Klik her og se stamtræ for “Fam. Köster“.
Dette er uden årstal og stednavne. Se disse øvrige data under “Person Index 2. Hovedgren” i menu linien. Find et navn og klik på index nummeret.
Dette stamtræ er beskåret alle side grene og vildskud. Men en enkelt eller to har fået lov at være med hvis de har haft speciel betydning. Så Hans Christian Køster omtales kun, i og med at han har haft stor indflydelse på Hans Henrik Christian Køster’s liv og skæbne, og på hans gren i dette stamtræ.
Broderen til Berthel Petersen Køster, Hans Christian, er sammen med hans kone og deres to børn, på et tidspunkt, tidligst omkring 1822 (datteren er født i Glücksburg i 1822) og sikkert først mellem 1832 (da der var flere af familiens medlemmer der dør, sandsynligvis af kolera i 1831-32, og det måske har tilskyndet rejsen) og senest 1840 (hvor de optræder i folketællingen), indvandret til Himmerland fra Glüksburg.
Hans egen mor, Birret (Birgitta) Catarina Frantzen (måske Matzen), dør i år 1800, så om Hans Christian har været sat i pleje som 10 årig, eller om han har måtte arbejdet for føden allerede da, er uvist. Men teglværkerne brugte en del børnearbejdere, og da det var sæsonarbejde, med ofte 15 timers arbejdsdag, og mange tilrejsende arbejdere, havde man sovesale. Der var i hvert fald rigeligt med teglværker i Flensborg Fjord. Vist omkring 70 stk. Måske har han arbejdet på (Skovsende) Schausende Ziegelei eller Holnis Ziegelei (teglværk). Broderen Bertel Petersen, der da var 8 år. har formodentlig været i pleje hos fasteren IngeBurg der blev gift Petersen.
Måske medtog de allerede på det tidspunkt Berthel Petersens moderløse søn Hans Henrik Christian Køster, idet hans mor dør, 12. Dec. 1831, og hans far gifter sig igen, inden året 1832 er omme(vist nok, eller han dør 18. Dec 1831 ). Hans Henrik er på det tidspunkt 3 år gammel. Men han må have nået at knytte sig til store broderen Carl Morits Anton Køster f. 1 Maj 1822, i og med at han selv opkalder 3 af hans egne sønner efter ham. Den 10 årige Carl Moritz og storesøsteren på 12 år, Caroline Magda Ottilie Köster f. 15 Aug. 1819, ved man ikke noget om. Kan de mon også være døde af kolera’en?.
I 1840 er hans onkel Hans Christian Køster, teglmester på Kyøe teglværk, Floraminde, og senere Frydendal, under Kyøe Hovedgård, og gårdmand, med flere tjenestefolk. i hvert fald bor Hans Henrik Christian som 11 årig i 1840 hos familien, anført som plejesøn, i folketællingen det år.
I 1850 er Hans Henrik Christian flyttet med fætteren Niels Christian til Ouegaards Mølle hvor fætteren er teglforpagter. Formegentlig er det ham der lægger navn til Hans Henriks søn Jens der hedder Nielsen til mellemnavn. Eller også er der moderen Anne Dorthea Nielsen der gør sig gældende.
Hans onkel Hans Christian, er født i 1790, to år før broderen Berthel Petersen, er gift med Margrethe Jørgensen. Hun er også født i Slesvig, i Holby Sogn, Flensborg. ( Ikke langt fra Glücksburg).
I 1850 hvor Hans Christians søn Niels Christian har fået sin egen forpagtning, bor han og Margrethe, med datteren Kathrine Magdalene og nogle tjenestefolk på Nanethendahl teglværk. I 1860 hvor han og konen er henholdsvis 70 og 74 år bor de i Lyngby, Skovhuse i Hellum.
Hans Christian og Margrethe har følgende børn:
# Niels (Nes, Nees) Christian. Født 1818 (eller -19) i Glücksburg og er gift med Mette Kierstine Andersdatter f. 24 Juli 1814 i Brosted, Gundersted. Han er i 1840 registreret som insidder (lejer) og teglstensstryger i Kyøe hos forældrene. Men i 1845 er han teglmester og i 1850 er han teglforpagter i Ove sogn, på Ouegaards Mølle i Hindsted herred, Ålborg.
I 1855 bor familien under i Oue, Hindsted på teglværk i Stinesminde. Her uden Hans Henrik der hargiftet sig i 1853.
I 1860 er han teglværks bestyrer på teglværket Nøisomheden, Budolfi landssogn, Hornum, Ålborg hvor Hans Henrik Christian bor hos ham.
# Katrine (Cathrine, Kristine) Magdalene. Født 1822 i Glücksburg. Er tjenestepige, kokkepige, og til sidst skrædderske. Hun bliver gift med teglbrænder i Kielstrup, Peder Chr. Sørensen, født i Fastrup, husejer i Hindsted, Vebbestrup, Storholm Herred. Sammen har de sønnen Hans Chr. Sørensen, født i Frederikshavn.
——————————————————————————
Sønnen, Niels ( Nes, Nees) Christian Nielsen og Mette Kierstine Andersdatter´s børn:
# Anders Christian. født i 1840. Som 20 årig er han handelsbetjent i Tylstrup by, Ajstrup sogn. Han bliver 1901 teglværksmester i Kielstrup i Ove, Hindsted herred.
# Hansine Margrethe Køster, født i 1841. Død 12 maj 1896, 54 år gammel. Gift med sergent, politimand og senere arrestforvalter Ole Jensen . De bor mens han er politimand i Jomfru Anegade 12, mat. 201, forhus, 1.sal. Og senere som arrestforvalter i 1890, i Arresthuset i Temdrup , Lyngby sogn. Hellum. Hvor hendes bedsteforældre åbenbart har boet i nærheden, i Skovhuset i 1860. I 1880 bor Mette Kirstine alene på adressen i Jomfru Anegade.
# Søren Køster født i 1843.
# Ane Køster født i 1845.