De to runestene der nu står ved Jelling kirke er de ældste vidnesbyrd om Gorm den Gamle. Den mindste af dem bærer indskriften: “Kong Gorm gjorde disse kumler (runer) efter Thyre sin kone, Danmarks bod.” Den store sten er rejst af sønnen Harald til minde om “…Gorm sin fader ogefter Thyre sin moder”. Disse kongers er omtalt i Adam af Bremens ærkebisp’s krønike fra ca. 1075 hvor Gorm, (Wurm), nævnes som værende konge over danerne. Han erpå grund af sit hedenskab en højst uvillig vært for ærkebiskop Unni da han forsøgte at genoptage missionen i Danmark 935. Samme hjemmelsmand hævder at Gorm den Gamle og Harald Blåtand en tid lang regerede sammen.

Hvordan Gorm opnåede kongemagten i Danmark, og hvor stor en del af riget hans herredømme omfattede er der kun spinkle oplysninger om. Ærkebiskop Unnis ovenfor nævnte besøg i Danmark har sandsynligvis fundet sted i tilknytning til en af tidens få kirker, Ribe eller Slesvig/Hedeby, og det tyder på at Gorm i hvert fald herskede over den sydlige del af Jylland.