Klik her og se “Fam. Rosenoern ‘s” stamtræ.                     Dette er uden årstal og stednavne. Se disse øvrige data under “person Index” i menu linien.  Find  et navn og klik på index nummeret.

Denne slægt blev først adlet da Peder Madsen får våbenbrev på navnet Rosenørn i 1679. Men her starter vi med hans oldefar;

Niels Poulsen,

Niels Poulsen blev født 1514 i Kvorning mellem Randers og Viborg. Han var ”sandemand” og en af byens ”oldinge”… (visse (i reglen 12) gårdmænd af de ældste ell. mest ansete i et herred, som var udnævnt til at vidne i sager ang. markskel og lign. )

Gift med Mette Pedersdatter. Han døde 18 Jun. 1559 i Randers. Formegentlig begravet i familiegraven i Skt. Mortens kirke. Hans søn;

Poul Nielsen,

Poul Nielsen blev født mellem 1551 og 53. Gift med Kirsten Madsdatter, der er født midt i 1500- tallet som datter af Mads Andersen og Karen Bajsdatter. En kendt slægt fra Randers. Karen døde i Sep. 1626.

Poul Nielsen menes at have bygget og været ejer af det smukke gamle, to-stokværks hus med ”Andreaskors” bindingsværk, på hjørnet af Rådhustorvet og gaden ”Houmeden” i Randers.

Han er fra 1578 nævnt som købmand og fra 1616 ( hvorfra også byens første rådhus er omtalt) som borgmester. Han dør dog allerede i 1618, efter kun to år som borgmester.

Poul Nielsen og Kirsten Madsdatter får 11 børn, men kun 4 af dem overlever. Sjovt nok hedder to af de afdøde døtre fra 1590’erne ; Anne og Hofman til mellemnavn, mens navnet Hofmand ellers først kommer ind i familien i starten af 1600-tallet da deres svigerdatter Anne Nielsdatter kommer ind i familien. Hendes første mand hed Hofman. Så hvad den forbindelse er, kendes ikke, andet end at rige mennesker jo omgås andre rige mennesker, og man sommetider ser børn opkaldt efter personer familien sætter specielt pris på.

Men de overlevende børn kommer i al fald godt af vej. Den eneste af de overlevende døtre, man kender; Anne Poulsdatter, bliver gift med provsten i Støvring herred og sognepræst i Skt. Mortens kirke i Randers, magister Peder Thøgersen, 1582-1634, der i en periode var lektor i Latinskolen i Randers, og som forfatter nogle af de få kendte komedier fra tiden før Holberg. Han er søn af af Thøger Lassen, der igen var søn af borgmester i Randers; Peder Lassen, og svoger til borgmester i Randers, Niels Jacobsen). Begge Poul Nielsens sønner bliver også borgmestre; storkøbmanden i Randers, Thomas Poulsen og broderen Mads Poulsen der viderefører dette stamtræ.

I Trap Danmark 3 udgave står der følgende om perioden;

” Men alligevel har anden halvdel af 1600 og første halvdel af 1700 århundrede været en storhedstid for byen, da den under landets alm. fremvækst tog et stort opsving, især ved handel og søfart. Driftige købmænd skabte store formuer og bragte glans over deres by. („Det liden Kiil, fordi mange rentenerer boede der, og der var mange rede penge“). Alt i slutningen af middelalderen havde brødrene Niels, Peder og Anders Paaske „forbygged alle borge“, dvs.: bygget huse større end borge, i den nyere tid nævnes bl. a. Peder Anchersen († 1655), tillige raadmand og borgmester, der „lod bygge og til søen udrede, herfra stranden 30 skibberumme“, Niels Jacobsen, Niels Mogensen († 1666) (se slægten Jacobsen), tillige borgmester brødrene Mads Poulsen og Thomas Poulsen († 1669), Michel Thygesen Hviid († 1672), tillige borgmester Mads Hansen Bentzen († 1673), Familien Bay osv.”

Dr. Chr. Skjønning skrev i sit klagevers ved Mads Poulsens bror; Thomas Poulsen’s begravelse ( i 1666):

„Du fede Laksestad, berømte Rigdomskiste,

Du som af Borgerslajgt i danske Land fremviste

Det allerbedste Blod, din Poulsen, Hemmer, Hviid,

Din Hofmann, Bentzen og din Lasson fordum Tid“. 

Af verset ses, at fiskeriet, særlig af laks, endnu dengang havde stor betydning for byen. Af andre kendte varer fra Randers, nævnes foruden handsker også bryggeri af Burøl, hvis ry vistnok holdt sig til langt op i 18. århundrede. 

I 1609 var Poul Nielsen, (sammen med noget familie til hans datter Anne; rådmand og senere borgmester Niels Jacobsen, og dennes svigerfar, Peder Lassen)  kong Christian d. 4 gæst, hos lensmanden Ekse Brok, der var Poul Nielsen’s foresatte, og med hvem han havde tæt samarbejde. Dette gilde involverede ifølge Niels Jacobsen’s erindringer, en mindeværdig brandert.

Ligesom hans far, var den højt respekterede Poul Nielsen også rådmand, og en af Randers by’s 24 ”oldinge”. Fra 1584 var han byens ”Kæmner”, hvad der svarer til kommunaldirektør i dag. Fra 1616, som før omtalt, var han borgmester.

Mads Poulsen,

Mads Poulsen blev født 1600 og død 1678.

Han gifter sig i 1621, med den velhavende borgmester i Randers, Niels Jacobsen’s datter, Anne Nielsdatter. (1601 – ca. 1663), der

” Var udi sin tid meget bekendt af hendes forstand.”

Sønnen nævner hende med tilnavnet Vestenie, på hans gravminde, (og her kalder han også faderen Mads Poulsen for Rosenørn, selvom det er en tilsnigelse), men det var angiveligt Niels Jacobsens første kones Margrethe Christophersdatter der også hed Vestenie Udsen  (og med hvem han havde døtrene;
Katrine Nielsdatter, død 3. juli 1594,                                       Margrethe Nielsdatter, død 17. dec. 1595 og                                       Dorethe Nielsdatter,død l. apr. 1596).                                                   Vestenie-slægten var oprindeligt en pommersk adelsslægt, der i starten af 1400-tallet flyttede til Danmark.

På dette tidspunkt, i 1621, boede han formegentlig i hjørnebygningen, Hovmeden og Rådhustorvet, som hans fader byggede og som han nok har arvet efter faderen, da han dør i 1618. Mads Poulsens egen søn, Peder Rosenørn, skal også have ejet dette smukke hus der stadig er delvis bevaret, om end den indgår i det moderne forretnings kvarter. 

Mads Poulsen var storkøbmand, fra 1638 rådmand og fra ca. 1655 var han borgmester i Randers. Dette var han øjensynligt indtil 1664. Men han nævnes som tolder i 1668 og som godsejer på godset Tvilumgård ved Faarvang fra 1661.

Tvillumgård

Han var yderst velhavende. Mange af hans foretagender drejer sig om lån, køb og salg.

Han skal endda have udlånt penge til kongen, på et tidspunkt, inden og/eller under, Svenske-krigene i 1657-59, og det endda, en betragtelig sum, idet han 6. Juli 1661, for 35034 rdlr. og 43½ sk. får udlagt det middelalderlige Tvilum Kloster med tilhørende birk i Tvilum sogn ved Faarvang, mellem Viborg og Århus.

Selve hovedgården, Tvilum Ladegård el. Tvilumgaard, havde et tilhørende på 50 hartkorn, desuden store skovstrækninger, flere ålegårde og 50 tdr. hartkorn bøndergods (Holmgaard i Serup sogn var blandt de største af disse bøndergårde.) Samt ”Jus patronus” og tidende til Tvillum Kirke.

I løbet af Christian den 4. regeringstid gav en sådan patronsret (Jus patronus) ret til kirkens renter, indkomst og tidener, som oftest også kongetidende. Disse blev ligefrem solgt som krongods for en fast takst. Til gengæld skulle kirkeejeren så vedligeholde kirken tilbørligt og afholde alle udgifter, præsteløn osv. 

Mads Poulsen og hustru ses derfor i 1667 som giver af et dåbsfad og en alterkalk til Tvilum sognekirke. Disse befinder sig nu om dage i Skorups kirke. Se mere på Pinterest ( om Mads Poulsen).

Først efter enevældets indførelse i 1660 -1661, blev det (for at rette op på landets skrantende økonomi) muligt for borgerlige at eje jordegods. Dette var absolut ønskværdigt for mange rige borgere, der havde været afskåret herfra, idet dette ellers kun var forbeholdt adelen. Ikke mindre end tre borgmestre i Randers anbragte hele deres formue i jordegods. Mads Poulsen søgte og fik ved den lejlighed sin afsked fra embedet, og trak sig herefter tilbage som godsejer. ( Se Pinterest side vedr. enevældet)

Mads Poulsen og Anne Nielsdatter fik 6 børn;

1# Poul Madsen ca. 1623 – 1659.

Blev student i 1642, Viborg katedralskole. Studerede 1652 i Padua i Italien. Var deltagende i krigen udenlands i 12 år og endte med at blive skudt under et angreb i 1659, kun 39 år gammel. 

2# Peder Madsen Lassen, 1624 -1676.

Land- og krigskommisær i Jylland. Gift med Marie Worm.

3# Kirsten Madsdatter, adlet Rosenørn i 1679. F.1628, d. 1694

Gift 1. gang med Clement Clemensen, -1672, amtsforvalter over Skanderborg og Aakjær amter. Gift 2. gang med Peder Lerche 1642 – 1699, landsdommer og ejer af godset Lerkenfeld.

4# Karen Madsdatter, 1630 – 1710,

Gift med Niels Mogensen, 1610 – 1666, Borgmester i Randers i 1664.

5# Peder Madsen ( Mathiesen), adlet Rosenørn i 1679. Født 1635, død 1706. Se nedenfor. 

6# Maren Madsdatter, 1643 – 1723, Gift med Jens Poulsen, amtsforvalter over Møns Land, Havreballegaard amt, assessor i Kommercekollegiet, land- og krigskommisær, ejer af Søbygård ved Hammel. Deres 3 sønner blev adlet i 1718.

Under den 2 år lange tyske besættelse af Jylland, flygter Mads Poulsens kone sammen med sin mor til Marstrand. Her føder hun i Januar 1628 datteren Kirsten. Mange af de velhavende borgere fra de Jyske Købstæder flygtede under denne besættelse til Halland og Skåne. Deres søn;

   PEDER MATHIESEN ROSENØRN

                                  ANNE DE HEMMER 

Peder Madsen (Mathiesen) Rosenørn.

Peder Madsen Rosenørn blev født 1635 og dør i 1706 og bliver begravet i Tvilum kirke, hvor der endnu er gravminder over familien.

Peter Mathiesen fik privatundervisning, og blev indskrevet ved Københavns Universitet i 1656, under sit latinske navn Petrus Matthiæ Rhandrusius (Peder Mathiesen fra Randers). Han studerede fra 1660 til 1662 i henholdsvis Heidelberg, Tübingen og Strassburg. 

I 1664 bliver han gift med Anne de Hemmer, (1537- 1703) datter af storkøbmand og borgmester i Ålborg, Christopher(d.æ.) de Hemmer, uden forudgående trolovelse og lysning.

Højlærde Peder Mathiesen bliver i 1676, ” hans kgl. majestæts” assessor, i Kommercekollegiet (hvilket er er et centralforvaltnings organ vedrørende handels-, søfarts- og industri forhold). 

Efter hans faders død i 1677/78 overtager Peder Mathiesen faderens gods Tvilumgaard ved Faarvang og bliver omkring samme tidspunkt, 20. Marts 1679 (sammen med søsteren Kirsten, der er gift med landsdommeren Peder Lerche) ”beåndet” af Christian d 5. med et våbenbrev med navnet Rosenørn. Slægtsvåbnet er firdelt med rose og kronede guld ørne. Toppet med en hjelm med hvide hejrefjer, samt sorte og røde strudsefjer. (se øverst på siden.)

Ligesom faderen tjener han på at låne penge ud til fattige adelsmænd med pant i deres gods, og køber også ejendomme (sikkert under favorable vilkår.). Han interesserer sig for kirkerne omkring Tvilumgaard (hvilket jo nok også var en udmærket indkomstkilde… Jus Patronatus). Han tilegner sig i hvert tilfælde også kirker patronater i Grønbæk, Svostrup, Hinge kirker, samt Gassum kirke i Randers, og skænker dertil diverse kirkelige genstande (se Pinterest side.) 

Til Tvilumgaard var knyttet Tvilum Klosters gamle birk der i 1650 blev lagt sammen med Vejerslev gamle birk, so to birker kunne betjenes samme ugedag, med fælles tingsted. Senere, i 1687, blev Gjern og Framlev herreder og yderligere to sogne fra Sabro herred lagt til. 

Landbirkene, eller birketinget var den daværende domstol. Med de adelige lensgodser fulgte ”birkeret”. D.v.s. At lensherren fik juridisk myndighed på området der hørte under godset. Dog måtte han ikke selv være dommer, men det var ham der der ansatte og aflønnede både birkedommer og birkeskriver. Dette har nok kunne påvirke afgørelserne i fordelagtig retning for lensherren og dennes interesser.

Dommeren, eller Birkefogeden der blev udvalgt af lensherren, havde særlige rettigheder til at modtage visse bøder. I 1680’erne blev antallet underkredse reduceret fra 600 til 300, mest for at forbedre dommernes indtægter. Så man sammenlagde herreder og nedlagde birker, som blev lagt ind under andre herreder eller omdannet til adelige birker i forbindelse med salg af krongods.( se Pinterest)

Peder Mathiesen Rosenørn var, selv efter tyve år, ikke den eneste ejer af Tvilumgaard. I 1701 sælger nevøen, Oluf Lassen sin arvede del af Tvilumgård til Peder Rosenørn. Efter krigen i 1658-60 var Tvilumgaard’s huse i en temmelig forfalden stand. Hverken Peder Rosenørn eller hans far lader til at have gjort ret meget ud af at fremtidssikre og bygge nyt. Måske på grund af de usikre tider. Men de har nøjes med lapperier for i 1720 da kronen igen havde overtaget gården og den var blevet udlagt til rytterhærens underholdning, ”var anlægget så brøstfældigt at man opgav at indrette barakker i bygningerne, som efter endnu nogle år blæste omkuld.

Men da Peder Rosenørn via sit arbejde, og sine mange pengeforretninger ved landstinget, har måtte tilbringe megen tid i Viborg, havde han også en bolig her. Et hjørnehus i Skt. Hansgade, der tidligere havde tilhørt borgmester Henrik Jensen.

Peder Mathiesen Rosenørn og Anne de Hemmer får 7 børn;

1# Christopher Pedersen, 1665 – 1671

2# Anne Pedersdatter Rosenørn,1667 – 1714, ugift.

3# Poul Rosenørn, 1670 – 1737, officer, oberst, generalmajor. Ejer af Tvilumgaard fra 1706 til 1720. Derefter ejer af Mejlgård fra 1720 og til sidst af Katholm på Djursland fra 1724 og til hans død. Gift med hans grandkusine Mette Benzon. Vedrørende deres søn; Peder Rosenørn se her. Hans datter Anne Rosenørn bliver gift med den berømte arkitekt Laurids de Thurah der bla. har stået bag det snoede spir på Vor Frelser Kirke på Christianshavn og Eremitageslottet i Dyrehaven. 

4# Christopher Rosenørn. Se neden for.

5# Niels Pedersen, Født mellem 1673 og 75, død 1676.

6# Mathias Rosenørn, 1676 – 1725, officer, oberst og oberstløjtnant hos den tysk-romerske kejser 1700-09. Oberst i dansk tjeneste 1710-15, ejer af Damsgaard på Mors(1709) og Åkjær Gods Odder (1718) og til hans død. Gift 1.gang med Antoinette Lisbeth Friis og anden gang med Hedvig Margarethe Bornemann.

——————————————————————

Sønnen, Poul Rosenørns, gren uddør efter nogle generationer. Men Mathias Rosenørn bliver stamfar til slægtens endnu levende adelige hovedlinie, idet sønnesønnen Henrik Christian Rosenørn, i 1820 arver det tilgiftede baroni Guldborgland efter hans Christiane Henriette von Barner får friherrepatent på navnet Rosenørn – Lehn. Denne slægt ejer i dag godserne Oreby og Berritzgaard på Lolland.

 

 

 

Orebygård og Berritsgård

Men stamtræ her, videreføres af sønnen Christopher Rosenørn og hans kone, kusinen Karen de Hemmer og deres datter Anne Christophersdatter Rosenørn. ( Se under slægten Busch.)

 

Christopher Rosenørn,

Christopher Rosenørn blev født 1672, død 1745.

Som ung tjente Chrisopher Rosenørn i Hans Schacks gevorbne Infanteriregiment ( gevorben= hvervet= lejesoldat).

Hans storebror Poul, var sekondløjtnant samme sted, og blev i 1698 kaptajn. Christopher blev selv sekondløjtnant i 1698 da broderen bliver forfremmet.

Herefter bliver han adjudant i Det norske gevorbne Regiment. Men dette varede kun kort, da han allerede samme år (1698) blev ”afskediget”. Ved ikke om det betegner en fyreseddel, eller om han selv har opsagt sin stilling.

Hvis ”Norske” har betydet at han tjente i eller fra Norge, har det måske ikke været foreneligt med ønsket om at gifte sig med kusinen, Karen, idet han allerede året før, i 1697 har søgt om dispensation, hvilket han har fået mod at betale 200 rdl. til Vor Frelsers Kirke i København.

Da han senere lader datteren Anne, gifte sig med den 15 år ældre, ikke adelige, Frierich Busch, der (uagtet, at han er en dygtig soldat (senere oberst) og kommer fra gudsfrygtige kår), ikke er det mindste formuende, kunne det tyde på at han har haft forståelse for kærlighed under umulige vilkår. Selvom Friderich Busch er i samme regiment som Anne’s bror, Christopher, der dør kun 27 år gammel, så kan det være grunden til, at de overhovedet har mødtes, men næppe tilstrækkelig grund til, at de har fået lov til at gifte sig.

Nå… hvorom alting er, så gifter Christopher  Rosenørn sig med kusinen Karen de Hemmer i 1699, på den smukke Klarupgaard i Karup sogn, i 1699 . Klarupgaard tilhører Magdalene von Ginchel, der er Karens bedstemor.( se billeder af Klarupgård på Pinterest)

 Hersomgaard

Christopher køber herefter hovedgården Hersomgaard som han ejer til sin død. Den brændte imidlertid i 1731 og blev ikke genopført i samme stil. Men Christopher Rosenørn ejede også andre besiddelser. Han købte også den adelige sædegård Neder Hvolris, hvortil der hørte ”ødegården” (ikke udlejet) Havegaard.

Korsøgaard

I 1721 køber han Korsøgård af hans grandfætter, ritmester Hans Benzon, og ejer dermed hele to herregårde. Hver på mere end 200 tdr. hartkorn bøndergods. ( se forklaring på ”tdr. hartkorn” på Pinterest side, vedr. Rosenørn) Dette godskompleks ; Hersom- Korsøgaarde, arver hans søn Peder Rosenørn.

Karen de Hemmer og Christopher Rosenørn fik i alt 7 børn;

Christopher Rosenørn. Født i 1700 og dør allerede i 1727, ugift officer.

Anne (Christophersdatter) Rosenørn, født 1701 (se under Slægten Busch)

Helene Rosenørn, 1703 – 1748, ugift.

Sidsel Cathrine Rosenørn, 1704 – 1742, ugift. Tvilling med;

Anne Elisabeth Rosenørn, 1704 – 1767, ugift. Tvilling med Sidsel.

Peder Rosenørn, 1706 – 1708

Peder Rosenørn, Officer, major og sidst oberstløjtnant. Arver Hersom- og Korsøgaarde, og ejer disse til hans død.

Gift med Gertrud Marie de Juulson, 1735-1756.

Af disse børn er det kun Anne (Christophersdatter) Rosenørn, der via hendes datter; Sidsel (Cecilie) Busch, gift med Christen Bertelsen, der har nulevende efterkommere. Så Sidsel Busch er en slags knudepunkt i dette stamtræ. I og med, at adel følger mandssiden, (uagtet at man i det mindste altid med sikkerhed ved hvem moderen er, men ikke altid faderen), så er slægten herfra ikke mere at betragte som adelige og man ved derfor heller ikke så meget om dem. Se yderligere om Anne (Christophersdatter) Rosenørn, gift med Friderich Busch, under ”Slægten Busch”.