmer 1673-1746. Karen de Hemmer og Christopher Rosenørn får bl.a. datteren Anne Rosenørn 1701- 1758. I hendes ægteskab med oberst og regimentschef Friderich Busch får de bl.a. datteren Sidsel Busch, gennem hvem den vidtspredte adelige gren, på denne  stamme, udspringer. Hun ender som sådan, som  dette træs 5xtip oldemoder til de yngste rodskud på dette stamtræ. 

ANNE DE HEMMER 1537-1637

Anne og Christopher d.y.’s mor, Karen Suhr Lauersdatter ca.1600-1671, stammer på moders side fra Laurs Guldsmed ca.1535-ca.1570, og mon ikke han er opkaldt efter hans, eller hans fars erhverv, som man ofte ser det, og hans kone Johanne Thomasdatter (datter af Thomas Poulsen og Marine Sørensdatter (der ikke er identisk med skipper Clements kone af samme navn!). De er begge døde inden 1561. Hendes (Marine’s) onkel var borgmester Oluf Poulsen i Skive) og han påtager sig opfostringen af de yngste børn efter forældrenes død. Karen Suhr (Suur)  far var, købmand og rådmand;  Lauers Sur Jensen’s (ca. 1560-1632),  Hendes bedsteforældre var på faderens faderens side Jens Sur og Anne Klementsdatter, den ene af den navnkundige (læs mere under “slægten Clements“) skipper Clement’s to døtre, der begge figurerer i dette stamtræ. Den anden søster Cristenze blev gift med Povel P. Pop der er forfader til før omtalte Magdalene von Ginchel  (gift med Christoffer  de Hemmer d.y.)  Magdalene er faktisk Christoffer d. ældres første kones , Johanne Jørgensdatter’s niece. Følg denne slægt videre via slægterne Rosenørn, samt von Ginchel.