Håkon Sigurdsson jarl eller Håkon Ladejarl, Hákon jarl hinn ríki (født ca. år 935, død 995), regerede Norge fra ca. 970 til 995.

I 962 havde Harald Gråfeld og hans brødre myrdet Sigurd Håkonsson Ladejarl, ven og rådgiver for Håkon den Gode. Dette førte til, at forholdet mellem trønderne og eriksønnerne blev stærkt forværret. Håkons søn, Sigurd, tog så kampen op mod kong Harald. De var nogenlunde lige stærke og kæmpede i flere år uden at nå frem til et afgørende slag. Sigurd blev nogle gange tvunget til at forlade landet, men hver gang kom han tilbage og forhindrede, at Harald fik stærkere fodfæste i Trøndelag.

Samtidig underlagde Harald Gråfeld sig Viken, (området omkring Oslofjorden), og dette førte til, at danekongen Harald Blåtand begyndte at bekymre sig for, om Harald Gråfeld fik for meget magt, og han fik ham narret til Danmark, hvor han blev snigmyrdet.

Håkon jarl fik så magten i Norge af danskekongen, selv om han havde beholdt den gamle asetro og ovenikøbet givet den en vis fornyelse.

Omkring 973-974 drog han til Danmark for at hjælpe Harald Blåtand med at forsvare Danmark mod den tysk-romerske kejser Otto 2. De tabte slaget, og Harald Blåtand forpligtede sig til at kristne Norge. Håkon jarl blev tvunget til at lade sig døbe, men frasagde sig senere både kristendommen og danskekongens styre i Norge. Derefter betalte han ingen skatter til Danmark og gav heller ikke yderligere hjælp.

Harald Blåtand sendte en straffeekspedition til Viken og begyndte at lade folk døbe og underlagde sig området. I 980''erne sendte Blåtand en styrke til Norge for at knække jarlen sammen med jomsvikingerne. De fik imidlertid en kraftig haglbyge imod sig, hvilket bidrog til at angrebet mislykkedes, og Håkon jarl sejrede. Danskerne opgav derefter for en tid at herske i Norge.

Håkon blev efterhånden meget upopulær blandt stormændene i Trøndelag, så da Olav Tryggvason kom til Trøndelag med en hær i 995, sluttede bønderne op om Olav. Dette førte til, at Håkon måtte flygte og gemme sig på gården Rimol i Melhus. Dér blev han dræbt af sin gode ven og træl, Tormod Kark.