Roland Christiansen
Født i 1761 i Lejrskov, Lejrskov Sogn, Ribe Amt.
Død den 9. august 1807 i Aalborg Arrest, Aalborg.
Roland Christiansen (Soldat ved infanteriet og flåden, natmand, lommetyv, glarmester, og hesteslagter)
Forældre: Christian Sørensen (hesteslagter) og Zizel Laursdatter Müller (Møller).
De er formegentligt født sådan ca. 1730. Begge familier er ukendte. De kunne måske også komme sydfra.
Roland blev født i 1761 i Lejrskov by, Lejrskov Sogn, Ribe Amt, og døbt den 7. juni 1761 i Lejrskov Kirke. ”Dom 3. p Trinitatis blev en fattig mand, Christen Sørensens barn, hvis kone fødte i Leriskov by, døbt og kaldt Roland. Faddere: John Nielsen, Tulle Andersen, Else Jensdatter, Mette Nielsdatter, Niels Sørensen.” Præsten satte tre kors i margenen i
kirkebogen. Det betød muligvis, at familien var meget uønsket i sognet.
Roland fik en del børn ud over Giertrud Christiane, som han fik som kun lige godt 17-årig.
Han skulle dog vist, ud over affæren med Zidsel Marie Heinricsdatter (Henriksdatter), allerede her have være gift med Anne Marie Hansdatter, da hun også føder en datter året efter, i 1779. Der omtales i sagen: ” -moderen (Zidsel) siges ellers at være et overmåde renligt og troende kvinde-menneske, som blev forført af en vis vagabond,
en glarmester Roland og af ham besvangret i hans kones sygdom.
Fra Morsø Nørre – Søndre Herredsfoged.
”Zidsel Henrichsdatter, moder til Giertrud Christiane Rolandsdatter, kom som betlerske til Søndergaarden, der ligger ved Mariager Fiord i Wisborg Sogn, og hvor hun, efter et kort ophold fødte sin datter og angav glarmester Roland Christian fra Løgstør som fader. Dog var han da rejst til Lolland, og hun ønskede barnet døbt, hvilket også skete, i Wisborg Kirke, den Maj 1778 –hvorpå moderen straks forlod Wisborg Kirke sammen med barnet. ”
Gjertruds stedmoder, Anne Marie Hansdatter, udtalte ved et retsmøde den 9. juli 1792, på Hierm Gindig Herredsret; ”-at hun var gift med en Gevorben Soldat, Roland Christian Møller, som var Rømt fra hende for 7 a 8 Aar siden. Ved ham havde hun aulet 3de Pige Børn
Naunlig Juliana 17 Aar, Birgithe Catarina 14 Aar og Cidsel i 6te Aar”

Roland havde en ældre søster, Juliane, samt mindst én ældre bror.
Roland fulgtes med sine forældre, indtil han var 14 år, og i den tid lærte han glarmesterarbejdet af sin far Christen, (-der også var hesteslagter, hvilket Roland også senere ernærer sig som, og som han måske også har høstet erfaring fra hos faderen.)

Herefter gik han rundt i landet, men en tid opholdt han sig hos sin søster og svoger, Juliane Christiansdatter og Søren Albertsen, der i en kort periode boede i Bystrup i Gedsted Sogn, Viborg Amt. Søren Albertsen var glarmester, og det var af ham, Roland fik sine første redskaber til glarmesterarbejdet.
Dette og meget andet fortalte Roland ved et forhør i Viborg den 25. oktober 1802. Flere af de ting, han fortalte dengang, har dog ikke kunnet bevises, eller har været direkte usandheder, men der var også noget sandt i hans udsagn.
I 1778 mødte Roland i Viborg sin ældre bror, der var gevorben soldat. Roland blev også antaget som gevorben soldat med en tjenestetid på 6 til 8 år. Han blev i Viborg i cirka 4 uger for at lære at eksercere, hvorefter han rejste med regimentet til Thisted. Han tjente
ved “Det Sjællandske Infanteriregiment”. Roland fik tilnavnet Møller/Müller.
Roland fortalte også, at han kort tid efter ankomsten til Thisted blev gift med sin første kone i Flade Kirke på Mors. I et senere forhør i Aalborg den 11. juni 1807 fortalte han, at han var blevet gift med sin første kone, Anne Marie Hansdatter, i Sønder Dråby Kirke, der
var et anneks af Flade Kirke på Mors. I kirkebogen for Sønder Dråby Sogn på Mors kan man læse, at ”-Efter foregående trolovelse blev Roland Christensen natmand, og Anne Marie Olufsdatter blev viet den 6. november. Forloverne var Christen Jensen og Mads Pedersen,
begge natmænd.” Så om der er tale om det samme par og der så er skrevet forkert, eller om det er et helt andet par, vides ikke.
Rolands kone, Anne Marie Hansdatter, var en halvsøster til glarmester Søren Albertsen, der var gift med Rolands søster, Juliane. Roland var da 17 år og 5 måneder – Anne Marie var cirka 29 år.
Roland og Anne Marie Hansdatter fik deres første barn, Birthe Cathrine Rolandsdatter, omkring 1778-1779. Birthe Cathrines fødsel er ikke fundet i kirkebogen.

Hans familie med Zidsel Henrichsdatter.
Giertrud Christiane Rolandsdatter, født 1778 i Visborg, Visborg Sogn, Aalborg Amt.
Familie med Anne Marie Hansdatter.
Birthe Cathrine Rolandsdatter, født ca. 1779.
Zidsel Rolandsdatter, født 1782.
Sidsel Rolandsdatter, født 1786 i Vorring, Nors Sogn, Thisted Amt.
Familie med Johanne Isaksdatter.
Sidsel Rolandsdatter, født 1784.
Sidsel Katrine Rolandsdatter, født den 22. august 1785 i Sennels, Sennels Sogn, Thisted
Maren Christiansdatter, født 1788 i Hvidbjerg, Hvidbjerg Sogn, Thisted Amt.
Christian Peter Rolandsen, født 1790 i Brøndbjerg, Rostrup Sogn, Aalborg Amt.
Poul Rolandsen, født den 8. februar 1793 i Hollandsbjerg, Ørsted Sogn, Randers Amt.
Isac Peter Rolandsen, født 1795 i Bælum, Bælum Sogn, Aalborg Amt.
Maren Rolandsdatter, født den 18. januar 1800 i Ebdrup, Ebdrup Sogn, Randers Amt. Juliane Rolandsdatter, født den 18. januar 1800 i Ebdrup, Ebdrup Sogn, Randers Amt.

Roland fortalte videre i forhøret i Viborg den 25. oktober 1802: “Efter at han i nogen kort tid havde været i Thisted, blev han med flere udkommanderet til at rejse til København, hvor de rejste afsted med skibet Holsteen for at rejse til Amerika.

(Dette har i så fald ikke været med Holsten alene da det ikke sejlede dertil. Dog iland sattes 39 soldater, der skulle gå fra borde ved Christiansborg på Guinea kysten;

Citeret fra De danske i Ny Guinera af Kay Larsen Af Nordiske forfatteres forlag, København;

” Den danske regering tog sig endeligt i 1779 alvorligt af de Guineiske besiddelser. I begyndelsen af august sendtes linieskibet “Holsteen” til Christiansborg med forstærkninger til de to forter 1 Ljnt., 5 Artillerikonstabler og 33 soldater, 2 houblitzer, 2 stk 12 pd.s og 4 stk 6 pd.s kanoner med tilhørende ammunition. Chefen skulle kraftigt støtte guvernøren overfor det Hollandske Kompani, men søge at undgå fjendtligheder. Skibet skulle fra Guinera gå til Kap og derfra konvojere dansk-norske skibe hjem.

Linieskibets tilsynekomst lagde en dæmper på Hollænderne og på de lokale der stod i forbindelse med dem.-

Udførdslen af slaver var i denne tid;

1778……………………1197 stk slaver i 3 skibe.

1779 ……………………1021 stk slaver i 2 skibe

1780……………………..475 slaver i 1 skib“

citat slut.

—————————————————————————————–

–Hvis Roland som soldat er blevet landsat her, er det vel ikke usandsynligt at han er blevet hvervet til at videresejle med et slave skib med kurs mod Amerika, i og med at det er den tid en typisk trekantsfart fra københavn til Guldkysten og videre til Amerika og og retur til København oftest tog.)

Roland fortalte endvidere at “- Denne rejse og tilbagerejse til København
tog halvandet år, og han rejste fra København tilbage til regimentet i Thisted. – Der forblev han ikke længere end til han havde fået de penge, han havde til gode ved regimentet, da han så deserterede.”

Skibet Holsteen forlod København den 25. maj 1779 og sejlede til Guinea og derefter til Kapstaden. Det vendte hjem til København den 16. juli 1780. Opslag 129, ny. Den 25. maj 1779.
Viborg Byfoged, Justitsprotokol 1800 – 1805.

I 1778 blev Ulrik Christian Kaas ekvipagemester på Nyholm og var 1779–80 chef for orlogsskibet Holsten til Guinea i anledning af en strid mellem den danske og den hollandske koloni, og derfra til Kapstaden for at konvojere hjemgående ostindiefarere til København. På grund af dårlig proviant og vand udbrød skørbug og blodgang (dysenteri) i
besætningen, af hvilken ca. 80 mand døde, og 120 syge måtte indlægges i land ved ankomsten til Kapstaden. Ved hjemkomsten blev der foretaget en undersøgelse for at udrede årsagerne til sygdommen og om der ombord var gjort, hvad der kunne gøres, for at bevare besætningens sundhed. Ved undersøgelsen viste det sig at der intet kunne
lægges chefen til last. Selvom Rolands egen opfattelse af hvor lang tid Holstens rejse tog og hvor han havde været, ikke stemmer overens med registrede fakta, så er der alligevel 22 år mellem hans rejse og forhøret hvor han fortæller derom. Hukommelsen kan jo skride.

(Læs mere om dette togt under fanen om Linjeskibet Holsten. Som beskrivelsen af hvordan dette togt er forløbet er det ikke svært af forestille sig, at man kan blive agterudsejlet af den ene eller anden grund og derved ende med at få hyre på et skib med kurs mod København via Vestindien. I så fald har det nok været med et skib med slaver som handelsvare ombord. Og det virker heller ikke som om at det er noget han har lyst til at ville have flere lignende oplevelser af….)

Roland deserterede i hvert fald således kort tid efter han kom tilbage til Thisted.
Året efter, den 13. juli 1782 fødte en omløbende kvinde, Anne Marie Hansdatter, en datter i Vesterbølle i Viborg Amt. Hun kaldte datteren Zidsel, og angav, at hun var gift med en mand fra det Sjællandske Infanteriregiment, der deserterede fra regimentet forrige år.
Kirkebogen er desværre så beskadiget, at man ikke kan se faderens navn).
Omkring samme tid mødte Roland Johanne Isacksdatter, og han må være antaget igen som gevorben soldat ved regimentet i Thisted, for den 31. oktober 1784 fik Johanne Isacksdatter begravet en datter Sidsel, på Gunderup Kirkegård i Aalborg Amt. Hun angav,
at hendes mand var “geworben Soldat Roland Xtian Müller, ved Major Sandbergs Compagnie i Thisted, barnet var 1/2 Aar”.
Endnu engang deserterede Roland. Han kom til Viborg, hvor han den 10. juni 1785 lod sig engagere til Det Jydske Regiment, der havde garnison i Fredericia. Han var ikke kendt af nogen i Fredericia, og regnede derfor med, at kunne være der uden at blive opdaget. Han
fik udbetalt håndpenge og skulle de første 14 dage atter lære at eksercere. Herefter fik han orlov med påbud om at møde til næste års eksercits.
Den 22. August 1785 fik Johanne Isacksdatter endnu en datter døbt. Datteren fik navnet Sidsel Katrine og blev døbt i Sennels Kirke i Thisted Amt.
Roland skulle møde ved regimentet i Fredericia i foråret 1786, men da tiden nærmede sig, mødte han en tidligere soldaterkammerat fra Thisted, der fortalte, at der var kommet soldater til Fredericia, der kendte ham. Derfor udeblev Roland endnu engang.
Roland fortsatte med at gå rundt i Øster og Vester Han Herred og levede af glarmesterarbejde og natmandsarbejde – blandt andet flåede han heste.
Den 2. april 1786 fik han døbt en datter i Nors kirke, Thisted Amt. Datteren blev kaldt Sidsel Rolandsdatter. Sidsels mor blev ikke nævnt i kirkebogen, men i senere retssager oplyses, at Sidsels mor var Anne Marie Hansdatter. Denne Sidsel bliver senere kendt som
”Jyllands værste heks” efter adskillige sager hvor hun snød naive og overtroiske bønder så vandet drev. Hun præsterede ud over en større børneflok også at blive ansat som den første kvindelige natmand i Århus og hvor hun tillige drev lyssky handel med de af hende eller af andre rakkere stjålne effekter.
Cirka 2 uger efter Sidsels fødsel, gik han rundt i Thy og Han-Herrederne sammen med et “kvindemenneske”, men om det var Anne Marie Hansdatter eller Johanne Isacsdatter vides ikke. Her mødte de 4 andre omløbere, som de slog følge med. Sammen planlagde de at lave indbrud i Morten Christensens hus i Kiærup i Vester Han herred. Roland kom dog ikke til at deltage i tyveriet, da han blev uenig med de andre efter købet af noget mælk, hvorefter han og hans ledsager gik fra dem.
De 4 andre omløbere begik indbruddet natten mellem den 20. og 21. april 1786, og de blev senere anholdt og anklaget for tyveriet. Der blev udsendt en efterlysning af Roland i Jydske Efterretninger den 18. august samme år.
Den fulde tekst af efterlysningen lyder således: ”Under en mig anbefalet aktion over en tyvebande af 4 personer, som har bestjålet Morten Christensen i Kiærup i Vester Hanherred natten mellem den 20. og 21. april sidste år, har maleficanterne iblandt andet forklaret, at en
person navnlig Roland, som førte et kvindemenneske med sig, skal have været i deres komplot og givet anslag på tyveriet, fordi han forinden havde været i Morten Christensens hus og set, at der ikke var senge, og slutteligt ingen folk, i den stue om natten, hvor indbruddet skete. Efter aftale skulle Roland have været medgierningsmand og nydt fordel af
tyveriet, men på grund af en uenighed om noget mælk, blev han fraskilt fra de nu pågrebne tyve dagen før gerningen skete, og fik ikke del direkte i samme. Roland skulle ellers have foregivet at have tjent under det Sjællandske Regiment i Thisted og derfra være deserteret,
samt siden frivilligt indgivet sig under Regimentet i Fredericia, hvorfra han var permitteret indtil mønstringen. Imidlertid forrettede han natmandsarbejde og havde flået en hest for Peder Larsen i Langvad i Tømmerbye Sogn, samt aftaget en kat for Mads Wabisgaard i
Kiærup, så vidt forhøret. Men da hans excellence (S.T.) hr. Geheimeraad Stifts Befalingsmand og Amtmand von Lavezau, har siden corresponderet med chefen for det Jydske Infanteriregiment (S.T.) hr. General Major du Wahl i Fredericia, og bragt i erfaring, at
førnævnte person, som hedder Roland Christian, er afgået forår engageret ved velbemeldte regiment, og derefter demitteret som frimand, men udebleven fra dette års mønstring, og desårsag udgjort som desertør. Så skulle jeg efter høibemeldte hans excellences ordre
bekendtgøre dette til publicii efterretning, til den ende at mere førnævnte Roland Christian, som et menneske, der kan være ligeså skadelig i staten, som de andre tyve, kunne vorde pågreben, forhørt og forfaret med efter lovene og hans gerningers beskaffenhed”

Aalborg den 16. august 1786. J. Jepsen.
Efterlysningen af Roland gav ikke noget resultat, og Roland fortsatte med at være omvandrende glarmester. Han gik hovedsageligt i Thy, på Mors og i Himmerland. Han fik følgeskab af Johanne Isacksdatter, og sammen fik de yderligere 6 børn:
I Rolands skudsmålsbog, der blev taget fra ham, da han blev anholdt i Viborg i 1802.
(Skudsmålet befinder sig på Rigsarkivet i Viborg) kan man læse, at han og Johanne i perioden fra 1796 til 1802 har været til alters flere steder: Lovns Kirke i Aalborg Amt, Feldballe Kirke i Randers Amt, Jerslev Kirke i Hjørring Amt, Svenstrup Kirke i Aalborg Amt, Flade Kirke på Mors, Ebdrup Kirke i Randers Amt, Hvilsom Kirke i Viborg Amt og Mørke
Kirke i Randers Amt. Roland og Johanne havde ikke nogen fast bopæl, men om vinteren kunne de leje et værelse for en kortere tid.
Fredag den 22. oktober 1802 blev det årlige Toftemarked holdt i Viborg. I tiden inden markedet i Viborg havde Roland arbejdet forskellige steder i Thy og på Mors. To dage før
markedet kom Roland og Johanne sammen med deres toårige datter Juliane til Overlund, hvor de overnattede. Torsdag aften den 21. gik Roland til Viborg for at sælge noget kobber. Han sagde senere, at han havde mellem 10 og 20 rigsdaler med sig, som han opbevarede i sin tegnebog, hvor han også havde sit skudsmål. Han blev sejlet over søerne
ved Asmildkloster Færgehus og gik til Kristen Giørtler på Hjultorvet, hvor han bl.a. solgte stumperne af en kobberhåndkedel og en te kedel. Han overnattede hos Kristen Kold, der var “Avls- og værthusmand” og boede i St. Matiasgade 24 i Viborg.
Den næste dag tog Roland på markedet. Det samme gjorde Peder Dam fra Flye. Peder Dam tog hen til Kristian Pøns, hvor han skulle betale 3 rigsdaler til David Kristensen fra Jegstrup for noget rug. Peder Dam tog sin tegnebog frem, tog pengene og svøbte derefter tegnebogen ind i et lommetørklæde og lagde den tilbage i sin sidelomme. I det samme
kom Roland ind og gav Peder Dam en venskabelig og familiær omfavnelse, idet han lagde sin højre arm om ryggen og den venstre om brystet på Peder Dam og trykkede ham ind til sig og spurgte, om han ikke kunne genkende ham, for de havde da drukket mange dramme sammen. Peder Dam nægtede at have kendskab til Roland, men Roland vedblev
og sagde, han ville lave en hestehandel med ham, og begyndte at rykke Peder Dam med udenfor for at handle om hesten. Peder Dam ville gå med ud, men opdagede så, at hans trøje stod åben, og hans tegnebog var væk. Roland var forsvundet, men Peder Dam opsøgte ham senere sammen med 3 andre hos Kristen Kold. Her sad Roland sammen med 4-5 andre personer.
Peder Dam kaldte Roland ud i køkkenet og spurgte ham, om han nu kendte ham. Roland benægtede det, og han kendte heller ikke noget til Peder Dams tegnebog. De gik tilbage til stuen, hvor Peder Dam sagde, at de ville gå til justitsråd Wissing. Roland stod med ryggen til bordet og smed en tegnebog ind under bordet, som Johanne Isaksdatter, der
sad ved bordet, forsøgte at samle op samtidig med, at Peder Dams bror Jens gjorde det samme.
Herefter fulgtes Peder Dam sammen med Roland og 3 andre til justitsråd Wissing, hvor de forklarede det skete, og tegnebogen blev åbnet. Tegnebogen indeholdt 25 rigsdaler i nummererede sedler, Rolands skudsmål og en knækket kam med initialerne R.C.S. Alt blev
registreret. Peder Dam og Roland kunne gå, men skulle møde næste dag til et forhør i Viborg Bytingstue for at afklare sagen.
Næste dag blev Peder Dams tegnebog fundet bag et plankeværk i bager Høyers have sammen med et skøde, som Peder Dam havde i tegnebogen. Roland forklarede, at han ikke kendte det mindste til Peder Dam og ikke havde set ham, før han kom hen til Kristen Kold. Roland forklarede, at “han var godt beskænket” og ville række tegnebogen til sin
kone, der sad ved bordet. Han ville ikke have tegnebogen med penge og skudsmål med til justitsråden. Pengene i tegnebogen havde han tjent ved glarmesterarbejde i Thy og på Mors. Johanne Isaksdatter blev også afhørt om, hvor mange penge Roland havde, og hvor han havde tjent dem. Peder Dam fastholdt, at Roland havde taget hans tegnebog under den stærke omfavnelse, som Roland gav ham i Kristen Pønses hus.
Roland blev herefter arresteret – tegnebogen, pengene, skudsmålet og kammen blev beslaglagt, og forhøret blev udsat til mandag eftermiddag den 25. oktober.
På et tidspunkt havde Roland på markedsdagen mødt en gammel bekendt glarmester, Johan Henrik Johansen, der var i Viborg sammen med sin bror, Axel Johansen. Roland havde fortalt i retten, at han havde givet Johan Henrik en eller fem rigsdaler. Johan Henrik blev derfor anholdt og sigtet for hæleri. Johan Henrik nægtede først, men fortalte til sidst, at han havde fået én rigsdaler i markedsgave af Roland. Han skulle dele rigsdaleren med sin bror, Axel. Johan Henrik blev dømt for hæleri den 29. januar 1803 og fik en dom på 1/2 år i Viborg Tugthus.
Under forhøret fremkom Roland med udtalelser om sit liv, som han senere måtte ændre.
Han fortalte, at han var blevet gift med Johanne Isaksdatter, efter at hans første kone var død hos hesteskærer Willads i Andrup. De var blevet gift for ca. 20 år siden i Sindal Kirke i Thy. De havde 3 levende børn: to sønner, Christian og Poul, der boede hos Johannes
datter, samt Juliane på 2-3 år. Retten undersøgte disse udtalelser, og det kom frem, at Roland og Johanne ikke var gift, men de havde fået 8 børn sammen.
Det kom også frem, at han var deserteret fra det Sjællandske Regiment i Thisted og dernæst fra Det Jyske Regiment i Fredericia. Derved blev retssagen forlænget, da Retten var i tvivl, om Roland skulle dømmes ved en militærret eller om han kunne dømmes ved civilretten.
Sagen blev forelagt kongen, og den kongelige resolution lyder således: Den 17. december 1802 “I betragtning af de omstændigheder som indtræffen med den i Viborg for tyveri anholdte, og under action satte desertør Roland Christiansen, har Hr. Kongl. Majestæt under
Gaars Datum allernådigst forundt ham pardon for hans begangne desertioner fra det forrige Sjællandske og det Fynske Infanterieregimenter, og kan altså nu dette menneske
overgives den civile jurisdiction til den der begyndte sags videre fremme.”
Dommen faldt den 17. februar 1803 og lød på et års arbejde i Viborg Tugthus. Roland erklærede sig “fornøjet” med dommen og var villig til at udstå den idømte tugthusstraf.
Roland blev indsat i Viborg Tugthus den 21. februar 1803.
Frederik Jensen var mistænkt for at have begået et tyveri sammen med Sidsel Rolandsdatter og blev i den anledning afhørt den 1. maj 1806 i Viborg. Frederik Jensen udtalte, at han havde været i Viborg Tugthus på samme tid som Roland. Mens Roland sad i Tugthuset, kom Johanne Isacksdatter en gang om måneden med mad til ham, og der var
så meget, at Roland kunne sælge det.
Rolands anden datter Gertrud Christiane får også en dom for gentaget løsgængeri og betleri i november 1803 sidder således også i Viborg samtidig.
Roland blev løsladt fra tugthuset den 21. februar 1804 med pas.
Efter sin løsladelse gik Roland igen sammen med Johanne Isacksdatter rundt i landet og lavede glarmesterarbejde. De begik også en del lommetyverier.
Tirsdag den 9. juni 1807 kom Roland og Johanne sammen med deres 3 børn, til Aalborg, hvor der blev holdt krammarked på Nytorv. Johanne og børnene indlogerede sig i Hasseris, mens Roland begav sig til Morten Natmands hus uden for byens Østerport. Her opholdt sig også en matros, Christen Kier, der var kæreste med pigen i huset. Roland
havde før besøgt natmandshuset, mens den forrige natmandskone, Anne Kirstine Jørgensdatter, levede. Han plejede da at sætte sin glarkiste i natmandshuset, mens han gik ind til Aalborg for at købe glas.
Omkring kl. halv tolv om aftenen ville begge forlade Natmandshuset og gå til Aalborg og Hasseris. De kom dog tilbage en halv time senere – for byens port var lukket – og de bad om nattelogi i huset. Roland var temmelig beruset. Roland og Christen Kier fordrev nu tiden med kortspil indtil klokken var henimod 2, hvorefter de sad og sov på bænken.
Tidligt næste morgen kom Johanne og børnene til Natmandens hus. Johanne var meget misfornøjet over, at Roland ikke var kommet tilbage til Hasseris aftenen før. Hun havde
Rolands hvide vadmelstrøje med til ham. Da hun havde afleveret den, gik hun og børnene ind mod Aalborg igen.
Roland gik til markedet på Nytorv i Aalborg iklædt sin hvide trøje.
Christen Pedersen, der var tjenestekarl hos justitsråd Hornsyld i Aalborg, var også på markedet og havde i sin højre lomme en merskumspibe med sølvbeslag af en værdi på 6-7 rigsdaler.
Roland stjal piben og skjulte sig derefter bagved nogle boder – her gav han piben til Johanne. Med på markedet og delagtig i tyveriet var også glarmester Johan Friderich fra Nibe.
Selve tyveriet blev set af to jøder, der ikke selv ønskede at kontakte den bestjålne, men fik en gørtler til at gøre Christen Pedersen opmærksom på, at han var blevet bestjålet.
Christen fulgte efter Roland og Johan Friedrich. Johan Friedrich slap fra ham ved at gå forbi Pølsegyden (daglig betegnelse for Hr. Oves Gyde) og mod øst, men Christen Pedersen indhentede Roland og spurgte om han havde taget piben. Det benægtede Roland og sagde, at han ikke havde taget nogen pibe, og han vidste ikke, hvor den var blevet af. Den ene jøde, Philip Hechsiher fra Aarhus, kom hen til Roland og rådede ham til at aflevere merskumspiben, hvortil Roland svarede på tysk, at han havde skilt sig af med piben.
Philip Hechsiher fandt Roland og Johan Friderich mistænkelige, da de hele dagen havde opholdt sig på markedet på de steder, hvor der var mest trængsel af folk. Johan Friderich
var sluppet væk, men Roland blev arresteret og afhørt den 11. og 12. juni – han benægtede at have begået lommetyveriet af merskumspiben og sagde, at han ikke havde begået noget ulovligt siden han blev løsladt fra Viborg Tugthus. Roland havde heller ikke noget pas på sig.
Den 20. juni, efter at have siddet i arresten i 10 dage, ønskede Roland selv at gå til bekendelse og fortalte, at han i forening med Johan Friderich stjal merskumspiben og afleverede den til Johanne. Siden dette skete, havde han ikke set Johanne, og han vidste ikke, hvor hun eller Johan Friderich opholdt sig.
Derudover fortalte Roland, at han og Johan Friderich samme formiddag havde stjålet en sort lædertegnebog med nogle rigsdalere i samt en gul skindpung med småpenge, og at de dagen før havde stjålet et lille merskumspibehoved. Pengene havde de delt mellem sig
selv og hans to drenge, mens han havde solgt det lille pibehoved til Anne Kirstine Jørgensdatter. Et par dage før dette skete, havde han solgt endnu et pibehoved til Anne Kirstine Jørgensdatter. Anne Kirstine havde betalt ham med to brystduge (veste) og 3 mark.
Anne Kirstine Jørgensdatter benægtede, at hun havde købt noget af Roland, og slet ikke noget, som hun vidste var stjålet. Roland fastholdt, at han havde solgt tingene til hende, og han havde den ene brystdug på i retten. Roland fortalte videre, at en korporal Johannes Kielerner havde været vidne til handlen, hvilket Anne Kirstine Jørgensdatter fortsat benægtede.
Til sidst i forhøret blev Roland spurgt, hvorfor han i det første forhør havde benægtet at have udført lommetyveriet. Hertil svarede han, at han regnede med, at han ved at benægte kunne lægge skjul på sin forseelse, men da han havde siddet i arresten i nogle dage, kom
han på andre tanker, da han forudså, at de to jøder ville røbe ham. Han kunne derfor lige så godt gå til bekendelse.
Retten kunne ikke få fat på vidnet Korporal Johannes Kielerner, der var kommanderet til Holsten. Derfor blev sagen sendt videre til den høje Øvrighed.
Men Roland tog sagen i egen hånd – natten mellem den 8. og 9. august samme år hængte Roland sig i sin celle i arresten i Aalborg. Arrestforvareren Jacob Pedersen Lom fandt ham
hængt i et jerngitter på arrestdøren. Roland havde revet et langt stykke af sin madras af og bundet det i gitteret, selv om gitteret kun var 2 1/2 alen (ca. 157 cm) over gulvet. Han hængte sig i stykket – med knæene på gulvet.
Arrestforvareren forklarede: ”at han i de sidste 3 uger hos benævnte Afdøde, har sporet en Vildelse eller Hjerne Forrykkelse, der snart i mindre snart i større Grad har vist sig, og som han stedse har yttret således: at han dels om Natten havde hørt Folk blive dræbt udenfor på
Gaden, og at man dels har villet forsøge på også at dræbe ham selv, med andet mere, som tilfulde har givet til Kende, at han ikke har haft Forstandens fulde Brug.”
Anno 1807 den 9. august blev i Aalborg Byes civile Arrest optaget et forhør af Byefogeden Cancl: Raad Bøggild med konstitueret fuldmægtig C. S. Møller i overværelse af de 2 vitterlighedsvidner Henrik Baggesen og Jesper Wille, begge af Aalborg, ” I anledning af den
i bemeldte Arrest for tyveri i sidste Aalborg Pinsemarked anholdte Roland Christian Møller’s død, hvilken af Arrestforvareren samme dags morgen blev anmeldt at være forårsaget derved, at han i et jerngitter på Arrestdøren havde hængt sig. C. S. Møller med de tilkaldte vtterlighedsvidner indfandt sig straks i Arresten, og fandt Arrestforvarerens angivelse at forholde sig rigtigt. Ved at tage den døde i øjesyn, fandt man, at han af madrassen, som var ham givet til natteleje, havde revet et så langt stykke som nødvendig gjordes til opnåelsen af hans hensigt, og at han havde bundet samme i det i døren værende jerngitter, hvorfra til jorden dog ikke var over 2 1/2 alen, og som havde forårsaget at den døde hang for det meste med knæene mod jorden. Districts kirurg hr Gerqius var ved forhøret til stede og tog den døde i øjesyn, men han fandt ingen udvortes tegn på, at han af andre var tilføjet nogen vold eller overlast, hvorimod alle omstændighederne tydeligt viste, at han selv på for omtalte måde havde forårsaget sin død. Den døde blev altså i første omgang nedskåret og henlagt i hans arrest indtil videre, og indtil de høje øvrighedsresolutioner kan beslutte måden på hvilken hans begravelse skal foranstaltes, hvorfor dette forhør sluttes, for i sådan henseende beskrevet, at oversendes velbemeldte høje øvrighed.”
C. Møller.

Begravelse den 11. august 1807 på Almenkirkegården, Aalborg, Aalborg Amt, Kirkebog for Budolfi Sogn, Aalborg Amt 1803 – 1814. Roland Christiansen Møller, en omløbende glarmester født i Leirskov ved Kolding, ombragte sig selv i Arresten, hvor han var indsat for tyveri, efter stiftamtmandens ordre i stilhed udført om morgenen kl. 2 og nedsat i fri jord på Almen Kirkegård. Roland Christiansen blev født i 1761 i Leirskov i Ribe Amt. Hans forældre var glarmester Christian Sørensen og Zizel Laursdatter Møller.

Link til hans stamtræ…