Klik her og se “Fam. von Ginchels” stamtræ.            Dette er uden årstal og stednavne. Se disse øvrige data under “Person Index” i menu linien.  Find  et navn og klik på index nummeret.

 

Her på denne slægtsgren begynder vi nedefra med Magdalene von Ginchel og hendes fars side. Bagefter fortsættes med  hendes farmor Bente Frederiksen‘s slægt; med borgmestrene  Frederik Christensen, Christen Mikkelsen og Mikkel Hansen. 

Magdalene von Ginchel

Magdalene von Ginchel er det punkt hvorfra en stor gren udspringer og forgrener sig vidt og bredt. Via hendes mor til skipper Clements, og gennem dennes mor videre til Gorm den Gamle.

Magdalene er datter af Christen van (von) Ginchel og Sidsel Jørgensdatter, der er søster til (hendes svigerfar) Christopher de Hemmer d.æ’s første kone Johanne Jørgensdatter.

Magdalene er født i 1644 i Budolfi sogn i Ålborg og dør på hendes anden mands, Thøger Lassen’s, herregård Klarupgaard i Klarup. (se Pinterest side.)

Hendes første mand den hovedrige købmand og godsejer Christopher de Hemmer(1634 – 1683) og deres børn, er beskrevet under ”Slægten de Hemmer”.

Hun bliver i forbindelse med arvesagen omtalt som ” – den hæderlige, dydædle og meget gudselskende matrone Magdalene von Ginchel”.

De får følgendebørn;

1# Christopher de Hemmer d.III (1662- 11.dec. 1704)

2# Georg Jørgen de Hemmer (1664-29.jul. 1724)

3# Bente Maria de Hemmer (1669-1697)

4#Karen Christophersdatter de Hemmer (23. apr. 1773 – 27.jul.1746) der fører stamtræet videre ; (se under Slægten de Hemmer).

Da Christopher de Hemmer dør gifter Magdalene sig efter 1½ års tid og bliver hun Thøger Lassens 3. kone. Assessor Thøger Lassen er beslægtet med datteren Karen’s svigerfar Peder Rosenørn. De har samme tipoldefar; Las Tøgersen, der er født i starten af 1500-tallet.

Thøger Lassen (1623) er forhenværende købmand og også velhavende. Han er ejer af herregården Rødslet, samt Vester Ladegård. Desuden køber han i 1680’erne den smukke herregård Klarupgård. Ligeledes ejer han også Hjørnegården ved Østergade og stranden i Ålborg. Hvorfra man kender den berømte Ålborgstue”.

Huset længst til højre er kaldet Niels Christensen gård, i og med denne opførte denne omkring 1600 tallet, og  skulle ligge på hjørnet af Østerågade og Ved Stranden, så jeg formoder at der er tale om det samme. Længere henne af gaden ligger hendes oldefar; Jørgen Olufsens smukke gavlhus (Ellen Marsvins hus). 

Fra 1674 bliver han krigs kommissær og senere assessor i kommerceskollegiet, samt fungerende stiftamtmand.

Han havde før været gift, med Elisabeth Hansdatter, datter af borgmester Hans Sørensen d.y.  Derefter blev han gift anden gang med Magdalene Foss, datter af dr. med. Niels Foss i Lund. Tøger Lasson’s søn; Peder Thøgersen Lasson; bliver adlet i 1731, og hans datter Maren bliver gift med hendes ”stedbror” Christopher de Hemmer d. III.

Magdalene og Thøger får ingen børn sammen.

Desuden dør han efter kun 4 års ægteskab.

Efter noget kiveri mellem arvingerne ender det dog med at Magdalene arver Klarupgård, samt dele af Refsnæs og en obligation på 4000 rdl.

På trods af Thøger Lassons store besiddelser har hans økonomi det ikke for godt ved hans død. Nogle af hans ejendomme er i ikke alt for god stand, og Magdalene har problemer med at få solgt.

Men hun bor i sin alderdom på Klarupgård som Thøgers arvinger dog stadig ejer store dele af. Men Refsnæs går til sønnen Christopher de Hemmer d.3. der udkøber broderen Christian de Hemmer.

Gitterdøre i Klarup kirke. Foto: Dorte Risager

Magdalene von Ginchel skænker gitterdøre med initialer til Kirken i Klarup (mellem skib og våbenhus). Der bliver ligeledes foræret legater på 100 rdl. til Vor Frue Kirke i Ålborg, samt til fattighuset ved Vesterport, i hendes navn efter hendes død. 

Magdalene er ud af en slægt med adskillige borgmestre. Så til en start drejer vi ud på mandssiden hvor vi begynder med hendes far borgmester Christen van (von) Ginchel.

Christen van (von) Ginchel,

Christen van (eller von) Ginchel er født ca. 1598 i Ålborg. Han dør i 1679.

Han er købmand i Ålborg, rådmand og i 1643 bliver han borgmester.

Han bliver gift med Sidsel Jørgensdatter. Datter af den kendte Ålborg borgmester, Jørgen Olufsen (Bang) og borgmester Poul Pop’s datter Maren Poulsdatter Pop.

Hans far dør da han er en 7-8 år gammel. Hans mor, borgmesterdatter Bente Frederiksdatter, driver købmands forretningen videre. Boet opgøres og deles først endeligt i 1613.

En del af købmands forretningen foregår ved handel med salt, og sikkert i den forbindelse, møder, eller kender, hun Baltzer Ruck (Rauch) fra Schönebeck ved Magdeburg som hun gifter sig med i 1614. Han tager borgerskab og bliver medlem af Guds legemes lav (Ålborgs købmands lav) i 1614 og bliver en af Ålborg Saltkompagnis 6 direktører. Der dog har visse problemer idet 2 ud af 3 af kompagniets skibe forliser. Baltzer Rauck overtager og viderefører købmands-forretningen indtil hans død mellem 1626 og 31.

Allerede som 20-årig bliver Christen van Ginchel optaget i købmandsgildet ”Guds legemes lav” el. “Gudz Ligoms Lagh” eller Papegøjegildet, som det kaldtes efter dets årlige fugleskydning, som i 1431 blev stiftet af byens købmænd og kræmmere. Dette var så anset, at adelsmænd, bisper og andre høje gejstlige blev optaget i det.
” Papegøjelauget” i Ålborg, i hvis skrå (vedtægter) papegøjekongens pligter og rettigheder omtales. Vinderen af den årlige fugleskydning ;”Papegøjekongen” var således forpligtet at give lauget fire tønder
tysk øl for hans nyvundne værdighed. Tøndernes størrelse kendes ikke, men 160 liter øl pr. tønde er nok ikke er helt forkert, og der var sikkert ingen laugsmedlemmer, der gik tørstig hjem den dag. Til gengæld kunne papegøjekongen så hele næste år
glæde sig til frit at kunne deltage i alle andre fester, og sammen med riddere, præster, borgmester, rådmænd, skriver, skaffere
og majgreven slap han for at bidrage i forbindelse med laugets gilder. Heraf udtrykket: “-at have skudt papegøjen.”

Som søn af en rig hollandsk købmands familie og borgmester, rejser han i sin ungdom, på købmands rejse til Portugal.

Her skal han være blevet taget til fange af algeriske sørøvere. De holdt ham fanget fra 1622 og til 1624. (Måske har han været sammen med købmanden Henrik Kock, der også blev løskøbt i 1624. Han var svigersøn til Henrik de Hemmer, gift med Anne de Hemmer ( faster til vores Anne de Hemmer), der fik Kgl. bevilling til at måtte indsamle penge; til løsning af hendes mand fra tyrkisk fangenskab(?), hvor man havde taget ham til fanget på en rejse til Spanien.( tyrkisk/algerisk og Spanien/Portugal, det kom nok ud på et for datidens ålborgenser) Christen van Ginchel’s mor og stedfar måtte betale hans løsepenge. Det må, på trods af, at man var vant til at gebærde sig i udlandet, og man sikkert have gode handelsmæssige kontakter, alligevel have været noget af en bedrift, at få noget sådant gennemført dengang. 

Da han kommer hjem, bliver han, formegentlig omkring 1626, gift med Sidsel Jørgensdatter d.y.(født efter 1600 i Ålborg).

Hun er datter af den navnkundige borgmester Jørgen Olufsen og hans kone Maren Poulsdatter Pop. 

Toldergården ved Gammeltorv i Ålborg bygget i 1521

Christen van Ginchel ejede og beboede den kendte ”Toldergården”  på Gammeltorv. 

Han overtog den statelige bygning efter hans kones fars svoger, borgmester, Diderik Grubbes død i 1630. Bygningen havde tidligere tilhørt hans kones morfar Poul Pop( 1530-1597). Bygningen blev trods protester nedrevet i 1872.

Han blev som rig og anset købmand udnævnt til rådmand i byen hvor han også den 20. dec. 1630 blev udnævnt til borgmester. Dette var han vist on og off indtil 1660 hvor han endelig afgik.

På Ålborgs Historiske Museum hænger et maleri af Christen van Ginchel og hans kone Sidsel Jørgensdatter. Han, med lovens bog og straffens sværd, og hende, med salmebogen og rosen. 

Christen van Ginchel og hans kone Sidsel Jørgensdatter

Han var i midt 1600-tallet en af de rigeste mænd i Ålborg og det på trods af krigen og senere besættelsen af svenskerne, i 1657-59.

I 1643-45 blev Jylland besat af den svenske General Torestenson og han tropper. Regimentet, under oberst Helmuth Wrangel, indtog 17. jan 1644 Aalborghus. Men oberst Wrangel selv indkvarterede sig ikke på slottet men hos borgmester Christen van Ginchel i Toldergården. Christen bedyrede senere, at i det halve år han havde boet der, var det kun hans tjenestefolk der havde haft omgang med, den vist ret krævende oberst, fra den dag han kom, og til han drog derfra.

Måske var det dette, hans datters svigermoder påtalte, da hun omtalte ”en borgmester der fraterniserede med fjenden”. Men det er ikke sikkert for Wangel havde beslaglagt borgernes skibe og skuder, bl.a. 3 forsvarsskibe, og et sådant et havde også Christen van Ginchel. På hele 150 læster (en læst var ca 2,83 m3), med 18 kanoner og en jagt med 40 læster og 9 kanoner.

I sommeren 1644 var svenskerne på vej mod syd, men Ålborg var stadig besat. Men sidst på sommeren lykkedes det for oberst Vogn Vognsen, at jage dem ud af slottet ved, at beskyde dem fra et par ”små krigsskibe fra den danske flåde”. Van Ginchels skibe nævnes ikke, men sagnet fortæller, at von Ginchels spaniensfarer skulle have anket op, og beskudt slottet fra Limfjorden, ud for hans egen gård ved Lauget. Disse, i slotsmuren, indskudte kugler blev senere forgyldte, som minde om slaget og skulle endnu have kunne beundres i starten af 1800 tallet. Så han må således også have ejet købmandsgården ved fjorden mellem Jomfru Anegade, Stormgade og Lauget. Måske har han, og hans broder Arent, der i 1631 ejede en gård ved fjorden i Jomfru Anegade, arvet denne af deres far Herman van Ginchel. Denne store købmandsgård, senere kaldet “Spritgaarden” (og hvis lagerbygning i dag er genopført som brændevinsbrænderiet i den gamle by i Århus, blev senere overtaget af svigersønnen Christopher de Hemmer. 

Når skibe dengang anløb Ålborg, sejlede de op af Østerå hvor købmændenes lagerpladers lå. Så Christen van Ginchel sørgede for at erhverve sig grunde langs åens østside. Han havde desuden en barkmølle til garveribrug, på hjørnet af Nytorv og Slotsgade. 

For en rig købmænd (og rådmand) som Christen van Ginchel, var det ikke bare handel med salt og varer, der gav indtægter. Hans transaktioner minder temmelig meget om et spil Matador. Man købte ejendomme, lånte penge ud til mindrebemidlede adelige, tog pant i eller solgte ejendomme og/eller rettigheder. Man var faktisk langt hen af vejen den tids banker eller kredit foreninger.

Desuden arver han en del efter rige slægtninge, så som fæstet af kirketiende i Kær Herred i Horsens (et fæste han vel havde arvet efter svigerforældrene, Jørgen Olufsen og Maren Poulsdatter Pop). Fæstet var den lejede ret til at indsamle kirketidende (datidens kirkeskat =10 %) mod at afholde udgifterne til kirken ( Se Pinterest side) .

Han arver også 2/5 dele af Jørgen Olufsen’s store gård (fejlagtigt kaldet Ellen Marsvins hus). Et hus ved Rold Bro, og et pantebrev på 300 rigsdalere fra hans svigerfars svoger, borgmester Didrik Grubbe.

Men han kommer også til at erhverve spredte besiddelser som følge af hans virksomhed.

 

Gammel Mølle, malet af vinhandler Bock.

Han ejer bl.a. en have ved Vesterå, Vestergård i Salling, 9 tdr. hk. af herregården Højris på Mors, en stampemølle syd for Ålborg, dele af Haffring Mølle (der tidligere havde tilhørt Kai Lykke), samt Gammel Mølle i Vor frue sogn (se Pinterest side) og Kjers Mølle i Budolfi sogn. Han skal desuden i 1651 have erhvervet sig dele af Jørgen Olufsens halvbrors Jens Bangs store stenhus ved Østerå idet Jens Bang var død i 1644 under Torestenson-krigen. Han har dog solgte dette igen, for i 1660 opretter den nye ejer Friedenreich apotek i bygningen. Jens Bang havde store armbevægelser og ragede sig ofte uklar, også med familiemedlemmer. I flere sager nævnes Christen van Ginchel sammen med andre familiemedlemmer i tvistigheder mod Jens Bang.

Christen dør midt i febuar 1673. Han er da 75 år gammel og præget af ” den skade han udi fjenders tid og på søen havde lidt”..

Hans arvinger skænker i den forbindelse Budolfi Kirke 100 rdl til reparation. Byens katedralskole får 66 rdl. 6 mk. Ikke prangende summer i betragtning af de beløb man ellers måtte mene han efterlod.

Christen van Ginchel og Sidsel Jørgensdatter’s børn er;

1# Herman van Ginchel d. yngre. Født ca.1628 og død 1650.

2# Bente van Ginchel. Født 1629, død samme år.

3# Poul van Ginchel. Født 1630, død samme år.

4# Poul van Ginchel. Født 1630, død samme år.

5#  Frederik van Ginchel, 1634-1636.

6# Karen van Ginchel. Født 1638, død?

7# Magdalene (van) von Ginchel, født 1644.

Christen van Ginchel’s far var

Herman van Ginchel , d. ældre

Herman van Ginchel, der er født i Holland før 1560 og dør 1605 i Ålborg, indvandrede til Danmark i den sidste halvdel af 1600-tallet. De urolige tider efter Utrecht- unionen hvor Prins Wilhelm af Oranje gjorde oprør mod det spanske styre, har sikkert gjort det vanskeligt at drive handel til søs, så Herman van Ginchel har ville prøve lykken andetsteds. Også den hollandske købmand i dette stamtræ; Henrik de Hemmer flytter her til byen på denne tid.

Måske har han kendt byen fra hans handel med salt fra Spanien. Måske har han allerede kendt Bente Frederikdatter via hendes far. Han gifter sig i hvert fald med hende, omkring 1680. Hun er datter af borgmester Frederik Christensen og hans kone Anne Munk.

Anne Munk er faster til den berømte søfarer Jens Munk. (I dette link står der at Anne Munk er moderens søster, men hun er faderens søster.) Jens Munk tilbringer et par år i Frederik Christensen’s borgmesterhjem, idet hans far sidder i fængsel på Dragsholm.(Læs videre under slægten Munk).

Herman van Ginchel ejer, endnu ved hans død, jordegods i Holland.

Han slår sig ned i Ålborg som købmand og bliver en bliver 24.maj 1582 optaget i Guds legemes lav i Ålborg, og i 1585 bliver han borger, mod at betale 20 drl.

I 1580 havde Herman van Ginchel, sammen med andre borgere i Ålborg, i fællesskab sendt en ladning malt til Emden i Ostfriesland ved Ems’ munding. Men skibet blev kapret af sørøvere fra Dunkerque i Frankrig. Ålborg borgerne søgte forgæves hjælp hos prinsen af Parma for at få deres gods igen. Så da der i 1587 kommer et skib fra Dunkerque til Ålborg, søger man den danske konge om lov til at måtte beslaglægge dette skib. Så i april 1587 sender kongen besked til lensmanden i Ålborghus om ”at da venlige og gode midler ikke har hjulpet”, skal han beslaglægge skibet. 

Herman van Ginchel ejede og beboede en gård ved Færgebroen, ved Limfjorden. Desuden havde han 2 lagerkældre i Jomfru Ane gade, et hus ved Østerport samt en stor kålgård.

Hans handler stammer fra mange steder langs Europas kystlinie. Han opkøber landets produkter; smør og korn, samt alle mulige varer;  fra stof, papir, skibskompasser, salt, slibesten, møllesten, til franske glas og vin, samt bygningstømmer og så videre.

Han er en rig mand og ejer både beholdninger af guld, sølv og rede penge. Samtidig med hans eget jordegods i Holland, har hans kone også hendes del af arven efter hendes mor, Anne Munk, til gode, af et gods i Halland , i det nuværende Sverige. Ved hans død har boet efter opgørelse af gæld og skyld en formue på 12000 drl. En anseelig formue.

Hans kone Bente Frederiksdatter, deler efter hans død i 1605, arven ligeligt mellem børnene, både piger og drenge. Hun driver forretningen videre indtil 1614 hvor hun gifter sig igen med Baldtzer Rauch, der overtager købmands driften (se under Christen van Ginchel).

Herman van Ginchel og Bente Frederiksdatter’s  havde følgende børn; 

1# Didrick van Ginchel. Født efter 1581 og død efter 1581. Ugift.

2# Niels van Ginchel . Født efter 1588. Død efter 1618.

3#  Marine van Ginchel. Født efter 1590. Død efter1642.

4# Christen van Ginchel. Født ca. 1598

5#  Johanne (Karen?) van Ginchel. Født efter 1600, død 1636.

6#  Hermand van Ginchel. Født ca. 1602 og død ca.1627. Ålborg universitet, Universitetet i Rostock, Københavns Universitet. Ansat ved latinskolen i Vordingborg, magister og rektor ved latinskolen samme sted.

7# Arendt van Ginchel. Født ca. 1605. Død efter 1635. Opholdt sig udenlands – sikkert i Hamburg, han bor i hvert fald her i 1635.

Deres mor;

Bente Frederiksdatter,

Bente Frederikdatter er en bemærkelsesværdig kvinde. Hun er, udover, at hun i 8 år efter hendes mands død, viderefører hans købmandsforretning, og sørger for deres 7 børn, også borgmester datter. Endda ud af en række af borgmestre.

Hendes far;

Frederik Christensen,

Født før 1545 og død 1616.

Frederik Christensen er født på et ukendt tidspunkt før 1540/45. Søn af borgmester Christen Mikkelsen og kendte Maren (Turis) Turisdatter.

Han bliver optaget ( sammen med hans bror Peder) i Guds Legemes Lav 1567, hvor han sikkert samtidig gifter sig, men tager først borgerskab i byen i 1570.

Han gifter sig med Anne Munk, der er søster til den hallandske adelsmand Erik Munk, og faster til den senere, så berømte, søfarer Jens Munk, der i hvert fald bor i Frederik Christensen’s borgmesterhjem i et par år, efter hans fars fængsling og selvmord i fængslet på Dragsholm. (Læs videre under slægten Munk. og evt. Pinterest). Måske har det næret hans udlængsel at lytte til Frederik Christensens svigersøn, Herman van Ginchel (som han helt sikkert har mødt) fortælle om hans tid som handelsrejsende langs Europas kyster, og han må bestemt have mødt deres barnebarn Christen van Ginchel, da de stort set er jævnaldrende. Måske har det endda været et af Herman van Ginchels handelsskibe han gik om bord på, da han rejste til Portugal og gik i købmands lære. Hvilket var startskuddet på hans fantastiske marine liv og karriere.

På grund af Anne Munks adelige afstamning får hun kgl. bevilling til, at bosætte sig i byen og ”drive næring der og være fri for skat, hold og al borgerlig tyngde.”

Frederik Christensen og Anne Munk havde 2 børn sammen;

1# Bente Frederiksdatter. Født senest 1565.

2# Turi (Thure) Frederiksen. Født efter 1570. Død i ålborg i 1614. Gift med borgmesterdatter Ingeborg Hansdatter. Af hans 8 børn var den kendteste Frederik Thuresen, (1613-1675) statshauptmand i København. En anden af hane sønner Niels Thuresen Munk, (-1627) skulle i 1624 have været købmand Jens Bangs skipper.

Frederik Christensen bliver enkemand i 1602 da Anne dør, måske af pest, der hærgede det år. Han gifter sig herefter med Margrethe Jørgensdatter. Hun dør først i 1644, så hun må have været en del yngre end ham. Men de får kun datteren Anne Frederiksdatter(1604-1640).

I 1572 køber han et ladehus med kålhave uden for Østerport,( Vor Frue Sogn) på gadens sydside.

Som en del af det bedre borgerskab, deltager Frederik Christensen i det sociale liv, blandt købmændene i Guds legemes Lav. Han deltager i ”papegøjegildet”, og i fugleskydningen, hvor han i 1573 og 1575 bliver ”papegøjekonge”.

Da hans far Christian Mikkelsen trækker sig tilbage fra borgmesterposten p.g.a. alderdom og skrøbelighed, bliver Frederik Christensen borgmester. 

Han er en fremtrædende mand, med mange ansatte. Han erhverver sig yderligere en ejendom ved Helligårds Hoved, i Budolfi sogn, samt endnu 3 ejendomme uden for Østerport, der ligger op af hans første ejendom. Han bliver med tiden yderst velhavende og da han dør nævner boet; flere ejendomme i Ålborg, bl.a. et stenhus på Torvet til 1500 sletdalere (lig med 2/3 daler), et noget mindre til 450 sldlr, huset på hjørnet af Strandstien, et par hus i Vor Frue Sogn, stenhuset ved rakkerens, et hus i Kattesund, abildhaven (æble) og ladehuset uden for Østerport, lade og kålgårds jord uden for Vesterport, en vindmølle ved Uttrup samt flere mindre huse og boder. Et stort skib til 300 dlr. 118 lod guld, sølv og løsøre, samt kostbare bøger.

Han må have drevet sildefiskeri ved Nibe og Klitgård, hvor han ejede saltboder og redskaber.

Da han gifter sig anden gang (omkring 1603) bliver han indberettet til kongen og tiltalt, idet man havde klaget over, at han overtrådte det påbud om mådehold, som lensmanden på Ålborghus havde forordnet og som forventes udvist af borgerfolk, i og med, at han i forbindelse med hans bryllup havde serveret mere end et måltid mad om dagen.

Men da misundelse er en grim sygdom, havnede han allerede i 1605 igen i retten. Tiltalt sammen med den anden borgmester, Niels Iversen og 6 rådmænd. Idet deres navne er fundet på et ”magisk” stykke papir i Anders Jensen Guldsmeds besiddelse. 

Også under den store nordjyske hekseforfølgelse blev Frederik Christensen nævnt ; idet nogle af heksene, havde spændt snarer og garn ud i hans have, for at komme ham til livs.

Han får desuden endnu flere problemer på halsen. I 1582/83 bliver hans mor, Maren Thuris anklaget og fængslet for trolddom. Umiddelbart forsøger Frederik forgæves, at få moderen løsladt mod kaution, men siden hun øjensynligt først dør i 1597, må sagen have løst sig selv. Til gengæld er en gade i Ålborg blevet opkaldt efter hende ; Maren Thuris gade. Her skulle hun have boet i det smukke rødbindingsværk hus i nr.10, hvor der i dag er restaurant. 

Frederik Christensen dør i 1616, over 70 år gammel.

Frederiks Christensen’s far;

Christen Mikkelsen,

Christen Mikkelsen blev født senest 1515 og død mellem 1581 og 1596. 

Han var søn af borgmester Mikkel Hansen i Ålborg, men hans mor ved man ikke noget om.

Til gengæld ved man, at han var gift med Maren Thuresdatter, ( Turis eller Thuris) . Nogle foreslår at hun måske var søster til Jens Thuresen og de to så skulle være børnebørn af rådmand og i 1489, borgmester Mikkel Thuresen. Men det kan man jo mene om hvad man vil.

Maren Turisdatter blev, sidst i 1500-tallet, anklaget for trolddomskunster. Sikkert først som enke, idet sønnen prøver at få hende fri, eller også er hendes mand for svagelig.

En kvinde, ved navn Maren Badekvinde, var blevet grebet for trolddom og beskyldt derfor af en anden troldkvinde, inden denne var blevet brændt i Ålborg. Udpint (under tortur?) skulle Maren Badekvinde have udlagt Maren Turis som troldkvinde og have bekendt, at de sammen med nogle andre havde forhekset og taget livet af lensmand Axel Viffert på Ålborghus, fordi han havde ladet bygge et hus på Filsted mark og således forringet deres fårehold.

Maren Turis ofte før var blevet anklaget for trolddom, men man nok på grund af hendes mand, havde valgt at ignorere det. Denne gang befaledes lensmanden strengt at lade hende anholde og at lade et kirkenævn afsige kendelse i sagen, da man ikke kunne lade denne sag gå ustraffet hen.

Den 27. dec. 1587 oplyses det, at sønnen, Frederik Christensen forgæves havde ansøgt om, at moderen måtte slippes fri fra fængslet mod kaution indtil dommen. Men lensmanden blev pålagt fortsat, at holde hende i særlig forvaring på slottet og sørge for, at lov og ret uden forhaling gik sin gang….

Året efter, den 13. feb 1583, var man nået så langt at kirkenævnet i nærmeste fremtid skulle afsige deres dom i sagen. Men Maren Badekvinde stod for at skulle føde, og kongen så gerne, at hun kom til at tale med Maren, før nævningene skulle afsige deres dom. Samtidig skulle præster og andet godtfolk i hendes fødselsnød prøve om hun fastholdt sin bekendelse og beskyldning, så derfor skulle lensmanden udsætte sagen til maren Badekvinde havde født og talt med Maren.

Man kender ikke udfaldet af sagen. Men da hun begraves i Vor Frue Kirke sammen med hendes mand, ser det bestemt ikke ud til at hun blev brændt på bålet.

Maren Turis har lagt navn til en gade i Ålborg (se ovenfor under hendes søn).

Christen Mikkelsen blev Fastelavn 1538 optaget i Guds legemes Lav, hvor han blev borger i Ålborg mod at betale 10 mk. 

Da Slottet udvider sin befæstning efter Klementsfejden i 1536 betød det at Christen Mikkelsens gård blev revet ned og i 1547 får han udlagt jord nord for Skave Port. Måske har han måtte afgive dette igen eller han har fordret yderligere kompensation, for i 1552 får han brev på jord på jord på den gamle Bispegårds Plads som vederlag for en eksproprieret ejendom.

I 1553 næves Christen Mikkelsen som rådmand og i 1569 overtager han den ene af to borgmesterpladser. Som han beholder vist nok til 1580 hvor kongen bevilger at han ” formedelst alderdom og skrøbelighed” kan blive fritaget for borgmester værdigheden.

Sønnen Frederik overtager posten samme år.

Christen Mikkelsen Havde mindst 3 børn;

1#  Frederik Christensen, født før 1545

2# Peder Christensen, født senest 1545 og død efter 1593, gildebroder i Guds legemes Lav og måske rådmand 1591-93

3# Hans Christensen, født dør 1555 død efter 1612 optaget i guds legemes lav 1574, fra 1591 til 1612 rådmand og i 1599 hospitalsforstander. Lejede i 1579 halvdelen af gården  Gettrup i Ulsted af kongen. Gift med rådmandsdatter Mette Christensdatter.

Christen Mikkelsen’s Far;

Mikkel Hansen,

Mikkel Hansen må være født før 1490 og være død efter 1562.

Hans kones navn og herkomst er ukendt, og man kender intet til hverken hans eller hendes forældre. 

Fra 1510 var han købmand i Ålborg.

Fra 1539 var han rådmand og han blev borgmester nok allerede før 1528, men ellers fra et tidspunkt mellem 1549 og 51.

I 42 og 49 nævnes han dog kun som rådmand, men han kan måske, som følge af Klements-fejden være blevet afsat i en periode.

I 1511 køber borgeren, Mikkel Hansen, ejendom i Ålborg. 

Mikkel Hansen og hans kone havde formegentlig to børn;

1# Christen Mikkelsen, født før 1515

2#  Peder Mikkelsen født(?)

Mikkel Hansens bomærke