Klik her og se stamtræ for “Slægten Dahl “.
Dette er uden årstal og stednavne. Se disse øvrige data under “Person Index 2. hovedgren” i menu linien. Find et navn og klik på index nummeret.
Født den 13. september i Næsby. Hun vokser op som nummer 5 ud af 14 søskende og har givetvis måtte passe små søskende så snart hun var i stand dertil. Dette har dog senere kommet hende til gavn. Hun bliver i hvert fald en eftertragtet barsels hjælper. Som man tilkalder som hjælp i tiden efter en fødsel, til at stå for husførelsen i det pågældende hjem. Hun står for madlavning, pasning af den nyfødte og de øvrige børn, pasningen af huset som helhed, og desuden plejer hen den fødende kvinde, som dengang forventes at ligge til sengs i en periode efter fødslen (hvis man havde råd).
Som sådan fik hun også job hos præstefruen i Barmer, og fik efterfølgende også yderligere beskæftigelse når der krævedes ekstra arbejdskraft. Ved for eksempel storvask… der dengang godt kunne tage en lille uges tid… idet tøjet først skulle lægges i blød en dags tid og derefter “skidenvaskes” (forvaskes) og skrubbes på vaskebræt, hvilket også tog mindst en dag. Så herefter, hvilket også tog en dags tid, skulle det egnede tøj kogevaskes i grukedler, kar eller i gryder, og bagefter hænges til tørring og blegning, i et par dage….. tage ned, og evt. stryges og foldes.
Senere får hun job hos fru Sine Svanholm på Sebber Kloster, hvor hun er oldfrue. Hun står overordnet for husholdningen og serverer for herskabet, både til dagligt og ved festlige lejligheder. Sebber kloster var fra 1200-tallet en del af et nonnekloster indtil reformationen i 1536, hvor klosteret og des besiddelser tilfaldt kongen. Hvad der i dag er kirkebygningen, var tidligere den del af klosteret hvor nonnerne boede. I 1581 blev klosteret og gården ombygget til den kirke, der stadig findes i dag. Kirken fungerede herefter som herremands-kirke for ejerne af af herregården “Sebber Kloster”. I 1955 overtog Sebber sogn kirken, og hermed var 400 år som herremands-kirke tilendebragt.
Mary Kirstine havde et nært forhold til den ældre ugifte frue. Fruen der nok har kedet sig lidt, tilbyder at undervise og hjælpe Mary Kirstines yngste datter med skolearbejdet. Senere dør fru Sine Svanholm og hendes bror Hans Christian overtager stedet. Mary Kirstine arbejder endnu i mange år for familien og hendes anden datter, Annelise, får også job på Sebber Kloster. Men arbejdet som oldfrue er heldagsarbejde, og i travle perioder, som for eksempel under høsten, forventes det, at Mary Kirstine står for forplejningen både af høstfolkene herskabet….og dette er både tidligt og sent. Det er med alderen svært at overkomme, så Mary Kirstine får sig et job på Nibe fiskefabrik hvor hun fileterer sild. Arbejdet er godt nok med en mere normal arbejdstid, men, at rense fisk har nok ikke lige været Mary Kirstine’s kop te, idet hun selv altid var en meget prober og nydelig lille dame, og hendes hjem var altid særdeles rent og pænt og smagfuldt. Men det kolde og fiske-lugtende arbejde, opvejedes til gengæld af det gode kammeratskab med hendes kollegaer, hun finder gode venskaber her, og hun har i øvrigt uden tvivl gjort dyd af nødvendighed uden at kny, selvom det kolde arbejde var hårdt for hendes helbred. Mary Kirstine var gift med Annæus Dahl, med hvem hun fik 5 børn. De blev dog skilt og hun flytter med børnene til Valsted og derefter til Sebbersund. Herefter bor hun nogle år i Skørbæk og flytter til sidst til en lejlighed i Grønnegade i Nibe by, hvor hun senere ender på plejehjem efter en blodprop. Hun er i de følgende år plaget af flere blodpropper og dør til sidst i 1972 på Ålborg sygehus.
Huset i Sebbersund hvor Mary Kristine, boede i den ene ende.
Mary Kirstines familie har også nogle vel beskrevne personligheder;
Hendes forældre var;
Jens Peter Jensen
(f. 1881 Bjørnsholm sogn, d. 1963 Valsted)
og
Karoline Sofie Mikkelsen (-Se længere nede.)
(f. 1880 Hyllebjerg sogn, d. 1962 Valsted)
De har boet følgende steder; Rønbjerg, Bjørnsholm, Hyllested, Næsby og fra 1921 i Gundersted. De solgte deres ejendom til sønnen Ingvart og flyttede til Valsted hvor de boede til de døde.
Jens Peter Jensen og Karoline Sophie Mikkelsen fik mindst 14 børn. Desuden opfostredede, to af deres børnebørn, Claras Evald og Ingrids datter Grethe. Ingen af dem brugte briller i en alder af 80 år. Friske folk. Jens Peter Jensen var daglejer på de store gårde, og slog sig senere på fiskeri. Han kørte med en lille gul hest i en gig og solgte fisk (og vist også mælk). Senere fik han en motorbåd sammen med en kompagnon. Han skulle efter sigende have reddet flere personer op af vandet under hans arbejde. Den nærliggende ø Livø, der hørte under “De Kellerske Anstalter”, fungerede som fangeø og var dengang af beboet af åndsvage og kriminelle mænd, samt deres fangevogtere og disses familier. Disse prøvede med jævne mellemrum at flygte ved at svømme i land. Det var jo selvfølgelig forbudt at hjælpe disse, men Jens Peter kunne jo heller ikke bare lade dem drukne.
Deres børn var;
1# Anders Kristian, f. 22 sept. 1900 – død som 16 årig.
2# Ingvart, f. ca 1902 – død som 16 årig
3# Alfrida, f. ?1905 – død 1967
4# Mette Cathrine, f. 30 apr. 1907 – 25 nov. 1982 (Populært kaldet; “Den Kloge Kone i Halkær”. Hun lavede miksturer og salver mod alskens dårligdom. Specielt skulle hun have været god til “engelsk syge”, bronkitis, bylder og eksem. Efter sigende skulle hun have kureret en lokal læges barn for alvorlig sygdom, efter han selv havde måtte give op. Hvilket havde gjort at hun opnåede accept fra den derværende lægestand. Hvilket hun dog selv aldrig pralede af. Det fortælles at i og med at hun selv havde haft børnelammelse som barn og havde skadet musklerne i det ene ben så hun haltede, havde hun pådraget sig en fremtrædende rødlig misdannelse, der ligende en slynget slange der løb op ad det ene ben. Det faktum at hendes mor, da hun var gravid med Cathrine, skulle bære et bundt kvas ind til komfuret, og så falder over dørtrinet og taber bundtet, hvorved der falder en hugorm ud af kvas-bundtet, har jo nok bibragt til snakken og overbevisning om “særlige” evner, i og med, at lægedommens symbol “Æskulab-snoen” jo er et lignende snoet slange symbol. Cathrines mand Harald arbejdede ved banen på Halkjær station (hvor han lugede, smugte sporskifter og tilså banestrækningen. Samt som land postbud, hvilket var drøjt arbejde, året rundt, for en ældre mand, så når han endelig havde fri og kom hjem havde Cathrine altid et kølnende fodbad klar til ham.
Klik på hendes navn og læs om hende, og her lidt om Dr. Mandrup i Vegger)
5# Mary Kirstine, f. 13 sept 1909 – 1972
6# Harald, f. 06 feb. 1912 – 16 juli 1994
7# Clara Elenora, f. 23 feb. 1914 –
8# Anders Kristian, f. 24 aug. 1916 – 19 marts 1994
9# Sigurd (død under den spanske syge).
10# Ingrid Valeria, f.12 jan. 1920 –
11# unavngiven dreng, død inden dåb
12# Emma Ragnhilda, f. 07 feb. 1923 – 19 dec.1990
13#Ingvart, f. 10 jan 1925 – 19 dec. 1990
14# Egon 01. dec. 1926
Jens Peter Jensen var søn af;
Gårdmand i Næsby, Anders Jensen (1847- 7 jan1916), (Gaardmand, høker og teglbrænder, Jens Peter Christensen (1818-?) og hustru Maren Kirstine Christensdatter (1823-?)af Ø. Brønderslev) og hans hustru Kjerstine Andersdatter (1845-18 feb 1916). Hun fik et hjerteslag medens hende og datteren var ved at fylde brød i den store ovn. Hendes forældre var Anders Christian Madsen (1817-1871) og hendes moder var Ane Gravesdatter (1819.1895)
Anders og Kjerstine’s børn var;
1# Anders Christian Jensen (1871-1935),( Han vist var noget stort i Horsens tugthus). 2# Andrea Jensen (1871-?) , ( Gift med forpagteren af Ranum fattighus, Jens Lye). 3# Mette Marie Jensen (1874-?) 4# Martine Kirstine Jensen (1879-?). 5# Jens Peter Jensen (f. 20 Apr. 1881, Bjørnsholm Sogn, Aalborg Amt, d. 14 Aug. 1963, Valsted, Sebber Sogn, 6# Anton Marinus Jensen (1884-?). 7# Magnus Christian Christensen (1886-?).
Karoline Sofie var datter af
Hans Mikkelsen (1853-1945) og Mette Kathrine Madsen (1854-1931).
I folketællingen i 1901 er daglejeren, Hans Mikkelsen angivet som fraværende, med opholdssted i Hvanstrup ved Farsø. Han skulle senere bo i Hyllebjerg. Han skulle havde været lidt hård ved flasken så han blev skilt fra konen efter de havde haft sølvbryllup. Det fortælles at han kørte mælketur og man vidste, at når han kom kørende, syngende, at så var han fuld. Børn i dette ægteskab;
Petrine,Kristian, Agnes, Karoline Sofie, Laurits (Laust), Mette Kirstine, Otto samt endnu en Otto og Ottomine døde som børn og Inger der døde som 20 årig.
Hans Mikkelsens slægt kan gennem farmoderens morfar følges helt tilbage til første halvdel af 1600 tallet. Til Morten Bertelsen, der var fogede eller dommer ved birketinget Aale under Bjørnsholm fra 1651 til 1682, (også kaldet Vidtskøl). Ejeren af Bjørnsholm, Axel Juul var gift med Riborg Arenfeldt.
I de første år efter Axel og Rigborgs bryllup blev de bl.a. inviteret til bryllup da Christian d.4. bortgiftede de døtre han havde med Kirsten Munk og de var ligeledes med ved Christian den 4´s begravelse.
Ejeren af Bjørnholm, Axel Juul Nielsen´s hustru Rigborg Arenfeldt, døde i 1655. Morten Bertelsen opkader sin datter efter fru. Riborg.
Morten Bertelsen nævnes som fogede eller dommer ved birketinget Aale under Bjørnsholm fra 1651 til 1682 ( Vidtskøl). I en høring fra 1664, (der stort set går ud på, at den lokale præst syntes, at han tjener for lidt og at han gerne vil have lov til at udvide sin kreds) er der i en erklæring fra Frederik den Tredie, til almuen, bl.a. noteret;
Anno 1664 den 5 juni er denne ordre forkyndt for ærlig og velbyrdig mand Axel Juul til Bjørnsholm udi hans gård og for forvalter Hansen der sammesteds, og siden læst samme dag i Bjørnsholm kirke for velbårne Axel Juul, Valter Hansen og de tvende udvalgte kaldsmænd, Morten Bertelsen i Sønderlade, Peder Jensen i Overlade, såvel som for menige sognefolk, den dag kirken søgte. .
Om det senere er disse tos børnebørn (Morten Bertelsen i Sønderlade og Peder Jensen i Overlade) der senere forenes i dette stamtræ Hans Povelsen og Karen Thomasdatter), vides ikke, men sted og tid passer dog.
Mette Kathrine Madsen‘ mor var;
Ann Martin Nielsdatter.
Anne Martin Nielsdatter (1823-) var datter af Niels Pedersen og Maren Madsdatter. Gift med Mads Larsen Leth (f.11 Jul 1811 • Tæbring, Mors,Viborg )
Man ved lidt om Karoline Sofies mormor Ann Martin. Hun skulle efter sigende være af tater eller rakker slægt, hvilket vist ikke var noget hun havde synderlig lyst til at tale om. Så men hvad det indebærer, ved jeg ikke, for faderen er registreret som gårdejer. Men mange af dem man kaldte tatere og rakkere dengang var lige så ofte bare folk der var udstødte og fattige, med erhverv ingen anden ville påtage sig. (Se mere på Pinterest eller læs bl.a. Anton Gaardboes bog om Himmerlands Rakkere
Det følgende er fortalt af oldebørnene Egon og Clara, der gengiver hvad deres mor (eller måske mormor) har fortalt dem.
Hun skulle efter sigende have boet i et meget lille hus i nærheden af Bjørnsholm, og hvis hendes hvidskurede træsko stod udenfor var hun hjemme. Mest hjalp hun vist til på de store gårde, når de skulle slagte. Ellers gik hun nok mest rundt og tiggede. Det var vist hvad hun levede af. Når hun havde fået samlet penge nok, lejede hun en lade og holdt fest. Hun boede ikke sammen med manden og under en fest kom en karl ridende og fortalte at hendes mand var fundet død ( vist i en grøft eller i en lade). Musikken stoppede og kort efter siger Ann Martin: “Fanden ta’ ikke noget at gøre ved – lad musikken spille” ( må have været sagt på himmerlandsk).. og festen fortsatte.
Orla Dahls søster fortæller at hun engang, til et komsammen mødte en meget gammel mand der fortalte om Ann Martin; ” Hun var en gammel kone, da han var dreng. Hun boede i et hus der var bygget ind i en skrænt, så taget og skrænten gik i eet. På den tid var det tradition at lave nytårsløjer og drive gæk med folk nytårsdag. Da Ann Martins skorsten stak op gennem taget/skrænten fandt de på at rende op på taget og proppe en hegnspæl ned i skorstenen. De ville løbe væk, men Ann Martin kom ud og (som skik var) bød dem indenfor. Hun ville da også gerne lige vise dem hvad hun skulle have at spise nytårsaften. På ildstedet stod en gryde med kogt roe og med en hegnspæl oveni. Med sod og skidt fra skorstenen ud over det hele. Manden fortalte at han aldrig havde glemt den fattige kone, for det var måske det eneste måltid hun havde fået den dag/ nytårsaften. Han havde aldrig været så flov og skammet sig så meget som dengang.”
(modelfoto)
Hun fik (vist) følgende børn;
1# Lars (Kristian) (1849-)
2# Ane Bolette (1851)
3# Mette Katrine (1854-1931)
4# Ane Kirstine (1856-)
5# Ane Marie (1860-1864)
Ann Martin (Ane Martine)’s forældre var Maren Madsdatter (1888-) og gårdmand Niels Pedersen Kalkslager (1785-).
“Kalkslager, egentlig håndværker eller arbejder som knuser den brændte kalk (med en kalkkølle eller -kolbe), læsker den med vand og blander den med sand til mørtel. Kalkslager kan også have været betegnelsen på en person som kalker for eksempel en væg.”
Men så vidt jeg kan se på nettet bliver navnet (hos Niels Pedersen) til “Kaleslager”, og hvad det skyldes til ved jeg ikke. Men i folketællingen i 1834 ser det i hvert fald ud til at han hedder “Kalkslager”
Niels Pedersen Kalkslager blev født i 1785.
I 1834 er han gårdmand med tjenestefolk. Men i 1840 er han arbejdsmand. Gift med Maren Madsdatter (1888-). Deres børn er;
1# Mette Christine Nielsdatter (1817-)
2# Anne Marie Nielsdatter (1820-)
3# Anne Martine Nielsdatter (6 maj 1823-).
——————————————————-
Niels Pedersen Kalkslager er søn af
Peder Nielsen Kalkslaaers (1746) og Mette Jepsdatter(<1747).
Peder Nielsen er søn af Niels Kalkslaaers og Kirsten Christensdatter(1702-1880).
——————————————————-