Klik her og se “Fam. Jacobsen‘s” placering i stamtræet 
Dette stamtræ er uden årstal og stednavne. Se disse øvrige data under “Person Index 1. Hovedgren” i menu linien. Find et navn og klik på index nummeret.
For at beskrive Niels Jacobsens plads, på denne gren i stamtræet, må vi begynde lidt længere nede af stammen. Hos hans datter; Anne Nielsdatter (1601-1663), der bliver bliver gift med Mads Poulsen, der var godsejer og rigmand, samt borgmester i Randers. Deres søn Peder Madsen, bliver adlet til Peder Mathiesen Rosenørn, men han har sin egen side hvor slægten fortsættes.
Niels Jacobsen og hans kone Maren Pedersdatter Lassen (Lasson), har hver især spændende elementer i deres ydergrene. Så vi starter her med Niels Jacobsens far Jep Mogensen;
Jep Mogensen
Niels Jacobsens far, Jep Mogensen, blev født senest i 1530 og døde i 1573. Han giftede sig med Karine Nielsdatter, som er født senest 1535 og død 1566. Han giftede sig også både 2. og 3. gang, men om disse ægteskab vides intet.
Niels Jacobsen skriver om hans slægt at de var ( gode og ærlige) selvejer(fri) bønder, på både hans mors og fars side. Slægten mistede deres gods (ejendomme) i Klements fejden i 1530’erne. Da ”Tranen fløj ” mistede begge hans bedste og også nogle olde forældre meget af deres jordegods, idet de nægtede at købe det igen af kongen. Her var tale om ”gods beliggendes i Simested, Guldager,Rold,Lindum,Vesterskov, Gerlev, Helsted ved Randers og andet steds.”.
Jep Mogensens oldefar på mødrenes side skulle være Jep Outsen el. Oussen, også kendt som Jep Røver eller Jep Ræv. ( hvorfor han kaldes sådan ved jeg ikke, kan kun finde referencer til ” visse hændelser”, hvad det så end er).
Dette skulle være den samme Jep Røver, der efter sigende skulle være forfader ( hvilket man først senere har fundet ud af ) til historikeren (og senere ejer af godset Viffertholm) Christian Testrup Sørensen, der i 1800- tallet udgav Rind Herreds Krønike om Knaberne og livet i Rind Herred på hans tid. ( Se linket ( klik på grøn tekst) eller se denne på Pinterest siden; Rosenørn og de Hemmer)
Under Jep Mogensen’s første ægteskab, boede han i Simested by, men da hans kone Karine dør efter lang tids sygdom, flytter han mod nord, til Oudrup ved Nibe. Her dør han af pest i 1573. Men han har været tilstrækkelig rig til at sende sønnen Niels Jacobsen på latinskole i Ålborg og betalt en ”dannemand” ved navn Rasmus Skomager for at holde ham med kost, i de fire år han læste her. Også hans yngste søn Mogens kom i skole, men i Randers, hvor han desværre døde af pest. Han ligger begravet på Skt. Mortens kirkegård.
Niels Jacobsen
Niels Jacobsen blev født 19. Juli 1556 i Simested By, Rind Herred og han dør den 10. Jun. 1624 i Randers.
Niels Jacobsen har et imponerende C.V. Han interesserer sig også for slægtsforskning og han skrev om hans slægt i en bog han fik foræret i 1609 (et stamtræ der både indeholder borgmestre, selvejerbønder, Rinds navnkundige Knaber , og hvad han dog nok ikke selv vidste, personligheder som Jes Røver) .
Vi ved derfor, at han voksede op i Simested, men da hans mor bliver syg og dør i 1566, bor han i halvandet år hos hans mors slægtning Anders Jensen i Rold, indtil hans far sender ham på latinskole i Ålborg. Efter 4 år bliver han slotsskriver (elev) på Riberhus i Ribe. Her uddanner han sig samtidig og går på latinskole i 2½ og i skriverskole i 1½ år og bliver herefter i 1574 ansat som lensmanden på Riberhus’s, Erik Lykkes, egen skriverdreng. I 1575 bliver han skriver på Antvorskov kloster, og senere på Sorø Kloster hvor han er indtil 1577.
Herefter arbejder han for slotsskriveren på det jyske gods Hald, Christian Jensen. Godsejeren er lensmand Niels Joens (Viffert).
Fra 1580 til 81 er han i Randers, hvor han arbejder og til dels laver hospitals regnskaber for borgmester og hospitalsforstander Peder Pedersen.
Men fra 1581 og til 1595/96 er han i tjeneste hos Manderup Parsberg på Hagsholm. Først var han ridefogede på godset fra 1581 og 85, og derefter som skriver på Århusgård, hvor Parsberg var lensmand. I 4 år var han slotsskriver fra 1589 på Skanderborg, og var desuden regnskabsskriver over stiftets og kirkernes rettigheder i Skanderborg og Bygholm len.
I 1592, hvor han gifte sig første gang, med adelsfrøkenen Margarethe Christoffersdatter Udsen, bor han på Nygård i Dover (Dauer)sogn ved Skanderborg. Hun er datter af Christoffer Lauridsen Udsen til Overgård, i Øster Lisbjerg herred og Margrethe Lauridsdatter Vestenie. Parret skænker flere genstande til denne kirke.
Med hende får han tre døtreder alle ligger begravet med deres moder i Dover Kirke.;
Katrine Nielsdatter, død 3. juli 1594, Margrethe Nielsdatter, død 17. dec. 1595 og Dorethe Nielsdatter,død l. apr. 1596. Vestenie-slægten var oprindeligt en pommersk adelsslægt, der i starten af 1400-tallet flyttede til Danmark. Parret skænker flere genstande til Dover kirke.
Han bliver gift 2. gang med denne grens stammoder, den 21 årige enke Maren Pedersdatter, der i 4 år havde været gift med borgmester i Randers Søren Hofmand, der allerede havde overlevet èn kone. Han døde selv i 1595 .
Maren Pedersdatter var født 12. Okt 1575 i Randers hun var datter af borgmester Peder Lassen og hans hustru Mette Andersdatter, men mere derom senere.
Randers
Da han og Maren har giftet sig den 3 okt. 1596 flytter de til Randers. Her ender han med at blive en uhyre rig købmand. Allerede et par år efter er han den højest beskattede borger i Randers. Niels Jacobsen bor fra 1598 og de næste 14 år i det hus der er det nuværende Løveapotek i Torvegade 12. mat.nr.345.
Her sammenbyggede han to gavlhuse. Men bor, da han dør, i stenhuset på hjørnet af Torvegade og Rådhusstræde. I 1599 ejer han hele området fra Kirkegade (hvor han opfører en stor, to etagers bindingsværksgård der senere efter 1860 bliver skole), V. Kirkestræde og til St. Voldstræde, vest for Sct. Mortens kirke.
Ifølge Skattebogen i 1625 (efter hans død), ejede Niels Jacobsen ikke mindre end 35 ejendomme i byen, hvor næsten alle, er blandt de betydeligste bygninger i Randers.
Som den rige og respekterede mand han er, aflægger han på Randers Rådhus sin rådmands-ed i 1604 og bliver fra 19 Oktober 1619 borgmester i Randers. Et hverv han bestred til hans død som 69 årig, den 10. Juni 1624.
Ud over hans slægtsbog, skriver han også en ”opbyggelsesbog”, der nu befinder sig på Museet i Randers. Her beskriver han bl.a. et besøg, af kongen, selveste Christian den 4. Her beretter han, at kongen havde læst i netop denne bog, og at han havde udtalt, at det var første gang han havde været på besøg i nogen mands hus i Randers. Desuden sad han ved kakkelovnen og morede han sig over Niels Jacobsens og Peder Saxessen’s mange forsamlede børn, som var næsten lige store. Den næste dag var Niels Jacobsen, svigerfaderen, Randers borgmesteren; Peder Lassen, Poul Nielsen og Niels Korde på Dronningborg, hvor de fik kongens underskrift på at han ville betale for vedligeholdelsen af Randers bro. Denne aftale blev efterfølgende bekræftet med en solid brandert. (en god Ruus) Lensmanden Eske Brok tildeler den i sin dagbog 3 kors, hvilket er højeste niveau.
Sønnen Peder Lassen skriver i faderens stambog, at Niels Jacobsen den 5 april i 1624 , om aftenen, falder ned af stentrappen i gården og brækker sit ben. Han bliver straks forbundet af en bartskærer og bliver senere tilset af en doktor fra Viborg. Han ligger derefter tålmodigt hen, indtil han dør den 20. juni.
Maren Pedersdatter Lassen
Hans kone, Maren Pedersdatter Lassen ,var en sej dame. Da Jylland i år 1627 blev invaderet af Kejserens tropper, gemte hun hvad hun kunne af hendes rigdomme, og flygtede til søs. Sammen med hendes børn flygtede hun til Marstrand, hvor de blev i ca 1½ år. Herefter tog de til Halmstad i Halland hvor de var i et år. I 1629 blev den Lybeckiske fred indgået og derefter vender Maren med børn, tilbage til Randers. Selvom hun mister nogle af hendes midler underkrigen, så lykkedes det hende dog at give hendes tre sønner gode uddannelser. Betalte selv for deres udenlandsrejser og øvrige studier. Den ældste studerede medicin, en udmærkede sig ved militæret og en læste jura. Alligevel er der midler tilovers til at de, samt deres øvrige søskende arver anseelige midler. Hun dør som 60-årig, den 22.Feb. 1635.
På den nordre korvæg i St. Mortens Kirke i Randers findes et i 1653 udført Epitafium over Niels Jacobsen og Maren Pedersdatter. Det er hugget af sandsten og marmor og bærer et maleriet af dem.
Med Niels Jacobsen får Maren følgende børn:
1# Margrethe Nielsdatter 1597-1602
2# Karine Nielsdatter 1599-1675,Gift første gang med Axel Christensen i 621. Han er forvalter på Dronningborg, men han dør ca. 1627. Herefter gifter hun sig året efter med Jesper Lauridsen, der er borgmester i Randers. Han dør 1659.
3# Søren Nielsen Hofman. Født i 1600 og død i 1649. Han er dr. med. i Randers. Gift med halvkusinen Gertrud Pedersdatter, datter af provsten, magister Peder Tøgersen. Han er sognepræst ved Skt. Mortens kirke i Randers, og Anne Poulsdatter. Gertruds farfar Tøger Lassen var bror til Sørens farfar PederLassen. Deres far Las Tøgersen er også tipoldefar til Magdalene von Ginchels 2. mand Tøger Lassen, 1626, hospitals forstander, krigs kommissær og godsejer i Rødslet.
4# Anne Nielsdatter, født 1601 og død 1663.
5# Margrethe Nielsdatter, 1602-1676. Gift med Ægidius ( Gjøde) Jensen. Død i 1656. Dr. med. i Randers, søn af biskop Jens Gjødesen i Århus.
6#Jacob Nielsen, 1604-1664,kaptajn og ejer af herregården Ristrup. Gift med Cathrine V. Andersen.
7# Peder (Nielsen) Lassen,1606-1681,kendt jurist og legatstifter. Gift med Magdalene Pedersdatter, datter af rådmand Peder Pedersen (Ridermand) i København og Agnete Svendsdatter.
8# Mette Nielsdatter , 1609-1687, gift med Niels Benzon, dr.med. Og ejer af herregården Vår.
9# Maren Nielsdatter, 1611-1687.Ugift og bosat i Randers.
Peder Lassen
Maren Pedersdatter’s far, Peder Lassen (1546-1618) blev gift med Marens mor; Mette Andersen, i 1569 og var herefter købmand i Randers. I 1586 er han råd mand og fra 1590 er han borgmester. Af deres 8 børn var Maren den eneste der overlevede. Medens Peder Lassen var borgmester nævnes han i en domssag af 24. juli 1598 ved Randers Byting, hvor en tyvebande under ledelse af Jens Langkniv omtales. (Som Jeppe Aakjær også skriver om.)
Peder Lassen var rig. Ejede en staldgård nær Nørreport ( i Randers), Provstegadens mat.729, Gården mellem Nørreport og Provstegade mat. 710A, ( Nørregade 2-4), Som senere barnebarnet Anne Nielsdatter og hendes mand Mads Poulsen arver efter Niels Jacobsen. Peder Lassen var også stude eksportør og fik i bl.a. i 1600 tilladelse til at eksportere 160 stykker slagtekvæg til Slesvig.
Peder Lassen og hans kone blev begge begravet i Skt. Mortens kirke hvor deres epitafium endnu skulle være bevaret. ( se Pinterest)
Las Tøgersen
Peder Lassens far, Las(Laurits) Tøgersen, født ca. 1500 , formegentlig i Randers, død efter 1560 . Måske søn af Tøger Andersen (der i 1552 bor i Randers) eller som hans efterkommere hævder, Tøger Nielsen, borger og drabelig håndteringsmand (?) i Randers.
Gift med Maren Nielsdatter, født ca. 1510 og død efter 1550.
Las Tøgersen var senest i 1558 rådmand i Randers.
Deres børn, hvor af de 2 sønner kendes;
Thøger (eller Tøger) Lassen , født ca. 1531 og død 1608. Immatrikuleret ved universitetet i Wittenberg i 1558. Rektor ved latinskolen i Randers, og i 1565 magister og sognepræst ved Skt. Mortens kirke i Randers og provst i Støvring herred.
Peder Lassen ( omtalt ovenfor.) Født 1546.