Maleri af Hans Smidth, ” Glarmesteren, på heden.” Ca. 1890
(Kilder; bla. Hans Jørgen Møller, Familien fra Carolinevej´s hjemmeside samt Inger Rasmussen´s do. M.fl.)
Helle Nielsen (Danske slægtsforskere) informerer om Niels Peter Andreassen;
“Drengen Niels Peders historie er barsk:
-Han blev i en alder af kun 12 3/4 år indsat fra Hammerum herreds arrest den 26. marts 1845 i Viborg tugt- og forbedringshus som nr. 5006 i 8 måneder for gentagen tyveri med dom fra Hammerum herreds ekstraret. Niels Peder boede i Snejberg sogn i Ringkøbing amt, Hammerum herred, hvor han også var forsørgelsesberettiget (Idet det ligeledes var hans mors, Sidsel Marie Christensdatter (f.1808) forsørgelsessogn).
– Under retssagen ved Hammerum herreds politiret, hvor han var anklaget for at have stjålet et tørklæde og et forklæde, fortalte Niels Peder, at hans mor var død. Han var 4 gange tidligere blevet arresteret på forskellige steder. De 2 første gange var han blevet hjemsendt til Skivum sogn uden straf. De efterfølgende gange var han blevet straffet med ris. Efter den sidste dom var blevet udført, blev han sendt direkte til Snejbjerg sogn.
– Han blev senere indsat i Viborg tugthus som nr. 5275. Han var da 14 år, boede i Arnborg sogn og kom til tugthuset den 5 maj 1847 fra Hammerum Herreds arrest med en dom fra landsoverretten på 1 år for gentaget tyveri. Han var stadig forsørgelsesberettiget i Snejbjerg sogn. Niels Peder blev konfirmeret i straffeanstalten den 19 marts 1848.
Nr. 5535: 17 år, boede i Klarup sogn, Ålborg amt, indsat 2 juni 1850 fra Ålborg arrest i 2 år for 5`te gang tyveri, bedrageri, ulovlig omgang med hittegods samt løsgængeri. Han var blevet dømt med Fleskum herreds ekstraret. Han var nu forsørgelsesberettiget i fødesognet; Dronninglund.-
– Niels Peder blev gift i 1868, Torslev sogn, Dronninglund herred, med Else Marie Stephensen (f, 1842, datter af Stephen Christian Jensen f. 1813 og Maren Pedersdatter f. 14 feb 1812. Han er vist i en tid møllersvend under Dronninggård, der lå ved Dronninglund i Hjørring amt. Han dør samme sted d.29. dec. 1913 (81 år ).”
Om Niels Peter Andreasens forældre står der ved hans lillebrors fødsel i 1835 flg.;
28 oktober, døbt 11 november: Christian Andreasen
Forældre: Andreas Pedersen, en omrejsende glarmester, Sidsel Marie Christensdatter en pige, som rejser omkring med karlen. Faddere: Hele den tilstede værende menighed blev vidner ved dåbs-akten.
”Omtalte Andreas Pedersen, som angav at være bosiddende i Buderup Sogn, hvor han har et hus i fæste, kom til Dokkedal på en rejse, hvor pigen, der er fra Visborg sogn, nedkom med en Søn.”
Lillebroren døde året efter af småkopper. Her forsvinder samtidig Sidsel Marie Christensdatter…… Måske er hun også død af kopper? Under retssagen i Hammerum herred i1845 fortalte Niels Peter i hvert fald at hans mor var død. Andreas Pedersen (af Sjørup, Buderup Sogn) gifter sig dog igen i Ålborg i 1837. Denne gang med Maren Kirstine Wilhelmdatter fra Barmer.
Ved folketællingen i 1840 boede den 8-årige Niels Peder Andreasen hjemme hos hans far og stedmor i Skivum sogn, Ålborg amt.
Først om Niels Peters fader Andreas Pedersen;
Andreas Pedersen
Født ca. 1792 i Giver Sogn.
De omvandrende folk begik sig oftest mest i egne kredse, da det omgivende samfund oftest undgik og udstødte dem.
Så derfor blev familieforholdene ofte noget uoverskuelige. (-Og det bliver ikke bedre af at man opkalder børnene efter tidligere generationer og relationer. Men jeg prøver);
Selvom Andreas beskrives som ”vanfør i højre arm og ben pga. småkopper” har han alligevel held hos kvinderne. Han når fra 1821 til 1851 at danne par (ikke nødvendigvis ægteskab) med flere kvinder.
Flg. er (nogen af?) hans kvinder og børn;
Juliane Rolandsdatter
Med børnene:
Christine Andreasdatter
Roland Peter Andreasen
Christen Andreasen
Christine Andreasdatter
Sidsel Marie Christensdatter (Se mere nederst på siden)
Med børnene:
Niels Peter Andreasen
Christen Andreasen
Maren Kirstine Wilhelmsdatter
!?
Maren Marie Nielsdatter
Med sønnen:
Peter Andreasen
Andreas Pedersens (-kæreste, Juliane Rolandsdatter, er (også) datter af Roland Christensen, og Johanne Isacsdatter (Som er søster til den navnkundige og senere omtalte Sidsel Rolandsdatter og halvsøster til sønnen, Niels Peter Andreasens, mormor ; Gjertrud Christiane Rolandsdatter)
Juliane Rolandsdatter føder 15 marts 1821 en pige, Christine Andreasdatter, i Hvorslev, beliggende ved Houlbjerg, Viborg og året efter i 1824, d 4 juni får hun sønnen Rolland Peter i Vokslev ved Hornum, Ålborg. (Denne søn, Roland Peter, blev 19 marts 1846 indsat i Viborg tugthus som nr. 5130 i 1 år for bedrageri og 2den gang tyveri.) Den 9 april 1824 fødes sønnen Christian i Mørke ved Øster Lisbjerg, ved Randers. I 1826 får de datteren Christine i Kvorning, Sønderlyng ved Viborg. De 3 af børnene bliver sat i pleje. Det må dog være sket efter Andreas Pedersens konfirmation, idet Juliane og 2 af hendes børn ifølge politiprotokollen fra Djurs Sønder-Mols herreder med sikkerhed befandt sig på Djursland i december måned 1826).
I 1826 Bliver Andreas så endelig konfirmere; ”Andreas Pedersen, omreisende Glarmester, hjemsendt af Amtet til hans fødested, Giver, og præsten blev pålagt at få ham konfirmeret. Forældre: Afgange Peder Lauridsen og Kirstine Hansdatter, boende førhen i Døstrup. Alder: 34 år. Bedømmelse: Mådelige kundskaber. Vacc: Har haft de naturlige Kopper.”
Umiddelbart slipper han dog uden om retsvæsnet. Inger Rasmussen skriver dog et sted på nettet;” Andreas Pedersen har tilsyneladende aldrig været indsat i Viborg tugthus.
Der er usikkerhed på om han muligvis kan have fået en kortere slaveridom omkring 1842. Under “Domsakter” ved Djurs Sønder-Mols herredsfoged, som er tilgængelig på nettet, har jeg set en del dokumenter fra den tid, som om omhandler en eller flere sager mod en glarmester ved navn Andreas Pedersen. Men de indeholder hverken noget, der kan identificere ham eller en domsafsigelse. – En slaveridom ville kunne forklare, hvorfor det gik så galt for sønnen; Niels Peder).
Andreas Pedersen og Julianes veje skiltes og fra 1828 til 1845 får Juliane 8 børn med Axel Eliassen
I 1831 danner han par med hans kones (halv) niece; Sidsel Marie Christensdatter og får sønnen Niels Peter Andreasen.
– Den omrejsende glarmester Andreas Pedersen skal være født i Giver sogn, Ålborg amt, ca. 1792, men hans dåb findes ikke i sognets kirkebog.
Til gengæld står der ved hans meget sene konfirmation i 1826 i samme sogn, at hans forældre var
”-Afgangne Peder Lauridsen (f.ca.1749-d. 4 april 1825) (- hesteskærer, glarmester og blikkenslager) og Kirstine Hansdatter (f.1761- d. 5. maj 1825), boende forhen i Døstrup” (Mariager fjord kommune?) ”
Der nævnes i de tidligste tekster, om Andreas ( i 1818 og 1821), at han var fra Ålborg.
Hans bror – Peder Pedersen Højslev, (-se længere nede) ligeledes var omrejsende glarmester, skal være blevet født 1798 i Højslev sogn, Viborg Amt. – Men heller ikke hans dåb er blevet indskrevet i kirkebogen.
Han blev også kaldt Peder Pedersen Ålborg, bl.a. fordi han blev konfirmeret i Vor Frue Kirke i Ålborg. I kirkebogen står der, at han var: “Kirstine Hansdatters uægte søn.”
Brødrene har også søsteren Kiestine Magrethe.
I Morsø Nørre-Morsø Sønder herredsfoged, 1799-1810, opslag 151 1808 berettes flg.:
” År 1808, den 13de juli blev på Herredernes Tingstue sat en Politie- ret, Retsmøde med forhør af kvinden Kirstine Hansdatter, som medbragte 2 børn. Genstanden herfor, var et Politie-Forhørs optagelse over en, i går aftes, ved Sognefogeden for Vejrslev Sogn, Søren Bros, indbragte betlerfamilie, som han der havde anholdt. Bestående af en moder med et blindt pigebarn, og en halvvoksen dreng, der tidligere var kommet herover til Mors fra Salling. Bemeldte familie var i Tinghuset indsat, og blev nu for retten fremstillet, hvorefter moderen afgav følgende forklaring: Hendes navn er Kirstine Hansdatter, barnefødt i Holsten af en omvandrende kvinde, men fra hun var 2 ½ år til hendes 14. år opdraget i en by kaldet Winge, på Ulstrup Gods under grevskabet her i Jylland – er nu 47 år gl.
– For omtrent 16 eller 18 år siden blev hun i Sommersted Kirke imellem Haderslev og Kolding viet til Peder Laursen, glarmester, med hvem hun har avlet 3 Børn, -1 Kirstine Margrethe Pedersdatter, som skal være 16, måske, 17 år gl. og født i Vindum, 2 mile fra Viborg. Hun har pga. småkopper, da hun var 2 år gammel mistet sit syn, -2 Andreas Pedersen, (tipoldefar)som er 13 år gammel, født i Giver, Skyvum Sogn ved Nibe. Han er vanfør i højre arm og ben og er blevet det af småkopper – disse 2 Børn er med hende. – 3, Peder Pedersen (Højslev) født 1798 i Hogslef by og sogn, Fiends Herred, Viborg Amt, tjenende hos Jens Koues Enke i Hiords Sogn. 2 mile øst for Viborg. – Hun forklarede videre, at hun med førnævnte mand har boet omtrent 8 år i Skive til leje hos værtshusmand Jens Møller og til sidst hos vognmand Peder Nørregaard – Da hendes mand ikke længere vilde blive i Skive drog de derfra, hvorpå hendes mand kort efter forlod hende i Hvammen på Thiele Gods. Efter den Tid skal han igen have giftet sig med en enke i Andrup, Skiellerup Sogn ved Hobroe, med hvilken kone han nu vist også vandrer om – Siden de forlod Skive har deponentinden med hendes børn ført, nu omtrent i 11 år, et omvandrende liv uden at have haft noget fast opholdssted. Efter forevist attest har hun d: 16. marts, i år været til Herrens Bord i Frue Kirke i Aalborg. Hun har selv haft et stærkt slag (tilfælde), hvorfor hun aldrig er ”sikker på benene?”. – I mandags morges blev hun fra Nye-Mølle i Salling sat over her til Mors og lå natten over i Storup, og blev så i går anholdt i Vejrslef. – På spørgsmålet om hvorvidt hun i de 11 år, siden hun forlod Skive, slet intet fast Opholdssted har haft, tilstod hun, at hun i 1 1/2 år havde haft lejet en stue i Andrup ved Hobroe, førend hendes mand kom dertil, og siden havde hun i et 1/2 år lejet en stue i Låstrup på Lynderup Gaard Gods, men da Reglementet for Fattigvæsenet kom ud, blev hun forment at være der og siden den tid har hun slet intet opholdssted haft. Præsten på sidst anførte sted, Hr Worsøe, havde været af den formodning, at hun burde høre hjemme i Skive og har derfor adskillige gange skrevet til Amtmanden i Viborg Amt, men uden at få svar, dog var hun mødt op på Viborg Rådstue, hvor Provsterne var samlet, og der var det blevet sagt til hende, at hun skulle møde for Herreds fogeden, men ikke hvilken, og hvorom hun glemte at spørge, og da hun havde hørt, at hun og hendes blinde datter skulle i arbejdshus havde de frygtet, at man ville sætte dem i tugthuset, hvorfor de begav sig bort – det er nu i denne sommer 3 år siden – Da de intet videre kunde forklare blev Politiretten igen hævet”. – Schumacher.
I en politi protokol fra Løgstør birkedommer, Løgstør byfoged samt Års-Slet herredsfoged, 1820-1825 står der endvidere;
”Derefter fremstod Kirsten Hansdatter, som forklarede at hun er født i Holsten, men hvad by vidste hun ikke, og opdraget på Ulstrup Gods, ved Randers indtil hun var 14 år gammel, og konfirmeret i Sommersted Kirke i Holsten i hendes 15år, og derefter gik hun omkring i landet, og solgte knappenåle og synåle, samt betlede tillige, indtil hun blev gift i hendes 28 år, Hun og hendes mand fornævnte Peder Laursen, blev ægteviede i Nimtoft Kirke, øst for Randers, men straks derefter rejste de til Skive, hvor de boede i 8 år og ernærede sig af mandens håndtering, med at skære heste (kastrere). Men, da de ikke længere kunde forenes sammen, separeredes de, og hendes mand tog til Døstrup, og hun gik om i landet at betlede, med hendes børn, indtil hun bosatte sig i Aalborg hvor hun boede i 14 år, hvor hun ernærede sig ved hendes hænders gerninger og hvad godtfolk ville give hende. Derefter flyttede hun i til Øster Ørbæk i Kornum Sogn, hvor hendes datter Kirstine Margrethe Pedersdatter har haft købt et lille hus den 11. december 1821, og hvor de siden der opholdt sig. Hun forklarede end videre, efter at udskriften af Aalborg Politi protokol var læst højt for hende, at hun som forklaret havde boet i Aalborg i 14 år, men drog ud og gik omkring i landet med hendes blinde datter for at betle, og kom hjem igen til Ålborg om Vinteren, med Peder Laursen, nu boende i Døstrup By, ved Hobro.”
Peder Lauersen døde den 4. august 1825 i Døstrup, Hindsted sogn ved Ålborg og Kirstine Hansdatter døde den 5 maj, samme år, i Kornum, Slet sogn, ved Ålborg.
Lidt om Andreas broder Peder Pedersen fremtræden, da han måske har mindet om Andreas og lidt for at beskrive tidens vilkår;
Peder Pedersen Højslevs signalement lyder det: 64-65″, blondt hår, lyst skæg, gulblå øjne, langagtigt ansigt, stærk legemsbygning, bleg ansigtsfarve. Påklædning: grå kort pjaltet vadmels-trøje med fløjlskrave, do. lange bukser, stribet vest med blanke knapper, rødt bomulds-halsklæde, sort hat, hvide strømper og træsko. Om Peder Pedersen Højslev fortæller Dyrlund (s. 201-202), at denne selv havde erklæret, at han hørte til natmandsklassen. Den 30. april 1840 blev han ved Lindenborg birks politiret idømt 18 måneders tugthusophold i Viborg for gentaget løsgængeri. Han havde tidligere søgt amtet om tilladelse til at måtte ernære sig som glarmester på landet. Andragenet var imidlertid blevet afslået, fordi Højslev ikke lå halvanden mil fra en købstad. – Tugthusfangen gruede for sin fremtid, da han ikke egnede sig til bondearbejde, og han indsendte derfor en ansøgning til selve cancelliet om tilladelse til at drive glarmesterprofession i Fjends og Nørlyng herreder (7. maj. 1841). Uagtet at ingen anbefalede ansøgningen, men tværtimod ytrede deres betænkelighed ved at lade en person, der to gange var straffet for tyveri etc. få så let adgang til folks huse, fik Peder Pedersen Højslev dog bevilling til at drive Glarmester og blikkenslager håndtering på landet i Viborg amt.
Andreas Pedersen dør af ”alderdom” som 68-årig, som fattiglem i Skivum fattighus, Års sogn ved Ålborg, den 13 marts 1866.
——————————————————————————————————————-
Om Niels Peters moder ved vi flg.:
“FRA HIMMERLAND OG KJÆR HERRED“
UDGIVET AF HISTORISK SAMFUND FOR HIMMERLAND OG KJÆR HERRED
Side 27-28
Natmandsjagten
-den 11. februar 1835 Af Hans Jørgen Møller
“Sidsel Marie Christensdatter, der blev anholdt af sognefogeden i Skivum fordi hun ikke havde pas på sig (tilladelse til at vandre rundt).
Hun angav at være 26 år og født i Snejbjerg by i Ringkøbing amt. Hendes far Christen Heilesen var død, men hendes moder Gjertrud Rolandsdatter levede og formodedes at opholde sig i Visborg i Hindsted herred.
Sidsel havde lige fra ganske lille vandret om med sin moder og betlet. Hun havde haft sporadiske tjenester hos forskellige personer, bl.a. var hun i Nibe i tjeneste hos Jacob Kjeldsen i 12 år, i Visborg hos Germann i l år (var på dette tidspunkt ca. 17 år gammel) og hos Christen Kuclsk i l år samme sted, hvorefter hun igen kom til Nibe,hvor hun tjente hos rebslager Nørager i 1/2 år.
Herefter havde hun været hos flere forskellige personer uden at have haft fast tjeneste. 4 år tidligere gjorde hun bekendtskab med Andreas Pedersen, der med Stiftamtets bevilling var glarmester. Med ham havde hun avlet en søn, Niels Peter Andreasen som nu var omtrent 3 år gammel, og som hun havde hos sig.
Sidsel var tidligere ved Hellum Hindsted herreders ret idømt 15 dags fængsel på vand og brød for betleri og løsgængeri. På grund af hendes daværende svangerskab blev dommen senere ændret til 60 dages fængsel på simpel fangekost. Denne straf udstod hun i Nibe arrest. Sidsel findes atter at have gjort sig skyldig i løsgængeri og betleri og idømmes for denne forseelse 6 gange 5 eller 30 dages fængsel på vand og brød.”
Da Christen Heilesen først dør som (nyligt benådet) 80-årig d. 11 maj 1860, Viborg Tugthus Sogn, efter han får en dom den 31 august 1851 på 16 år for betleri. Dette er 8. gang. Han er da han får dommen 71 år. Så han kan ikke være død i 1835 som datteren Sidsel Marie påstår.
Sidsel Marie Christensdatter blev født i 1808 i Snejbjerg sogn, Ringkøbing amt. Hendes far var som sagt den omrejsende Christen Hejlesen (måske Heinesen… ifølge kirkebogen, i Klim. Det er den eneste dåb af en Christian, der vil kunne passe og er registreret på hans fødselstidspunkt i Klim, og som er med en fader under lejermål (utugt) der er angivet til at være en Heine Larsen, tjenende på gods i Terp. Men dog på dåbstidspunktet rejst til Lundbye.) Dette er hans moders, Marie Christensdatter Smed´s, 3 uægte barn. Men det kan lige vel tænkes, at hans fødsel slet ikke er registreret.
Christen Heilesen er født 1780 i Klim sogn i Thisted, Vester Hanherred, var jo øjensynligt Marie Christensdatter Smed´s tredje uægte barn. Der er betalt lejermål (bøde for horeri) på uprivilegeret gods i Terp den 26 april, hvilket så nok var omkring Christens fødsel.
Hun angav som fader, Heine Larsen, ”som har tjent på et gods (der godt bare kunne være en større gård) i Klim, men som siges at være i Sundby ved Ålborg”. Dette er den eneste fødsel af en Christian i Klim der passer med alder og stand. Så følger man den antagelse, kan man finde en Heile Larsen (Ikke Heine) der i oktober (altså ca. et par måneder efter at Marie Christensdatter er blevet gravid) skynder sig at blive gift
med Maren Jensdatter fra (måske Bjørum (i Vadum, Kær)) i Sundby ved Ålborg den 15. oktober 1779. Der er en Marie Christensdatter der kan findes som husholderske på et par godser/storgårde i området i den periode. Marie (uden navnekombination) Christensen er mærkeligt nok ret ualmindeligt i det område…i den periode.
Kunne det tænkes, at nogen har betalt Heile for at påtage sig skylden?, siden han pludselig får råd til at tage hjem og gifte sig? Heile og Maren Jensdatter har i hvert fald ikke det store held med at få levedygtige børn. De får mindst 4 pigebørn (det første er et tvillingepar; Maren og Kirsten, der fødes kun 3 mdr. efter Christen), der alle dør under, eller lige efter fødslen.
I 1783 drukner Heile i Limfjorden kun 38 år gammel.
En Heyle/Heijle Larsen, er registreret som født 22 Juli 1753 og døbt 2 september. (Forældre Laurs Jens Faaborg og Kirsten Heyle-/Heijlesdatter) i Vennebjerg, Sct Hans sogn, Hjørring Amt.
Heile som bliver gift med Maren i Sundby, kalder jo også sine døtre Kirsten og Karen, så ovenstående kunne være ham.
Vedr. Marie Christensdatter Smed. (måske født i 1759)
Marie Christensdatter Smed får i 1776 i Klim en uægte søn, Jacob, der dog dør. Og senere i 1780 den ligeledes uægte søn Christen (Heilesen). Ved denne fødsel står der at det er ”hendes 3die uægte barn”. Hun beskrives i kirkebogen som ”af Peder Toftes gods” Hvilket må betyde at hun arbejder der. Faderen angives at være Poul Christensen Törk, Kilbygårds gods i Øsløs. Der betales lejermål.
Hvis hun har fået et tredje barn er det nok født et andet sted end Klim. Jeg kan i hvert ikke finde det. Det vides ikke hvor hun har været før ansættelsen hos Peder Tofte. Men måske er det hendes egen fader der findes i kirkebogen ved hans død; ”Christen……..Smed, som var blind, død 12 juli 1784…. 73 år (og altså født 1711)”.
I folketællingen fra 1787. linie 11- ses hun under Kokkedahl Hoved gaard i Torslev hos Laurits Johan Jelstrup. Som Huus holderske. Her står der, at hun er født i 1759. Men hverken fødsel eller konfirmation er fundet i hverken Torslev, Klim eller Øsløs eller de omkringliggende sogne.
Barnebarnet, Sidsel Marie Christensdatter moder….
Giertrud Christiane Rolandsdatter
Blev født i 1778 i Visborg Sogn, Aalborg Amt,
Død 22 marts 1837, Enodden, Voer Sogn, Hjørring Amt,
Om Giertrud;
Fra Vorgod-Nørre Vium Kirkebog
Morsø Nørre – Søndre Herredsfoged
”Zidsel Henrichsdatter, moder til Giertrud Christiane Rolandsdatter, kom som betlerske til Søndergaarden der ligger ved Mariager Fiord i Wisborg Sogn, og hvor hun, efter et kort
ophold fødte sin datter og angav glarmester Roland Christian
fra Løgstør som fader. Dog var han da rejst til Lolland, og hun ønskede
barnet døbt, hvilket også skete, i Wisborg Kirke, den 24. Maj 1778 –
hvorpå moderen straks forlod Wisborg Kirke sammen med barnet.”
Ligesom Gjertrud Christiane selv vandrede rundt med datteren Sidsel Marie, havde hun også selv fra barnsben vandret omkring i landet med sin egen moder Zidsel (og mormoren Mette Hansdatter) og betlet. Gjertrud blev døbt i Visborg Kirke, men aldrig konfirmeret og havde aldrig haft noget blivende sted lige siden sin barndom.
Hendes moder dør i 1797.
Nu er Giertrud 19 år og får to sønner i 1798 og 1800 med den omvandrende glarmester Niels Sørensen (f.1773). Begge sønner, Søren og Niels, dør dog inden for det første år. Den sidstfødte af disse sønner er født i Viborg Tugthus, og dør også her 4 md gammel. Niels Sørensen dør i Stokhuset i København. Han har i sit liv mindst 4 domme, hvoraf han bla. sidder i Viborg tugthus i 1801.(Her møder han angiveligt kvinden Karen Friderichsdatter, i og med at hun året efter nedkommer med det første af deres tilsammen 5 børn.)
Morsø Nørre-Sønder herredsfoged
Sager til justitsprotekoller
1803-1804
Forespørges der Provst Carstensen i Thisted;
”Hr Provst Karstensen i Thisted Arrestantinden Gjertrud Kirstine Roandsdatter der af mig på Justitiens vegne er tiltalt for løsgængeri og tyveri har ved præliminair forhør i sagen forklaret, at hun for 9 a 10 år siden skal have haft tjeneste i Thisted for bager Mathias Blok en sommer, hvorefter hun om vinteren fortsatte sin forhen brugte næringsvej at strejfe landet rundt på betleri med sin moder. Samme kvinde skal sommeren før have tjent Hr. Fuglsang i Hjardemaal.”
Provst Carstensen svarer;
”Ved en undersøgelse har jeg befundet det rigtigt at Gjertrud Kirst: Rolandsdatter for 10 år siden har tjent hos Blok en sommer for at vogte får. Hun angav den gang at være 13 à 14 år, og Blok og hans kone siger at de ingen årsag havde til at tvivle om den angivelses rigtighed. Hun var altså ikke confirmeret og som følge deraf er hun kommet og gået uden skudsmål.
At hun var hos Blok, erindrer jeg ikke- jeg kendte hende ikke- Blok fortæller, at hun med stadighed og troskab tjente sin tjeneste ud, men tillige at hun mod slutningen længtes efter deres ende, for ” igen at gribe til bettelstaven,, hvilket ej var så sært, da hun deri, i selskab med sin moder hidtil havde tilbragt sin hele barndom – moderen siges ellers at være en overmåde renligt og troende kvinde-menneske som blev forført af en vis vagabond, en glarmester Roland og af ham besvangret i hans kones sygdom- hvorefter hun fødte arrestantinden. At hun sommeren før hun kom her har tjent Præsten i Hjardemaal er efter Blok og konens udsagn også sandhed.”
Thisted præstegård,
8 juli 1803.
Giertrud fortsætter sin vandring, og får i 1808 datteren Sidsel Marie Christensdatter med Christen Heilesen Klim (måske Heinesen), (f. 1780) og senere i 1811 får hun sønnen Christen Rasmussen, (der dog dør 9 dage senere) med Rasmus Christensen. I Vorgod-Nørre Vium Kirkebog 1709-1817 står der i opslag 269:
Barnet indskrevet d. 12 Juni 1811, blev døbt Christen – Moderen, et omløbende fruentimmer, lod sig kalde Giertrud Christiane Rolandsdatter, og foregav at være fra Louens Sogn Gislum Herred, samt gift med en matros kaldet Rasmus Christensen, som er udkommanderet til Fladstrand – (barnet blev) født i Øster Herborg aftenen før. (Født 11 Juni 1811 i Vorgod sogn, død 20 juni 1811 i Arnborg sogn)
I 1813 får hun sønnen Søren Christian Nielsen med Niels Nielsen Lund, der er omvandrende sadelmager. Derefter datteren Maren Cathrine Nielsen og derefter endnu en søn der hedder Søren Christian Lund. Minimum den sidste dør som spæd.
I Brovst kirkebog står endvidere at Gertrud Rolandsdatter føder et barn på en gård i Røgild.
Hvordan det lige forholder sig, er usikkert, da der vedr. et forhør i 1830 beskrives flg;
I juli måned 1830 var Gjertrud Rolandsdatter sammen med nogle andre natmandsfolk gået på Nørlund for at betle. Her blev de antruffen af politimesteren fra Aars-Slet Herred, der var på embedsrejse i Haverslev Sogn. Den 20. juli 1830 blev der afholdt politiforhør over de indfangne, herunder bl.a. Gjertrud Rolandsdatter, der anføres her:
”Pigen blev, ”løs og ledig”, fremstillet i retten. Gjertrud Christiane Rolandsdatter, som forklarede at være 52 år gammel. Født i Visborg Sogn i år 1778, uden for ægteskab, af faderen Roland (Christiansen) Møller (Müller) som var soldat og moderen, Sidsel Henriksdatter (Heinrichsdatter), født ca. 1755…
Hun havde under dette omstrejfende liv levet i ”naturligt ægteskab” i 18 ud af 19 år med en person der hed Niels Nielsen Lund, der vandrede omkring og tilbød sig som sadelmager og de har ernærede sig dels ved hans fortjeneste, og dels ved betleri. Med omtalte Niels Lund fik hun 2 piger. Hvoraf hun ved forhøret i 1830 ikke vidste hvor den ene opholder sig, mens den anden tjente i Skelund Sogn. Hun havde aldrig før været tiltalt og straffet for nogen forbrydelse (-andet end betleri og løsgængeri…!) og har stundom haft noget anfald af ”slagtilfælde” men er derudover arbeids duelig. Hun havde ikke været i følgeskab med de øvrige, i denne sag, arresterede personer mere end i en otte dages tid og vidste ikke hvor Niels Lund opholdt sig, andet end at han for ligeså lang tid siden, forlod hende ved Skjelling Bro, for at arbeide i Rakker By i Skjørping Sogn.
Dommen lød som følger;
Anna Maria Christensdatter (måske halvsøsteren Sidsel Rolandsdatter´s datter?) og Gjertrud Rolandsdatter bør hver for sig hensættes i fængsel på vand og brød i tre gange fem dage hvorefter den første, med sit medhavende barn blive hjemsendt til fattig distriktet Bælum og Solbjerg og den sidste( Gjertrud ) til Visborg Sogn.
Gjertrud dør som fattiglem på Enodden i Voer sogn i 1837. 59 år gammel.
—————————————————————————————————————
Anton Gaardboe, skriver i HIMMERLANDS RAKKERE: ”-Enkelte Hun rakkere kunde ogsaa være svært paatrængende og næsvise mod enlige Kvinder og Børn. Blandt disse omtaler Befolkningen Eva fra Nørager som en af de mest nærgaaende, naar Konerne ikke gav hende den Almisse, hun ønskede. Gertrud Rolands (eller Rolandsdatters) Trusler imod en frugtsommelig Kone kendes fra et Forhør 1825 og vil blive nærmere omtalt i et andet Afsnit.”
(Det har så desværre ikke været muligt for mig at finde dette ”andet afsnit!”)
———————————————————————————————————–
Giertrud C. Rolandsdatter er halvsøster til den navnkundige Sidsel Rolandsdatter ”Jyllands værste heks”, der forgjorde naive og troende bønder, og derved franarrede dem anselige summer. Hun var faderens datter med Johanne Isaksdatter. Sidsel Rolandsdatter beskrives i et signalement (da hun er 28 år) som; 60 tommer høj, med blå øjne, lyst hår og ”føer” af skuldre og ben. Og i et som 52 årig; ”Temmelig høj og svær af bygning, lyst hår, blå øjne og i øvrigt intet særkende….”
———————————————————————————————————–
Giertruds forældre :
Roland Christiansen Müller( Glarmester og Soldat) og Zidsel Marie Heinricsdatter (Henriksdatter).
Om Gertrud Christianes mor er der ikke meget andet at skrive, end det ovenfor beskrevne;
” moderen (Zidsel Marie Henriksdatter) siges ellers at være en overmåde renligt og troende kvinde-menneske som blev forført af en vis vagabond, en glarmester Roland og af ham besvangret i hans kones sygdom- hvorefter hun fødte arrestantinden.
Zidsel Marie Henriksdatter må være blevet født ca. 1755 og døde i 1797 og blev begravet den 26. februar på Nors Kirkegård i Thisted Amt.
Hendes fader Roland Christiansen er der dog en hel del at skrive om ……Se hans egen side
LInk til deres stamtræ….