Klik her og se “ Fam. Olufsen´s stamtræ                

 Dette er den direkte linie, men uden årstal og stednavne. Se disse øvrige data under “person Index” i menu linien.  Find  et navn og klik på index nummeret.

Jørgen Olufsens slægt er vidt forgrenet og giver måske bedre mening hvis det vises i sin helhed, selvom det dog stadig kan være forvirrende. Så hvis man har lyst til en mere detaljeret version, samt flere  under-noter, så klik her:

Jørgen Olufsens stamtavle

 For overskuelighedens skyld er der heller ikke her anført årstal. Disse data vil kunne ses under Person index 1. Hovedgren, via på den pågældende person, hvis de er direkte relateret. Søskendes ægtefæller og børn er som oftest ikke medtaget i index.

Olufsen og Bang

Jørgen Olufsen (Bang) d.y. er en central person i dette stamtræ. Både fordi han er en spændende personlighed og fordi hans slægt forgrener sig vidt, af snoede veje. Da det alligevel er svært at få hoved og hale i, har jeg vedhæftet en mulig anetavle ovenfor, idet det er nemmere, visuelt, at overskue det. I dette er ikke medtaget hans kones stamtræ, da det alene er en historie for sig. Kun hans forældre og hans børn og søskende, der ikke døde som børn (og som jeg kender til). Samt hvis de har interessante personer eller slægtsforbindelser tilknyttet. Det sidste er det, der gør det så indviklet. Så jeg vil ikke skrive så meget om hans slægt her, og kun lidt om ham selv, da der ligger meget information om ham på nettet. (Se Pinterest side.) Bl.a også vedr. hans tipoldebarn den lærde runeforsker Ole Worm.

For at få styr på hans efternavn må vi begynde med hans far Anders Olufsen (Bang).

Der er megen diskuteren frem og tilbage om hvem der er Anders Olufsens far og om han hedder Bang eller ej. Ole Worm giver ham dog tilnavnet Bang. Af Anders Olufsens 6 børn hed de 3 Bang til efternavn. (Se Jørgen Olufsens stamtavle ovenfor. Her er der dog ikke taget højde for nedenstående problematik vedr. navnet Bang.)

Da borgmesterdatteren Sidsel Juul Jørgensdatter nok ikke har fået lov til at gifte sig med hr. Hvemsomhelst, er det nok sandsynligt at han stammer fra den vidt forgrenede slægt Olufsen på Fyn eller i hvert fald tæt relateret til, sekretær hos den Pavelige Legat Tomas og således adlet, borgmester Oluf Bang i Middelfart (der jo ikke ligger så langt fra Horsens).

Men sikkert er det at Anders Olufsen (Bang) ikke udelukkende kommer fra de nederste lag i samfundet.  Slægten Bang på Fyn er meget kirkeligt interesseret (ligesom Anders Olufsen) og ses ofte i sammenhæng med studehandel, så det kan være linket, idet Sidsel Jørgensdatter, også kom fra en slægt af studehandlere fra Horsens.     I hvert fald efter mandens død, handlede hun selv med stude, sammen med hendes svigersøn Johan Budtz. Det er jo nok også dette, der forbinder slægten med de hollandske købmænd i Ålborg. (Se om studehandel på Pinterest siden).

Om Steffen Clausen Bang’s far  skriver Hundrup “;Claus Olufsen Bang (den nobiliterede Oluf Bangs 4de Søn), f. 1508. var Raadmand i Svendborg og havde en Gaard s. St., der som forbrudt Gods tilfaldt Kronen, fordi han under Grevens Feide (1535) var gaaet Fjenden til Haande*). Kongen skjænkede den ved Brev af 10. Juli 1535 til sin tapre Feldtherre Johan Rantzow til evig Eiendom “

Anders Olufsen (Bang) gik vist mest op i det kirkelige, hvilket passer godt med, at flere af borgmester Oluf Bangs efterkommere gjorde karriere inden for kirken. Oluf Bang borgmester og ” ved et patent, dateret Ofen den 17. maj 1517 af Kong Ludvig den Anden af Ungarn og Bøhmen, optoges han i Adelstanden. Den 13/3 -1518 fik han Forleningsbrev på Borregård i Han herred for sin livstid uden afgift. “.

Mens fornavne som Jørgen, Margrethe, Jens, Maren og Anne (som Anders Olufsen (Bang)’s børn hedder) findes ofte i den fynske Olufsen slægt, men ikke hverken Anders eller Else.

Nå ,…nok om det ..

Anders Olufsen ( Bang) ,

Anders Olufsen (Bang) er født senest1530 og må være død mellem 1580 og -88.

Fra omkring 1560 boede han i Horsens, han sikkert deromkring blev gift med Sidsel Jørgensdatter Juul og hvor han var rådmand fra senest 1566.

Hun er født i Horsens og er datter af Jørgen Olufsen (d.æ.) og Marine Julsdatter el. ( Marine Jensdatter Juul) som hun også kaldes.

Anders Olufsen nævnes i 1566 som rådmand og kirkeværge i Horsens, hvor det formegentlig var ham der skænkede en prædikestol til Vor Frelser Kirke. Dele af denne sidder nu i prædikestolen i Klosterkirken. (Se pinterest side).Ved en begivenhed i 1580, hvor Kongen og kurfyrsten (af Sachsen) havde meldt deres eventuelle ankomst havde, Anders Olufsen og svogeren Oluf Jørgensen, samt flere, i den forbindelse, købt 30 læster Rostockøl. De bliv de fritaget for at betale afgift for. Det er lidt svært med mål, idet øl bliver målt i tønder eller potter. 1 tønde er i 1700-tallet 130 liter og en læste (lasteenhed for et skib) er ca.2,80m3 afhængig varens art. Men uanset hvad, har det sikkert været en frygtelig masse øl. Man må håbe at kongen og kurfyrsten virkelig kom til Horsens. Også i 1609 var familien vært ved kongens besøg, idet Christian den 4. med 200 mand, boede hos svigersønnen Simon Budtzis og datteren Margrethe, under herredagen i januar måned i Horsens. I den anledning holdt man retterting – og bl.a. blev Albert Skeel dødsdømt 25 jan. og halshugget på torvet to dage senere. Ligeledes blev friherren Herringsholm, Sigfred Rindschat dømt til livsvarig anbringelse på Dragsholm og Christoffer Rosenkrantz til Høgsbro blev dømt æresløs for falskneri. Så det har været et begivenhedsrigt besøg.

Anders Olufsen (Bang) må være død senest 1589, idet ”Johans Butzius og (hans kones mor) Citzelle Jørgensdatter i Horsens” fik Kgl. bevilling til at udføre hundrede ”øskne” (læs. Stude) af landet. Desuden nævnes hun sammen med andre i 1592 som have udført 10 tdr. saltet kød på trods af kongens forbud af 1588, de ønskede tilgivelse for forseelsen, ”- da de ikke kendte loven.!”

Efter grevens fejde og borgerkrigen var Danmark i 1536 i høj grad mærket, både af krigens hærgen, men også af de hårde skatteudskrivninger og plyndringer. Alligevel lykkedes det ret hurtigt at bringe landet tilbage på fode,samt at bringe landet ind i en tid med velstand og fremgang. En voksende befolkningstilvækst, ikke mindst i byerne, samt en øget efterspørgsel på varer i Vest- og Mellemeuropa, fik kong Christian d. 3 og hans rådgivere til at udnytte de gode forhold til rigets bedste, især studehandlen oplevede et opsving. Store kvægopdrættere – kronen og hovedgårdene- tjente gode penge på at eksportere stude til det øvrige Europa. Denne udvikling var begunstiget af at der allerede under Christian d.2. I 1521 var givet forbud mod udføre ”græs-øskne”.

Almindelige bønder var oftest afskåret fra at få noget ud af studehandel, idet området var spækket med forordninger, der alt i alt skulle sikre, at de rige blev rigere. Kun kongen, bisperne og adelen måtte opkøbe på direkte landet. Desuden måtte også kun disse, opfede stude med indkøbt foder mens andre måtte nøjes med foder de selv havde avlet. Bønderne ”staldede” så hvad de ikke kunne få solgt til eksport, af ”magert” ungkvæg og de blev så fodret vinteren over med hø og halm. Man ofrede ikke det lidet korn man havde på disse og mange af dem døde da også i løbet af vinteren. Man måtte kun eksportere ”magre stude”. Altså ungkvæg der ikke var gamle nok til, at have gået en fuld sommer på græs som udvoksede,(græs-øskene). Hvad der så blev tilbage, som lensmændene og fogederne ikke havde købt på kronens vegne( og de skulle nok sørge for at presse prisen), kunne så drives til markederne og sælges til borgere, tjenere og andre. Ofte var der mangel på ”græs-øskener”, men rigeligt af de magre stude. Bønderne der jo gerne ville tjene mest muligt, men da de jo ikke måtte sælge ”græs-øskener” til eksport, kunne jo føle sig fristede til, at slagte og salte deres fedekvæg, og så sælge direkte til udenlandske købmænd, der jo gerne, for god pris, ville købe andet end de ”magre” stude. Så man nedlagde derfor et forbud også mod eksport af saltet kød. Visse prøvede at omgå forbuddet ved at anbringe sild øverst i tønderne. Forbuddet mod at udføre saltet kød skulle efter sigende være for at forhindre kødpriserne i at stige, hvilket man mente ville ske hvis alle ville udføre . Men det er helt sikkert mest for at forhindre bønderne i, at omgå reglen om, at de kun måtte sælge de ”magre stude” til fremmede købmænd. Disse var i øvrigt var forment adgang til markederne. De fede ”græs-øskener”som kongen (og de adelige) gerne ville have fingre i, blev i 1600-tallet underlagt en forordning om at skulle mærkes med et kronet C. Disse forordninger blev indført som en konsekvens af, at det kneb med af få fedekvæg nok til kronens forbrug. Men da studeeksport var den største kilde til indtægt i riget, var det samtidig et problem hvis mængden og kvaliteten af de”magre” stude blev for ringe.

Anders Olufsen Bang og Sidsel Jørgensdatter fik følgende børn;

# Jørgen Olufsen(d.y.) , født senest 1565

# Else Bang født senest 1565, død 1635/45

# Margrethe Bang, født senest 1570, død efter 1645.

# Maren Juel, født senest 1570 og død 1641

# Jens Bang, født før 1580 og død ca 1644. ( Se Pinterest side)

# Anne Andersdatter Juel (el. Juul) født før 1585 og 1649.

Sønnen ;

Jørgen Olufsen d.y.. 

Født senest 1565 og død 1645.

Jørgen Olufsen den yngre, blev født i Horsens og blev senest 1587 gift med Maren Poulsdatter Pop. På nogenlunde det tidspunkt (1588) blev han også optaget i købmandslavet; Guds legemes Lav, i Ålborg. Han tager borgerskab og driver sin købmands virksomhed i byen og opnår stor rigdom og agtelse. Han bliver rådmand og siden borgmester.

I 1608 får han kgl. stadfæstelsesbrev på kirkens part af korntidende af Horsens sogn i Kær herred. Denne tidende beholdt han vist til hans død, i og med, at hans svigersøn Christian van Ginchel overtager dette tiende i 1645.

I 1610 får Jørgen Olufsen og hans med-redere, kgl. pas til deres skipper Jørgen Jensen som de havde sendt til Riga eller andet steds hen i Østersøen for at sælge og bytte varer.

Maren Poulsdatter Pop er født i 1560’erne. I Ålborg og var datter af borgmester Poppe,(Poul Pop), og hans hustru Marine Jørgensdatter.

Jørgen Olufsen d.y.’s navn figurerer i en hel del sager af forskellig natur. Bl.a. prøver han at påvise, at hans datters forlovede ikke er vel i hovedet (”melankolsk sygdom”). Hans Tidike har kaldt ham en skælm og foragter af guds ord. Hvilket har fået Jørgen Olufsen til at føre en injuriesag mod Hans Tidike, der er bror til studeeksportøren Simon Tideke, der er gift med hans søster Margrethe. Jørgen Olufsen er ikke den eneste der har noget, at sige om Hans Tideke sprogbrug. Det ender med at Hans selv hæver forlovelsen; på grund af hans ”sygdom”. Datteren Maren er dog ikke helt heldig i den retning idet hendes anden mand, medlem af Guds legemes Lav og rådmand, Hybert Snitlach, i 1636 havde overfaldet den trættekære og krakilske Jens Bang. Vidner havde set rådmand Hybert Snitlach og Jens Bang stod uden for på gaden og snakkede med hinanden, og straks derefter lå Jens Bang på ryggen på bryggen, kaldet Slotsbro, og han og Hybert havde nogen tumult med hinanden – og Hybert havde en dragen kniv i hånden. Havde Snitlachs svoger Hans Burhus ikke lagt sig imellem havde han sikkert såret Jens Bang alvorligt. Hans Borthus er gift med Jørgens datter Margrethe. De måtte gifte sig i Norge på grund af krigen i 1627 hvor også ”borgmester Georg Holessen (Jørgen Olufsen), ved de Kejserlige troppers besættelse af byen, med hustru og barn flygtede bort fra byen via Sæby til Norge”.

Senere i 1644 var der der derimod ingen chance for at flygte. Jørgen Olufsen sikrede sig dog et salvegarde-brev hos besættelsesmagten, således at hans ejendom ikke måtte forulempes. Til orientering blev der slået en lille messingplade fast over porten til hans gård.

Han var ikke bare en rig mand der lånte penge ud til adelige, han var også rig nok til at han i ca. 1616 kunne bygge hans, endnu eksisterende, hus ved Østerå (Østerågade 23-25) der fejlagtigt (grundet et forkert billede i Danmarks illustrerede Almanak i 1856) er blevet kaldt Ellen Marsvins hus. I dag består huset af en smuk gulkalket bindingsbygning langs med Østerågade, samt et stensat gavlhus, hvor to store kælderporte flankerer en 9-trin stentrappe,samt en sandstensportal der omkranser hovedindgangen. Herover en 360 år gammel velbevaret kvindefigur af træ der forestiller Eva med æblet. 

Jørgen Olufsens bror, Jens Bang, der er et kapitel for sig selv, skulle efter sigende have meldt ud; ” Kalder du det et hus?, nu skal jeg vise dig hvordan man bygger et hus! Hvor efter han opførte sit berømte stenhus. (se Pinterest.)

I 1620, hvor der var misvækst og fare for hungersnød, og det blev forbudt at udføre korn før den nye høst. Men i juni blev forbuddet ophævet og småborgerne og håndværkerne i Ålborg frygtede at hollandske skibe skulle sejle bort med alt kornet så snart forbuddet udløb. Man klagede til borgmestrene og rådet på rådhuset. Sagen endte til sidst i et egentlig oprør. Jørgen Olufsen var åbenbart ikke tilstrækkelig håndfast til holde dette oprør i ave, og blev endda opsøgt af af en større gruppe vrede borgere.   Opørsgruppen – anført af skomager Pøller -møder op på hjemadressen, på hans daværende bopæl i Maren Turisgade. (Ved siden af det daværende Rikind ).Han får dog Jørgen Pøller fængslet i fangekælderen under rådhuset, (der er i dag er åbent for offentligheden), på Aalborghus. En vagt hjælper dog skomageren Jørgen Pøller med at flygte og han skjulte sig i Slotsparken. Jørgen Olufsen måtte træde tilbage som borgmester, med beskyldninger om at have snydt borgerne i Aalborg. For da bystyret efterfølgende skulle træffe afgørelse i sagen optrådte Jørgen Olufsen så vagt, at lensmanden klagede over ham til kongen. Til sidst blev han mere eller mindre nødtvungent fritaget for borgmester embedet. De hollandske købmænds forfordeling blev herefter stoppet og brødet blev lidt billigere for borgerne i Aalborg.

Jørgen Olufsen har nok haft noget større interesse i de hollandske købmænds vilkår, i og med hans ældste datter er gift med én, end i hans medborgeres. Datteren Johanne Jørgensdatter er gift med Christopher de Hemmer d.y. Hun dør dog allerede i 1620. Hvorefter hendes mand gifter sig igen med datteren (Magdalene van Ginchel) af en anden hollandsk storkøbmand; Christen van Ginchel der i forvejen er gift med Johannes lillesøster;  Sidsel Jørgensdatter (altså hans kones niece.)

Da bystyret efterfølgende skulle træffe afgørelse i sagen optrådte Jørgen Olufsen så vagt at lensmanden klagede over ham til kongen. Til sidst blev han mere eller mindre nødtvungent fritaget for borgmesterembedet. I 1625. Hans kone og hans søstre Anne Juul og Maren Juul, blev også i 1622 udsat for ”ærerørige” beskyldninger, vist for trolddom. Dette fik dog Jørgen op af stolen og han lader i 1624 sagen komme for retten i Viborg.

Også en sag vedrørende Jørgens nabo mod nord, niece; Ane Didriksdatter Grubbe’s mand, Peter Røeing, der havde bygget en gård (Jacob Himmerigsgård) ved siden af Jørgen Olufsens gård i Østerågade.

Peter Røring lod bygge en ”skrue” over indgangen (et vindfang eller trapperum) til sit hus. Denne valgte han at fastgøre ved Jørgen Olufsens nordligste hjørnestolpe og derved ødelagde han fuldstændigt Jørgen Olufsens, for en skibs indehavende købmand så vigtige, udsigt til Færgebroen og Skibsbroen’s hoved. Han måtte helt ned på trappens 7.-ende trin for at opnå det samme udsyn som før. Rådstueretten gav Jørgen Olusen medhold, så ”skruen” blev revet ned.

Jørgen Olufsen og Maren Poulsdatter Pop dør med ca. et halvt års mellemrum i 1645 og bliver begravet under en prægtig ligsten med portrætfigurer i Vor Frue Kirke. Tidligere hang der et epitafium af træ over denne med en latinsk tekst der oplyser, at hun døde 26. febuar og han 2. oktober 1645. ( Ellers se mere på Pinterest.)

Læs om Maren Pop under Slægten Pop.

Børn af Jørgen Olufsen og Maren Poulsdatter Pop var;

1# Johanne Jørgensdatter født 1590 og død 1620. Gift med Christopher de Hemmer d.y., der er omtalt under slægten de Hemmer, med hans anden kone Magdalene von Ginchel.

2# Maren Jørgensdatter, født senest 1600 og død 1652, gift med Hybert Snitlach.

3# Poul Poulsen Pop ( eller Poppe), født senest 1605 og død 1650.

Gift med Johanne Lauersdatter Sur. (Datter af rådmand Lauers Jensen Sur.)

4# Sidsel Jørgensdatter, født senest 1610, gift med Christian van Ginchel .

5# Margrethe Jørgensdatter, født senest 1610 og død 1680.

Gift i Norge med Hans Borthus.

6# Johan Jørgensdatter Budtz, født senest 1621, købmand i Ålborg.

Gift med Maren Brandt, efter hvem broen over Østerå ved Bispensgade  ( datter af rådmand Johan Brandt).

7# Hans Jørgensen, født omkring 1620 og død 1652. Ugift Købmand.

8# Anders Jørgensen, født 16..? og død 1630

9# Jens Jørgensen Kun omtalt som ” Gav sig i Jesuitter-ordenen. Han var i hvert fald død før broderen Hans i 1652.

Jørgens bedsteforældre på moderen, borgmesterdatteren Sidsel Jørgensens, side er;

Jørgen Olufsen d.æ.

Jørgen Olufsen d.æ. er født senest 1500 og død 1551.

Han er søn af rådmand Oluf Olufsen og Inger Madsdatter.

Han gifter sig med Marine Julsdatter ( Maren Jensdatter Juul). Datter af studeeksportør Jes el. Jens Juul. Han har yderligere to sønner Jep el. Jacob Juul og Hans Juul der begge også er studeeksportører. Marine Juul har vist været gift før. Hun havde vist også et barn af dette tidligere ægteskab.

Han eksporterede stude sydpå i stor stil. Således fik han i 1539 fortoldet 405 okser i Haderslev.

Han nævnes i alle toldregnskaberne fra 1545 til 1551 i Gottorp som ekportør af stude.

Men både i 1552 og 1553 nævnes hans kone, Marine Jurgenss (Jørgens Marine) i Horsens som stude exportør, så han må være død i 1551. I Horsens mønstrings liste fra 1556 nævnes både Marine Juls (Juul) og sønnen Oluf Jørgensen.

Mellem 1539 og 1541 blev han den ene af to borgmestre i Horsens. Anders Skaaning var den anden.

Jørgen Olufsen og Marine Jensdatter Juul havde følgende 6 børn;

1# Oluf Jørgensen, født 1532 og død 1586. Var fra senest 1565 rådmand i Horsens, hvor han mellem 1575 og 83 blev han borgmester. Han var som hele familien, også studeeksportør. I 1578 tilbød han Kronen sin selvejergård for 350dlr som han skyldte for oksetold. Gift med Kirsten Clemensdatter. Datter af borgmester Clement Sørensen. Oluf Jørgensen havde 16 børn. Kun de 6 overlevede og den ældste Inger Olufsen blev gift med den lærde læge og oltidsforsker, Ole Worm. Hans yngste søn Søren Olufsen blev med sin hustru Gertrud stamfader til slægten Ørsted med de berømte brødre Hans Christian Ørsted 1777-1851 og Anders Sandøe Ørsted, 1778-1860. (se Pinterest side)

2# Jens Jørgensen, død som 4 årig.

3# Jens Jørgensen, død som 3 årig.

4# Anna Jørgensdatter, død som 6 årig

5# Sidsel Jørgensdatter, født senest 1540

6# Anne Jørgensdatter, gift med Hans Juul, ( hendes onkel. ?)

Jørgen Olufsen d.æ.’s far er;

Oluf Olufsen,

Oluf Olufsen blev født senest 1475 og død 1567.

Han er gift med Inger Madsdatter, der er født 1480 og død 1567. Fra før år 1500 er Olufsen borger i Horsens hvor han senere bliver rådmand.

Oluf Olufsen var søn af borgmester Oluf Nielsen og hans hustru Bege Henriksdatter. Oluf Nielsen igen skulle være søn af Niels Tøgsen (Tyge- el. Tøgersen) i Ulstrup i Uth sogn i Bjerre herred, lige uden for Horsens. Bege var datter af en Pommerskfødt skrædder Henrik Skrædder i Horsens og hans kone Bege Nielsdatter fra Kiel.

Oluf Olufsen gifter sig på et tidspunkt før 1500 med Inger Madsdatter (født før 1480 – død 1567).

Hun skulle være søster til Anne Madsdatter, der var gift med rådmand Las Basse i Horsens. 

I 1509 nævnes Oluf Olufsen i Horsens som studeeksportør af kvæg. Han får i 1511 sammen med borgmester Ingel Esbersen, kgl. Bevilling til at måtte udføre 600 øsken. Men disse skulle føres Vesten om, for ikke at komme Lübeckerne eller andre fjender tilgode.

Oluf Olufsen skulle ifølge Worm være død i 1511. Men han (Oluf Olufsen i Horsens) er registreret for at have udført kvæg i både 1520, 21 og 24. Dog kan det jo være at det er hans enke der har fortsat firmanavnet.

De har haft 9 eller 10 børn;

1# Oluf Olufsen, født før 1500, død 1581, borger i Horsens. Gift 1. gang med Anne Nielsdatter, datter af Niels Jensen i Vejle (Borgmester ?). Gift 2. gang med Karen Pind, datter af Christian Pind i Århus. En søn deraf Oluf Olufsen (Ole Olesen), født 1525 rektor ved Århus Katedralskole, sognepræst ved Vor Frue kirke i Århus fra 1557. Hans søn med Tuve Nielsdatter fra Århus var Niels Olufsen, rektor ved latinskolen i Horsens.

2# Niels Olufsen, født før 1500, død 1546. Fra senest 1541 byfoged i Horsens.

3# Tyge Olufsen, død som 7-årig.

4# Mads Olufsen, død som 5-årig

5# Jørgen Olufsen, født senest 1500, Se ovenfor.

6# Anne Olufsen, død som 12-årig

7# Kirsten Olufsdatter, død som 7-årig

8# Kirsten Olufsdatter, død som 8-årig

9# Anne Olufsdatter, født omkring 1525, død efter 1579.

Gift med Christopher Skaaning, Skonning el. Schonning). Borgmester i Horsens fra ca. 1563. Deres datter Mette Pors var gift med Clement Sørensen, borgmester i Vejle og hustru Lene Christiernsdatter. Hendes søster Inger blev gift med Adser Sørensen, borgmester i Horsens fra 1578.